Hjemme igen

 

Mandag d. 19. april 2010

Ja så er det efterhånden længe siden vi sidst har opdateret hjemmesiden, men det ligger i flere sager.... Vi har det fortsat alle fire godt, nyder foråret, hinanden og familielivet, men også den travlhed det giver med en "lille" ny i familien.

I vinterferie tog vi en tur i Legelandet i Vejle. Det var dejligt at have begge vores børn med der op. Det er efterhånden nogle år siden, vi har været der med Isabell, men hun nød det ligeså meget som de andre gange. Der blev brugt  meget energi og kræfter i alle hoppeborgene og klatrestativet. Phillip hyggede sig også. Han kravlede rundt i klatrestativet med en af os i hælene, kørte mange ture i politibilerne eller kastede sig i boldene. Han tog en fast rute rundt i legelandet, og den blev gentaget rigtig mange gange. Farmor og farfar sluttede sig til os sidst på dagen sammen med Siv, og der blev blandt andet taget flere ture på den roterende tyr. Det var et par meget trætte børn vi fik med hjem sidst på dagen, og måske også lige lidt for meget for Phillip.

Isabell holdt fri hele vinterferien og hyggede sig med Phillip og jeg herhjemme. Hun er fantastisk til at finde på lege og giver gladelig Phillip en rollen i legen. Dog begynder han at stille lidt større krav eller vil selv bestemme sin rolle i legen, og så er det ind i mellem, at bølgerne går lidt højt herhjemme. For de har begge temperament....

Sneen er nydt i fulde drag i år og der er bygget mange snemænd og kastet med mange snebolde her i Stjerneparken, men da sneen begyndte at smelte og temperaturen stille steg, gav det også helt andre muligheder for leg i haven. Og yderligere da den store flyverdragt kunne skiftes ud med termotøj og regntøj blev haven udforsket endnu mere. Phillip er vild med at rutsje og klatre nu stolt og glad selv op af klatrestativet og rutsjer ned. Legehuset er også et hit. Han laver den ene "varme" ret efter den anden, men favorit retten er nu havregrød, ris og kylling..... Han graver med gravkoen, kører med trillebøren og cykler (eller skubber sig frem) på den lille trehjulede cykel eller scooteren. Han er virkelig et rigtigt "udebarn", og kan være ude i timer - især hvis også Isabell er med.

Isabell nyder også forårets kommen og har fundet rulleskøjterne frem. Og sikken en forandring, der er sket siden efteråret. Hun tog bare rulleskøjterne på og så rullede hun ellers der udad med masser af fart på. Tydeligt, at hun nu har knækket koden og nyder det. Hun kan rulle rundt på vejen i hele timer af gangen. Trampolinen er også fundet frem og sat op, og det er noget begge børn er glade for. Isabell hopper og hopper, og Phillip sidder og klukker af grin og lader sig hoppe.

Påskens fridage nød vi sammen både herhjemme og sammen med gode venner og et skurprojekt. Skærtorsdag gik med en tur til Bauhaus i Flensborg sammen med en masse andre danskere! Fredag hyggede vi os i Vollerup. Carsten med hjælp til skurbyggeri, børnene med leg og lysdrypperi med Amalie og Oliver og jeg med masser af hyggelig snak og kaffe med Charlotte. Lørdag hyggeligt besøg af gode venner og søndag den traditionelle påskemorgenmad og besøg af påskeharen.

Der blev fundet mange påskeæg i år, og påskeharen er også blevet lidt mere snu og opfindsom i sin gemmesteder, så der skulle ledes både oppe og nede. Alle fire børn gik op i det med liv og sjæl, og der skulle kun findes ganske få påskeæg før Phillip fandt ud af, hvad det gik ud på. Herefter blev der spist påskeæg i stor stil indtil chokoladetrangen var stillet for den næste lange tid.

Vi har haft besøg fra Statsforvaltningen til den første opfølgningsrapport til ICBF i Colombia. Det gik jo som forventet godt og var hyggeligt at få hilst på Helle Møllers afløser. Vi har også valgt at takke ja til muligheden for op til 5 samtaler med en PAS konsulent (Post adoption service). Vi har nu brugt to af de fem samtaler og har fået rigtig meget ud af disse samtaler både med hensyn til Phillip og Isabell. Fået nogle andre syn på nogle ting og noget konkret at arbejde med....

Hverdagen er også ved at være kørt ind i nogle gode og vante rammer som er genkendelige for både Phillip og Isabell. Formiddagene bruger Phillip og jeg herhjemme med at lege, gå ture eller cykle en tur. En gang om ugen mødes vi med Charlotte og Oliver og i dag er Phillip og jeg også startet i legestuen. Efter Phillips middagslur henter vi Isabell og nyder eftermiddagene herhjemme. i den sidste tid har vi været ude helt ind til det er nødvendigt at gå i gang med aftens maden og Carsten er kommet hjem.

Phillip er stille og roligt begyndt at spise mere og mere forskelligt. Nu krydres spagettien med masser af kødsovs. Han spiser hjemmelavet pizza og majs er han også blevet meget glad for. Af frugt er det forsat bananer, men nu også æbler uden skræl han spiser. Også kylling spiser han. Ligesom pølser og frikadeller ind i mellem glider ned. Frokosten er stadigvæk svær at nøde ham til, og består tit at ingenting eller en banan. Enkelte dage kan jeg lokke en boller eller et stykke fibertoast i ham. Men ofte er han slet ikke sulten og vil ej heller have noget eftermiddags mad. Så han har stadigvæk sine hovedmåltider, og mange dage eneste måltider kl. 6 og kl. 18....

Vi har været en tur på besøg på en bondegård for at se kørerne danse, da de blev lukket på græs igen efter en lang vinter i stalden. Isabell kunne huske det hele fra sidste år, men tænk de havde tilladt sig at flytte lidt rundt på tingene!! Isabell glædede sig dog mest til at lege i halmballerne og Phillip var mere optaget af at komme op og sidde i alle gårdens traktorer.... og lede efter mus, som han ville fodre med halmstrå!!

Desværre har den sidste 1½ måned også betydet to dødsfald i vores familie. Jeg mistede først min mormor, vores Olde,  og under en måned efter mistede Carsten sin bedstefar, vores Oldefar. Det har været hårdt og meget trist, trods deres høje alder på 87 og 92 år. Isabell var med til begge begravelser, og det har givet anledning til mange snakke om død, Gud, himlen og Bibelen. Men også det at miste og sorg. Puha... det er stærke ord og følelser, vi har snakket om.

Nu er vi i gang med de sidste forberedelser til Phillips barnedåb på søndag. Vi glæder os til at få mulighed for at fejre vores skønne lillebror og lade ham døbe.

 

 
Torsdag den 4. februar 2010

Har læst dette essay på adoptionzone.dk og synes det beskriver så fantastisk, hvad det er vores børn oplever de første år sammen med os. Selvom vi er super lykkelig over endelig at være blevet den familie, vi altid har drømt om, ja så er det ikke kun lykken for vores børn....

Et anderledes perspektiv
Et essay af Cynthia Hockman-Chupp

Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks. på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie, måske indenfor få måneder.

Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:

Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer alt din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.

Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.

Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.

MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.

Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?

Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over hvad der er overgået dig. Den nye prøver på, at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting der er overgået dig. Din elskede er væk.

Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.

En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort, uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.

Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver, at spørge ham hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.

I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? hvor skal I hen?

I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fuld af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.

Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?

Du rækker ud efter ham der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.

Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.

I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.

Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.

Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog som du aldrig før har hørt.

Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes, end det du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.

Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.

Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.

Hver gang en ny person giver dig et kram spekulerer du på, om det vil være ham der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.

Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.

De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter
.

 

 

Isabell som pottemager...

Phillip har helt styr på putterutinen, og nu er det bamses tur.

Phillip giver bamsen mad.

Isabell og Phillip foran snemanden i forhaven.

Ude for at fodre ænder, men hvor er ænderne !?!

Far og Phillip reparerer den lille bil....

Man kan jo blive så træt at man må ligge ned og lege....

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 3. februar 2010

Mandag d. 4 januar startede Carsten på arbejde og Isabell i børnehave igen, efter 9 ugers fri. Efterhånden trængte vi vist alle, eller i hvert fald de tre af os, til en mere normal hverdag. Isabell savnede sin børnehave, både børn og voksne, at lege med jævnaldrende og til at komme lidt væk fra Phillip. Carsten trængte vist også til lidt frirum og til lidt mere voksenkontakt. Jeg trængte også til en lidt roligere hverdag og til at lære Phillip endnu mere at kende.

Men det var hårdt for Phillip. Lige efter vi kom hjem fra Colombia, ja faktisk fra vi rejste fra Cartagena, var han stille og lettere indesluttet. Selvfølgelig var han stadigvæk en glad og smilende dreng, men ikke nær så meget, som vi havde oplevet ham i Cartagena. Han var heller ikke så snakkende mere. Det begyndte at komme igen efter julen, men da Carsten og Isabell tog af sted i børnehave og på arbejde, ja da ændrede han sig igen. Han blev igen mere trist, indesluttet og stille, men også frygtelig hidsig og temperamentsfuld. Bare det mindste nej, eller legetøj der drillede, råbte han højt og marcherede ud af rummet for at gå ned på sit værelse og smække med døren. Dog gik der ikke mange sekunder, før han bankede på døren, og med et stort smil tog i mod mig, når jeg åbnede den for ham.

Der gik et par uger på denne måde, men langsom blev han igen gladere og gladere. Og også mere og mere snakkende igen. Han kan stå og fortælle en meget lang historie, med mange gestikulationer og ansigtsudtryk på det rene volapyk sprog.... Også temperamentet er blevet mere roligt igen. Kan stadigvæk blive meget sur og hidsig, men ikke nær så ofte og måske mere som alle andre 2½- årige...

Isabell og jeg var stadigvæk "mana"/"Ana" i lang tid, selvom han godt kan sige mor. Men pludselig en morgen, da jeg lige er kommet ud fra badet, kalder han højt og tydeligt "oar" inde fra sin seng. Sikke jeg kunne komme hurtigt ind til ham... og hvor var det fedt at høre! Troede ikke det betød såå meget, men det gjorde det.... De første dag blev det dog ikke brugt fast, men efter et par dage var jeg "oar" hele tiden, og hurtigt der efter kom ordet "bizabell" også til. Og storesøster Isabell var mindst lige så stolt....

Der kommer flere og flere ord til i disse dage. Mange ord forsøger han at sige efter os, men bruger ikke selv. Men mange ord er efterhånden faste i hans ordforråd. Ord som "pise" (spise), sove, nej, "a vær bizabell" (la' vær' Isabell!), bil, "ege" (lege), mojn, hej, "arvel" (farvel), "a ao" ( kakao), "ersy" (fjernsyn). Men sjovt nok er ordet aqua stadigvæk det sidste spanske ord han bruger. Til gengæld bruges det om at drikke, bade og vaske fingre. Det var det samme ord, Isabell brugte i lang tid.

De første uger brugte vi på at finde et rytme. Carsten tager Isabell med i børnehave om morgen, når vi alle har spist morgenmad sammen. Så redder vi senge, leger, ser lidt morgen-tv eller tegnefilm. Phillip er vild med Byggemand Bob, Brandmand Sam og Postmand Per, og når han gerne vil se Byggemand Bob, begynder han blot at synge kendingsmelodien. I det hele taget er Phillip glad for musik og synger gerne. Selvom han ikke kan ordene, kan man tydeligt høre, hvilke sange han synger. Favoritterne er Åh Abe, tingelingelater, sur sur sur lille bi omkring og lille Peter edderkop.

Formiddagene går med at lege og huslige sysler eller en tur ud i sneen. Middagsluren foregår stadigvæk i barnevognen, som han er meget glad for. Vi triller en lille tur på ca. 5 minutter, hvor han hurtigt falder i søvn. Herefter sover han mellem 2-2½ time... Når han er vågen igen, går vi med klapvognen op i børnehaven og henter Isabell. Og det er den store gensynsglæde hver dag, og fra begge sider. Isabell er så glad for at se Phillip og meget stolt af ham. Og hun har store ejerfornemmelser, kun udvalgte venner må komme tæt på! Phillip lyser også op i store smil og knus, når han ser hende.

Når vi kommer hjem fra børnehave leger de to. Før ville Isabell gerne sidde lidt og slappe af foran fjernsynet når hun kom hjem fra børnehave, men nu vil hun hellere lege med Phillip. Og han elsker det..... Nogen gange må jeg ligefrem foreslå lidt fjernsyn, for at få lidt ro.....for støjniveauet er virkelige steget meget her i huset....

Men det har taget et par uger at finde den rytme, der passer os alle. Ville gerne hente Isabell tidligere, men dels sover Phillip længe til middag og dels var Isabell træt af at blive hentet for tidligt.....

Maden er stadigvæk et særligt punkt for Phillip. Morgenmaden er havregrød, hver morgen. Er dog begyndt at se ud som om, han ind i mellem er lidt træt af det, men vil på den anden side hellere ikke have noget andet at spise. Til gengæld spiser han så meget, at han ikke er sulten midt på formiddagen. Til frokost spiser han stadigvæk kun groft toastbrød med smør. Har ellers forsøgt med rugbrød eller landbrød, men nej det vil Phillip ikke. Nogen dage vil han have ost, æg eller skinke til, andre dage vil han slet ikke smage det. Frugt er han også gået lidt væk fra igen, vil ikke have noget, men lidt fladbrød om eftermiddagen kan glide ned eller lidt af kiksene fra Colombia, som vi stadigvæk har lidt tilbage af. Aftensmaden består af ris, pasta eller kartofler. Kød spiser han ikke ret meget af. Jo, kødsovs eller pølser er begyndt at blive accepteret, ellers ikke. Grøntsager er kun et hit, hvis det er kogt blomkål eller gulerødder, og et par gange er der røget agurkeskiver ned. Men han får altid lidt af hvert på sin tallerken, og nogen dage vil han gerne smage, andre dage slet ikke....

Han sover stadigvæk godt om natten, i hvert fald de fleste. Han bliver puttet i sin egen seng i sit eget værelse, og det tager ca. 20-25 minutter. Nogen nætter sover han hele natten uden at vågne, andre dage vågner han og græder. I starten fornemmede vi, at han ikke kunne finde ro i vores seng og gerne ville tilbage i sin egen, efter at være blevet trøstet. Men nu græder han og kalder på os, og vil gerne ligge helt tæt på os hele natten. Vi tolker det som gode tegn. I disse dage er han dog, for første gang, blevet meget forkølet, og vågner derfor ekstra mange gange på grund af tæt og snottet næse.

Vi har været til læge med Phillip, for at sikre han er sund og rask. Han har fået alle vaccinationer svarende til danske børn og hans vækstkurver er rigtig flot på vej op. I dag har vi været på sygehuset for at få taget røntgen af thorax og diverse blodprøver. Og han klarede det hele så flot. Der var hellere ikke mange mennesker på sygehuset i dag, formentlig på grund af al sneen, så der var god tid til Phillip, og meget kompetente og pædagogiske personaler. En urinprøve fik vi også afleveret. Havde ikke fået fat i en pose til at sætte om den lille "mand" i bleen, så han fik blot alt tøjet af, og blev plantet foran håndvasken. Han legede og plaskede med vand og blev nødet til at drikke rigtig meget og efter næsten 45 min. kom der en fin lille urinprøve i et lille engangsbæger....

Phillip er vild med sneen og elsker at være ude. Han kaster sig ud i snedriverne, og de sidste par dage, har begge børn også været ude, når Carsten er kommet hjem fra arbejde, for at hjælpe med at skovle sne og lege. Ja, faktisk har der været sne, lige siden vi landede i Hamborg lufthavn d. 16. december 2009, så Phillip ved slet ikke, at der også findes grønt græs under al den hvide sne!! Der ligger rigtig meget sne over det hele, og i mandags var det hele umuligt at komme frem med klapvognen i snedriverne, så vi tog slæden op for at hente Isabell. Det var noget begge børn nød, og moderen fik god motion..... Og hvor er det fedt at have tid og overskud til sådanne ting i dagligdagen.....hvor skal vi bare nyde denne tid!!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Januar 2010

Ja, så er det en måned siden vi kom hjem til Danmark, efter 6 uger i skønne Colombia. På den ene side er det frygtelig længe siden, der er sket meget siden og vi føler, at Phillip altid har været hos os. Og på den anden side, er det faktisk kun én måned siden, vi endnu engang vendte op og ned på en lille skøn og dejlig drengs verden.... Men vil prøve at beskrive, hvad der er sket siden. Dels selvfølgelig for jer, der følger vores lille familie her på siden, men også for Phillip og Isabells skyld, så de senere kan læse, hvad vi oplevede sammen og vores tanker.

Vi fik lørdag inden jul besøg af mormor, Olde og Jesper til eftermiddags kaffe. Rigtig hyggeligt og Phillip tøede hurtigt op igen overfor mormor. Tydeligt, at han husker hende fra Cartagena. Han gik det meste af eftermiddagen rundt med en boremaskine i hånden og borede på må og få..... jo det er vist en rigtig "handy"-dreng vi har fået. Jesper og Isabell fik bygget gymnastiksalen i Playmobile, som Isabell fik i storesøster gave, af de tre.

Vi havde inden juleaften også besøg af farmor og farfar samt oldemor og oldefar en eftermiddag. Isabell nød igen at lege med farmor, og Phillip gik bare rundt og hyggede sig. Men når Isabell skulle sidde på skødet af farmor, ja så skulle Phillip selvfølgelig også. Det var vist noget farmor nød! Isabell har savnet farmor og farfar rigtig meget, mens vi var af sted, så hun var hurtig til at foreslå at komme derned og sove, og som altid måtte hun det. Phillip syntes dog, det var noget mærkeligt og gik rundt i huset og kaldte på "mana" Vi nød at have tid til Phillip, helt for os selv, selvom vi savnede Isabell frygtelig meget. Nu har vi været sammen 24 timer i døgnet, i over 6 uger, så det var meget tomt og mærkeligt uden hende. Men hun hyggede sig og kom hjem igen næste formiddag.

De næste dage gik med at hygge herhjemme, bage småkager, pynte lidt mere op, lidt korte besøg og ellers få købt de sidste julegaver samt  sko og støvler til Phillip. Isabell nåede slet ikke i børnehave i disse dage, selvom vi havde snakket om, at det nok ville være en god ide. Men vi var vist stadigvæk påvirket lidt af tidsforskellen, for vi sov til mellem kl. 7.30-8.30, hver morgen og inden vi fik morgenmad og i tøjet alle mand, ja så var det langt op af formiddagen.

Vi prøvede endnu engang med havregrød en morgen. I Colombia prøvede vi dels med havregryn og havregrød, men det var slet ingen succes. Herhjemme ville han heller ikke have det, da vi stillede det for ham, men efter første mundfuld, så åbnede han munden som en lille fugleunge, og det kunne ikke gå hurtigt  nok med skeen. To store tallerkner den første morgen gled der ned, og efterfølgende spiser han gladelig havregrød, uden sukker og kun lidt mælk, hver morgen. Ja, faktisk vil han ikke have rundstykker, boller eller franskbrød, når vi andre får det i weekenden.

Den 22. december måtte vi også en tur forbi lægen med Isabell, dels med et anfald af astmatisk bronkitis, men også en lungebetændelse oveni. Det er også noget af en omvæltning af komme hjem til den danske vinter, fra + 30 grader hver dag i Cartagena, og Isabell plejer at reagere på omskiftningen i vejret. Og ja, så fik vi åbenbart også lidt mere med hjem fra Colombia, end vi troede.....

Da vi hentede juletræet ind i stuen d. 23 december, kiggede Phillip lidt undrende på os. Og nissehuen, den smed han altså hurtigt fra sig. Til gengæld gik han højt op i at pynte juletræet og især en gren blev meget flot pyntet! En tur rundt om juletræet til "på loftet sidder nissen" tog vi også, med en undrende Phillip. Men risengrøden til aftensmaden, ja det kunne vi have for os selv, og grøden, som vi satte op til nissen på loftet, syntes han vist også var meget mærkeligt...

Juleaftensdag var det første dag, vi alle skulle i tøjet og ud af døren til en bestemt tid. Vi skulle jo til Oldes fødselsdag, og vi kom kun 20 min. for sent! Puha, vi havde travlt og ting tager tid med to børn, der heller vi lege og pjatte, end i tøjet... Men vi kom af sted og havde et par hyggelige timer. Herefter tog vi hjem og det var tid til en middagssøvn. Morfar og Mai-britt kom forbi, for at udveksle gaver og møde Phillip, men da var han desværre lige faldet i søvn.

Isabell glædede sig rigtig meget til juleaften og til at have både mormor, farmor og farfar på besøg. Så kan det vist  hellere ikke blive meget bedre! Vi var, som altid, herhjemme juleaften, og som sædvanligt, kom både farmor og farfar samt mormor med en del af menuen. Vi hyggede med lidt eftermiddagskaffe og Phillip så dem alle lidt an. Tror godt, han kunne fornemme den gode og forventningsfulde stemning, men hvad det gik ud på, kunne han jo af gode grunde ikke vide.

Vi snakkede mange gange om, at det var godt, at vi havde nået at få en uge hjemme inden juleaften stod for døren. Oprindeligt havde vi jo booket billetter til ankomst i Hamborg lufthavn d. 23. dec. kl. 16.35, da vi havde fået oplyst, at vi skulle forvente en udrejse til på 5-7 uger. Det ville havde givet en helt anderledes og mere stresset juleaften. Nu blev det en dejlig, hyggelig  og afslappet aften i stedet for.

Mens maden blev gjort færdig i køkkenet, hyggede Isabell og farfar sig på værelset med at læse i bøger, Phillip underholdte Jesper og oldemor og oldefar i stuen og vi andre sørgede for al den dejlige danske julemad. Phillip var meget sulten, da vi satte os til bords og spiste hurtig 8 aspargeskartofler. Isabell og mormor vandt begge mandelgaven, og Isabell valgte selvfølgelig dens største gave, og dermed blev mandelgave, som vi havde med hjem fra Colombia hos os....

Hos os kom julemanden ikke, i stedet kom der, en colombiansk pirat (vi kom jo også lige fra Cartagena, der har været hærget af pirater i gennem mange generationer) og tog mormor til gidsel og gav hende håndjern på....

Dansen om juletræet tog Phillip, som det naturligste i verden. Han sad på Jespers skulder rundt om træet og nynnede med på mange af julesangene, men især "Et barn er født i Betlehem" og "På loftet sidder nissen" var velkendte sange. Vi har vist også sunget rigtig meget i Colombia.

Isabell havde på grund af lungebetændelsen - og træthed, ikke ret meget luft til at synge, så hun gik bare rundt om træet eller sad på Carstens skuldre. Og endelig var det tid til at få pakker. Isabell var meget ivrig og fik hurtigt spottet, dem der stod Isabell på. Phillip fik en legetøjs telefon, der synger og spiller, og var dybt optaget af den. Ja egentlig, havde han vist haft nok i den, men sådan var det selvfølgelig ikke..... Begge børn fik MASSER af gaver, ja nærmest helt overvældende.

Da vi var ved at være færdige med alle gaverne, og det var tid til en kop kaffe og julekonfekt m.m., lagde Carsten, Phillip ind i seng og han faldt straks i søvn. Men da vi gik og ryddede op efter alle gæster var taget hjem, vågnede han og var dybt ulykkelig og urolig. For selvfølgelig havde dagen været alt for meget for ham, men det havde været svært at gøre det anderledes. Juleaften er jo juleaften, og en aften, som Isabell havde set frem til i laaaang tid. Og der er så mange ting, som hun har måttet give afkald på, siden vi fik Phillip, at juleaften, den valgte vi ikke at røre ved.

Jeg puttede Phillip i Mei tai'en og gik rundt og ryddede op med ham på maven. Hurtigt faldt han til ro og i søvn, men hvis jeg forsøgte at ligge ham eller bare at sætte mig, blev han vågen og ked af det igen. Efter godt en time, var han dog klar til at blive puttet, sammen med os inden i sengen.

Vi fik den juleaften som vi havde ønsket og drømt om, og så endda hvid jul i år.. Det var så skønt og fedt at gå rundt om juletræet, med begge vores to børn og vores dejlige familie. Tænk nu er vi altid fire.....

1. Juledag.

Dejligt at vågne med to spændte og glade børn, som straks løb ind til deres nye gaver. Hvilken julemorgen og haven var dækket af hvid sne. Mere idyllisk og alligevel virkeligt bliver det vist ikke. Hele formiddagen gik med at lege med gaverne og se lidt fjernsyn. Vi fik også alle en middagslur, inden Isabell og jeg tog til julefrokost hos mormor. Carsten og Phillip blev hjemme og legede og hyggede. Vi havde en super hyggelig aften hos mormor med masser af julemad, øj hvor jeg fik sildemadder..... Flere gange i Colombia, snakkede vi om sildemad med hjemmelavet karrysalat.... Det traditionelle billedlotteri blev også spillet med gode gevinster. Jeg nød at være alene sammen med Isabell og min familien.

2. juledag.

I dag kom morfar og Mai-britt til julefrokost hos os. Og nu var Phillip vågen og de kunne rigtig nyde ham. Isabell og Phillip legede igen med al det nye legetøj. Blandt andet byggede de en kæmpe Brio togbane uden i gangen. Phillip går mest rundt selv eller efter Isabell, men efter noget tid går han selv hen og henvender sig til gæsterne. I dag spiste Phillip også for første gang en skive hjemmebagt rugbrød med smør, dog en engangsaffære.... En hyggelig og stille dag, hvor Phillip også sov til middag i barnevognen.

3. juledag.

I dag var det Carsten og Isabells tur til at komme til julefrokost, hos farmor og farfar. Phillip og jeg blev hjemme. Men i dag tænkte jeg også, at det skulle være dagen, hvor vi skulle prøve at få Phillip til at sove udenfor i barnevognen. Men, hvor meget tøj skulle han mon have på? Men efter en konsultation hos Thomas, blev Phillip puttet i min gamle blå sweater og ud i barnevognen. Det var Phillip dog ikke helt tilfreds med, men trætheden overmandede ham, og han faldt hurtigt i søvn. Dog sov han kun 1 time, så ville han ikke sove mere. Efter lidt hygge og leg indenfor, fik han flyverdragten på og vi gik en tur med klapvognen. Ned forbi farmor og farfar og hilse på. Phillip løb straks med Isabell og de andre børn ind for at lege i legeværelset. Efter ca. 1½ time gik vi dog hjem igen, og lod de to andre hygge sig lidt mere. Det skulle bare være et kort besøg.

De næste dage gik bare med at hygge hjemme og lege med det nye og gamle legetøj, samt legebesøg til Isabell. Cecilie kom på besøg og de to piger nød at lege og pjatte i mange timer. En tur ud for at byttet et par julegaver, blev det dog også til. Vi nød at være hjemme og bare være sammen uden de store planer.

Nytårsaften.

Endelig oprandt så dagen som Carsten ser frem til hele året..... eller i hvert fald til nytårskrudtet... Isabell glædede sig også meget til nytårsfesten. I år med 18 voksne og 20 børn. De har det så hyggeligt og sjovt børnene sammen, og hun er stadigvæk lidt i underskud af børneleg! Vi havde længe besluttet, at det ville bliver for meget for Phillip. For mange nye mennesker, for meget larm og et nyt sted. Phillip har ikke været nær så længe hjemme, som Isabell havde for fire år siden. Og så er der også stor forskel på vores børn. Phillip forstår ikke nær så meget af, hvad vi siger, som Isabell gjorde. Hans historie og livsbetingelser er og har været meget anderledes end Isabells.

Så Carsten og Isabell drog af sted til nytårsfesten kl. 17.30 med festtøjet, nytårshattene og krudtet pakket. Og vi blev hjemme. Farmor og farfar havde sørget for grønlangkål og kålpølser til Phillip og jeg. Jeg kogte også nogle kartofler til Phillip, for kartofler, pasta og ris er det eneste han vil spise til aftensmad. Men nej ikke i dag. Han spiste 1½ kålpølse..... Efter maden legede vi lidt, inden Phillip kom i seng kl. 19 til normal tid. Han faldt hurtigt i søvn, og sov hele aftenen. Jeg var mange gange inde for at se til ham, når der var larm fra raketterne, men han ikke så meget som vendte sig i sengen....

Jeg har altid sagt, at jeg ikke havde noget i mod, at sidde hjemme nytårsaften. Har altid syntes, der var masser af spændende underholdning i fjernsynet på denne aften, men bare ikke i år. Der var intet interessant. I stedet satte jeg mig med computeren og fik skrevet årets julekort, eller skulle vi hellere kalde det nytårskort i år....

Jeg havde en fin aften. Phillip sov fra det hele. Ved midnat stod jeg alene i sofaen og hoppede ind i det nye år og spiste et stykke kransekage - godt nok købt, men i mangel af bedre.... Det var en god anledning til at se tilbage på året 2009, og hvor fantastisk et år det blev for os.

 

For præcis et år siden, ønskede vi hinanden godt nytår over et glas champagne i E’arnstei, sammen

med vores gode venner, præcis som vi plejer. Men vi ønskede, at år 2009 skulle blive vores år.

Året, hvor vi fik vores længe ventede kaffebønne. De første måneder af året, så det også positivt

ud, men som tiden gik, blev optimisten sat på en hård prøve.

 

Vi prøvede ikke at tænke for meget på ventelister og statistikker for ventetider, og i stedet at

nyde dagene og vores skønne Isabell.  Og efter sommerferien kom den fantastiske nyhed om,

at vores sag, som nr. 18 på den danske venteliste, var sendt til regionen Bolivar i Colombia. Og

kun 2 måneder efter, stod vi en varm og solrig dag med den sødeste, smukkeste og skønneste

lillebror, Phillip, i armene i Cartagena, Colombia.

 

Så vores skål nytårsaften sidste år var virkelig en fantastisk skål, som ændrede vores liv så meget,

men kun til det bedre. Nu er vi endelig den familie, som vi i mange år har drømt om. Vi er en

familie på fire, Mor, Far, Datter og Søn - komplet og fuldendt…..

Hvem kan ønske mere….ikke os i hvert fald.

 

 

Nu 3 kusiner og 1 fætter til mormors fødselsdag.....

Sikke et bord fuld til mormors fødselsdag.....

Phillip sover middagslur.....

Phillip er klar til middagsluren i mors gamle sweather.

Phillip hjælper med at støvsuge.

Isabell og Phillip hygger sig med at tegne i køkkenet.

Isabell med sin nye guitar....en sand rockstjerne.

Phillip med sin første julegave - telefonen.

Så er det lige før det går for sig, med dans og juletræet og masser af gaver.... Skønt at tage dette billede i år - med to børn.....

Den colombianske sørøver der kom forbi juleaften....

Phillip og farfar.... hvem mon nyder det mest !?!

Isabell og farfar hygger sig på værelset, mens julemaden klargøres.

Phillip spiser havregrød....mmhhh

De bliver da mere og mere skøre....nu sætter de også mad op på loftet.....

Svært at få to så dejlige og skøre børn til at stå stille samtidig...

Jo vi starter tidligt med at introducere Phillip til playstation...

Phillip og hans boremaskine.... en rigtig handy-dreng !?!

Besøg af Olde, mormor og Jesper...... så dejligt endelig at kunne vise Phillip "l in live" for min mormor....

Fredag d. 18. december 2009 - Første gang i sneen.

Ja, nu skal vi jo ha' vendt denne her tidsforskel, så vi havde stillet vækkeuret til kl. 7 i morges, men stod dog først op da klokken var 8. Ikke mange timers søvn for børnene, men vi håber det måske er det, der skal til.

I dag var Phillip meget mere smilende, da han vågnede. Han gik glad med Isabell ud for at se, om nissen havde været der, og ja igen var de heldige. Til morgenmad var han også sulten og spiste toastbrød med os og drak kakaomælk. Endnu en af de ting vi slet ikke har tænkt på. Men Phillip vil slet ikke drikke mælk, hverken her eller i Colombia, og da vi havde skrevet kakaomælk på ønskesedlen, over det vi havde lyst til, der var i køleskabet når vi kom hjem, ja så var den der jo lige pludselig. Phillip rakte bare glasset frem og drak gladelig kakaomælken. Mon ikke vi via den vej stille og roligt kan snyde den lidt tyndere og tyndere, og med mere og mere mælke smag!?!

Efter morgenmaden kørte Carsten, Isabell i børnehave. Phillip sad bare på køkkenbordet og vinkede. Mens de var der oppe, fik Phillip sit første bad, herhjemme. Det nød han og plaskede og pjaskede, det er også et større badekar end det i Colombia.

Da Carsten var vel hjemme igen, kørte vi en tur på kommunekontoret for at melde Phillip til. Men de vil have en opholdstilladelse via Statsforvaltningen, før det kan lade sig gøre at få et CPR-Nr. Sjovt nok har han dansk pas, så han er vel at beregne som dansk statsborger !?!

Herefter måtte vi vist hellere ud for at finde en flyverdragt, desværre havde den lokale børnetøjsbutik ingen tilbage i Phillips størrelse, så vi må til Sønderborg. Henter dog Isabell på vejen i børnehaven. Har aftalt med hende, at vi ville komme ved middagstid efter hende, og Cecilie som hun sådan har savnet er syg i dag. Men hun har hygget sig og leget og fortalt om turen. Phillip er med inden i børnehaven og går straks hen til legetøjet og hiver noget op af en kurv. Isabell er meget stolt af sin lillebror og vil både give ham vand og vise ham rundt. Vi snakker lidt med de dejlige ansatte, inden vi begiver os ud efter en flyverdragt og hjem igen. Begge børn falder i søvn og når at sove ca. 1 time.

Hjemme spiser vi frokost, leger, kigger i julereklamer, får eftermiddagskaffe, farmor og farfar kommer forbi med lidt mad og så er det vist tid til at komme ud i sneen. Phillip kigger noget forvirret på den store flyverdragt, men da Isabell også tager sin på, ja så gør han også. Og støvlerne som Moster har fundet på loftet accepteres også.

Han går med faste skridt lige ud i sneen. Op i de største snedriver, ligesom Isabell, selvom han næsten ikke kan flytte benene. Der ruches og gynges, traktoren skal prøves, men er lidt tung for mor og far at skubbe i 25 cm sne, og slæden skal de jo også trækkes på. Han kaster med sne og griner når han rammes af en snebold. Når han vælter ligger han dog som en strandet hval og kan ikke rigtig komme op igen. Det kan heller ikke være nemt at bevæge sig i sådan en stor sag. Vil være med til at skrabe sne med sneskraberne og bliver sur da gravemaskinen er frosset fast i trillebøren. Et par naboer kommer forbi og skal lige se, den dejlige lille fyr i den store flyverdragt. Efter 45 min. ude i sneen tager jeg ham med ind, mens Carsten og Isabell leger færdig. Det passer dog slet ikke Phillip, der bliver meget sur og gal.

Efter aftensmaden bliver Phillip puttet i sin seng, mens Isabell får lov til at være længe oppe med fredagsslik til Disney show, helt som hun plejer. Åhhh.... hvor hun hygger sig, ligger på sofaen og gumler slik, med sin dyne på, helt om hun plejer, når det er fredag.....

 

Isabell og Phillip er klar til at indtage haven og sneen.

Phillip's første oplevelse med sne... og det kunne han lide!

 

 

 

 

 

 

Torsdag d. 17.december 2009 - 1. dag hjemme

Ja, vi gik i seng kl. 2 om natten og stod op kl. 9.30. Phillip vågnede, da jeg gik på badeværelset og kiggede først lidt på mig, inden han sendte mig et lille smil. Så kom han op og kiggede straks sig rundt i værelset og på legetøjet. Nu var Isabell også kommet op og for ud, for at se, om nissen havde været der med gaver. Og ja, det havde den og lavet en nissehue på gulvet med kiks...

Phillip gik meget mere interesseret rundt og kiggede i dag. Han fandt det lille komfur og skulle straks have fat i en gryde og en kande og puttede dem ind i ovnen. Et strygejern fandt han også og Isabell fandt straks et strygebræt, og så blev der ellers strøget. Isabell ville så gerne vise ham alle ting på en gang, så han fik slet ikke lov til at se det hele an i sit tempo. Inde på værelset fandt han politimotorcyklen og forsøgte sig på den. Men han kunne ikke helt få foden til at trykke hårdt nok på pedalen. Isabell var så glad for at være hjemme og fandt det ene stykke legetøj frem efter det andet, så ret hurtigt så hele stuen ud som om en bombe var sprunget. Legetøj over det HELE, bunker der skulle forskellige steder hen i huset og tomme kufferter...... Men hvor var det også fedt at se vores to skønne unger i deres hjem...... Nu er alt som det skal være.....

Efter leg og kiggen det hele lidt an, var det tid til morgenmad. Vi andre fik rundstykker, men Phillip spiste røræg af fire æg..... Han var vist sulten. Spiste stort set heller ikke andet end bananer, kiks, ost og skinke siden vi rejste fra Las Palmas. Herefter blev der igen leget og ryddet på plads. Phillip var ved at være træt og faldt i søvn på min arm, men da jeg ville ligge ham i barnevognen i entreen, fjumrede jeg lidt for længe med barnevognsselen og han vågnede. Men faldt dog efter lidt tid igen i søvn i armene og denne gang lykkes det at få ham listet i barnevognen, hvor han med sine 81 cm, sagtens kan ligge. Han sov godt og vel en time, men blev vækket af stemmerne fra Mathilde og Caroline.

For selvom det bedste for Phillip nok ville være, at vi holdte os helt for os selv den første tid, ja så har vi jo også Isabell, som har nogle behov. Og hun har sådan savnet sine kusiner og trængte sådan til at lege med dem. Så Moster og kusiner kom til kaffe og Thomas kom efter arbejde. De to store kusiner fandt straks hinanden inde på værelset, og var dybt optaget af at lege. Caroline gik som sædvanlig lidt til og fra, men fandt hurtigt ud af at lege i nærheden af Phillip og med Phillips legetøj. De grinede og pjattede, og Phillip kiggede meget på det Caroline gjorde, og Caroline nød helt klart at være den store og bestemme. Hun syntes godt nok det var træls, at han hele tiden gik, når de legede, at han skulle sove..... Phillip var meget interessere t i dem alle, og som eftermiddagen skred frem kom der også flere og flere små smil..... Men den stor smilende og grinende dreng vi havde i Cartagena, er ikke helt kommet endnu....

Pigerne ville selvfølgelig også ud i sneen og lege, så de kom i de store flyverdragter. Phillip kiggede undrende på, men gjorde ikke tegn til at ville med, så vi blev inde. Men de blev fulgt nøje fra vinduerne af og han gjorde store øjne, når de kastede sig i sneen. Carsten kom ind med en stor håndfuld sne, men Phillip syntes ikke det var sjovt at røre ved og trak sig langt væk fra det.

Der var næsten en hel pålægs kagemand tilovers fra i går, så den fik vi til aftensmad, sammen med Moster, Thomas og kusinerne. Da de var taget hjem, blev Phillip igen puttet i sin seng og Isabell i sin. Begge børn var trætte og sov hurtigt. Vi sad i stuen og snakkede om, hvor fantastisk det er at have sine to børn sovende her i huset og nød den totale stilhed her er tæt på skoven.

Men så begyndte cirkusset..... Phillip vågnede nogle gange grædende, men hver gang faldt han hurtigt i søvn igen. Sidste gang kaldte han dog på mig, så jeg gik der ind. Men han var slet ikke søvnig mere. Havde store nysgerrige øjne, der pegede efter legetøjet. Så jeg tog ham med ind i stuen, hvor han straks gik i gang med legetøjet. Kort efter kom Isabell også, lige så vågen og frisk.... Sådan legede de begge i 1½ time, fik lidt frugt, og Phillip begyndte at spise mandariner for første gang. Har ellers kun villet have bananer. Da klokken var 23.30 tog vi begge børn med ind i vores seng, og lå der alle fire. De var længe om at falde til ro, men endelig ved midnatstid lå de begge helt stille og var meget tætte på at sove.....

Så ringede det meget voldsomt og hurtigt på døren, og vi sprang ud, troede mindst det brændte et eller andet sted. klokken var 00.07. Jeg råbte "hvem er det" uden ved hoveddøren og der blev råbt tilbage på tysk "fra Hamburg lufthavn".... Så stod der en taxi med vores sidste blå kuffert, midt om natten.... Ja så kunne vi heller ikke lade være med at grine højt, dejligt at den nu også er kommet hjem..... Men så tog det igen en time inden begge børn sov.....

Isabell og Phillip pakker gaver op fra Nissen, lige oveni kikse-nissehuen...

Phillip og Isabell i den "bombede" stue....

Phillip og Caroline leger med biler

Phillip og Caroline er klar til kaffe...