Ventetiden 

Det har været fuldstændig fantastisk at blive forældre til Isabell. Og allerede i Colombia var vi ikke i tvivl om at vi selvfølgelig skulle have en lillebror eller lillesøster.

 

Den 18. juni 2006

Så er ansøgningen om en lillesøster eller lillebror sendt af sted til Sønderjyllands Amt, så må vi bare vente på, hvornår vi kan komme til samtale.

 

Den 18. juli 2006

Modtager vi en erklæring om, at Gråsten Kommune vil udstede en plejetilladelse til et konkret adoptivbarn, såfremt vi godkendes til adoption. Dette er dog kun en formsag.

 

August 2006

Vi melder os endnu engang ind hos AC. Vi havde en rigtig god, positiv og professionel oplevelse med dem sidste gang og vi vil jo også til Colombia igen…

 

4. oktober 2006

Vi er godkendt igen til et udenlandsk barn 0 – 36 måneder, og vi kommer på ICBF’s venteliste igen. Vi er nu nr. 63. Der er lang vej, men vi håber på en ventetid på 2 år. Da vi startede på ventelisten hos ICBF, med Isabell, var vi nr. 18 og ventede i 2 år. Men vi er heller ikke klar til at rejse nu. Vi nyder Isabell i fulde drag, har dagene fyldt op med skønne og dejlige oplevelser med hende og snart nærmere hverdagen sig rigtig, når Isabell starter børnehave og Louise arbejde.

 

19. december 2006

Så er vores sag sendt til Colombia med kurer. Nu venter vi bare på at ICBF godkender vores adoptionsanmodning og dokumentation.

 

14. marts 2007

Vi er nr. 57

 

14. maj 2007

ICBF godkender vores adoptionsansøgning og godkender os til en dreng/pige mellem 1-2 år.

 

17. juni 2007

Vi er nr. 54

 

15. november 2007

Vi er nr. 49

 

20. februar 2008

Vi er nr. 44

 

15. juli 2008

Vi er nr. 37

 

14. oktober 2008

Vi er nr. 33

 

15. december 2008

Vi er nr. 31

 

14. januar 2009

Vi er nr. 29 – juhu vi er i tyverne…. Burde egentlig være glad, men det virker så ufatteligt håbløst. Ville så gerne af sted inden Isabell starter skole, men det er vist ikke længere realistisk. Øv, hvor er det træls, hårdt og urimeligt.

 

15. marts 2009

Vi er nr. 24

 

4. maj 2009

ICBF beder om opdatering af straffeattester og socialrapport, da vi har 2 års godkendelses anciennitet. De bliver sendt til Colombia, men der er vist laaaaang tid endnu. Vores eneste lillebitte håb er, at når disse attester når skrivebordet i Colombia og skal puttes ind i vores sag, ja da falder de for vores skønne datter på billederne og tænker ”nej hvor er hun skøn, hun skal da have en lillebror/søster nu….” Men det er vist kun ønsketænkning J

 

15. maj 2009

Vi er nr. 20. Pludselig sker der noget på listen…. 9 pladser på 4 måneder.

 

18. juni 2009

Vi er nr. 18

 

14. august 2009

Vi er stadigvæk nr. 18.

 

Torsdag den 3. september 2009

Modtager brev fra Regionen, om at vi skal re-godkendes inden den 4. oktober. Det vil sige, at det er tre år siden vi blev godkendt af det gamle Sønderjyllands Amt til vores lille kaffebønne. På sin vis er tiden gået hurtigt og på sin vis er det frygtelig længe siden. Der er jo sket meget siden dengang i 2006, hvor vi ansøgte om godkendelse til en lillebror/søster. Isabell er blevet stor, 6 år – tænk engang, vi er flyttet herud i vores nye skønne hus, Carsten har skiftet arbejde og alt det andet, der sker i årenes løb uden vi egentlig tænker over det. Derfor har ventetiden jo heller ikke føltes helt så lang, som da vi ventede på Isabell. Men alligevel har vi ind i mellem syntes, at ventetiden har været lang, træls og fuldstændig uudholdelig.

 

Ja og desværre er der heller ikke de store udsigter at spore. Vi er nr. 18, reelt nr. 17, da der er et par der lige har fået barn i forslag og accepteret, men ventelisten er endnu ikke opdateret. Vi er godkendt af ICBF i maj 2007, og ICBF har lige opdateret deres egne venteliste, der kun er nået til feb. 2006. Det vil sige, at der i hvert fald er et helt års ansøgere foran os. Dog ser det ud som om, en del første gangs ansøgere konvertere deres godkendelse til søskendegodkendelser, simpelthen på grund af den lange udsigt til barn i forslag. Det er selvfølgelig godt for os andre på listen af de kommer væk fra vores liste, men alligevel er der vist lange udsigter.

 

Vores store ønske om at komme af sted til Colombia inden Isabell starter skole til august 2010, ser urealistisk ud. Men lad os nu se. I maj sendte vi jo opdaterede straffeattester til Colombia, så lige nu går vi lidt og venter på at høre hvilket nr. vi er på listen i Colombia. Altså hvor mange sager, der er foran os, inden vi bliver udsendt til region.

 

Mandag den 7. september 2009

Helt fantastisk….. Vi er sendt i region.

 

Vi står jo som nr. 18., men er helt uventet og aldeles uforberedte sendt i region Bolivar, som ligger som en tange ned gennem det nordlige Colombia. Hovedbyen Cartagena ligger allernordligst lige ud til det Caribisiske hav. Her er altid ca. 30 grader varmt og meget smukt. Se denne side http://en.wikipedia.org/wiki/Cartagena,_Colombia

 

Det er første gang, AC har ansøger sendt ud til denne region, og Pia ved AC har spurgt direkte til dette og fået svaret, at det er fordi vi har ønsket et mørkt barn. Vi har dels i vores socialrapport fra Amtet ønsket et barn der er mørkt som Isabell, men vi har også underskrevet en erklæring om, at uanset hvilken race barnet har, er det velkomment her hos os. Og det er åbenbart det, der har gjort, at vi er valgt ud sammen med et andet par. Det er jo helt fantastisk og ganske uvirkeligt.

 

Carsten ligger syg her hjemme, da Pia ringer med den gode nyhed. Han ringer straks ud til mig på arbejdet. Og da jeg hører Carstens stemme kl. 15.30, hvor jeg egentlig har fri, ja da ved jeg bare, at der er noget galt. Han ringer ellers meget sjældent. Men at vi ligefrem er sendt i region, det havde jeg aldrig gættet.

 

Vel hjemme fra arbejde, begynder vi at ringe rundt for at sprede den gode nyhed. Isabell forstår vist ikke helt, hvad det betyder. Nemlig at vores sag, nu er der ude, hvor der bliver matchet et konkret barn til os. Det kan være et spørgsmål om 3 uger eller 3 måneder. Men det plejer at gå rimelig hurtigt. Måske er vi endda af sted inden jul, altså omkring samme tid som vi hentede Isabell i 2005. Det er jo HELT, HELT, HELT fantastisk…..

 

Hvilken skøn skøn dag og solen skinner….

 

Torsdag d. 17. september 2009

I dag har Isabell været til læge og er blevet vaccineret, så hun også er klar til at rejse mod Colombia.

 

Tirsdag d. 22. september 2009

Kontakter AC for at hører, om der er nyt i vores sag, men desværre er der ikke noget nyt. Dog ligger Pia fra AC ikke skjul på, at der snart skal ske noget, hvis vi skal nå at rejse ud inden jul. I Colombia holder man nemlig sommerferie fra ca. midt i december til midt i januar, hvor de fleste kontorer enten er helt lukkede eller kun arbejder på lavt blus. Hvilket betyder, at sagen skal være afsluttet inden ferien i Colombia, hvis vi ikke skal risikere et meget langt ophold. Da vi hentede Isabell rejste vi ud d. 5 november og hjem igen d. 5. december, så det kan nås endnu…

 

Onsdag d. 30. september 2009

I dag er det præcis 4 år siden, vi hørte de første ord om Isabell. Pia ved AC havde lige fået papirer og billede på hende, da jeg ringede for at høre nyt til vores sag.

I dag er jeg hjemme på en omsorgsdag med Isabell, da hun har haft et slemt tilfælde af astmatisk bronkitis og mens hun ligger og ser tegnefilm sender jeg lige en mail til Pia ved AC for endnu engang at hører nyt. Hører dog ikke fra hende i dag…

 

Fredag d. 2. oktober 2009

Kommer hjem efter en dejlig tur til Kolding Storcenter og Build a bear butikken med Isabell. Vi har brugt lang tid på at lave en ny bamse, en High School Musical bamse med navnet Troy og har rigtig hygget os. Tina ringer for at høre, om der er noget nyt fra AC, men det er der desværre ikke. Kan mærke, at jeg ikke rigtig tror på, at vi kommer af sted inden jul længere. Er ikke længere så optimistisk. Er lidt små ked af det. Hvis vi skal nå af sted inden jul, så skal der snart ske noget i vores sag. Men tanken om at vide besked om vores lille kaffebønne, men ikke at kunne få lov til at rejse ud før efter den 20. januar, ja det sætter altså en del skår i glæden over den forestående eller så skønne juletid.

Efter at have snakket med Tina går jeg ind og tænder computeren og her ligger en mail fra Pia.

 

 Kære Louise og Carsten,

 

Undskyld jeg først svare i dag. Og ja, det er opover, et utroligt sammentræf i forhold til for 4 år siden, men der er, som I ved flere steps. Matchnings, jeg modtager papirer, indhentelse af lægerapport herunder HIV og Hepatitis test fra Colombia, den danske børnelæges vurdering og endelig kan jeg ringe til jer. Det er en proces som til tider kan tage alt fra 2 – 6 uger evt. længere. Jeg anbefaler, at I ikke får konkrete oplysninger før jeg kan ringe og bringe barn i forslag til jer. Det er utrolig dejligt for tiden, med den gode gang der er i formidlingerne fra ICBF.

 

God weekend til jer.

 

 

Pludselig ser det hele da meget bedre og positivt ud. Hun skriver jo, at det er opover og et utroligt sammentræf i forhold til for 4 år siden. Det giver lige et sug i maven på os og et fornyet håb. Hun må jo vide noget som vi ikke ved…. Men vi er klar ved telefonen.

 

Mandag d. 5. oktober 2009

Vi venter klar ved telefonen, men der sker intet i dag.

 

Tirsdag d. 6. oktober 2009

Ringer til Pia ved AC, der sidder og er ved at sende en mail til børnelægen med de opdaterede attester fra Colombia i vores sag. Hun håber, at børnelægen har tid til at kigge papirerne igennem i dag, så hun selv kan nå at ringe tilbage til os senere på dagen for at bringe ham i forslag. For ja vi har fået en SØN. Det er helt fantastisk, han er fra den 25. maj 2007, altså 2 år og 4 måneder, præcis samme alder som Isabell havde. Det er jo fantastisk, helt fantastisk…..

 

I det hele taget er der et utroligt sammentræf med for 4 år siden. Der er 4 år og 15 dage mellem vores børns fødselsdag og 4 år og 11 dage mellem dagen, hvor vi får dem i forslag (altså hvis vi når det i dag).

 

Aftaler med Pia, at hun allerede i dag, mailer et brev om de attester, vi skal have opdateret og sendt til Colombia inden vi kan få en udrejse dato. Desværre når hun ikke at ringe tilbage i dag, men sender en mail om, at børnelægen har travlt og først når at se papirerne igennem i morgen eller overmorgen. Øv, øv….

 

Vi vælger ikke at sige noget til Isabell, før han er rigtig i forslag, men det er svært, når vi er så glade og bare vil snakke om det hele tiden. Farmor og farfar kommer forbi med aftensmad, dejligt de nu er hjemme igen efter ferie så de kan være med til at fejre vores lille søn.

 

Onsdag d. 7. oktober 2009

Mon det er i dag vi bliver forældre til to…. ?! Har kun sovet 2-3 timer igen i nat så er ret tyndhudet i dag, og venter ved telefonen på arbejdet og har svært ved at koncentrer mig. Får sat arbejdsgivere og lægen i gang med at opdaterer attesterne, og Carsten henter nye straffeattester. Så er de papirer klar.

 

Sidst på formiddagen ringer jeg igen til AC, de må være godt trætte af mig, og da Pia er gået på efterårsferie er det Ditte jeg taler med, men hun endnu ikke hørt fra børnelægen, så det bliver vist heller ikke i dag vi bliver forældre. Øv, øv, øv tiden den er lang og ulidelig. Der falder mange tårer i dag. Det har været en hård dag. Man er super lykkelig og glad og alligevel meget spændt, for hvem er han den lille gut, der venter på os? Hvad kan han lide, hvor stor er han ? Er han renlig? Hvad er hans historie og hvordan ser han mon ud? Ja tankerne myldre rundt i hovedet