Rejsedagbog

 

Tirsdag d. 15. december 2009 - Rejsedag...

Phillip vågende tidligt i dag, allerede kl. 5.15 slog han øjnene op og ville ikke sove mere. Jeg forsøgte ellers ihærdigt, ved at lade som om jeg sov, men han bankede mig bare på skulderen og blev ved med at kalde "mana" eller "oar". Jo, det var tid til snak og pjat. Måske han mærker, at vi er spændte på det næste døgns forløb!?

Isabell sov til kl. 6 og så var også hun vågen og klar til dagen. Mon hun helt har glemt at sove længe?! I dag havde den colombianske julenisse lagt noget i alles sandaler, for Isabell mente, at der nok var en anden nisse på Las Palmas end den, der bor på Palmetto. Jo, selvom vi har haft snakken om julenissen og julemanden, så tror jeg, hun har besluttet at blive ved med at tro på ham... Det er også hyggeligt sådan....

Under morgenmaden kom Helena forbi for at sige farvel og ønske os en god tur hjem til Danmark. Efter morgenmaden fik vi pakket de sidste ting i kufferten, så de kun lige mangler toiletsager efter frokosten. De sidste mail på Las Palmas blev også tjekket, og kl. 10.30 blev vi hentet af en chauffør, der kørte os til det danske konsulat. Her udfyldte vi en blanket om ansøgning af dansk pas, og efter ca. ½ time var passet klar, og vi er nu helt klar til at rejse hjem.

På vejen hjem til Las Palmas faldt Phillip i søvn og sov i alt ca. 1 time inden der blev kaldt til frokost. Herefter fik vi alle lidt nyt rejsetøj på og fik afleveret lidt gaver til det dejlige personale på Las Palmas samt taget de legendariske billeder af familien på trappen og af personalet. Chaufføren, der skulle kører os til lufthaven kom allerede kl. 13.30 i stedet for kl. 14, men der var jo ingen grundt til at blive på Las Palmas, så vi hoppede med alle vores kufferter ind i bilen. Det var en følelsesladet tur gennem Bogota, for mit vedkommende. Denne gang ved jeg, at der går mange, mange å,r før jeg kommer tilbage, hvis vi kommer tilbage. Det skal jo være børnenes ønske, og ikke vores, at gense landet....

I lufthavnen fulgte en drager og chaufføren, der ikke talte engelsk os ind i køen til Air France, inden han sagde farvel. Vi fik selv tjekket vores bagage ind, men måtte ned i serviceskranke nr. 19, for at få en lap papir, så vi kunne undgå at betale lufthavnsskat. Herefter tilbage for at få vores boardingpas og betale lufthavnsskat på Isabell på 61.000 pesos. Nu kunne vi endelig begive os op ovenpå. Her er der et være leben af folk, der skal rejse og pårørende, der skal sige farvel. Vi fandt en plads ude ved vinduet, hvor vi kunne se en masse fly. Det var lige noget for Phillip. Han var dybt optaget af flyvemaskiner, der lettede og kørte forbi.

Isabell og Carsten fik lyst til en gang pomfrits inden afgang, så dem bestilte de hos El Corral. Men mens de sad og nød dem kom ekspedienten med endnu en omgang, som hun sagde Carsten havde bestil og betalt for... Det var lige noget for Isabell!

Vi havde god tid i lufthaven. Vi var der kl. 14 og skulle først gå til gaten kl. 16.40, men tiden gik nu ret hurtigt. Undtagen ved DAS, immigrationsskranken. Sikken en kø... vi stod de næsten en time, inden vi var igennem. Men Isabell hørte musik på sin Mp3 afspiller og Phillip hang lidt på armen eller lyttede med ved Isabell. Vores papirer gik lige i gennem, men hver person skulle gennem tjekkes og det tager altså tid.

Inden vi gik til gaten, fik vi købt en lille smaragd til Phillip, i samme butik som for 4 år siden. I gaten nåede vi lige at sætte os til rette, inden vi alle måtte ud af gaten igen. Så skulle alle gennem tjekkes endnu en gang. Inden DAS havde vi haft bagagen gennem gennemlysningen, men nu skulle alle tasker og poser rodes og kigges igennem. Men Isabell var blevet træt af det hele, så hun begyndte at græde højt og vedvarende og klagede over ondt i højre side af maven. Først prøvede jeg at trøste og tysse lidt på hende. Den ene vagt trøstede og nussede hende også på spansk. Men til sidst måtte jeg simpelthen vide, om hun havde så ondt nederst i højre side af maven, var nok lidt miljøskadet!!, eller om det var noget andet. Vagterne var begyndt at kigge lidt på os, og kunne jo godt se, at hun tog sig til maven og græd højt. Men hun var "bare" træt af at stå i kø og ikke kunne blive båret.... Lille, store pige, der bare trængte til at blive båret og var træt af al den kontrol og venten. Hun har bare klaret al den venten de sidste dage, så flot og tålmodigt. Kan godt forstå, at hun var ved at være rigtig træt af det hele...

Mens vi ventede på at komme om bord, kom vi til at tale med et tysk par fra Stuttgart, der havde hentet en søn på 2½ år fra ICBF i Bogota. En rigtig dejlig dreng, som de havde ventet på i 4½ år...

Endelig kunne vi komme om bord på flyet, og alle børnefamilier blev lukket ind som de første. Dejligt at have god tid til at finde sig til rette på vores pladser, få arrangeret med legetøj, nattøj osv. så vi ikke skulle til det, med en lang kø bag os. Flyet var næsten fyldt op. Vi kom til at side på en lang række for os selv, så det var så perfekt. Og vi fik straks en sele til Phillip, så han også kunne spændes fast på os, selvom vi også havde et sæde til ham.

Børnene blev sultne inden vi kom i luften, så vi havde både Noel kiks og frugt med i taksen, som de  spiste i ventetiden. Phillip faldt i søvn lige efter vi gik i luften, kl.18.30,  og før aftensmaden blev serveret. Så vi kunne spise i ro og mag. Efter maden, nåede jeg lige at sige til Carsten, at nu ville jeg også sove lidt, for man vidste aldrig, hvornår der ville komme tobulens og han skulle fastspændes. Og ganske rigtig, en stewardesse kom forbi, og sagde hun syntes, jeg skulle fastspænde ham nu, for der ville komme lidt tobulens senere. Og hvem vågende så..... Men efter ca. ½ time sov han igen. Sådan sov han det meste af aftenen/natten. Ikke nogen fast søvn, men on/off det meste af natten. Isabell havde svære ved at finde en stilling, hun kunne holde ud at ligge i og falde i søvn. Men da hun først faldt i søvn, sov hun helt indtil, der blev serveret morgenmad kl.4, vores tid.

Phillip var rigtig sulten og spiste masser af ost og skinke til morgenmad, men han fik jo heller ikke rigtig noget aftensmad. Isabell var bare træt og spiste kun lidt vandmelon. Under landingen i Paris var det Isabell, der fik frygtelig ondt i ørerne og græd og græd. Vi prøvede alt, men intet hjalp. Åhh.. hvor er det synd for dem. Phillip mærkede intet, men sad hele tiden og ville knuse og kysse Isabell, når hun græd.

I Paris havde vi 5 timer inden vi skulle flyve til Hamborg. Det var lange timer. Nu var vi så tæt på, og så skulle vi vente igen..... Først fik vi lidt at spise og lidt kaffe, men blev enige om, at vi lige så godt kunne på ned i gaten og vente. Her fik vi os frisket lidt op og nyt tøj på,  og børnene kiggede igen på flyvemaskiner. Phillip sov lidt og Isabell fandt en tysk pige, hun pjattede og legede med.

Flyveturen til Hamborg tog kun 1½ time, og vi sov vist alle lidt, ja børnene sov hele vejen, men vågnede ved landingen. Isabell igen med ondt i ørerne.

Da vi skulle have vores kufferter, delte vi os i to hold, der på skift gik på toilettet og ventede på bagagen. Desværre manglede den ene kuffert. Det vil sige, der blev ved med at køre en kuffert rundt på båndet, der lignede vores rigtig meget, men ikke var vores, og til sidst var det kun os tilbage ved bagagebåndet. Så vi måtte op og melde den savnet. Isabell fik i døren ud til ankomsthallen øje på Mathilde, og syntes det var rigtig træls ikke at kunne gå ud med det samme.

Men endelig var det tid til at komme ud til vores dejlige familie og venner. Så fedt at gense dem alle - tusinde tak. Isabell fløj Mathilde om halsen. De to har virkelig savnet hinanden. Phillip genkendte mormor og sendte hende et lille forsigtigt smil, men kiggede ellers undrende på alle de mennesker, der stod og viftede med danske og colombianske flag.

Der var dækket op med dannebrogs dug, champagne og pålægs kagemand. Kusinerne fandt straks hinanden og var optaget af lege med det nye legetøj. Phillip fik en pakke med traktorer og var dybt optaget af dem. En bog og en kasse duplo fra Birgit og børn blev han også begavet med. Han så alle lidt an, men fulgte alligevel også de andre børn med øjnene. Til sidst fandt han og Caroline også hinanden og løb rundt med et flag i hånden. Han var klar til at pjatte og slås med både Jesper og Henrik, når han kunne se, at det gjorde de andre børn også.

Rigtig dejligt at se jer alle i Hamborg, på en almindelig hverdag. Tusinde tak for den dejlige velkomst. Efter 1½ time begav vi os på vej hjem. Phillip blev noget ulykkelig over at sidde fastspændt, men faldt dog til ro, da jeg satte mig ind mellem begge børn. Og efter ca. 10 minutter sov han og Isabell lidt senere. Godt nok havde nogen snakket om, at Fyn var næsten lukket, men der var ingen sne i Hamborg. Men ca. 30 km syd for Flensborg begyndte det at sne, og det tog kun til, jo tættere på Danmark vi kom. I radioen spillede de julemusik, så vi sad og blev rigtig i julehumør og julestemningen sneg sig rigtig ind på os.

Da vi kom hjem til vores hus, var der ca. 10-15 cm sne, to flyvemaskiner ved indgangsdøren, lyskæder og et hus fuldt oplyst. I døren stod mormor, farmor og farfar og bød os alle velkommen hjem til et hus, der var julepyntet og duftede af gløgg og æbleskiver. For at gøre det rigtig Colombia-agtigt,  hang der om hoveddøren en juletræskæde, der blinker med kulørte farver.....Tuisnde tak alle sammen, det var SÅÅÅ dejligt og hyggeligt.

Phillip var noget træt efter søvnen og overvældet. Han fik lige en tur ind på sit værelse og kiggede lidt på legetøjet, inden han bare ville op på armen igen. I stuen rakte han armene ud mod sofaen og lagde sig til at sove lidt. Der var masser af gaver til begge børn, både velkommen hjem og adventsgaver, og julenissen, der bor på vores loft havde også været på spil. Der hang nissehuer på lamper og reoler og masser af gaver på kalenderen.

Phillip fik et billede med sit navn på, til værelset og en helikopter fra Playmobile fra mormor og Jesper, og tøj og en skammel og bestik fra farmor og farfar. En fantastisk flot mor-og-barn buket fra mormor og Jesper var der også, samt en bog om køretøjer fra Nikolas( og hans forældre!) En hilsen fra Jette, Mie og Iben stod også ved døren.

Mens Phillip sov på sofaen, nød vi andre gløgg og æbleskiver og fik snakket lidt om Colombia, rejsen og selvfølgelig børnene. Ved midnatstid tog mormor, farmor og farfar hjem og Isabell lå på sofaen sammen med Phillip og så fjernsyn. Kort efter sætter han sig op og kaster op..... Stakkels lille mand, reaktionen på rejsen, køreturen og hjemkomsten..... Lidt nyt nattøj kom han i, halvt sovende, så vi puttede ham i hans seng, og han sov efter 1-2 min. og hele natten...

Isabell sov på sofaen, mens vi fik tømt kufferterne og skrevet ned, hvad der var i den manglende kuffert. klokken var næsten 2 om natten, da vi gik i seng......og sov i løbet af 1-2 min efter at have været på farten i 1½ døgn...

Det var slut på vores livs rejse nr. 2..... og hvilken fantastisk rejse. Vi er blevet begavet med jordens dejligste, smukkeste, mest charmerende og frækkeste lillebror. Endnu engang har det skønne land Colombia givet os den bedste julegave og det dyrebareste vi har. Det land vil for altid stå vores hjerter nær, selvfølgelig på grund af vores skønne børn og deres gener, men også de fantastiske oplevelser, vi har haft i landet. Det har været to meget forskellige rejser, lige som det er to meget forskellige børn, vi har fået. Men begge rejser har været helt fantastiske på hver deres måder, og vil altid være vores livs rejser.

Her slutter også rejsedagbogen, men vi vil forsøge at skrive lidt dagbog i hverdagen, men hvor tit og hvornår, ja det vil forældrerollen til to bestemme....

 

 

 

 

 

Isabell, Phillip, Manuel og hans Nanny i legehullet

Så er bagagen - og vi - klar til afrejse

Det obligatoriske familiebillede på trappen på Las Palmas

Det søde og hjertevarme personale på Las Palmas

Phillips flyver....

Så er vi klar til en 9½ times lang flyvetur over Atlanten.

Sådan fik vi passeret de lange gange i Paris Charles de Gaulle lufthavn.

Lidt kaffe og en sandwich i Paris lufthavn

Isabell var hurtigst ude, og først hen til Mathilde og Caroline.

Phillip læser i den nye bog med Birgit, og med far i baggrunden.

Mandag d. 14. december 2009 – Vi kommer hjem

Vi kommer hjem..... Det er så fedt at skrive dette....Vi lander i Hamborg lufthavn onsdag d. 16. december kl. 16.55 i terminal 1. Vi vil blive rigtig glade, hvis I har tid og mulighed for at komme og tage i mod os. Der er vist nogen, der sørger for noget at drikke og spise. Vi håber Phillip kan klare dette ovenpå en rejse på næsten 24 timer, men synes det ville være dejligt at se jer. Herefter har vi brug for lidt ro, så både vi og han kan falde til i vores hjem. Men vi glæder os jo også til at se alle jer igen, så vi melder ud, når vi og han er klar....

Dagbogen er skrevet fra Las Palmas computer da vores egen ikke længere vil. Den må have taget skade af flyveturen fra Cartagena.

I nat har vi sovet fire i en 140 cm. seng, så vi sov noget tæt, i hvert fald indtil det blev Carsten for tæt og han kravlede over i Isabells seng. Phillip vågnede grædende og kom over til os i sengen. Kort efter kom også Isabell, og så var der noget trangt. Phillip vågnede som sædvanligt tidligt og ville straks ud i legehjørnet, men her var meget stille, så vi måtte finde på lidt sjovt for at holde ham inde på værelset, hvor Isabell stadigvæk sov. Og så er en sengelampe jo sjov at tænde og slukke mange mange gange....

Da der begyndte at komme lidt liv i huset og børnene var i tøjet, fik de lov til at løbe ud og lege, mens vi kom i bad. Morgenmad indtog vi alene, da det colombiansk par og deres nanny var på vej ud af døren, på arbejde og i børnehave. Brød og amerikanske pandekager til morgenmad.... Dejligt, men Phillip ville kun have et stykke skinke.

Vi fik pakket lidt om på kufferterne og fik faktisk pakket håndbagagen til hjemrejsen, inden telefonen ringede med besked om, at vi skulle være klar kl. 9.00, til at få lavet det colombianske pas. Vi var hurtige klar og da det ligger meget tæt pa Las Palmas, gik vi derover.

Der var mange mennesker, så vi stod i kø udenfor kontoret, bare for at komme ind. En vagt spurgte dog om det var adoption, og ja det var det jo, og så blev vi lukket ind foran alle de andre i koen. Så udfyldte Carolina, Helenas assistent, alle papirerne og vi satte os til at vente. Endelig blev det vores tur, men der var problemer med sentenciaen og fødselsregistreringen. I Colombia får man moderens efternavn til sidst og faderens først, og det var åbenbart det, der var problemet. Vi nåede lige begge to at tænke ”aahh nej, tilbage til Cartagena” men Carolina tog det helt roligt og kunne vise ”pasdamen”, at det var forklaret i sentenciaen, og så var det helt i orden. Det er vist ikke første gang, det er sket.

Så sad vi igen og ventede, men blev kaldt op, da pasbillederne ikke var gode nok, så vi måtte udenfor kontoret og få taget et nyt pas billede. Herefter ventede vi igen, inden vi blev råbt op og passet var færdigt. I alt tog det 1 ½ time, så var vi hjemme på Las Palmas igen. Carolina fik lavet en aftale med Det danske Konsulat, så vi i morgen kl. 11 kan få det danske provisoriske pas lavet. Hun mente, vi kunne rejse hjem onsdag eller torsdag, da vi jo skal forbi ICBF først.

Vi hyggede lidt i haven og nød solen. Der er fuld sol i dag og faktisk ret varmt, selvom det jo ikke kan sammenlignes med Cartagenas 32 grader. Så kom Helena forbi og vi fik en lang snak om Cartagena og sagsgangen derude. Vi spurgte selvfølgelig også, hvornår vi kan rejse og hun sagde det kunne vi i morgen..... I morgen, jamen skulle vi ikke på ICBF? Jo, men hun havde sagt til ICBF, at hvis det kunne nås i dag eller i morgen, så kom vi, men ellers måtte det undværes, for det er svært at få flybilletter ud af Colombia nu her op mod jul....

Vi blev s glade og lettede og gav hende et stort knus. Hun lovede at ringe tilbage i løbet af eftermiddagen, hvis det blev i dag og så ville hun sætte receptionisten, Natalia, på opgaven med at ændre vores billetter. Vi var noget spændte på, om det ville lykkes at få billetter til i morgen, men efter lidt problemer med at ændre Phillips billet over telefonen, ja så lykkes det alligevel. Vi bliver hentet kl. 14 i morgen eftermiddag....wauw, fantastisk og vild jubel....

Mens Phillip sov til middag, spillede vi tre et spil og læste og legede. Da Phillip vågnede var den lille dreng, Manuel, og hans nanny kommet hjem fra børnehave og de to små legede lidt i legehullet, inden vi fik frugt. På et tidspunkt skal nanny'en hente noget i køkkenet, så jeg satte mig over på hendes plads for at holde øje med Manuel. Men hvor blev Phillip ulykkelig og græd, nej mor må og kan ikke deles med andre.

Herefter gik vi ud i haven. Phillip elsker at gynge, og her fik vi da også et par smil. Men ellers er det en noget alvorlig og forvirret dreng, vi har i dag. Har bliver sur/ked af det, ved det mindste modgang, enten det er os, der siger nej eller legetøjet, der ikke vil, som han vil. I eftermiddags gik vi en tur i Pomona for at handle ind til flyveturen, og bagefter gik Carsten og Isabell på legepladsen. I mens gik Phillip og jeg gik i Maku, for at købe et colombiansk flag, magen til det vi har til Isabell.

I forhold til Phillip nyder Isabell at være på Las Palmas, hun hygge sig med køkkenpigen, ser tv med hende og snakker til hende, som om hun forstår alt, hvad hun siger. Til aften fik vi kartoffelmos, for første gang i den tid vi har haft Phillip, og det var tydeligt, at det kendte han. Jeg havde kun lige stillet tallerkenen foran ham, da han satte skeen i og tog en ordentlig mundfuld....

Der når nok ikke at komme mere ud på hjemmesiden, inden vi i morgen rejser herfra Colombia. Men vi vil selvfølgelig skrive om hjemturen når vi er hjemme og også forsøge at beskrive hverdagen, som forældre til to i ”hjemme igen”, når vi har fundet os selv ovenpå rejsen og julen...

 

Isabell og Phillip leger på den lille rutsjebane.

Så skal der gynges....

Phillip nyder vist også at sidde i sin egen stol og spise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag d. 13. december 2009 – Tilbage på Las Palmas

Ja, så er vi tilbage på Las Palmas, som overskriften også antyder. Det har på mange måder været en lang dag, men også en dag, der er gået utrolig hurtigt. Vi startede tidligt i morges som sædvanligt, men i stedet for at få børnene til at lege stille i vores seng, stod vi op. Vi fik set om nissen, havde været der, åbnet julekalenderne og fik spist morgenmad. Herefter gik vi i gang med at få kufferterne pakket færdige. I går, da børnene sov, pakkede vi de tre kufferter, der ikke skal bruges i Bogota, så i morges var det de sidste ting, der skulle pakkes, og det kunne lige være der....

Herefter hoppede vi alle en sidste gang i badetøjet og gik ned i poolen. Dejligt med en morgendukkert og utrolig lækkert varmt var det, selvom klokken kun var 9. Hotellet har ligget i lå for blæsten, for ikke en vind rørte sig, men bølgerne på stranden vidnede om noget andet.

Efter svømmeturen gik vi op i bad og så tog jeg begge børn med ned i lobbyen for at læse mail og Skype. Det var så dejligt at tale og se alle vennerne, der var samlet for at julehygge og planlægge nytårsaften. Også rigtig dejligt at få snakket med morfar og Mai-britt.

Nu var Carsten færdig med at gøre lejligheden ren, så vi gik op og fik lidt frokost. Klokken var ved at være mange, så vi fik lidt travlt med at vaske op osv. For midt i det hele kom hende, der skulle have nøglen til lejligheden. Vi blev lidt stresset, og nok lidt for stresset, for midt i at få kufferterne ud, vist forskellige ting i lejligheden osv. ja da glemte vi Isabells nintendo, et eller andet sted.... Desværre opdagede vi det først, da vi skulle til at gå om bord på flyet til Bogota. Næsten det værste, vi kunne miste på denne tur....

Vi fik sagt farvel til Palmetto og afleveret, blandt andet klapvogn og badekar, til en ansat, der er gravid, inden den bestilte minibus kørte os til lufthavnen. Der var ikke meget trafik og ikke mange mennesker i lufthavnen, så efter ca. 5-10 min. var alle kufferter tjekket ind, uden at betale overlast denne gang! Vi gik lidt rundt i lufthavnen, med Phillip sovende på armen, men pludselig stod Maria foran os. Hun var kommet for at sige farvel til os. Dejligt, at se hende igen og få sagt ordentlig farvel og tak for hjælpen. Phillip vågnede, men hver gang hun talte til ham, på spansk, drejede han hovedet væk fra hende og puttede sig ved min hals. Hun fik ham dog over i armene, for at give ham et ordentlig farvel knus. Hun har nemlig kendt ham, siden han blev matchet til os og fulgt ham, til de sidste lægetjek i forbindelse med adoptionen, så hun følte, at hun kendte ham rigtig godt. Men ligeså snart det knus var givet, rakte han armene tilbage mod os. Dejligt, at han ved, hvor han hører til....

Vi gik til gaten og spiste lidt medbragt frugt, inden vi blev kaldt til boarding. Phillip så lidt skræmt, men samtidig meget nysgerrig ud. Der var ingen problemer med at blive spændt fast, på sit eget sæde ved siden af mig. Men hvor så han lille ud, i det store sæde. Han lavede store overraskende øjne, da flyet begyndte at køre mod startbanen, men ikke bange. Da vi først var i luften, stod han længe i sædet og så ud over Cartagena, og kommenterede det høj lyt, samtidig med at han råbte på ”par”, så han også kunne se.... Et fantastisk syn vi havde, hvor vi tydeligt kunne se både Bocagrande, men også området, hvor vi fik Phillip overdraget, da det ligge tæt op af de store stadioner.'

Flyveturen gik smertefrit, selvom Phillip og Isabell til sidst kedede sig lidt. Landingen var det straks værre med. For det første ville Phillip IKKE være fastspændt og for det andet fik han vist propper i ørerne, for han græd/skreg, som vi aldrig har hørt ham græde før og tog sig til ørerne.

Da vi landede var han utrolig interesseret i alle de flyvemaskiner, der stod på landingspladsen. Udenfor stod en mand med skiltet ”family Jacobsen” og ventede på os. Han kørte os på 20 min. til Las Palmas og det gik meget stærkt...

Isabell glædede sig sådan til komme tilbage til Las Palmas og fløj ind og gav stuepigen et kæmpe knus. Hun er så glad for hende og snakker til hende, som forstår hun alt, hvad hun siger. Begge børn gik straks ned i legehullet og begyndte at lege med legetøjet.

Vi har fået tildelt værelse 1 og 2, lige inden for hoveddøren. På første sal bor i nr. 5 et colombiansk par her fra Bogota, sammen med deres 2-årige soen. En væg i deres hus er kollapset og er nu ved at blive repareret. Ellers er her ingen adoptanter. Vi er de sidste danske adoptanter i Colombia.

På første sal er de begyndt på en større renovering af hele Las Palmas. De tre værelser ud mod haven, er ved at blive malet og få nye gulve og badeværelser. Meningen er, at alle værelser og receptionen skal moderniseres. Det er Helenas søn og dennes ven, der står for denne del. Så der er en del støj i dagtiden, men ikke så det generer.

Det var dejligt at sætte sig til bords og spise stegt kylling og ris samt den gode hjemmelavet is, uden selv at have rørt en finger....ej heller opvasken stod vi for. Phillip var meget træt, da han kun havde sovet ca. ½ time hel dagen, så han blev hurtigt puttet. Isabell så lidt tv, og jeg gik i gang med dagbogen. Men desværre har computeren vist taget skade under flyveturen. Den larmer, og ”fryser” fast midt i en handling, derfor er dagbogen først skrevet i hånden og siden på Las Palmas computer. ærgerligt, men godt det først skete så tæt på hjemrejsen.....

 

Isabell og Carsten er klar til en sidste dukkert i poolen.

Så er jeg klar til pjat i poolen...

Et sidste billede af vores strand udfor Palmetto.

Phillip siger farvel til Maria, vores kontaktperson og tolk i Cartagena.

 

Lørdag d. 12. december 2009 - Sidste dag i Cartagena

Ja, så er vores sidste hele dag i Cartagena ved at være slut. Det er dejligt at tænke på, at i morgen starter vi rejsen på vej mod Danmark, og vores "nye" liv som en familie som fire. Dog er det også meget vemodigt at skulle tage afsked med denne skønne og smukke by, som gav os det dyrebareste, nemlig Phillip, men som også har givet os så mange fantastiske oplevelser. At møde så meget hjertelighed, varme og oprigtig interesse har været  en fantastisk oplevelse i sig selv. Men også den smukke og magiske gamle bydel, den turistpræget og levende Bocagrande og den mere almindelige og fattige del af byen er en oplevelse, som vi altid vil mindes. 

Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle til stranden i formiddags og i poolen til eftermiddag, men det har blæst rigtig meget i nat og i morges, var der fortsat meget store bølger på havet. Stranden var meget anderledes end vi før har oplevet den, store skummende bølger lang ind på selve stranden. Så vi besluttede hurtigt, at der havde vi ikke lyst ned med to børn. Og Isabell ville egentlig også helt være fri....

I stedet gik vi alle op langs hovedgaden her på Bocagrande. Dels for at hæve penge og handle, men også for at opleve stemning igen og suge den til os. Vi gik ned til Blockbuster, hvor vi kan hæve flest penge i automaten på en gang, og var også lige en tur henne forbi militærkasernen. Der står en kæmpe soldat med et våben i den ene hånd og det Colombianske flag i den anden. Vi kører forbi den, hver gang vi har skullet ind til byen, men faktisk aldrig været gående forbi. Vi fik lov til at komme helt tæt på den og fotografere den.

Herefter fortsatte vi ned i den modsatte ende af gaden til supermarkedet. Vi gjorde stop undervejs i legetøjsbutikken, hvor vi fik set på ALT legetøjet, med en ekspedient i hælene hele tiden. Fik købt lidt ting til de kommende fødselsdage....

Vi nød stemningen og fik taget lidt billeder, som sikkert kun er interessante for os, der har været her. Blandet andet oplevede vi, at det hotel, der var lyserødt og lilla da vi kom, nu er næsten færdig malet. Nu er det hvidt og lilla. Maleren har stået på altanerne og malet med en stor rulle ud over, og i dag så vi også, at to maler i hver deres plastic havestol uden ben, var hejst op og sad og malede.

Manden, der solgte kalkuner til jul kom også forbi med fire store kalkuner hængende på en pind over skulderne. Så ingen problemer der hjemme, vi har selv sørget for kalkunen til jul....

Her i Cartagena, ved ikke om det også foregår i resten af Colombia, kan man købe en kop kaffe på hvert et gadehjørne. Der går rigtig mange mænd rundt og sælger kaffe og te. I den ene hånd bærer de en kasse med plastickrus og kaffekander. I den anden bærer de en kasse med lidt cigaretter, kiks og slik. De går rundt både på stranden, byen og langs hotellerne, og sælger kaffe. Det er de lokale, der køber. Folk der arbejder på byggepladser, fra hotellerne, politibetjenten,  der går langs stranden og mange andre. De går op og ned af gaden dagen lang. I det hele taget sælges der rigtig meget langs strand og gader. Alt fra drikkevarer, is og frugt til kager, mad, snack, (både hjemmelavet og færdigkøbt), og taletid på mobiltelefoner. Samt de mere turistagtige ting som halskæder, ure, solbriller og tøj.

Vi fik købt lidt mad og en kuffert og kom forbi Delipostres lille butik her på Bocagrande. Vi købte en lagkage til alle de ansatte her på hotellet. Selvom vi ikke har kunnet kommunikere, da de ikke forstår engelsk og vi ikke taler spansk, har de altid været rigtige søde og hjælpsomme., Altid et smil og et "bueno dias" når man møder dem og til Phillip altid et "thumbs up". Isabell og den ene vagt hilser pænt på hinanden med et "hola Isabell/orlando". Jo, de er frygtelig søde alle sammen. Da vi kom hjem, gik vi ned til dem med kagen og to flasker sodavand. De blev meget glade og overrasket og direktøren/lederen, der kan lidt engelsk sagde, at det var en flot gave. Senere da vi var ved poolen, kom der også flere hen og sagde tak og lederen/direktøren kom for at få vores mailadresse. Han vil gerne øve sig i engelsk og ville gerne skrive til os, hvis det var i orden.

For efter middagsluren tog vi alle endnu engang i poolen. Det er næsten et fast ritual hver eftermiddag. Det er vist noget vi alle, men især børnene kommer til at savne. En dejlig måde at hygge sig på og være sammen.

Nu sidder vi og venter på, at risengrøden koger færdig, så vi kan få lidt mere julestemning. I mens holder vi øje med stranden, hvor hotellet ved siden af vores, har gjort klar til bryllup på stranden. Vi må jo med til globryllup.... Når børnene er puttet, går vi i gang med at pakke kufferterne. Vi bliver hentet kl. 12 i morgen og kørt til lufthavnen.

 

 

Vi sætter alle sejl til, så vi når hjem til jul....Isabell og Phillip leger båd med badekarret.

Så er kalkunen til jul klaret.....

Må vi byde på en kop kaffe!?

Vores sidste eftermiddagsfrugt i Cartagena

Fredag d. 11. december 2009 - Fødselsregistreringen i hus.

Ja, nu er det jo, at hverdagen snart nærmere sig, så vi øvede os i at stå tidligt op i morges. Kl. 5.30 ringede Carstens telefon og vækkede os. Carsten gik i bad og fik lidt morgenmad, inden han kl. 6.00 blev hentet af en taxi. Han kørte ud til advokaten, der bor i nærheden Caribe Plaza, og hentede hende. I følge Maria, var der jo ca. en times kørsel ud til notar nr. 5, hvor Phillip i sin tid er blevet registreret, og hvor den nye fødselsregistrering, derfor også skal laves. Men det tog altså ikke ret lang tid, så kl. 6.35 holdt de foran en lukket bygning. Da klokken nærmede sig kvart i syv, begyndte de første at møde på arbejde og de blev lukket ind i bygningen. De var heldigvis de første, og en person, som advokaten kendte begyndte straks at behandle vores sag. Lidt i syv "væltede" det ind med folk, mange mødre og fædre med helt nyfødte børn, der skulle registreres. I følge Carsten mindst 30-35 personer, der alle skulle have lavet et eller andet hos notaren. Efter 40-45 minutter var papirerne færdige. Carsten tjekkede dem for for fejl i vores navne og pasnummer, og herefter kunne de tage en taxi tilbage til centro. Vi havde regnet med, at det ville tage det meste af formiddagen - og måske mere, men kl. 8.30 ringede det på vores dør, og udenfor stod Carsten.

Vi havde jo også været tidligt oppe, set om nissen, havde været der, spist morgenmad, vasket op og var i tøjet, da Carsten stod udenfor døren. Skønt og fedt, at nu er alle papirerne her fra Cartagena klar.

Jeg gik ned og hentede alle de dejlige mail og hilsner i gæstebogen, som I har sendt. Tusinde tak for dem alle. Dejligt at vide, at vi også er savnet, når nu vi savner jer alle så meget. Det er så fedt, at indbakken er fuld af mail, når vi står op.

Herefter tog vi en taxi ind til dem gamle bydel igen. Carsten og Maria havde aftalt, at han bare kom der ind, efter fødselsregistreringen var skrevet, for så ville hun gå med os ind og få bestil flybillet i Aviancas kontor, der ligger lige ved siden af den ene af hendes tre butikker. Den ansatte i butikken ringede til Maria, men hun kunne ikke komme ind og hjælpe os, så hun sendte den ansatte med ind til Avianca. Det tog lang tid, næsten 45 minutter, så godt vi havde kiks og juice med i tasken. Phillip faldt også i søvn og sov i klapvognen. Vi har nu flybilletter herfra Cartagena på søndag kl. 14 til Bogota.

Dejligt at vide, at vi nu er på vej hjemad, men også vemodigt at skulle sige farvel til denne skønne, hjertevarme, smukke og levende by. Derfor gik vi også efterfølgende en tur rundt i byen, for en sidste gang at suge indtryk, lyde og lugte til os. Det summede af liv og denne her magi, der nærmest er over den gamle bydel. Jeg kunne gå rundt i byen hver eneste dag, hvis ikke lige jeg havde en klapvogn med, for den er nu ikke nem at komme rundt med, i de snævre gader, med de høje fortov.

Vi fejrede sentenciaen fra i går og fødselsregistreringen i dag, med en frokost på Hard Rock Café. Vi kom første gang kl. 11.40, men da var det kun butikken og ikke restauranten, der havde åbne, så vi gik en lille tur mere. Kom forbi en skøn og sjov butik, med tusindevis af bånd, perler og knapper. Båndene hang ned fra hylder og loft i alle farver, breder og stilarter. Jeg skulle have et par knapper til den bluse, jeg har strikket til Isabell, og for 12 knapper gav jeg kun 4 kr. Men da jeg stod der i butikken, kunne jeg slet ikke komme i tanke om, hvad jeg ellers kunne have brugt og til hvad. Øv....sådan er det altid, nu har jeg masser af ideer.... Ved siden af lå en stor stofbutik, med stofruller fra gulv til loft i alle kulører.

Vi fik også lavet endnu et par kopier af vores pas til brug på paskontoret i Bogota, i en gammel smuk bygning. Den var fuld af meget lokale folk, der spiste frokost på en meget lokal restaurant. Der var små elektrikerbutikker, der solgte diverse stik og dimser. Drenge og unge knægte sad og lavede juletræskæder, på gulvet - helt fra bunden.

Nu var klokken 12, så vi gik tilbage til Hard Rock Café, men et band var ved at øve sig, så der var frygtelig HØJ musik. Isabell syntes bare det var så fedt, vi andre overvejede at gå igen, men de stoppede, da vi gjorde tegn til at ville ind og spise. Carsten og jeg delte en menu med røget barbecue kød. Og den var røget, som Carsten sagde, "nå,  det er sådan at kysse en ryger....." Men igen nød vi den gode stemning og musik. Vi voksne nød at kunne spise vores mad, mens vi talte sammen uden afbrydelser, for begge børn var dybt optaget af musikken og musikvideoerne på fladskærmene. Det er en rigtig lille musikelsker vi har fået. Han rockede simpelthen med på alle numrene i sin lille stol, og glemte helt, at han ikke vil spise kød. Han spiste nemlig al kødet i dag, men ingen pomfritter. Her hjemme er det lige omvendt. Han vil ikke have kødet, men kun ris, kartofler eller pasta....

På torvet foran Hard Rock Café var der stillet mange borde op, ja faktisk var hele pladsen fuld af borde, der alle var dækket fint op med hvide duge og glas og en kæmpe scene. Der skal i aften være noget skoleafslutning for byens skoler. Godt, at Carsten var tidligt færdige med fødselsregistreringen, for ellers havde vi aftalt at tage der ind og spise i aften. Det var nok blevet lidt for festligt..... Efter frokosten tog vi lige op forbi statuen af San Pedro, en spansk munk, der viede sit liv til at hjælpe de afrikanske slaver. Den står på en meget smuk plads, der er så stemningsfuld og fuld af duer....

Eftermiddagen er brugt herhjemme med en tur i poolen, noget begge børn vist satte pris på, når vi nu blev snydt i går. Carsten er nu ved at få et overblik over vores pakkenelliker, og ja det ser ud som om, at vi må ud og have fat i en taske mere....

Maria ringede også for at få det sidste på plads med aflevering af lejlighed og taxi til lufthavnen. Hun kunne samtidig fortælle, at det ikke er helligdag på mandag i Bogota, som advokaten ellers havde sagt til Carsten i dag. ICBF er ved at gøre det dokument klar, som vi skal ind og underskrive i Bogota, og det skulle være klar til underskrivelse mandag eller tirsdag. Vi har en forbooket flybillet til d. 22. december, men står lige nu også booket til både den 17 og 19. december. Måske vi endda kan komme før af sted.... men det må vi tale med Helena om i Bogota....

 

En morgenfrisk!? mor, med sentenciaen og fødselsregistreringen....

Bånd butik, med bånd fra gulv til loft....

Ved San Pedro pladsen og alle duerne....

Phillip og mor nyder udsigten og livet på stranden....

Torsdag d. 10. december 2009 - Sentencia!!!!!

Så skete det endelig. Vi har fået Sentencia. Det vil sige, at retten har sagt god for adoptionen, så nu er Phillip Marco vores for altid. Hvilken fantastisk følelse, endelig er han 100 % vores. Ja, vi havde nu heller ikke tænkt os at give ham fra os igen, nogensinde. Han er vores fantastiske lillebror. Han er lige præcis ham, vi har ventet og længtes efter i så mange år. Han passer så godt ind i vores lille familie og fylder allerede så meget i vores hjerter. Tænk at man kan elske et lille menneske så højt, så hurtigt. Vi er verdens heldigste forældre. Jo, der har været en dybere mening med det hele......

Men nu er det så også, at vi må komme med en lille tilståelse. For vi har vidst, det var under opsejling siden i fredags, i sidste uge. Efter vores møde for at købe små busser, skrev Maria jo en mail fredag aften til os. Her skrev hun, at dommeren havde underskrevet retskendelsen, men at en anden person også skulle underskrive denne, og det ville hun gøre onsdag. Da vi ikke selv helt vidste, hvad det betød, skrev vi ikke noget. For nogen gange pyntes der på sagerne hernede, og vi ville være helt sikre og ikke giver, jer der hjemme falske forhåbninger, før vi reelt vidste noget. Vi er selv næsten blevet kulret af at vente og vide, at det er opover, men alligevel ikke reelt endnu.

I går ventede vi det meste af dagen, på at denne her person, som vi stadigvæk ikke helt ved hvem var, skulle underskrive. Men hun mødte altså først op i morges, så i dag havde vi lovet Maria, at en af os ville blive ved telefonen hele dagen.

Det var en lang formiddag. Vi ventede og ventede. Tjekkede mail hundrede gange for tænk, hvis Maria igen i dag ikke kunne komme i gennem på telefonen. Vi kunne ikke komme i poolen. Det er begge børn lidt for modige og vilde til, at vi har lyst til kun en voksen. I stedet fik de et lang bad i badekarret, og i dag var Phillip så glad for det, og sad endda ned i badekarret.

Da Phillip og Carsten sov til middag og Isabell spillede computer, blev jeg enig med mig selv om, at det ikke blev i dag. Øv, Øv, syntes det er træls at vente og vente. Vidste vi det blev onsdag i næste uge, ja så var det sådan og vi ville nyde dagene, men denne uvished er hård og lang.

Da Phillip og Carsten havde sovet i over 2 timer, listede jeg mig ind til dem og Isabell kom også. Vi lå lige og snakkede og hyggede, da telefonen endelig ringede!! JUHU.... vi har fået sentencia.....

Carsten hoppede straks i pænt tøj og i en taxi ind til domhuset, hvor han mødtes med Maria og vores  advokat. De fik underskrevet papirerne på dommerens kontor, uden Carsten dog mødte ham. Herefter satte de sig til at vente på, at Sentencia'en blev skrevet på gammeldags skrivemaskine og kopieret. Desværre blev det for sent, i forhold til at nå ud til den notar, hvor Phillips fødselsregistrering er lavet. Det må klares i morgen tidlig, da der er en times kørsel derud.

Det der skal ske i morgen er, at der skal laves en ny fødselsregistrering, med os som Phillips forældre. Så er vi faktisk klar til at rejse herfra og til Bogota. Vi håber, at notaren vil give os den med, med det samme eller at Carsten kan sidde derude hele dagen og vente. For ellers kan vi først hente den mandag formiddag, og vi vil gerne flyve til Bogota på søndag. Vi kan lige så godt nyde weekenden her i skønne og varme Cartagena, ved poolen og stranden, end i Bogota.

Forhåbentlig betyder det, at vi på tirsdag/onsdag kan være på vej hjem til Danmark og vores skønne og fantastiske familie. Hjem til den første jul, som en familie på fire. Hjem til julehygge og julemad  og sne. Men først og fremmest bare hjem til vores dejlige hus og Phillips nye hjem. HJEM.....

I mens Carsten kørte til domhuset, fik børnene og jeg frugt og gik op for at handle. En sentenciakage med hjem købte vi også. Godt nok ikke fra Delipostres, som skulle lave de bedste kager her i Cartagena. Men en skøn frisk roulade som vi har prøvet før, ups...,  og som er helt fantastisk. Den vil vi nyde her efter maden og inden børnene kommer i seng. Og så skal der vist snakkes, ligges planer og drømmes søde drømme i nat....

 

Så fejres der, at sentencia'en er i hus......... Vi skal hjem, som en familie på fire.....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag d. 9. december 2009 - intet nyt, er godt nyt !?!

Ja, der er ikke meget nyt at berette hernede fra os i dag, hverken i forhold til vores hverdag eller i forhold til vores sag. Dagen har været en god og varm dag, men også en dag, hvor vi igen har ventet og håbet.

Morgenen startede tidligt, igen, for i dag var det Isabell, der var sulten. Så hun begyndte af sig selv at dække morgenbord kl. 6.30. Hun syntes, at den colombiansk nisse havde været lidt fedtet i dag, med kun en lille vingummi i sandalen.....

Desværre røg, der et glas på gulvet, og ja så var dagen da i gang for os alle. Vi voksne nåede begge, på skift, en lille formiddagslur inden vi alle gik i poolen. Det sætter altid gang i lattermusklen på os alle.... Til frokost lavede vi endnu engang omelet, for vi var næsten løbet tør for brød. Og ja, det er jo noget alle kan lide her i lejligheden. Begge børn tog en lille middagslur, mens Carsten gik lobbyen og surfede lidt på nettet.

Eftermiddagen blev tilbragt dels på Creps&waffles og dels i lejligheden. På creps&waffles fik børnene vafler med is, flødeskum og mango. Phillip ville dog kun spise flødeskummet, så det donerede vi alle velvilligt til ham og Isabell fik til gengæld hans is. Desværre havde de igen lukket gårdhaven, så vi måtte sidde indenfor. Der er hyggeligt nok og et stort flot akvarium at kigge på, men en frygtelig dårlig akustik. Ja, og så fik vi også lige smadret endnu et glas i dag, så vi blev ikke så længe....

Carsten og Isabell gik op til det store Olimpica supermarked for at handle. Ikke fordi hun havde lyst, men vi følte, at hun trængte til at bruge lidt energi. Det bobler ligesom lidt over, ind i mellem, og så går det ud over Phillip.

Utrolig så hurtigt man kan lære at være storesøster, med ALT hvad det indebærer...... Hun driller, tirrer, generer, snyder, sladrer og skubber skylden over på ham, der jo ikke kan sige i mod - endnu.......Men også utrolig, hvor hurtigt han har taget rollen som lillebror til sig. Han driller, prøver grænser, tirrer, spiller uskyldig og klynker når han ikke får sin vilje. Jo de har virkelig fundet søskenderollerne. Og Carsten og jeg kan begge lige præcis se, hvad det er, de gør. Vi er jo selv henholdsvis storesøster og lillebror, og har været der selv!!

Men ligeså drillende de kan være overfor hinanden, ligeså glade er de jo heldigvis også for hinanden. Isabell er fantastisk omsorgsfuld, kærlig, tålmodig og hjælpsom. Hun elsker virkelig sin lillebror og giver ham mange kys og kram dagen lang. Phillip ser også virkelig op til sin storesøster, og søger hendes opmærksomhed. Isabell eller Mana(søster), som han kalder hende skal se alt. Hvis vi skælder lidt ud, er det også godt med hende som trøster. Han giver også hende mange kys og kram i løbet af dagen.

Nu er det ved at være aften og endnu en dag er gået. Carsten laver tomatsuppe, Isabell bygger endnu en af sine mange huler, Phillip løber lidt til og fra det hele og jeg skriver dagbogen. Om lidt sover begge børn sødt i soveværelset. Isabell i vores seng og Phillip i sin seng ved siden af vores. Så er det tid til en kop aftenkaffe og en tur ned med computeren, på skift. Dels for at ligge rejsedagbogen her ud, men også for at surfe lidt rundt. Vi prøver at følge lidt med i, hvad der røre sig der hjemme, men det er svært at føle, at det vedkommer os, når vi er så langt væk. Men vi se jo lidt tv hernede og der tales også her meget om klima topmødet i København, så det må vi vist heller også følge lidt med i....

 

De eneste billeder i dag er af Phillip og hans mange ansigtsudtryk.... se flere i fotoalbummet....

Ude på spilopper...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 8. december 2009 - strandtur

Efter morgenmad og morgenhygge gik jeg en tur i lobbyen, for at købe endnu et par julegaver. Det er sørme smart at sidde herover i det dejlige varme Colombia og købe julegaver. Ingen køer, ingen masen og asen og ud og ind af butikker, stressede dansker og koldt og vådt vejr. Næ, jeg sad i shorts og soltop, med solen i ansigtet og bestilte julegaverne på nettet. Jeg kom til ved kassen som den første, kun smil og tak ved kassen og i morgen ligger pakkerne i Moster Helles postkasse, fint pakket ind. Og ikke ret meget dyre. Der er mange muligheder for at finde det bedste tilbud, blot ved at bruge højrehånds pegefinger, og mange butikker har faktisk fri levering. Men jeg mangler nu også vores årlige juletur, hvor alle gaverne købes, og Carsten og jeg hygger med en god frokost. Og det er altså stadigvæk ikke helt det samme, ikke at have haft gaverne i hænderne selv.... Ikke alt har vi kunnet få på denne måde, så uden Moster Helle, mormor og farmors hjælp var det ikke gået..... Men næsten alle gaver er købt eller i hvert fald bestilt via familien.....

Herefter var det en tur til stranden det galt, og det er jo meget nemt. Ned med to elevatorer, over gaden og så står vi på den dejligste caribiske sandstrand. Når vi kommer tidligt om formiddagen, er der skygge lige foran strandhytterne, så der satte vi os. De kystsikre i øjeblikket vores del af stranden, ved at fylde sække med sand, som de sætter i strandkanten og lader sand og vand oversvømme disse og dermed stabilisere kanten.

Der var en del bølger i dag, som vi hoppede i. Phillip lader sig bare falde ind i bølgerne, så man skal virkelig have fat i ham. Isabell syntes også det var sjovt, til at starte med, men så begyndte vandet og sandet at svie på hendes hud og hun ville op. Hun blev skyllet med lidt rent vand og sad så tæppet, mens vi legede videre i vandet. Herefter hyggede de sig med at lege i sandet, finde små muslingeskaller, skrive i sandet og puste sæbebobler. Der kom også nogle turister forbi, som spurgte om de måtte tage et billede af vores børn. Phillip stod bare og kiggede på dem og var ikke meget for at smile, Isabell syntes vist også, at det var noget mærkeligt noget. Carsten kom lige ind fra bølgerne, da de fotograferede og han spurgte, hvad jeg tog for det..... Hernede er de hurtige til at forlange penge, når man fotografere.

Dem der sad ved siden af os, tilbød flere gange Phillip, at han måtte låne deres surfbræt, men Phillip ville slet ikke i nærheden af det. På et tidspunkt da vi var ude i vandet at lege, kom manden simpelthen og lagde brættet foran os. Og så var Phillip og Isabell straks med på ideen. Phillip red rigtig på bølgerne og grinede. Selv når bølgen overmandede ham, grinede han. Ja, vi holdt os jo altså i strandkanten, men bølgerne skvulpede da lidt.... Isabell prøvede også, men straks hun kom under vandet, sved det igen på huden, så hun ikke ville mere.

Der er en fantastisk stemning på stranden. For selvom strandsælgerne ind i mellem er irriterende, er de også med til at give liv på stranden. Politiet patruljere også flittigt, både gående, på en motorcykel samt i helikopteren. Der er musikere, der går rundt og spiller caribisk/salsa musik. Her i Cartagena området er det med en harmonika som gennemgående instrument. Det er masser af mennesker af mange nationaliteter, farver og størrelser. Altid noget at kigge på, og selvfølgelig bliver vi også kigget rigtig meget på. Nogle stiller sig ligefrem op og stirre, men de fleste smiler sødt til børnene og os. Selvom Isabell ikke forstår, hvad de siger, kan hun sagtens fornemme, ligesom os, at de synes, de er søde og skønne. Kunne sidde dernede i mange timer. Men efter et par timer gik vi alle op til frokost og middagslur for de tre....... gæt selv hvem. Det er en tjans Carsten glædeligt tager hver dag!! Jeg gik ned på Skype, og hvor var det skønt at snakke med jer alle sammen igen.

Eftermiddagen gik hurtigt. Efter eftermiddagskaffen, som bestod af smoothies og hjemmebagte pebernødder, tog Phillip og jeg ud for at købe endnu lidt souvenirs og handle. Utroligt som der hele tiden, er ting, som vi synes, vi også lige må have med hjem. Men for fire år siden, vidste vi, at vi kom tilbage i løbet af en kort årrække, denne gang ved vi, at der går mange år.....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En rigtig strandnymfe....

En sand strandløve.....

Phillip ridder på bølgen....

Sæbebobler er altid et hit, både hos børnene og resten af strandgæsterne i dag....

 

Mandag d. 7. december 2009 - Caribe Plaza igen igen....

Ja, i dag har vi været endnu en tur i Caribe Plaza, som overskriften også hentyder til. Ikke fordi vi skulle noget særligt derude, men bare for at ose og opleve noget. Der er masser af plads og ikke så mange mennesker om formiddagen, så der er masser af plads for børnene at løbe på.

I dag var Phillip dog træt allerede da vi kom derud, så det var ikke meget han fik løbet. Der er blevet pyntet rigtig meget op, siden vi var der i sidste uge. Et kæmpe juletræ med nisser, engle, stjerne og snemænd og store pakker på gulvet og i loftet. Vi gik lidt rundt på gangene og i enkelte butikker inden vi gik op på 1. sal for at spise. Isabell ville have lasagne og Phillip bestilte vi spagetti til, men han var så træt, at han slet ikke kunne finde ud af, at ville spise. Så vi lagde ham i klapvognen og i løbet af fem minutter og lidt protester faldt han i søvn.

Imens han sov, gik Carsten og Isabell ind i playland, hvor de prøvede forskellige spilleautomater, og selvfølgelig basketball banen. Jeg sad bare og holdte vagt ved klapvognen med en kop Juan Valdez kaffe latte, nød at kiggede på alle menneskerne. For der var fyldt helt op i restauranten på 1. sal, folk gik ligefrem og ledte efter et frit bord. Phillip vågnede efter ca. 1 time og han og jeg gik også en tur ind playland. Han endnu tilfreds med bare at gå og trykke på maskinerne uden at betale, så det udnyttede vi.....

Herefter tog vi hjem med to meget trætte børn og hyggede lidt i lejligheden, og Phillip fik lidt frokost, inden vi alle fire gik i swimmingpoolen. For den har nemlig åbnet igen i dag. Isabell synes det er sjovt, at Carsten kaster hende ud fra kanten, så hun falder ned under vandet. Og det ville Phillip også prøve i dag. Jeg greb ham i faldet, men hovedet under, det fik han. Og han skraldgrinede bare, da han kom op til vand overfladen igen, og rakte armene op mod Carsten igen. Han er totalt vild med den pool, helt ligesom Isabell. I dag klaprede hendes tænder også, selvom hun sagde "det kom jeg bare lige til" flere gange inden vi gik op....Det blæser nemlig en del i dag, så vi var ikke så længe i, for så er det ret koldt, når der ingen sol er i poolen.

Der var til gengæld fuld sol på terrassen, og rimelig læ,  så mens Isabell spillede Jesus og Josefine på computeren, Carsten gik i supermarkedet, og Philip legede, nød jeg lidt sol på terrassen.

Vi er jo kommet bagefter med afsnittene af Jesus og Josefine på TV2 Sputnik, så Isabell og jeg gik ned og så 5. afsnit, mens Carsten lavede mad - tun pasta salat....For nettet virker igen, men er ret langsomt, så måske vi i morgen kan prøve med Skype igen.....

 

 

To julebørn... vi manglede bare nissehuerne, så var det nærmest årets julekort, og det første med begge vores dejlige børn....

Dagens middagslur i klapvognen.

 

 

Søndag d. 6. december 2009 - 2. søndag i advent

Der er problemer med internettet her på hotellet. I receptionen ved de ikke, hvad der er galt og kan formentlig først fikse det mandag eller..... Vi kan "hagge" os ind via nabohotellets net, men det fungere ikke så godt og vi smides nemt af. Indtil problemerne her på hotellet er løst, vil det være på denne måde, at vi tjekker mail, men om hjemmesiden kan opdateres ved vi ikke.......

I dag startede dagen endnu tidligere end ellers, nemlig kl. 5.15.... vi lå til kl. 6 inden Carsten tog begge børn med ind på mormors værelse. Jeg fik lov til at sove helt indtil kl. 7.30, så vi fik sent morgenmad i dag.

Herefter trængte hele hytten til en gang rengøring, og da vi alligevel ventede på vores udlejer Ilodia, kunne vi ligeså godt udnytte tiden. Allerede da klokken var 10, var Phillip træt igen, så han blev puttet til middagslur, og sov i 2½ time. I mens spillede vi tre fisk, sorteper og memory. Vi forsøgte også endnu engang at komme på nettet, men det virker ikke. Der er ingen forbindelse herfra og ud på nettet.

Vi havde lovet Isabell en eftermiddag ved poolen, men af en eller anden grund er poolen lukket i dag. Døren er simpelthen låst og rengøringsmanden står bare og trækker på skulderne, når der spørges til hvorfor....

Mens Phillip sov fik vi også lavet dej til pebernødder. Vi har haft lidt problemer med at finde natron hernede, men fandt hjortetakssalt, og gik på nettet og fandt en opskrift uden natron, men med hjortetaksalt. Der skulle også kardemomme i dejen, og det havde vi slået op i ordbogen, inden vi gik i supermarkedet, så vi kunne finde det. Vi fandt noget, der i farve lignede det, og det hed noget af ordet i kardemomme på spansk, så vi tog det med hjem. Men det var i hvert fald ikke kardemomme, kunne vi lugte da vi åbnede posen. Ved nærmere efterforskning var det heller ikke kardemomme, men spidskommen.....

Da vi havde spist frokost, gik Carsten med vores computer ned på Juan Valdez caféen, hvor der er hotspot. Men han kunne ikke få det til at fungere, trods den rigtigge kode, så han gik tilbage til hotellet, hvor en amerikaner i lobbyen fortalte, at han kunne komme ind på nabohotellets net. Så fik Carsten hentet vores mail og sendt besked til familien om, hvorfor der intet nyt er, fra i går og i dag.

I mens trillede børnene og jeg pebernødder. Phillip nød at sidde med dejen og trillede de fineste aflange pebernødder. Isabell trillede og trillede og snakkede og snakkede, samtidig med hun sang julesange. Rigtig hyggeligt, og da vi sad med ryggen til døren og solen, følte jeg næsten, vi var hjemme i kolde våde dejlige Danmark. Rigtig julehygge, med adventskransens to lys tændt.

Og de smagte skønt, selvom de ikke smagte som dem jeg plejer at bage.... Håber der er nogen, der har bagt mormors pebernødder hjemme i Danmark!?! Vi nød dem til eftermiddagskaffen, inden Carsten og Phillip tog klapvognen og gik i supermarkedet. Isabell og jeg hyggede os på balkonen med at digte historier.

 

 

 

 

Et billede af vores strand og af helikopteren der i dag fløj MEGET lavt forbi

Der trilles masser af pebernødder....med adventskransen tændt.

Det færdige resultat...julesmåkager og shorts...

Lørdag d. 5. december 2009 - Parqueo  De la Marina

I dag er det en måned siden, vi blev begavet med verdens sødeste og dejligste søn og lillebror, Phillip Marco. Tænk, at det kun er en måned siden! Vi føler ind imellem, at vi har haft ham altid, selvom der hver dag er nye sider af ham, som vi ikke før har oplevet. Den lille smilende og nysgerrige dreng er blevet endnu mere smilende og grinende, men også mere bestemt og hidsig. Sikken nogle anfald, han kan komme med, hvis han ikke får sin vilje, men som regel er de også hurtige over igen. Han er blevet mere modig og udforskende, når blot vi er lige ved siden af ham. Han kan spille med de store smukke brune øjne, så vi alle ligger flade af grin. Han deler rundhåndet ud af kys og knus til os alle tre. Og han udvikler sig dag for dag, fra at være meget baby'et i mange situationer, til nu at være mere en 2-årig dreng. Jo han er virkelig verdens dejligste lillebror, lige ham vi har ventet på i alle årene.....

Vi fik i går aftes en mail fra Maria, der har forsøgt rigtig mange gange at komme i gennem på telefonen til receptionen, uden held. Hun havde ikke haft mulighed for at komme til en computer før til aften. Men som vi allerede havde fornemmet på vores udlejer Ilodia, kunne vi sagtens blive. Maria sagde dog, at vi kun skulle betale indtil d. 13. december - i første omgang.....

Det er lidt ærgerlig, både for os og hende, at telefonnettet er så dårligt hernede, men i tilfælde af, at det drejer sig om noget vigtigt i vores sag, ville hun simpelthen komme herud, hvis ikke hun kunne få fat i os.

Formiddagen gik med leg i lejligheden, montering af strikketøjet og en tur i lobbyen med computeren, inden vi alle begav os til poolen. Phillip var dog meget træt og ville helst ligge i armen ude i poolen, så han og jeg gik op på solstolene uden protester og så på de andre to legede. Efter næsten 1½ time gik vi alle op og fik frokost. Phillip ville ikke rigtig have noget at spise og faldt da også i søvn midt i maden, igen.

Han blev puttet i vores seng, og Isabell lagde sig ind ved siden af, for også at tage en middagslur. Men hun kunne ikke lade Phillip være og lå og nussede ham, så han vågnede efter kun ½ time. Han havde meget svært ved at forstå, at han skulle sove mere..... Da han endelig var faldet i søvn, sov han til gengæld også næsten 2½ time.

Efter eftermiddags frugt begav vi os ud på en lang gå tur. Vi gik ind til byen, hvor vi normalt tager en taxi. Men vi trængte til at bevæge os lidt og havde udset os en park der ligger lige udenfor den gamle bymur. Parqueo De la Marina, til minde om de faldende soldater der tager tjeneste i Marinen. En meget flot park, og pyntet op til jul på en meget farverig måde, set med danske øjne. Forleden dag så vi den i tusmørke, og havde egentlig planlagt turen, så vi ville se den i rigtig mørke, flot oplyst. Begge børn gik rigtig meget, ja Isabell gik begge vej uden problemer, men vi havde også lovet en tur på Mc Donald til aftensmad. Hver vej tog ca. 1 time.

Ved siden af parken havde nogle lokale deres egen lille fest, med musik, fællessang og taler. Mange børn, legede på den lille legeplads, og alle flot klædt på. Vi spiste vores danske butter cockies, (vi har haft lidt for mange gaver med herned, så nu er vi begyndt at spise nogle af småkagerne selv!!) og drak vores medbragte drikkevare, mens børnene, og især Isabell, løb rundt på pladsen. Der blev slået vejrmøller og løbet op og ned af trapperne til den store guldmedalje. Selv Phillip forsøgte sig med vejrmøllerne. Han stod i hvert fald med det ene ben løftet fra jorden.....

På vejen tilbage til Bocagrande gjorde vi mange stop, for at nyde den fine juleudsmykning, ja selv busserne er pyntet meget festligt op. Vi fik også hævet penge til huslejen i morgen, inde vi kom til Mc Donalds, og fik vores aftensmad. Rigtig hyggelig at sidde udendørs i mørket og spise aftensmad. Der er en fantastisk stemning på Avenida San Martin om aftenen, lidt ligesom stemningen når man er sydpå. Vi har kunnet se og opleve det fra vores hotel, for med små børn, der vågner tidligt!, har det ikke været prioriteret før i dag.

Da vi kom tilbage til vores hotel, kunne vi rigtig opleve den flotte juleudsmykning, de også har lavet her, og den er meget flottere i mørke end det vi har fornemmet om dagen....

 

Parqueo De la Marina

Vores skønne børn...

Palmetto flot oplyst i julepynt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag d. 4. december 2009 - Venter på Maria.....

Vi lovede i går Maria, at vi ville blive hjemme, så hun kunne få fat i os i dag. Men, at vi skulle blive hjemme hele dagen, havde vi dog ikke forventet - og alligevel som Carsten sagde, så ringer hun nok slet ikke i dag. Nu er klokken 18 her i Cartagena og hun har stadigvæk ikke ringet.....

Efter morgenmad og morgen hygge med computer og strikketøj(vi er jo færdige med morgenmad og opvask kl. 8, selvom vi sidder længe ved morgenbordet), ja så forvandlede lejligheden sig til Gertrud Sand julestue. Vi fandt juleklippe posen frem og fik fremstillet diverse julepynt til lejligheden. Isabell lærte at flette sit første julehjerte, selvfølgelig i røde og hvide farver og Phillip klippe sammen med Carsten. Vi hyggede os rigtig med adventsstagen tændt og julesmåkager. Isabell syntes de smagte godt, selvom de lugtede af ost. Vi andre holdt os til Noel kiks (næsten som TUC   kiks). Desværre har vi ikke husket at tage julemusik med herned, men vi har da julekalender med Pyrus på DVD, så den satte vi på computeren og hørte musikken.

Nu hænger der, det fineste julepynt på granguirlanden fra i går og to flettede hjerter i vinduet, så her virker faktisk ret julehyggeligt. Indtil vi åbner døren til balkonen og mærker den skønne varme, og lugten fra havet og Colombia. Carsten bagte boller, mens Phillip sov, Isabell spillede nintendo og byggede huler og jeg gik ned og Skypede.

Til eftermiddagskaffe fik vi de dejligste nybagte danske boller, mens vi fortsat ventede på telefon opringningen fra Maria. Da det jo er fredag, skulle vi ud at finde noget fredagsslik til Isabell. Isabell og jeg gik først ned til Blockbuster hæveautomaten, hvor vi kan hæve hele 700.000 pesos af gangen. Så vi gik rundt i byen med 1.400.000 i pungen. Desværre pesos og ikke kroner..... Vi fandt en butik med boligtilbehør og smykker, hvor de også havde den slags slik, som Isabell drømmer om. Masser af sukker, farve og i skøre og spændende former.... Vi var også inde at kigge på sko til mor og datter, men købte dog ikke nogen.

Da vi kom tilbage til lejligheden satte vi os og læste i julebogen. Og så skal jeg lige advare om næsten afsnit, for folk med børn der læser med......

For vi havde besluttet at få en snak om julenissen og julemanden. Isabell tror fuldt og fast på dem begge, og egentlig ville vi gerne holde hende i den tro. Men selvom hun tror på dem, og synes det er hyggeligt, er hun også frygtelig bange for nissen. Hun kan ikke, om aftenen eller morgen, selv gå ind i mormors værelse eller badeværelset, der er knyttet dette. Hun ligger i sengen om morgenen, og venter på, at vi vil gå med ind, for at se om nissen har været der. Hun snakker om ham, men når mørket sænker sig på, siger hun selv, "at nu snakker vi ikke mere om ham, for så drømmer jeg om ham om natten, og kan ikke sove." Det er jo slet ikke meningen med julenissen og julemanden. Vi har flere gange snakket om, at han gør kun gode og sjove ting, sover om dagen osv. Men lige lidt hjælper det. Så vi besluttede at tage snakken. Først troede hun ikke på os, og sagde, at selvfølgelig findes han, for "hvem kommer ellers med slik" eller "hvem ringede så på døren sidste år til jul og lagde en stor sæk med pakker på trappen, vi var jo alle indenfor....." Øv, hvor er det synd at tage hende ud af denne dejlige barnetro.... Pludselig bliver hun også så stor, havde barre lyst til at køre videre på historien, men nu var beslutningen jo taget. Men vi aftalte, at vi bliver ved med at tro på historien og leger det, men at nu ved vi tre, at der ikke findes nisser eller julemænd.....og så behøver hun ikke at være bange mere.

 

Isabell koncentrere sig om at flette sit første julehjerte.

Phillip og far klipper også julehjerter.....eller hvad det nu er!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag d. 3. december 2009

Wauw..... i morges sov vi længe. Helt indtil kl. 6.20..... men hvert et minut tæller på den konto, og vi er nu sikre på, at når vi kommer hjem til jul, sover Phillip til kl. 7.30 om morgenen, hver morgen...Tak !!??!!

Men ellers er der fuld gang i børnene når de vågner, og da ikke mindre i disse december dage. I dag vidste Phillip også, hvad det drejede sig om inden på mormors værelse. Og vi fandt da ud af, at chokolade kan den lille fyr godt lide. Så meget, at han hurtig fik spist sine små chokoladekugler, mens Isabell lukkede julekalenderne op og så ville han selvfølgelig også smage hendes, da hun gik i gang. Og den søde og omsorgsfulde storesøster hun er, delte sine få kugler med sin lillebror.....

Formiddagen brugte vi i poolen. Først gik Carsten ned for at surfe lidt rundt på nettet efter julegaver, og så kom vi derned. Vi havde det hele helt for os selv til at starte med, men i det hele taget er der ikke mange, der bruger poolen andet end i weekenderne. De plasker og pjasker som sædvanligt, og Phillip er efterhånden så modig, at han også går/hopper lige ud over kanten og får hovedet under vand. Han kan også næsten holde sig selv oven vande med sine armvinger på nu. Så pjasker de små arme og ben i vandet og han griner over hele hovedet. I dag gjorde han selv tegn til at ville op af vandet. Så sad vi i en solstråle og fik varmen, inden de var klar til en omgang mere.

Til frokost lavede vi igen omelet, og den glider ned i løbet af ingen tid. Ja, faktisk skal jeg nå at spise min samtidig med, for ellers går han i krig med min også. Tror også, vi alle er ved at være lidt trætte af toastbrød, selvom vi vælger den med 2g fiber pr. 100g....... Det er ikke meget, der skal tygges i det brød, og mætter gør det heller ikke rigtig....

Da børnene sov, gik jeg ned med computeren og lod Carsten om opvasken. Vi undersøger og tjekker priser og udvalg til den store guldmedalje i disse dage. For som sagt, regner vi ikke med at være hjemme før d. 23. december, så vi er ved at købe julegaver på nettet.

Efter frugt og eftermiddagskaffe tog vi en taxi ind i den gamle by, for at mødes med Maria. Men først skulle vi have hævet penge. Men hvornår mon vi lærer at have pengene hævet hjemmefra, for automaterne indeni centro kan man ikke helt regne med, eller også er vi bare uheldige. Igen i dag var der lange køer og flere maskiner, der ikke duede. I mens vi stod i kø, stod vi og så på gadebilledet. Et sted sad to mødre med deres helt små børn og tiggede. En dame kom gående forbi og kiggede på dem, så gik hun hen til frugtmanden, der stod kort derfra og købte en udskåret mango i glas og to mandariner, som hun gik tilbage og gav kvinderne. Ikke mange ord, men en fantastisk handling.

Et andet sted stod to unge piger/kvinder, den ene måske 18 år den anden noget yngre og gravid. De stod ved en gammel kasse, med gamle kuglelejer som hjul, som de brugte som komfur. En kølekasse, også på hjul og et par kasser brugte de som køkkenbord. Her var de dybt optaget af, at lave noget mad. Det var tydeligt på deres bevægelser, at det ikke var første gang. De talte ikke sammen, men lavede bare hver deres opgaver helt rutine præget. Og så står vi og hæver en masse penge, som vi efter et par timer har brugt på ingen ting...... Trist og tankevækkende.

Vi fandt Maria, der havde meget travlt og virkede lidt stresset. Men vi fandt butikken, hvor vi fik busserne til en god pris. Sjovt nok den sammen butik, som vi købte vores hængekøje i.... Indehaveren gav Isabell en fløjte rundt om halsen og den måtte hun selvfølgelig have, og Phillip fik en raslestang. Så resten af turen rundt i gaderne kunne vi altid hører og finde Isabell. Vi gik nemlig en tur rundt ved muren og fandt Las Bóvedas, der er en stor gammel bygning bygget ind i muren, som i dag fungere som mange små souvenirbutikker. Og der var rigtig mange mennesker lige da vi kom, men det er vist også stedet, hvor turisterne fra de store krydstogtsskibe bliver sat af, for det vrimlede med amerikaner og store turistbusser, og i alle butikkerne talte de engelsk.....

Vi endte i en stor Exito, men da var vi og børnene ved at være trætte og sultne, så den må vi udforske en anden gang. Vi fik fat i en taxi og det var en kvindelig chauffør, der kunne engelsk, faktisk bedre en ham vi kørte med i weekenden. Hun prøvede dog at lærer Carsten lidt mere spansk på vejen hjem, da hun syntes, det var vigtigt at kunne.....

Det var begyndt at blive en smule mørkt og vi kunne rigtig se, at det begynder at live meget smukt her, med al deres juleudsmykning, noget kønnere end andet. De er også godt i gang her på hotellet. Meget stilfuldt og enkelt, indtil vi her til aften opdagede det er blå blinkende lys, og i palmerne kulørte pærer. De er ikke helt færdig så vi venter lige et par dage med at fotografere det. Vi har nu også en adventskrans, med perler..... og en kunstig granguirlande. Så nu skal der vist klippes julepynt i morgen.

Har også aftalt med Maria, at vi er hjemme i morgen, for så vil hun få fat i vores udlejer og hører om vi kan bliver her. Hun troede ellers, at det var noget, vi selv tog os af at kontakte udlejer. Selvom hun godt ved, at vi ikke taler spansk og udlejer ikke forstår et ord engelsk..... Vores nuværende kontrakt udløber i morgen, så jeg blev en smule uforstående og ked af det,  og spurgte om vi skulle forvente at flytte i morgen, hvis den var udlejet. Men det skulle vi i hvert fald ikke. "Sådan fungere tingene ikke i Cartagena, hvis I ikke kan blive, finder vi en anden til jer, men I skal ikke flytte i morgen.... Vi finder ud af det". I vores hoveder kan vi jo ikke blive, hvis lejligheden er udlejet til nogen andre i morgen!!??!! Skal dog lige tilføje, at da vi sad under aftensmaden, kom udlejer af sig selv og spurgte, hvornår vi ville rejse. Carsten forklarede, at vi ikke vidste det, men måske omkring d. 18-20. december. Udlejer ringede så til Maria, men hun havde travlt og ville ringe tilbage i morgen, som aftalt. Men vi kan sagtens blive i lejligheden. Syntes også det virkede lidt uoverskuelig at skulle pakke det hele ned og op et andet sted.....

 

 

Isabell fandt en skammel foran en butik, og satte sig ned og begyndte at spille på sin nye fløjte. Da jeg stoppede op for at fotografere hende, var der flere der stoppede og kiggede. Måske hun skulle have haft en hat med....

Las Bóvedas....

En amerikansk turist spurgte, om han skulle tage et billede af os alle,  men han skulle nok have ladet den sidste øl stå.....

Las Bóvedas.

Onsdag d. 2. december 2009

En hård nat for Phillip og resten af familien. Han har vist drømt, for han vågnede rigtig mange gange grædende op, og når han mærkede, at vi var der, faldt han i søvn igen, og sov lidt igen, inden han igen vågnede. Stakkels lille dreng, hvad mon du drømmer om?!

Da han vågnede kl. 6 var det dog med et stort smil og armene rakt ud mod mig, og ja så er det jo, man glemmer, man er træt. Men Carsten var så sød at tage børnene med ind i stuen, så jeg kunne sove lidt. Men kort efter kom Isabell glad løbende ind til mig, med en stor gulerod i hånden, mens hun grinede. I går syntes hun nemlig, at det var synd for Carsten og jeg, at det kun var børnene, der fik noget i sandalen fra nissen. Så hun havde, allerede i går eftermiddags, sat sine og vores sandaler i vinduet. Men nissen kom altså kun med slik til børnene og en gulerod til hver af de voksne. Og Carsten kunne endda se, at han havde været så fræk, at tage en af vores egne fra køleskabet!!

Ja, så kunne jeg altså ikke sove mere, men gik ind i stuen til de andre, og vi fik gang i morgenmaden. Børnene legede så godt sammen et par timer, så vi fik snakket julegaver og ønskesedler, samt strikket og ryddet op på computeren, inden telefonen ringede.

Det var Maria, der ville lave aftale om at tage os med ud at købe små busser i morgen. Hun fortalte så samtidig, at vores sag var sendt videre i går, og at dommeren nu har 10 arbejdsdage til at skrive sentenciaen under. Det er altså 2 uger mere, men som Maria sagde, at nu er det jo Cartagena, så vi skal nok regne med 2½ uge, og så ca. 2-3 dage i Bogota til at få lavet pas.  Så vi kommer ikke hjem før den 23. december. Vi havde ellers håbet på, at vi kunne komme hjem bare lidt før, men sådan ser det umiddelbart ikke ud. Vi glæder os ellers til at komme hjem. Så selvfølgelig blev vi lidt skuffede, men på den anden side, så ved vi nu, hvad vi har at regne med. Altså skal vi ikke forvente noget, de næste to uger....

Isabell havde en aftale om at Skype med Cecilie kl. 11 i formiddags, så hende og Carsten gik i lobbyen, mens Phillip og jeg blev heroppe. Vi sang og læste i bøger, mens Isabell snakkede og pjattede med Cecilie.

Efter frokosten og middagsluren gik vi alle en tur på legepladsen. Vi havde pakket frugten ned og købte lidt drikkevarer på vejen, og nød ellers et par timer på legepladsen. I forhold til sidst, hvor vi var der om formiddagen, var der masser af skygge i dag. Hele legeområdet lå faktisk i skygge, så vi satte os på et tæppe og fik frugt. Sikke folk kiggede. Om det var os og børnene, eller det at vi satte os på jorden og fik frugt, ved jeg ikke, men vi var i hvert fald til offentlig skue. Der sad en del forældre på legeredskaberne da vi kom. Der var nemlig ved at blive gjort klar til basketball kampe på bold banen.

Børnene nød at løbe og lege på legepladsen. De hvinede og hujede og løb rundt med den medbragte fodbold. Phillip blev også mere modig på legepladsen og fik med Isabells hjælp og tålmodighed lært selv at kravle op på legetårnet. Men i sær gyngen var et hit. Og jo højere Isabell gyngede og hvinede, jo højere hvinede han også.

Isabell var også meget optaget af basketball kampene og gik da også over for at se på. Phillip gik også med, men efter lidt tid gik han meget målbevidst ud mod banen. Han så virkelig ud som om, at han mente, at der kunne han da sagtens være med og det kunne han da gøre bedre. Så det var en meget sur og fornærmet dreng, vi måtte bremse.... Vi stod længe og kiggede på pigernes basketball kampe, men så var det også tid til at komme i supermarkedet.

Da vi nu ved, at vi skal regne med et par uger mere hernede, var der flere ting vi manglede i supermarkedet. Så vi fik handlet stort ind, og benyttede endnu engang en af pakkedrengene tilbud om, at få varerne kørt helt hjem på hotellet. Han puttede Isabell op i vognen, og af sted i fuld fart det gik gennem gaderne. Så stærkt, at vi nærmest følte vi skulle små-løbe. Eller også er det bare fordi, vi helt har glemt, hvordan det er at gå til. Det går jo i et roligt tempo til dagligt. Dels på grund af Isabell, dels på grund af varmen og at vi jo har tid nok....

Da vi kom hjem, trængte vi alle til en forfriskende dukkert efter turen på legepladsen og i supermarkedet, så vi hoppede i badetøjet og i poolen, inden Carsten gik i gang med aftensmaden. I mens læste vi endnu et kapitel i julebogen. Efter maden gik Isabell og Carsten ned for at se 2. afsnit af Jesus og Josefine på TV 2 Sputnik, mens jeg fik puttet Phillip.

 

 

 

 

 

Phillip og mor gynger...

Det der, det kan jeg da gøre bedre....

Isabell på vej hjem fra supermarkedet med bydrengen.

Solnedgangen fra vores balkon.

 

Tirsdag d. 1. december 2009 - i Cartagena

Så blev det sørme 1. december, også her i Cartagena, og nu begynder julen for alvor. Vi hyggede med morgenmaden og tændte vores medbragte kalenderlys. Phillip sad dog og pustede til det hele tiden i starten. Da børnene var færdige med morgenmaden, gik Philip ind i "mormors" værelse og da døren åbnede, så Isabell straks alle julekalenderne stå på rad og række. Hele fem styk havde vi med hjemmefra. Vi måtte selvfølgelig straks i gang med at åbne dem, og Isabell kunne åbne dem alle selv, for Phillip havde mere travlt med at lege med legetøjet, end at se bag kalenderlågerne....

Så legede Carsten og Isabell lidt med lågerne, men pludselig opdagede Isabell sandalerne i vinduet.... Hun stivnede helt og smilte så og spurgte, hvorfor vi havde gjort det. Ja, det var jo ikke os, men måske den colombianske nisse... For den colombianske nisse har vist en sød tand og tænker ikke så meget over sukker indholdet..... I sandalen lå nemlig en lille pose majspeanuts. Men hvor bor nissen mon? spurgte Isabell. Ja om den boede på loftet eller i parkeringskælderen, viste vi jo ikke, men i det samme bankede det et andet sted fra i bygningen, og Isabell var sikker på, at det var nissen. Ja, faktisk var hun sikker på, at der måtte være flere nisser til at nå rundt i hele denne store bygning. Det kan en lille nisse jo ikke nå......

Efter morgenhygge og bad, gik Isabell og jeg ned for at Skype med Mathilde og moster. De to piger ville nemlig gerne tale sammen igen. Og Mathilde kunne vise en flot rokketand, der var faldet ud, lige i dag i børnehaven.

Begge børn og Carsten tog en middagslur og det var vist tiltrængt, i sær for Isabell. For mange dage i træk med en lillebror, der vågner tidligt og nogle lidt kedelige dage, kan gøre hende fuldstændig kulret og ustyrlig!!

Eftermiddagen brugte vi på Juan Valdez caféen her på Bocagrande. Det vil sige vi gik faktisk længe rundt for at finde et sted, der kunne opfylde vores alles behov. Børnene, eller i hvert fald Isabell, ville gerne have en is, og vi voksne ville have en god kop kaffe. Men i Iscaféerne sælges der ikke kaffe, og på caféerne sælger de ikke is..... Jo på Creps&Waffels, men der var der lukket udenfor i gårdhaven, og alt for mange mennesker indenfor. Vi brugte ca. ½ time på at finde stedet, men endte med at hente is til børnene, fra Popsy og drikke kaffen på Juan Valdez..... Og så ville Phillip ikke engang have sin is, så Isabell fik to. Phillip kan ikke lide is. Jo når den nærmest er smeltet. Tror det er for koldt, og igen den anderledes fornemmelse i munden, end han er vant til fra maden. Han har et virkeligt svært forhold til af få noget i munden. At børste tænder er også en stor kamp, men en nødvendihed....

Til aften fik vi risengrød, for ligesom også at komme lidt i julestemning. Og det smagte skønt!! Det var  bestemt ikke noget for Phillip. Selvom det jo er ris.... Men vi andre nød det og begynder at komme i julehumør. I morgen må vi vist i gang med lidt juleklipperi, så vi kan få pyntet lejligheden lidt op.... 

 

 

 

Den colombianske nisse har været på spil....

Isabell i gang med at åbne julekalendere.

Isabell og Phillip i en af Isabells utallige huler. Phillip har dog lige fået øje på en "elikopeter"

 

Mandag d. 30.. november 2009 - Plaza Santo Domingo

En god nats søvn gør meget, ved selv den værste hjemve og hjemlængsel..... Så nu er vi klar til et par dage eller uger mere. Tak for alle jeres opmuntrende mail, de varmede.

Dagens strategi var, at der skulle ske noget igen. I sær vi voksne trængte til nye oplevelser og omgivelser. Og en tur ind til den gamle bydel, er simpelthen fantastisk hver gang. Der er så hyggeligt og afstressende nogen steder, og hektisk larmende andre steder. I den "rige" ende, med de fine butikker er der roligt, hyggeligt, smukt renoverede huse og afstressende stemning. I den mere "almindelige colombianer's" ende er der farverigt, højtråbende hektisk, menneske myldrende og nedslidte huse og facader. I dag var der også rigtig mange tiggere. Mødre, der sidder på fortovet med deres små børn og tigger om penge og mad.

Vi havde forskellige ting, vi bare ville se og købe i dag. Blandt andet en hængekøje. De er så smukke og farvestrålende og hænger mange steder. Også her på hotellet, er der flere balkoner, der har en hængekøje hængende. Så ligger folk i den og nyder udsigten ud over stranden og havet. Men man skal se sig for, for der er stor prisforskel i butikkerne. Der er mange små souvenirbutikker i Cartagena's gader og mange hængekøjer at vælge mellem, men også stor prisforskel. Og stor forskel i kvaliteten. Jo længere væk fra de store gader og pladser, jo billiger er de. Vi fandt en butik, hvor lige den vi gerne ville have, var til en god pris. Da vi ville betale med vores kort, ville deres kortlæser ikke godtage disse. Vi spurgte om en pengeautomat, og i stedet for at vise os det på vores kort, fik hun sine børn til at passe butikken, og fulgte os, mange snoede gader, op til en pengeautomat. Der var meget lang kø, men hun blev trofast stående og ventede. Efter lidt tid, fik vi hende dog forklaret, at vi nok skulle komme tilbage, når vi havde fået vores penge. Børnene, der passede butikken, var ikke meget større end Isabell....

Automaten virkede bare ikke. Her på Bocagrande er der automater alle steder. I supermarkederne er der mindst en, oftest flere automater fra forskellige banker, og der er visa skilte på næste alle gader hjørner, der viser hen til automaterne. Men inden i byen er der meget få, og vi havde slet ingen penge tilbage. Måske kunne vi skrabe 2.000 pesos sammen, og det svare altså kun til ca. 5 kr. Det var midt i middagssolen, bagende varmt, vi var ved at være trætte, sultne og tørstige og havde ingen penge..... Ikke den bedste kombination, men vi gik og gik, (og bagefter fandt vi ud af, at vi gik i den forkerte retning af alle automaterne). Endelig fandt vi da en automat, der ville give os penge. Så tilbage efter vores varer, og så skulle vi finde noget at spise. Ikke fordi midtbyen er frygtelig stor, men med en træt og sulten Isabell, en varm Phillip i klapvognen, en far der kæmpede sig op og ned af diverse høje fortov med klapvognen - let vrissende og jeg, der bare trængte så meget til lidt skygge og noget koldt at drikke, ja så var stemningen lidt anspændt, for hvor var nu Plaza Santo Domingo?!?!

Det var dèr, vi ville spise. Både fordi det ser rigtig hyggeligt ud, men også fordi, vi ville have et billede af en stor statue, der står på pladsen der. Og vi fandt pladsen og en plads i skyggen fik vi sørme også, samt en skøn frokost. Og det bedste af det hele, der var en højstol til Phillip. Det nyder både han og vi rigtig meget. Phillip nyder vist at kunne sidde selv og rode med sin mad, og vi nyder at kunne spise et måltid, sammen med resten af familien, uden en dreng på skødet - og mens maden er varm....

Der var en rigtig dejlig og hyggelig stemning på pladsen og en del amerikaner. Der var også mange gade sælger, der forsøgte at sælge diverse halskæder, ure, solbriller, T-shirt og cd'er. Og en der kunne lave små dyr at sivstrå. Ham kunne vi ikke stå får (læs: Louise), så han lavede et til hver af børnene, mens vi ventede på maden. Da maden var spist, var det tid til et billede af statuen med den frodige kvinde. Men nu var begge børn også trætte og gad ikke mere.... så billedet blev ikke helt som vi ønskede. Ja faktisk ville vi have haft et med os alle fire på, men det må blive en anden gang. Så har vi da også en plan for en anden dag igen....Den statue har en særlig betydning i Phillips liv, før han kom til os.

Vi var først hjemme kl. 14, og så skulle den nye hængekøje jo lige prøves med mor og far som krogholdere. Til stor morskab for børnene og lange arme til de voksne..... Derfor kom Phillip først i seng til middagsluren kl. 14.30, men han sov nærmest også, det øjeblik han ramte puden. Han er i hvert fald ikke klar til at undvære middagsluren endnu. Isabell og Carsten gik ned for at Skype og bagefter var det min tur. Vi er jo nået til, at der er nogle julegaver, der skal koordineres.....

Eftermiddagen, eller det der var tilbage efter Phillips middagssøvn, tilbragte vi igen i poolen, inden Carsten gik i supermarkedet og jeg lavede mad. Efter turen i poolen, gav Phillip for første gang, selv udtryk for, at han var sulten. Han gik simpelthen hen og tog sit forklæde og rakte det op til os. Han har ellers ind til nu, kun bedt om "agua", som han bruger om alt der kan drikkes, vaske fingre, og bade. Men han var altså sulten og spiste en banan.

Nu er han og Carsten på vej i seng. Han går glad rundt med sin lille bil og siger godnat til os alle op til flere gange. Dejligt med et barn der gerne vil i seng. Det skal nok vænne igen på et tidspunkt, men indtil da nyder vi det....

 

 

 

 

Der hygges med tegnefilm inden morgenmaden....

Phillip spiser spagetti....

Isabell med sin pizza

Mor med to meget trætte og varme børn... ikke de store smil at spore.....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag d. 29. november 2009 - 1. søndag i advent - i Cartagena

Da klokken var 7 i morges,  havde børnene og jeg været i bad og var på vej til supermarkedet efter morgenbrød, og der var allerede 28 grader.... Og de var godt i gang med at slæbe strandtelte og stole frem. De opbevares om natten på de få tomme grunde, der er her på Bocagrande. De fleste bag store hegn og blandt murbrokker fra nedrevne huse og hoteller. Der var også godt gang i den i byen. På de små restauranter, der virker ret lokale, sad der flere folk og fik morgenmad. Strandsælgerne var også allerede på deres pladser. Jeg fik endda tilbudt en omgang massage på vej hjem fra supermarkedet med to børn og en klapvogn pakket godt op med vare....

Ja, de seneste dage, har vi kunnet mærke at klapvognen var lidt mere vakkelvorn at gå med, men i dag da jeg kom hjem var det helt slem. Den er blevet så skæv i stellet, at Carsten næsten ikke kunne få den klappet sammen eller klappet op igen. Vi håber den holder lidt endnu, for at skulle ud at investere i en ny, når vi forhåbentlig snart skal hjem, er også lidt træls...... men undvære den kan vi næsten ikke.

Ellers har det været en ØV-dag for os alle, eller især nok for os voksne. Det er jo søndag og det betyder, at så sker der da helt sikkert ikke noget i vores sag. Vi var trætte, tommer for ideer og ret ugidelige fra morgenstunden. Det er svært at komme i julehumør her i varmen. Vi har ellers gjort et forsøg. Jeg gik ned med computeren og kiggede forskellige julekataloger igennem i formiddags. Men det hjalp ikke meget, tænkte kun på det vi gik glip af.... Isabell var rigtig godt i gang med at lege i en hule i soveværelset, og ville ikke med ned og Skype. Phillip var med i legen og gik rundt med sin rygsæk og solbriller på, og gjorde ind i mellem, det Isabell sagde!

Mens de to drenge sov til middag fandt Isabell og jeg den nye julesangbog fra farmor og farfar frem og sang julesange ude på balkonen. Men lidt sjovt at sidde og se ud over det smukkeste turkisfarvet vand i 30 graders varme og synge om juletræet med sin pynt, risengrød med smørklat og banjomusen. Vi fik også tegnet i den nye malebog fra mormor, hvor man skal tegne tegningerne færdig. F.eks. "I er omringet, men af hvad?" Og hvor var det sjovt at se, hvad der faldt Isabell ind, og hvor god hun er til af tegne, også ting hun ikke har tegnet før.

Til eftermiddagskaffe fik vi frugt, mens I derhjemme sikkert har hygget jer med gløgg og æbleskiver. Vi ville have haft noget der ligner berlinere til eftermiddagskaffen i dag i anledning af 1. søndag i advent. Men i morges da vi var i supermarkedet, havde de ikke nogen i butikken og der var ingen, der gad at gå derop igen senere - selvom det måske tager 7 minutter....

Isabell blev frygtelig ked af det, efter vi havde fået frugt. Hun savner farmor & farfar og mormor og Mathilde så meget. Vi lå sammen inden i sengen og snakkede og græd lidt sammen, for vi savner jo også alle jer derhjemme rigtig meget, og især i dag...... Phillip prøvede flere gange at komme lidt i kontakt med os og kastede det ene stykke legetøj op til os efter det andet.

Men pludselig var Carsten ved at skifte til badebukser, og så var der ellers en lille dreng, der fik travlt med at finde sine badebukser. Lige siden i morges har han gået rundt med dem, og sagt "aqua" mens han hev i sit tøj..... Han er fuldstændig vild med at bade, om det er i poolen, havet eller brusebadet er lige meget. Bare han kan lege i vand.

Ja, så vi gik altså alle i poolen og blev pludselig alle i meget bedre humør. Det er så sjovt og hyggeligt at pjaske i vandet alle fire. Isabell dykker, snorkler, pjatter og hviner. Phillip kaster vand efter os med sin lille spand, men alt vandet ender i hans eget hoved og han klukker af grin og bliver bare ved og ved.

I morgen er det heldigvis hverdag igen. Tænk at skrive sådan, vi skulle jo skamme os, men lige nu syntes vi altså hverdagene er bedst, for så er der da en chance for, at der er en dommer, der ser på vores sag. Og dagen i morgen, kan bestemt kun blive bedre end i dag, så det ser vi frem til.....

 

Phillip med sine store smukke brune øjne og det skæve smil....

De tre i poolen....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag d. 28. november 2009 - Volcano Totumo

We just love Colombia...... for ting er ikke altid som de ser ud!!!

I går var vi lidt skuffede, for vi trængte sådan til, at der skete noget og havde set frem til besøget i vulkanen. Jeg gik ned for at lægge dagbogen ud på nettet og surfede lidt rundt. Da klokken var 21.45 ringede vores telefon, og det var Maria. Hun kunne nu oplyse, at turen til vulkanen alligevel blev til noget, så vi ville blive hentet kl. 9 lørdag morgen!

Vi var klar alle mand fra morgenstunden. Isabell glædede sig bare så meget. De har i børnehaven talt meget om vulkaner og lavet et forsøg med det, så hun vidste helt præcis, hvad det var vi skulle se! Vi ventede og ventede på bilen og chaufføren, og var ude for at se efter den flere gange, men først kl. 9.35 kom chaufføren ind. Han havde siddet ude i bilen og ventet på os. Ja, men vi vidste jo ikke lige, hvad det var for en bil, vi skulle køre i. Og hans var oven i købet en privatbil, så det var jo ikke lige, sådan en vi kiggede efter. Men han var ellers flink og fik os installeret i bilen, og vi begyndte turen. Men hans engelsk var det ret sparsomt med. Han forstod ikke helt simple spørgsmål og havde meget svært ved at forklare sig.....Vi havde nok været bedre tjent med vores chauffør fra turen til La Popa.... Han talte godt nok spansk, men talte uafbrudt og Carsten forstod da lidt af det. Vi havde regnet med at kunne få lidt at vide om Cartagena og lokalbefolkningen m.m., men sådan blev det ikke. Men han var flink, kørte sikkert og vi har haft en FANTASTISK dag.

Vi kørte nord på ud af byen, ud forbi lufthaven, hvor vi havde et godt udsyn op til det område, hvor Phillip kommer fra. Da Bocagrande og Castillogrande efterhånden er så fyldt med hoteller, er man begyndt at bygge hoteller nord for byen. Store kæmpe resorter som har ALT.....Men de ligger op og ned af det værste slum, vi nogensinde har set. Det var SÅ fattigt, at det vi indtil nu har set, både her i Cartagena og i Cali, ikke kan sammenlignes. Først troede vi, at det var til dyr, men det var desværre boliger.....Nogen steder svømmede husene nærmest i vand, fra den nærliggende flod/å/oversvømmelse. Det var så trist og hårdt at se, at mine øjne også flød over med vand. Stakkels mennesker, hvor må de synes vi lever et fantastisk overflods liv. Husvæggene var simple brætter, der formentlig er fundet rundt omkring, som var hamret op, så de gav lidt læ....Det kan slet ikke beskrives, men det var så umenneskeligt, trist og frygteligt at se.

Vi kørte ca. 30 minutter, da vi blev stoppet af en politi razzia. Chaufføren viste id-kort m.m. og bilen blev gennemsøgt, og han fortalte, at vi blot var turister. Men han ville også have Carsten ud af bilen og kropsvisitere ham, og vi måtte finde kopier af alle vores pas, samt den erklæringen, vi altid har i tasken, om at vi er i gang med en adoptionssag, frem. Det virkede ret voldsomt og let skræmmende på os alle, og vist især Carsten. Selvom man ved, man har alt i orden, bliver man lidt nervøs....men efter ca. 10 minutter kørte vi videre, og chaufføren sagde, at det blot er rutine. Flere gange på den rute,der tog 45 minutter, stod disse politirazziaer og stoppede biler.

Da vi kom til indkørslen til vulkanen, var vejen nærmest spærret af to store turistbusser, en masse arbejdsmænd og store entreprenør maskiner. Chaufføren nåede lige at sige, at der var lukket, inden en mand viste os videre ned af vejen. Så kørte vi vel ca. 1.5-2 km af bumpede vej, inden vi kom til vulkanen. Vulkanen er 20 meter høj og kun 3 meter bred, men den er stadigvæk aktiv. Vi fik betalt ca. 25 kr. for os alle fire, og afleverede vores kamera til en mand, og begav os ellers op af trappen til vulkanen, kun i ført badetøj. Det var nogen høje, og ind i mellem lidt usikre, trin op til toppen, hvor der var bygget et trægelænder rundt om midten. Nede i vulkanen lå så allerede 8 mennesker, der var smurt fuldstændig ind i mudder fra top til tå. Først gik jeg, af usikre og glatte trin, ned i vulkanens midte og ned i det dejligste glatte let-varme mudder. Så blev Phillip, let grædende, båret ned til mig, så Isabell og til sidst Carsten. Det var så fedt og helt fantastisk. At ligge der, i en vulkan, og bevæge sig i det glatteste og mest behagelige mudder, man kan forestille sig. Inden ved kanten kunne man mærke en let hårde kant, men ude på midten var der ingen bund at mærke. Man kunne kun bevæge sig med langsomme bevægelser, og ikke synke. På et tidspunkt kom en "muddermand" og begyndte at massere mine ben i mudderet, og bad mig læne mig tilbage og slappe af. Phillip var ikke meget for det. Hans øjne var store og vagtsomme hele tiden. Jeg måtte ikke røre ved ham, det var helt klart for meget for ham,  og på et tidspunkt mister jeg balancen, og falder helt tilbage på ryggen, og han får mudder i munden. Og så begyndte han at græde..... Hurtigt kom der først noget papir ned til os, og "muddermanden" tørrede ham om munden, og efter lidt tid, kom en anden mand, løbende op af trapperne med vand til at skylle hans mund med. Men Phillip havde fået nok, og vi skulle op. Han blev båret op til en af mændene på toppen. Men da græd han, for første gang, meget højt og panisk ned til mig. For selvom jeg skyndte mig op til ham, var det ret svært at bevæge sig hurtig i det tykke mudder. Vi satte os på kanten af vulkanen og så ned på Carsten og Isabell, der blev nede i vulkanen. Carsten blev nu masseret af "muddermanden", mens Isabell lå/sad ovenpå ham. Det var meget afslappende, i følge Carsten, og virkelig dejligt at blive masseret på hele kroppen. Isabell nød det også bare så meget, og havde et stort smil på munden hele tiden. Nu var de andre i vulkanen færdige og på vej op, og Carsten og Isabell ville også op. "Muddermanden" kom op og ville have mig ned i mudderet igen, men Phillip ville ikke væk fra mig, så "muddermanden" gav mig massage, mens jeg sad på kanten.

Fra toppen var der et fantastisk syn ud over en sø/flod. Desværre har vi ingen billeder der oppe fra, for vi afleverede jo, som sagt vores kamera til en mand, der tog flere billeder af os undervejs, men desværre ingen af udsigten. Her efter gik vi ned af en anden meget stejl trappe. En mand tog Isabell og en anden Phillip, for vi havde nok i, at holde os selv på benene. Vi var glatte som ål, både på fødder og hænder, så det var svært at holde balancen. Vi gik ned i søen/floden, hvor en masse lokale kvinder stod klar. En kvinde tog så, hver af os under kærlig behandling og vi blev vasket og skrubbet helt rene. Det er sørme mange år siden, vi er blevet vasket af andre. Men de vaskede os, som når vi vasker børnene i badekaret. Inden i øret, håret, arme, ben, mave m.m. Carsten blev også bedt om at smide bukserne, men der vaskede han nu sig selv..... I løbet af 5 minutter, var vi totalt rene..... Kun en lille klat mudder i Carstens øre, vidnede om vores mudderbad.....

Så gik vi tilbage til bilen og chaufføren, og lånte et lille rum til at skifte tøj. Der var masser af små  restauranter med sivtage, der solgte alt fra drikkevare til frugt og fisk. Nu var så både "muddermanden", vaskekonerne og omklædningsmanden kommet for at få betalingen. Men det var så billigt, at det nærmest var pinligt. 10.000 pesos hver, altså ca. 25 kr. I alt kostede denne fantastiske oplevelse kun 125 kr. for os alle fire, og vi var der i 1½ time!! Det var en så sjov, afslappende, og let grænseoverskridende oplevelse, som vi ikke ville have været for uden. WAUW..... Prøv at gå ind på www.youtube.com og skriv volcano totumo i søgefeltet og se, hvad vi har oplevet.

Så gik turen tilbage igen gennem det smukke landskab. Der var forholdsvis fladt, men enkelte klipper. Mange palmer og meget frodig. Flere steder blev der dyrket palmer og blomster. Enkelte hoteller så vi også og mange under opbygning. Det var ligesom en form for naturreservat, vi kørte i, og vi betalte da også i et betalings anlæg for at køre ind og ud af det. Ca. 15 km nord for Cartagena drejede chaufføren af mod stranden. Vi kørte ned mod en lille by, hvor en masse unge fyre prøvede at stoppe bilen. De gik nærmest ind foran bilen, og var slet ikke bange, selv om vi næsten kørte ind i dem. Vi blev vist begge noget skræmte, men chaufføren tog det stille og roligt. En af fyrene talte chaufføren med, og han løb så foran os hele vejen ned til stranden Manzanilla del mar. Her  blev vi vist ind på en parkeringsplads under et sivdækket tag. Foran var så bord og stole og et par hængekøjer og med en udsigt, der er HELT fantastisk og meget caribisk. Her skulle vi spise. Efter lidt tid kom den unge fyr, med en bakke med 6 friske fisk. Han fortalte, hvad de hed, men da vi jo ikke kendte nogen af dem, bad vi chaufføren, som vi havde inviteret til at spise med, om at vælge, hvad vi skulle have. Han valgte en Pargo rojo, som blev serveret hel grillet med kokosris, lidt salat og nogle stegte banankager. Isabell fik stegt kylling. Vi startede dog med en skøn fiske suppe med limefrugtsaft over. Og det smagte himmelsk!! Og hvilken caribisk stemning og udsigt vi havde. Vi sad på stranden, under et tyndt sivdækket tag og med udsigt til Bocagrande og vores hotel.

Men vi blev snydt endnu engang. Så meget, at selv chaufføren prøvede at gøre indsigelser mod prisen. De kom ned til 250.000 pesos, og han var ikke glad, da han skulle sige det til os. Vi gjorde også oprør over dette, for det er det samme, som hele turen i dag, koster for taxien og chaufføren. Og Maria sagde, at det var et godt og billigt sted. Vi endte med at betale 200.000 pesos ca. 500 kr, og vi er nok ikke de første turister, der er blevet snydt!!

Men vi har haft en HELT FANTASTISK dag, som giver en masse ny energi til de næste dage her i skønne Cartagena. Vi nyder at være her, og sådan en dag gør også, at vi bliver fyldt med endnu flere gode minder, fra denne del af Colombia.

Vi var alle godt trætte, da vi kom hjem kl. 15. Phillip har kun sovet ca. 25 minutter på vejen ud til vulkanen, så mon ikke han falder tidligt i søvn.....

Til sidst vil jeg lige linke, til den oplevelse, min mor havde med at besøge sit sponsorbarn Johanna i Bogota. AC børnehjælp spurgte, om hun ville skrive en artikel om sine oplevelser, hvilket hun selvfølgelig ville. Og den er nu lagt ud på deres hjemmeside www.a-c.dk  

 

 

 

Vulkanen Totumo. I de små boder sælger de flasker med mudder fra vulkanen.

Den rene familie Jacobsen...

Så er vi alle nede i vulkanen. Børnene er ikke helt trygge endnu....

Carsten og Isabell nyder det....

Mor og Phillip set til fra kanten.

Så er vi klar til at blive vasket....bemærk den flotte udsigt bag os.

Isabell og Phillip på stranden Manzanilla del mar

Her sidder vi også spiser på en caribiske strand.

Fredag d. 27. november 2009 - dag 23

Det er ikke det store, der er at berette om i dag. Vi har haft en stille og rolig dag her hjemme. Det der startede som en lidt træls dag, endte alligevel med at blive en god dag.

Phillip vågnede nemlig, som han plejer, ved 6-tiden og prikkede mig på benet, for at vække mig. Men i stedet for at stå smilende, når jeg åbner øjnene, kiggede han blot på mig med et alvorligt blik og lagde sig ned i sengen igen. Da han kom op i sengen til os, smilede han dog, men var også meget pirrelig. Virkede faktisk træt, allerede da han vågnede, men kunne/ville ikke sove igen. Vi gik ind i stuen, men han gik hele tiden små-sur rundt og klynkede. Under morgenmaden var han også småsur og irritabel, men det hjalp lidt, da han kom med i brusebad.

Vi gik ned på etagen lige over swimmingpoolen efter morgenmaden. Der er der et fitnessrum, med løbebånd, crosstrainere, motionscykler og et par fitnessmaskiner. Vi prøvede dem alle sammen, men det var kun cyklerne, der virkede i displayet. Løbebåndene og crosstrainerne kunne vi ikke få i gang, men kunne alligevel godt træde lidt på crosstraineren. Det var dejligt at få rørt musklerne lidt, men desværre er der ingen aircondition i rummet, så det blev hurtigt ALT for varmt. Isabell kæmpede også godt på crosstraineren, så hun var helt svedig. Phillip ville også gerne prøve det hele, men det var, som om benene ikke var lange nok!

Der er ellers et fantastisk syn fra maskinerne. Man sidder/står og kigger ud over poolen og stranden og det er altså ret fantastisk. Men som så meget andet her, er der tænkt rigtig gode tanker, bare synd det ikke fungere helt så godt i virkeligheden. Måske hotellet her, mere var tænkt som et lejlighedshotel med bemandet reception og poolbar. For ved poolen er der også noget, der kunne se ud som en flot poolbar, den bliver bare kun brugt af personalet, til at sidde og holde pause. Der er også både sauna og dampbad samt et rum til massage, men ikke meget bliver brugt. Hotellet her virker nemlig mere som privatejet lejligheder, hvor folk holder sig for sig selv i lejlighederne og går i byen eller på stranden. En del bruges også af forretningsfolk. De dage, hvor der var mange mennesker, var der folk i receptionen, men nu sidder der bare en mand nede ved indgangen og tager telefonen. Folk kommer med kufferter og går direkte op i elevatoren. Ikke noget med at melde sig hos ham ved indgangen. Og det gjorde vi jo heller ikke, den dag, da vi kom.

På samme etage som fitnessrummet er der også et vaskeri, hvor man kan få vasket og strøget sit tøj. En mand stod der og hang over en vaskemaskine der kørte. Bag ved vores høje bygning, ligger der et "lille" hus på ca. 10-15 etager, og det er helt klart almindelige lejligheder. De ser meget spartanske og ret triste ud. I en af lejlighederne kunne vi kigge ind og se, at der var møbler m.m., men også de rå mursten på væggene. Der er ikke pusset vægge op, for man kan se selve betonelementerne og de rå mursten. Og bygningen er ikke ny, måske 10 år gammel......

Efter at have set os lidt om på etage M, gik vi ned til poolen for at se, om der var nogen på Skype. Jeg fik skrevet lidt med Charlotte, men mormor var selvfølgelig ikke at træffe, hun var jo oppe for at vække julemanden på slottet.... Da Isabell hørte det, blev hun så ked af det og ville bare hjem til Gråsten..... Vi må vist også ud for at finde julemanden hernede i Cartagena....

Vi gik en tur til supermarkedet. Vi skulle jo have købt de her High School Musical nuggets, vi har lovet Isabell. Det var meget varmt igen i dag, 37 grader kl. 10.30..... Til frokost lavede vi omelet med skinke, tak Charlotte, det var perfekt..... Begge børn "åd" til trods for, at de havde fået en stor bolle på vej hjem fra supermarkedet.

Eftermiddagen er blevet brugt, som sædvanligt næsten, i poolen. Det var dog ikke helt så varmt i dag, da det blæste en del, men alligevel nød vi det alle igen i dag. Maria ringede også i dag, for den tur, vi i går havde fået arrangeret til i morgen, er aflyst. Taxiselskabet har alligevel ikke en engelsktalende chauffør i morgen. Ærgerlig, for vi havde virkelig glædet os til den tur. Ud at se en vulkan og bade i mudder..... Maria vil prøve at få den arrangeret til søndag eller mandag i stedet for. Men mon ikke vi finder på noget andet i morgen!?! Vi er nemlig gået i gang med at få købt de ting, vi ved, vi vil have med hjem fra denne tur, og mangler lidt endnu, inde fra den gamle bydel.....

Phillips nye ord i dag er helikopter. Hver dag, flyver der mindst én gang om dagen en helikopter langs med stranden. I følge Carsten har der været mindst fire forskellige og både militær- og politihelikoptere. De flyver tæt på stranden og lavt ved vandet. Lavere en vores lejlighed nogle gange. Det runger meget i bygningen, når der kommer en helikopter. Phillip hører det altid og løber hen til vinduet og peger, og i dag sagde han sørme "elikopter".....

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvilken udsigt at træne til.....

Mens far tjekker mail, plasker vi i vandet, men Phillip måtte bagefter have tørre bukser på....

På vejen hjem fra supermand, mødte vi en rigtig Tarzan, der på bare fødder kravlede op i palmerne og kastede kokosnødder ned...

Carsten og Phillips leg.....og som Carsten siger, nu kender han da skridthøjden til næsten gang han skal have syet bukser.... ca. 80 cm....

 

 

 

Torsdag d. 26. november 2009 - B-dag, for bolledag.....

I dag ventede vi håndværker allerede kl. 8, men da det jo er Colombia, regnede vi ikke helt med, at det blev på tidspunkt. Jeg gik dog i bad inden morgenmaden, og da kl. var 7.50, ringede de fra receptionen, om vi ventede en låsesmed - og ja det gjorde vi jo. Vi var færdige med morgenmaden, men sad bare og hyggede og snakkede, mens børnene legede. Han gik straks i gang med at udskifte hele låsekassen og håndtag. Det tog 1½ time.

I mens legede vi med børnene inden på mormors værelse. Phillip var meget interesseret i, hvad han lavede, men når han startede boremaskinen, blev han dog noget beklemt og kom let klynkende over til os. Da han var færdig med låsen, var det tid til et bad for Isabell, men inden vi så os om, stod også Phillip inden i bruseren med undertøj på. Ja, han ville vist også have et bad....

Isabells hår blev vasket og redt rigtig grundig og så gik hun og jeg ellers på stranden, mens Carsten og Phillip gik i supermarkedet, for at handle. Isabell og jeg havde store planer for vores tur til stranden. Der skulle nemlig laves afro-fletninger...... Nu var Isabell endelig klar til, at andre skulle flette hendes hår. Vi har foreslået at få det gjort både i Vejle og Flensborg samt i sommers på stranden i Italien og flere gange hernede, men Isabell har bare ikke villet have det gjort. Kun jeg har fået lov. Men nu har hun endelig sagt ja, så var det bare om at få gjort noget ved det !!

Vi havde ikke siddet ret længe på stranden, inden der kom en, for at flette. Vi aftalte en pris på 20.000 pesos og så gik hun ellers i gang. Efter lidt tid hev hun perlerne op af lommen, og viste i sandet en pris på 2.000 pesos for 12 perler. Vi accepterede og hun flettede videre. Lidt efter kom en kvinde til og begyndte at flette i mit hår. Jeg sagde nej tak, men den første sagde, at det bare var 5-6 stykker, så Isabell kunne se, hvordan det kom til at se ud. Men hun blev ved og ved....

Isabell sad så flot, mens hun flettede. Vi havde sat os i skyggen, men snart kom solen dog også derhen. Vi havde allieret os med både slikkepind, juice og vand. Jeg havde forberedt Isabell på, at det kunne gøre ondt, og havde også selv redt hendes hår rigtig grundigt igennem, inden vi gik ned på stranden. Men i følge Isabell, gjorde det næsten ikke ondt. Efter lidt tid kom endnu en kvinde til, og begyndte at massere mine ben, ryg og arme. Der sad vi så, på stranden og blev rigtig forkælet. Det var så hyggeligt og Isabell nød det også rigtig meget. På et tidspunkt ville de også massere Isabell, men da sagde jeg klart "NO, gracias"

Men da vi kom til betalingen, var prisen pludselig en helt anden. Mere end tredobbelt pris, for bare Isabell. Jeg havde heldigvis kun taget en vis portion penge med på stranden, og nægtede at betale den pris de forlangte. De blev ved, men jeg holdt også fast. I alt havde vi måske været i gang i max 1½ time...... Jeg gav dem de penge, jeg havde og begyndte at pakke sammen, og inden jeg var færdig, var de da også gået.... I alt betalte vi ca. 250 kr. for to gange fletning og massage. Vel egentlig ikke så meget i forhold til danske priser, men jeg tror bestemt heller ikke, at de er blevet snydt. Til sammenligning koster 25 minutters taxitur ca. 30 kr.....

Isabell er blevet så flot, og hun er selv så glad for fletningerne og perlerne, og svinger glad rundt med håret. Mine blev straks pillet ud, de var ikke nær så flot lavet og så ikke særlige pænt ud i mit tynde hår, men så har jeg da prøvet det ..... Men de sætter ikke elastikker i hår spidserne, men snor sølvpapir om spidserne og snor så enderne sammen, når perlerne er sat på. Det er selvfølgelig hurtigt og enkelt, men ikke særlig pænt. For mig hører sølvpapir til i køkkenet og ikke i håret. Så vi er begyndt på fjerne det og i stedet sætte elastikker om. Men Isabells tålmodighed er ikke til hårfletning mere i dag, så det bliver vist først i morgen....

Da vi kom tilbage i lejligheden, var Phillip faldet i søvn i Carstens arme og lå nu og sov på sofaen. De havde også haft en hyggelig formiddag oppe i byen og på balkonen med at se ud på os. Vi spiste frokost og så vågnede Phillip og fik lidt at spise.

Carsten gik i gang med at bage boller. Og begge børn hjalp med at forme dem. Hvor har vi bare glædet os rigtig meget til det. Da de var kommet ud af ovnen, gik vi alle i poolen for at bade, mens de kølede af. Det er meget varmt i dag og strålende solskin fra en næsten skyfri himmel, så der var også rigtig dejligt i poolen. Vi har ikke før oplevet den så varm og lækker, og der var da også en del mennesker i forhold til, hvad der plejer. Blandt andet en del unge mennesker, der talte fransk. Begge børn pjaskede, hvinede og legede, så det gør alle i godt humør. Ingen af dem er bange for vandet eller for at få hoved under vand. Isabell svømmer rundt med snorklen og kigger på bunden. Dog skal hun lige huske ikke at springe ud fra kanten med snorklen på......

Efter den dejlige svømmetur gik vi op og fik skønne hjemmebagte boller. Ummmhhh, hvor de smagte godt. Så godt ,at det blev til lidt for mange for os alle, så hvor meget aftensmad, mon der er plads til nu....

Isabell danser nu rundt med kosten og synger til, og Phillip leger med perlerne, der var i mit hår. De startede vist som mad til gryderne, men nu er de vist mere i gang, som kasteskyts mod bamsen i sofaen.....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Isabell får håret flette på stranden i Cartagena.

Er hun ikke bare smuk?

Isabell og Phillip leger at perlerne er mad, og at de har en restaurant. Det er i hvert fald hvad Isabell mener legen går ud på....

Så bages der boller..... ummmhhhh.........

Smukke Isabell med snorklen og dykkerbrillerne, så er hun vist i sit rette element.

Onsdag d. 25. maj 2009 - Phillip 2½ år og Castillogrande

Efter morgenmad og morgenbad til alle, havde vi besluttet os for en god gåtur. Vi bor på en tange, der hedder Bocagrande og forenden af den går, der endnu en tange vandret, som hedder Castillogrande. Det var dagens udflugtsmål. Der er masser af skyskraber, og ligeså mange er under opførelse. Og et fantastisk syn om aftenen. Der er en meget fin strandpromenade bygget, og når jeg skriver meget fin, er det fordi, den er meget fin, i forhold til, hvad vi ellers ser af fortove og stier hernede. De fleste steder er de slidte, revnede eller fyldt med store huller og i forskellige materialer. Vi har flere gange snakket om, at det vist er den enkelte ejer, der står for fortovet og dermed også selv bestemmer, hvor meget eller hvor lidt, han vil ofre på dette. Overfor vores hotel er der også en fin sti belagt med forskellige materialer/sten, men den er så fuld af sand eller handlende, at det er umuligt at følge den med en klapvogn. Fortovskanterne er også meget forskellige i højder, men MEGET høje er de fleste....

Men denne sti er meget flot og fin vedligeholdt, virker ret ny. Den er så fin og jævn, at vi for første gang i dag, oplevede en på rulleskøjter.... til gengæld kom hun også susende MANGE gange. Det var ret overskyet og ikke så varmt (måske 29-30 grader). Der var ikke mange mennesker på promenaden, så vi havde den stort set for os selv. Bbegge børn gik rigtig meget og nød at kunne bevæge sig frit. Vi havde troet, at der var masser af butikker og restauranter ligesom her på Bocagrande, men der var ikke en eneste butik eller restaurant. Ikke engang en lillebitte kiosk..... Der var masser at store flotte og ret nye skyskraber, men de virker som permanent bolig og ikke som hotellejligheder, som her på Bocagrande. Faktisk så vi ikke et eneste hotel der ude. Vi gik så langt ud på spidsen som vi kunne komme, men på selve spidsen, er der en militærbase. En, tidligere, sikkert flot, park med masser af boldbaner og pergolaer lå der også. Desværre var den så meget forfalden, at vi ikke turde at lade børnene lege på legepladsen.....

Der var ikke ret mange folk der ude, men meget stille og hyggeligt. Der var også en del en/toplans huse tilbage. Før i tiden var det nemlig små et-families huse der lå på Gastillogrande og Bocagrande, men nu er de revet væk for at bygge store skyskraber. På den anden side af tangen, var der en ligeså flot strand som her hos os på Bocagrande, men den var nærmest tom. Ganske få var ude at bade. Vi havde regnet med at gå ud til spidsen, finde et sted at spise og så tage en taxi hjem. Men turen var så dejlig og hyggelig, og Isabell plagede ikke en eneste gang om at komme op i klapvognen eller at benene gjorde ondt - jo efter 2 minutters gang, men ellers ikke. Så da vi næsten var tilbage ved Laguitobugten, holdt vi en pause og så kom de begge op i klapvognen, til vi var tilbage på Carrera 2.

Flere gange har Isabell plaget om at komme ind og spise på Frisby, da de har en spændende legeplads, og i dag var det ret passende. Desværre turde hun slet ikke gå ind i legeborgen, da man skulle igennem en krokodille og indenfor sad der en stor blæksprutte. Phillip turde heller ikke, og da der var så lavt, at jeg ville skulle helt ned på maven at ligge for at komme igennem, kunne jeg heller ikke gå med..... og hvilket syn, hvis jeg nu kom til at sidde fast.....  Men maden var en historie for sig. Friture stegt kylling med røde bønner, ris eller pomfrits, og en mægtig sød bamse-tiger/abe til børnemenuen. Der fulgte engangshandsker med til maden og så sad vi ellers der og "åd" som vikinger..... dog smed vi ikke ligefrem med benene. Isabell syntes det var så hyggeligt, Phillip var dødtræt og spiste bare ris og Carsten og jeg syntes det var lidt for ulækkert og amerikansk.....

Klokken var 13.30 da vi var hjemme med en meget træt far og søn, så de tog lige 2 timers middagslur, mens Isabell og jeg slappede af med strikketøj og nintendo, mens det buldrede og bragede omkring os. Et ordentlig regnvejr begyndte nemlig da vi næsten var hjemme. Vi nåede også i gang med julegaverne med perler.......

Der var ingen vand, men jeg tænkte bare, at det måske var typisk colombiansk stil, at det først blev i dag og ikke i mandags, de slukkede for vandet, så jeg ville ikke vække Carsten for det. Men da han og Phillip stod op, gik Carsten i receptionen for at høre, hvad der foregik. Straks kom han tilbage med to mand, mens børnene sad og spiste kiks, med krummer ud over det HELE.... Den ene sagde straks "ohh my Goood", om det var til rodet eller, at der ingen vand var, kan jeg kun gætte på, men......

De ringede straks til vores udlejer, og i løbet af 5 minutter var der igen vand. Vores dørlås var i midlertidig også gået endnu mere i stykker, så meget, at vi ikke kunne låse den mere, men det kunne de ikke hjælpe med, sagde bare der skulle en ny til og at vi skulle ringe  til udlejeren. Carsten gik ned for at skrive til Maria, men kom hurtigt op igen, med en af udlejerens ansatte. De kiggede på låsen og gik så igen.

Mens Carsten gik i gang med maden, gik Isabell og jeg ned for at høre "Puff, hvor kan man finde drager som dig" på Youtube, og da vi kom tilbage stod der igen en masse folk og kiggede på dørlåsen. Den ene var vist låsesmed og prøvede at skille den ad, uden held. Han ville kører i Homecenter efter en ny lås og komme igen i morgen tidlig. Men det gode var da, at udlejerens ansatte, spurgte til ovnen, og den virker jo stadigvæk ikke. Men den anden mand, der var med her op, gik straks i gang med den, og fik den i gang. Juhuuu... synes vi er ved at løbe tør for ideer til maden på komfuret, tænker kun i ovnmad...... Den kan nu tændes med en lighter og varmer, men kan ikke reguleres i varmen. Men den bliver varm, så vi skal prøve at bage boller i morgen og har lovet Isabell High School Musical nuggets til aftensmad.... Dem har hun set langt efter hver gang vi har været i supermarkedet!!

I dag bliver Phillip 2½ år, ikke at vi har gjort så meget ud af det. Isabell syntes vi skulle købe en kage og fejre ham, men efter den fede frokost på Frisby, havde ingen af os lyst til kage, selvom de nu er fantastiske.....

 

Castillogrande i baggrunden. Vi skulle helt ud på spidsen i dag.

Bocagrande i baggrunden og tid til lidt formiddagskiks og en juice. Vi havde heldigvis med til børnene. Vi troede vi kunne købe vand til os selv undervejs

Der er ved at blive pyntet fint op rundt omkring.... her et udendørs krybbespil og juletræ

Så har Phillip også fået solbriller og kan være med i klubben.....

 

 

 

 

Tirsdag d. 24. november 2009 - D-dag /desinfektionsdag.....

I dag har vi været i karantæne, ja så har vi også oplevet det med! Den anden seddel i elevatoren forleden dag, bekendt gjorde nemlig, at alle fælles arealerne i dag var lukket fra kl. 8.30-11.30, da der skulle desinficeres..... Det betød, at vi ikke måtte forlade lejligheden i det tidsrum. Ikke det store problem for os, for vi plejer ikke at være så hurtige om morgenen. Godt nok vågner vi tidligt, men vi plejer ikke at skynde os i tøjet m.m. Men hvad det er, de har desinficeret for i dag, ved vi ikke. Er det svineinfluenzaen, myrer eller turisterne, vi ved det ikke.....

Formiddagen blev derfor brugt i lejligheden. Isabell fik et nyt Pixeline spil til computeren, så hun og jeg var optaget af dette i lang tid. Phillip tussede lidt rundt og legede med Carsten. Ind i mellem kom han hen og ville have min opmærksomhed lidt. Hvis jeg lige var optaget af spillet og Isabell, og ikke lige reagerede, kom han klynkende og sagde av..... Men han havde slet ikke slået sig, i følge Carsten, ville bare lige have min opmærksomhed. Og når han så fik den, så smilte og grinte han over hele hovedet..... Sådan en dejlig lille skuespiller.

Sidst på formiddagen var han godt træt. Tit skulle han lige ned at ligge på sofaen eller i sengen midt i sin leg, så vi spiste en tidlig frokost. Men pludselig var han så stille på mit skød, og han var simpelthen faldet i søvn midt i frokosten!! Vi bar ham ind i seng og så sov han lige 2 timer....

Carsten og Isabell legede lidt, inden de også lagde sig ind og fik en lur. Jeg gik til poolen for at surfe lidt og Skype. Da jeg kom op igen, var de andre lige vågnet og vi kunne få eftermiddagskaffe og frugt. Isabell nyder at få mango næsten dagligt hernede og de er bare så søde og saftige. Phillip er ikke vild med frugt. Det eneste han vil spise er banan eller smoothie med jordbær. I det hele taget er han ikke meget for ny mad. Så det er meget de samme madvarer, han spiser. Vi har valgt at lade ham få det på den måde, både fordi hele hans liv lige nu er nyt og anderledes, men også på grund af hans historie og forholdet til mad i denne. Vi prøver hver dag, at lade ham smage det, vi andre får, men det ryger hurtigt ud af munden igen. Nogle dage vil han slet ikke prøve. Virker som om, det er konsistensen og følelsen i munden, han ikke kan lide. Han har også mest fået blød kost op igennem sin opvækst. I går til aften, var første gang, han selv tog en gulerodsstav ind i munden og bed af den. Han tyggede lidt i den, for så at spytte den ud igen. Sådan gjorde han med hele gulerodsstaven, og det er store fremskridt.

I det hele taget er det ind i mellem nogle sjove måltider vi har. Til morgen spiste Isabell hvidløgsbrød med Nutella, Phillip faldt i søvn midt i frokosten og til aften fik vi gullasch i 30 graders varme og sang julesange....Men holdt da op, hvor der blev spist til aften. Phillip spiste fire store kartofler og Isabell ½ broccolihoved!

Eftermiddagen blev brugt for Carsten og Isabells vedkommende i poolen, hvor de øver at svømme uden armvinger. Phillip og jeg gik en tur i byen for at handle, og for at se lidt på julepynt. Mens gullaschen simrede nød vi solnedgangen på balkonen med nintendo spil og julesange. Det har ellers været overskyet det meste af dagen, men alligevel var der 30 grader kl. 16.30, så det er stadigvæk dejligt lunt.  

 

 

 

De er nu lidt for store de sko....

Ja, så kunne han altså ikke holde sig vågen længere....Phillip sover!

Så smukt selv på en overskyet dag....

Mandag d. 23. november 2009 - Caribe Plaza

Endnu engang vågnede Phillip grædende kort tid efter vi var gået i seng, men i forhold til går, faldt han i nat hurtigt i søvn i mine arme. Så han har sovet hele natten i vores seng. Godt, vi her har en lille dobbelt og en enkeltmands seng stående tæt sammen, for ellers var der blevet noget klemt....

I morges vågnede han glad op, men ville så over i sin egen seng, hvor han legede og pjattede. Klokken 7 ringede telefonen, så Carsten sprang ud af sengen. Det var Maria, der jo ved, at vi er tidligt vågne. Lørdag aften sendte Carsten hende en besked på mail, omkring to sedler, der er hængt op i elevatorerne her på hotellet. Vi har prøvet med ordbog og google-oversæt, men kunne ikke helt for den eksakte mening med. Det drejede sig om, at de i dag mellem kl. 8.30-12.30 ville lukke for vandet og i morgen, i samme tidsrum, ville lukke alle fælles arealer. Men som Maria sagde, det er jo Cartagena og Colombia, så vi måtte ikke hænge os alt for fast i tidspunkterne.....

Da klokken var 8.15 havde vi alle spist morgenmad, været i bad og vasket op, så jo, vi kan altså godt skynde os, når det skal være. Herefter blev der leget, set billedalbum og læst og fundet Flunkere, inden vi alle var klar til en tur klokken 10. Inden da skulle toilettet selvfølgelig besøges, og ja, der var sørme stadigvæk masser af vand..... Vi havde ellers flere kander stående med vand til håndvask m.m......

Dagens tur var nemlig en tur i Caribe Plaza, det store og forholdsvise nye indkøbscenter, der ligger her i Cartagena. Og denne gang kom vi endnu en ny vej ud af midtbyen. Formentlig den lige vej, men også den med meget trafik, ja ind i mellem holdt vi helt stille. Nu er vi ved at være forholdsvis stedkendt på nogen områder, og kan se, hvordan vejene forbindes med hinanden..... så jo vi har vist kørt meget i taxi. Isabell har i hvert fald helt styr på det, og rækker bare hånden ud kalder på en taxi......

Der var ikke ret mange mennesker i Caribe Plaza, da vi kom og enkelte butikker havde da heller ikke åbent endnu. Ret hurtigt var børnene sultne, så vi gik ovenpå for at få lidt at spise, men til deres held!  var det kun iskiosken, der havde åbent og Juan Valdez Caféen... Vi fik en kop super god kaffe og de fik en is. I den ene ende af denne etage, er der mindst 15 forskellige restauranter lige fra Jenos Pizza, El Correl, Taco, Crepes &Waffles m.m. Midt i rummet er der så borde til fri afbenyttelse, det vil sige man kan bestille fra flere forskellige restauranter, og alligevel sidde ved samme bord. Vi kan huske det også var sådan i Cali for 4 år siden......

Herefter gik vi lidt rundt i centeret. Phillip blev træt og faldt i søvn i Mei tai'en, så vi havde god tid i den store boghandel, Panamerican. En kæmpe boghandel, legtøjsbutik, computerbutik m.m. Vi fandt også flere forskellige bøger om Colombia og Cartagena, som vi købte. Ved jo ikke lige, hvornår vi kommer herned igen.... forhåbentlig når børnene er store og har lyst til at gense landet. Isabell nød at have vores fulde opmærksomhed og vi fik ordentlig set legetøjet igennem. Et High School Musical digital kamera, kunne hun da heller ikke leve uden, så nu render hun også rundt og fotografere hele tiden. Vi fik også købt fodboldtøj til begge børn..... Phillips er måske lige stort nok, men det var det mindste vi kunne få.

Nu var det ved at være tid til frokost, så vi begav os igen op på øverste etage, og benyttede os af muligheden, for at få mad fra forskellige restauranter. Phillip fik aiijo suppe med ris og kylling, Isabell nuggets og smilende pomfritter og vi fik wraps med kylling..... Skønt!  Pludselig gav det et ordentligt tordenskrald og det væltede ned med regn i ca. 5-10 minutter, så var det strålende solskin igen....

Vi var først hjemme igen klokken 16 og da var vandet kommet igen, hvis det da overhovedet har været væk!? Vi havde lovet Isabell en tur i poolen og troede vi bare kunne snige os ned, hende og jeg. Men Phillip fattede hurtigt mistanke og kom slæbende med sine badebukser..... så kunne vi altså ikke nænne ikke at tage ham med. Men det var overskyet og "koldt" kun 30 grader, og i forvejen fryser han ret hurtigt og klapre tænder. Men at se hans glade smil og armene der går op og ned på hele vejen ned med elevatoren, det afgøre det hele.....

 

 

Phillip øver sig på de nye navne.....indtil videre kan han far, mor og Isabell.

De her pomfritter var altså ekstra gode i følge Isabell.

To fodboldspillere i det officielle colombianske fodboldstøj.

 

 

 

 

 

Søndag d. 22. november 2009 - Hygge dag

I går aftes, da klokken var 21.50 kom Isabell ud til mig i stuen, og kaldte at Phillip græd. Og inden i sengen stod Phillip og græd og var rigtig ulykkelig. Jeg tog ham op og trøstede og sang lidt og efter et par minutter, rakte han selv armene ud mod sin seng igen. Han faldt i søvn igen, men efter ca. 45 minutter var han igen ked af det og grædende. Vi var på vej i seng, så jeg tog ham med op i vores seng og nussede ham og prøvede at få ham til at sove igen. Men det kunne han slet ikke finde ro til, han rodede rundt i sengen, og efter ca. 10-15 minutter rakte han selv armene ud mod sin seng. Og igen gik der ikke længe før han sov. Men han har sovet meget uroligt i nat og klynket en del i søvne. Måske det er en reaktion på alt det nye, der sker i hans liv i denne tid, eller måske ondt i maven på grund af det store stykke kage i går....

I går inden i byen, hvor der var så meget liv og stemning, var Phillip bare så glad. Han smilte, sad oprejst og kiggede og små-sang hele tiden. Vi snakkede flere gange om, at det måske var en stemning, som han kunne genkende fra sin del af byen. Maria fortalte nemlig, at der er meget "larm" og høj musik ude, hvor han kommer fra. Det snakkede vi om, da vi ikke kunne forstå, at han kun sov ca. 20-30 minutter om dagen hos plejemoren, hvor han her sover 1½-2 timer. Maria fortalte at når hun besøger sin mands mor, ude i hendes kvarter, var der så meget larm, at deres søn ikke kunne sove. Og her, hvor vi bor, er der måske så stille, at han kan få ro til at sove - og køligt på grund af aircondition. Hvordan skal det så ikke gå, når han kommer hjem til Stjerneparken, mon overhovedet vi kan få ham vækket!?!

Til morgen fik Carsten og Isabell lov til at sove til kl. 7.30. Phillip og jeg gik ind på mormors værelse for at lege. Det var vist en forsinket fødselsdagsgave, som Carsten satte stor pris på.... Efter morgenmaden, morgenbad og mail læsning, gik Phillip og Carsten i supermarkedet. Isabell og jeg blev hjemme og tegnede og hyggede os. Det var en træt dreng, der kom hjem fra indkøbsturen i varmen, så han fik en hurtig skive brød, og så gik han og jeg ind og sov til middag. Desværre sov han kun 1½ time i dag. Hvorfor er det altid sådan, når jeg vælger at sove til middag sammen med ham!! Klokken 13 var vi alle vågen igen og kunne spise frokost sammen.

Herefter skrev vi et brev til Isabells børnehave, som hun savner rigtig meget. Vi gik ned for at sende det og se om vi kunne fange nogen på Skype, men desværre nej ikke i dag. Men vi havde badetøjet på, så vi hoppede bare i poolen og legede i vandet. Så dejligt at have Isabell for sig selv, og så i vandet, som hun nyder så meget. Vi har også haft en lille pause på grund af en stor bums på Isabells ryg, men den er nu fin igen, så nu skal der indhentes det forsømte.... Efter en halv time i poolen kom Carsten og Phillip også ned og legede. En stor pige på ca. 10-12 år var meget interesseret i Isabell og svømmede og legede lidt med hende. Det nød Isabell rigtig meget.

Efter resterne af lagkagen fra i går var blevet spist til eftermiddagskaffe, satte jeg mig ud på terrassen med mit strikketøj. Phillip kom også ud til mig, og da han opdagede, at badetøjet havde dryppet med vand på gulvet, hentede han sin lille spand og skovl og forsøgte at skovle det op i spanden...... Han elsker vand og ved gerne sidde ved vandhanen dagen lang, så på det punkt også, skal de nok for noget at lege om, for Isabell kan også lege med vand dagen lang.....

Phillip er rigtig begyndt at sige danske ord nu. Det første var "par" for far, og de fleste gange er det også "par" han kalder og ikke papa mere. Hurtigt kom også "hej, hej" og "momo" for mormor,  men nu er også "or" for mor, og "go na" for godnat og "sur" i "sur sur lille bi omkring" kommet til. Og når vi synger, hvilket han også er helt vild med, så synger han også masser af ord. Vi føler også han forstå rigtig meget af, hvad vi siger. Siger vi "hent koppen", så kommer han med koppen eller "hvor er bilen", så finder han bilen, men selvfølgelig er der også meget han ikke forstår.... Vi prøver at lære ham, at når han er sulten, skal han sige "ummhhh" og køre hånden rundt på maven, men nogen gange er det også bare fordi, han vil lege med køkkentingene......

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nogen gange skal der ikke så meget til. Her er det en snurretop, som de hyggede sig rigtig længe med....

Phillip har fået moustache..... utrolig hvad lidt plaster kan bruges til når man har fantasien med sig....

Der hygges på terrassen.... og de fik altså mere vand, end det fra badetøjet, så der var nogen der fik våde bukser....

Ummmhhhh... Phillip spiser kage....

Lørdag d. 21. november 2009 - I dag er det Carstens fødselsdag......

Ja, så fik Carsten endnu engang lov til at fejre fødselsdag i Colombia. For fire år siden fejrede vi ham i Cali og i dag har vi så fejret fødselsdag for Carsten i Cartagena. Det har været en god, varm og anderledes fødselsdag, bare os fire her i varmen, men en af dem vi vil huske.

Morgen startede som sædvanlig tidlig og med vækning af Carsten på sengen med fødselsdagssang kl. 6.10. Vi hyggede med gaver fra os og fra farmor og farfar til både fødselaren og de to små. I dag var første gang Phillip selv begyndte af hive papiret at gaven. Ved de andre gaver han har fået, har han ligesom ikke vist, hvad han skulle gøre med gaven, men nu har han vist forstået, hvad der gemmer sig bag papiret, nemlig legetøj...

Morgenmad blev indtaget kl 6.50 med stegte pølser og scrambled egg. Det er noget begge børn er vilde med, og de voksne også. I Cali fik vi tit varm/stegt morgenmad i form af stegte bananer, pølser eller lignende, så måske det er mere udbredt her end i Danmark. Herefter hyggede børnene sig med at lege med det nye legetøj inden vi alle gik i lobbyen for at læse alle jeres dejlige hilsner til Carsten. Skal hilsner mange, mange gange fra Carsten og sige tusinde tak. Vi fik også Skypet med farmor og farfar, inden vi alle gik op til en tidlig frokost og middagssøvn for børnene.

Carsten gik endnu engang til lobbyen med computeren og jeg gik på balkonen og nød min fritime med mit strikketøj.... Hvor er sådan en time dog dejlig og opkvikkende. Da Isabell stod op efter ca. 1 time spillede vi et par omgange fisk, inden Phillip vågnede. Isabell pyntede den indkøbte lagkage med masser af Dannebrogsflag og røde og hvide lys. Så kaldte vi på Carsten og sang endnu engang fødselsdagssang på både dansk og spansk, samt den med alle musikinstrumenterne. Phillip sang glad med eller nynnede i hvert fald. Han elsker musik og rocker hver gang, der kommer musik, hvad enten det er her hjemme, på stranden eller i butikker. Begge børn fik et kæmpe stykker kage og spiste det glad. Phillip sad endda og nynnede, mens han spiste. Der er ikke fødeskum på toppen, men en form for guf i forskellige farver, altså det man putter ovenpå en gammeldags isvaffel i Danmark. Der var kage og guf over det hele, men ummmhh... hvor det smagte....

Da vi alle var blevet vasket rene for sukkerstads, tog vi en taxi ind til den gamle by. Vi blev sat af ved de to sørøverskibe, som vi nu kunne komme helt tæt på. De fungere vist som diskotek eller bar om aftenen, for der blev slæbt rigtig meget øl og spiritus om bord.

Vores første mål i dag var en butik med perler. Vi har nemlig planer for de perler, som har med jul og gaver af gøre.... så siger vi ikke mere. Maria havde anbefalet en butik ned af Calle de La Moneda, men havde advaret os om, at der var rigtig mange mennesker på gaden og mange handlende. Og det var der. Der var masser af mennesker, biler, handlende med boder og taxier. Og mange små butikker med alverdens ting og sager, i den meget billige ende. Hvor den anden del af den gamle by, og der hvor Marias butikker også ligger, er fyldt med mærkevarer butikker til turisterne og de rige, er det her mere for den almindelig colombianer. Og der var masser af dem. Der var en helt fantastisk stemning med musik, snak, råben, dytten og varme. Vi var indeni mange butikker for at se på legetøj, hårnips og bånd og perler. Men endelig fandt vi butikken. En hel butik fuld af perler i alle afskygninger. Plastik, glas, træ og "ægte" perler. Alle perler var i små kasser under disken og blev så målt af i løsvægt eller hang på væggen i lange kæder. Der var mange mennesker og mange, der lignede nogle af de gadesælgere, vi ser her ude på Bocagrande, der sælger de flotteste halskæder, som de sidder og laver i skyggen ved siden af deres plads. Isabell og jeg fik valgt nogle fine perler, så nu må vi se, hvad de kan forvandles til....

Herefter fandt vi et butikscenter, Centro Uno, som vi også lige kiggede ind i. Her fandt vi en fotobutik og fik lavet pas billeder af Phillip, så har vi da dem klar.... Nu var klokken godt fem, og børnene begyndte at klage over, at de var sultne, så vi vendte snuden mod dagens næste mål, nemlig Hard Rock Cafe her i Cartagena. Den ligger i en gammel flot bygning, tæt på Placa de la Aduana, toldkontoret. Vi blev vist op på første sal og anvist et bord tæt på scenen. Der var musikinstrumenter, indrammede plader, billeder af diverse musikere og mindst 10 fladskærme og skøn musik i højtalerne. Det er første gang Carsten og jeg har været på en Hard Rock Cafe og det var en rigtig god oplevelse.

Børnene hyggede sig også. Isabell tegnede og nød musikken og musikvideoerne. Phillip nød også musikken og sad hele tiden og rockede i takt til musikken. På et tidspunkt var der en musikvideo med Bruce Springsteen, hvor han opfordre publikum til at klappe med hænderne over hovedet, og så sidder lille Phillip der, og klapper med hænderne over hovedet, samtidig med han smiler og charmere hele restaurantens ansatte. Der var ikke ret mange gæster, men mange ansatte, og der hele tiden gik forbi og smilte og vinkede til Phillip og rodede Isabell i håret. På et tidspunkt står der endda tre mand og kigger ind gennem køkkendøren og vinker til os. Vi nyder maden, atmosfæren og at kunne sidde på hver sin stol alle fire og spise vores mad.

Der er også nok at følge med i, for ved bordet lidt fra os sidder der to unge mænd og de får mad nogenlunde samtidig som os, men den ene mand sender hele tiden sin mad retur til køkkenet. En burger som mindst 6-7 gange er retur i køkkenet. Flere ansatte kommer til og også ham, der formentlig er bestyrer. Til sidst spiser han ca. ½ delen og lader resten stå. Vi kan slet ikke lade være med at følge med, og kan i hvert fald ikke forlade cafeen, før vi har fået slutningen med. Og han ser meget sur ud da de går, hvor imod den anden ser meget undskyldende ud....

Begge børn opførte sig så eksemplariske, og var så glade og søde, men det er jo også jordens dejligste børn, selvom Phillip startede med at vælte et helt glas friskpresset mangojuice ud over bordet efter ca. 10 minutter....

Det var efterhånden blevet mørkt, og meget smukt at kigge ud over den gamle bydel. Vi gjorde lige et smut forbi butikken i Hard Rock cafe, inden vi gik ned og tog en taxi hjem. Nede i butikken kunne den ansatte engelsk, og hun fortalte, at hun havde set os på Mc Donalds i søndags og lagt mærke til os, og at vi var en smuk familie.... Det var lidt sjovt, men vi lyser selvfølgelig også op i gadebilledet. Da vi blev sat af taxien ved sørøverbådene i eftermiddags, kom der også en mand over og spurgte, hvor vi var fra og hvor børnene var fra. De bliver så glade, når vi siger, de er fra Cali og Cartagena. Han spurgte så, om vi ikke ville adoptere en stor også, for så kunne vi få ham vagten, der stod derover med. Jo, sagde Carsten, hvis han kunne være i klapvognen, men så grinte de bare begge højt....Det er så dejligt, at kunne færdes frit på denne måde, uden at være utryg. selvfølgelig skal vi være opmærksomme og er det da også, men vi føler os også meget trygge her, og har også fået at vide af Maria, at det skal vi også være. Sådan kunne vi slet ikke færdes i Cali for fire år siden, men måske det også er anderledes nu!?!

Phillip var ved at være godt træt, og han kravlede da også op og lagde sig på sofaen, straks vi kom hjem. Jeg bar ham så ud på puslebordet for at få ren ble og nattøj på. Jeg ynkede ham lidt og han klynkede lidt, men kort efter kom der et stort grin og masser af sludder ud af munden. Så ynkede jeg ham lidt igen, og igen klynkede han og så ganske træt ud, men kort efter grinte han igen og spjættede rundt på puslepladsen Det er vist en rigtig lille skuespiller vi har fået, der kan sno sin mor og far.....

 

Godmorgen far og tillykke med fødselsdagen, og far har allerede i ført sig sin badge med teksten "festlig fødselar"

Far og Phillip Skyper....

Ummhhh.... hvilket stort stykke kage....

De seje foran sørøverskibet.

Massevis af perler....hvad mon de skal bruge til!?!

Den lille familie på Hard Rock Cafe, Cartagena.

 

 

 

 

Fredag d. 20. november 2009 - La Castellan

Efter morgenmad, gik Carsten ned for at læse mail, og børnene og jeg hyggede med at lege. Da han kom tilbage igen, hoppede vi alle i badetøjet og gik ned til stranden. Først ville Isabell slet ikke i vandet, men kun lege med sand. Hun kan ikke lide, at det klør og svier på huden, når man kommer op af saltvandet, men snart trak det dejlige vand alligevel.

Phillip kunne slet ikke få nok. Han går lige ud i vandet og stopper ikke, selvom der kommer en bølge og vælter ham omkuld. Han rejse sig bare igen og går videre. Så vi skal virkelig have et godt tag i ham, for bølgerne er ret kraftige og slår benene væk under ham. Han kan få timer til at gå med at kaste sin spand ud i vandet, og når så bølgerne kommer, flyder de med ind og han prøver at fange dem, igen og igen og igen..... Han stolper af sted i bølgerne med sine store badebukser på....

Carsten og Isabell gik ud i vandet for at lege i bølgerne. Det er ret store bølger, der er her. På størrelse med Vesterhavets i blæse vejr, og strømmen er også nogle dage ret kraftige, så vi har hvert et barn i hånden. Men det er utrolig lækkert, rent og friskt og SLET ikke koldt. Virkelige skønt, og måske strandsælgerne efterhånden kender os, for de fleste går faktisk lige forbi os. Nogle råber lige på os med deres varer, men går alligevel videre i mens. Dejligt....

Phillip blev frygtelig sur, da vi alle gik op. Han ville slet ikke sidde på stranden og lege i sandet, han ville bare ud i vandet og bade. Han skreg og græd og smed spanden hen af stranden. Flere gange begyndte han at gå derned, men når vi så sagde nej, stoppede han og skulede surt efter os, hvorefter han begyndte at skrige endnu højre. Til sidst var der ikke andet at gøre, end at tage ham med tilbage til lejligheden. Carsten og Isabell blev lidt længere på stranden og legede i sandet.

I dag sov både Isabell, Phillip og Carsten til middag. Det er jo fredag aften og Isabell plejer at måtte være længe oppe. Men det var jo før, hun fik sin dejlige, tidligt-vågnende lillebror. Nu vågner vi jo alle kl. 6 senest, og så ved vi godt, hvilket humør hun er i, i morgen eftermiddag. Og i morgen har vi nemlig planer...... der er jo en der har fødselsdag......

Jeg nød næsten 2 timer for mig selv på balkonen i mens. Der er desværre ingen sol på vores balkon. Jo en lille smule sidst på eftermiddagen, måske ca. 1 time. Ellers ligger hotellet, så solen aldrig når at skinne ind af vinduerne. Dejligt i forhold til varmen i lejligheden, og ellers ikke noget vi sådan tænker over. Men når jeg har min middagstid helt for mig selv, ville det have været dejligt med 2 timer i solen. Det er jo ikke ligefrem tid til solbadning, der er mest af, med to vandehunde, der kræver fuld opmærksomhed.

Til eftermiddagskaffe lavede vi smoothies igen i dag, og i dag uden uheld med blenderen. Og Phillip drak et stort glas uden problemer, Isabell ligeså. I supermarkederne hernede køber man frosne bær i løsvægt fra en fryser. Man hælder bare op i en pose, som de vejer ved kassen. Det samme gør man med sukker, ris, bønner og havregryn. Alt frugt og grønt er også i løsvægt, som man selv kan veje, for at se, hvor meget man har. Men ellers er der indbygget vægt i scanneren på kassebåndet. Meget smart, men kræver, at alle kasseassistenterne ved, hvad de forskellige grøntsager og frugter er. Ved slagteren står der en slagter og hjælper med fisk og diverse kød udskæringer, men ved knoglerne, tæerne, lever og andre indvolde tager man bare selv...... hvor mange smiley mon de ville modtage!! Den ene dag så jeg i hvert fald en ung kvinde stå og sortere i kødbenene uden handsker på og bagefter handle videre...

Efter eftermiddagskaffen tog vi en taxi ud til et stort indkøbscenter La Castellana. Ja, det vil sige, det var nu slet ikke så enkelt. Den første vi tog, kom vi alle ind og sidde, klapvognen i bagagerummet og så kunne han ikke køre os derud. Vi forstod ikke helt hvorfor, men hoppede alle ud. Så stod vi lidt og diskuterede, om det var fordi, de havde lukket, men blev enige om at prøve igen. Den næste taxi stoppede og Carsten spurgte, inden vi alle og klapvogn hoppede ind, men han kunne heller ikke kører os. Nu var vagten kommet til, og han fortalte på langsomt spansk, at det var fordi, der var vagtskifte ved taxichaufførerne kl. 15 og kl. var 14.45.... Receptionisten bestilte derfor en taxi over centralen, og tilfældigvis var det vores chauffør fra i søndags til Conventa de la Popa. Han kørte at små snørklede veje, ud og ind mellem bilerne og dyttede og dyttede. Vi kørte rigtig langt, men pludselig kunne vi genkende noget fra vores tur ud for at få Phillip overdraget. Vi kom forbi et stort stadion og længere endnu. Der var rigtig mange mennesker på gaderne både kørende, gående, knallerter, cykler og folk der bare stod og snakkede og måske ventede på en bus. Det så ret kaotisk ud med vores øjne, men meget charmerende....

Vi kom til et stort indkøbscenter i to store bygninger, der hang sammen om et springvand i midten. Det var ikke et center som sådan, mere en masse butikker i to store to-etagers bygninger. Der var ret varmt, for der var ingen aircondition og mange, mange mennesker. Butikker var der også mange af, men kun små butikker og ikke mange af de såkaldte mærkebutikker. Men små hyggelige butikker, på ganske få kvadratmeter. Men en rigtig flot legetøjsbutik, endda med Lego. En stor butik med juleting var der også. Men stakkels lille Phillip, syntes slet ikke julemanden var sjov og hyggelige, faktisk blev han noget utryg ved ham og mundvigene hang ned af og lige før der kom tårer.... Men måske man forstår ham lidt, for udenfor døren stod en KÆMPE stor julemand og snemand, mindst 3 meter høj og fyldt med luft og et ret kunstigt stift tegnet smil....

Der var mange karruseller og andre forlystelser for børnene. Man købte så et kort, til valgfrit beløb, hvorefter man selv kørte kortet igennem scanneren ved de forskellige forlystelser. Og når kortet var tomt, kunne man enten få det fyldt op igen, eller slutte. Isabell og Phillip prøvede først en jeep sammen, men Phillip ville hurtigt op igen. Herefter prøvede Phillip en flyvemaskine, men den måtte Isabell også overtage turen af. Det var vist lidt for meget for ham. Der var også frygtelig dårlig akustik og mange, mange mennesker. Det var tydeligt, at det var for den mere almindelige colombianer, end det storcenter vi var i sidst. Vi sluttede turen af i Exito, et supermarked, men også her var der mange, mange mennesker og næsten ligeså mange ansatte. Der står vagter og personale ved alle gange, samt repræsentanter for diverse mærker. Den ene mere fantasifuldt udklædt end den anden....

Turen hjem gik af lidt mere store vej end turen ud. Men det var efterhånden blevet mørkt og meget smukt at se ud over byen. I sær nede ved den gamle bydel, var der meget smukt, men desværre fik vi ikke lige taget nogle billeder Selve turen ud og hjem tog begge gange ca. 25 minutter. 25 minutter der var meget spændende, for vi så så meget mere af den almindelige colombianers hverdag, end det vi ser her ude på turisternes Bocagrande....

 

Isabell i La Castellana

Phillip, mor og Isabell på karrusellen

Phillip er ikke helt tryg ved karrusellen....

Der er ved at være godt julepyntet hernede... og meget stort og overdrevet i forhold til dansk skik...

Phillip og Isabell hygger sig i sengen efter aftensmad. De er bare så glade for hinanden. Det er skønt at se som forældre....

 

Torsdag d. 19. november 2009 - på legepladsen.

I går inden vi gik i seng, opdagede vi, at vi havde glemt at købe brød til morgenmad, så Carsten måtte kl. 7 i morges til supermarkedet efter dette. Tror aldrig, han har været så tidligt af sted efter morgenbrød på en fridag. Jo, det er virkelig nye tider for os. Vi er også dødtrætte om aftenen. Nok en kombination af tidligt oppe, ingen aktivitet, masser af frisk havluft og kedsomhed. For selvom det er skønt at være sammen med børnene og hinanden dette skønne sted, begynder dagene også at blive lidt lange....og så er der endda kun gået 14 dage!!

I dag er det nemlig præcis 14 dage siden, vi fik vores lille dejlige lillebror Phillip. Kan slet ikke forstå, at det kun er 14 dage siden. Det føles allerede som om han altid har været her. Han passer så godt til os og vores familie. Han er sød og kærlig, stædig og vild, charmerende og fuld af spilopper. Han kan gøre os begge helt bløde, men også sætte vores tålmodighed på prøve.... Helt som det skal være at have en lillebror i huset....

Mens Carsten gik i supermarkedet, prøvede vi for anden dag i træk med corn flakes til begge børn. Isabell har også fået lov til at vælge nogle Fruits Poops fra Kellogs i regnbuens farver og med en frygtelig syntetisk smag, selvom de reklamere med "pure fruit" på forsiden!! I dag ville Isabell dog have dem uden mælk Hun synes ikke mælken smager, som den plejer. Det gør den heller ikke, men den kan nu sagtens drikkes, selvom jeg også synes, jeg har en sart mælkesmag..... ICBF spurgte til om Phillip drak mælk hos os, og det gør han slet ikke. Vi har forsøgt flere gange, men han vil helst bare have vand. Maria sagde så, at det formentlig kunne skyldes, at han er vant til at få mælkepulver, fordi det er billigere. I supermarkederne har de også store lange hylder med mælkepulver til opblanding helt op til +5 år..... Men han spiser masser af ost, så indtil vi er hjemme og han har vænnet sig til vores mælk, må det vist være godt. I dag ville han dog godt have lidt mælk på sin blanding af corn flakes og fruits poops, så det er nok som alt andet med Phillip, at nye ting skal prøves mange gange før de vinder....

Efter morgenmaden og leg, gik vi igen i dag en tur i byen. Målet var en frisør, som Maria havde anbefalet herude på Bocagrande. Vi manglede noget shampoo m.m. til Isabells hår. Det var en meget flot og moderne frisørsalon, med mange ansatte, men nærmeste ingen kunder kl. 11 om formiddagen. Maria havde ringet i går og aftalt, at vi kom. Desværre havde vi misforstået hinanden, for de regnede med Isabell ville have håret vasket. Men det ville Isabell slet ikke være med til. Vi fik dog købt vores shampoo m.m. med Marias hjælp gennem telefonen...

Her efter gik vi ud for at finde en legeplads. Den skulle ligge nær ved kirken, og ganske rigtig her lå også en stor offentlig legeplads. Her var både gynger, rutsjebane, klatrestativ, vipper m.m. Desværre var træerne ikke så store endnu på legepladsen, så der var en del sol og derfor MEGET varmt. 34 grader i formiddags og næsten ingen vind. Men det var et stort hit. Phillip gjorde store øjne i klapvognen, da vi kom ind på pladsen, og Isabell løb straks ud og begyndte at lege. Phillip var vild med rutsjebanen, men ville ikke kravle op af stigen. Der gik en ung fyr rundt med en rive og rev alle bladene sammen, men stakkels ham. Vi svedte helt vildt så, hvordan mon ikke han havde det.

Der var også en fin boldbane til blandt andet basketball. Isabell legede straks hun var Troy fra High School Musical og driblede rundt og forsøgte at score mål. Phillip løb rundt efter hende og hver gang bolden røg udenfor banen, råbte han og løftede armene over hovedet, som om der var mål....Det var meget varmt og der var slet ingen skygge på boldbanen og ingen vind, så Carsten og jeg skiftede til at være med ca. 2 min. af gangen, så var der bare for varmt. Godt vi havde masser af vand med.

Mens Carsten og Phillip sov til middag, gik Isabell og jeg i lobbyen, for at Skype og for at se julekatalogerne fra Fætter BR og Legekæden igennem. Og det blev til en lang ønskeseddel for Isabell. Se den evt. under hendes sider....

Eftermiddagen blev brugt i lejligheden med frugt og kaffe, samt en lille gave fra farmor og farfar. Der blev også tegnet diverse tegninger med en historie til, som senere blev solgt i en butik. Jo, det er nok at se på legen, at vi går meget i butikker. Der sælges, laves prisskilte og udveksles penge til den store guld medalje her i lejligheden. Sjovt at se, at nogle af de lege, jeg selv elskede som barn, går igen....

 

 

 

 

Phillip vipper.

Søde Isabell på legepladsen. Måske var den mest for lidt mindre børn, men Isabell nød det vist også.

Isabell forsøger at nå nettet, men der er altså langt op. Begge børn nød, at der var masser af plads til at løbe frit rundt.

Der er dyb koncentration... der produceres tegninger til butikken

Onsdag d. 18. november 2009 - besøg af ICBF

Ja, så kom dagen endelig, hvor vi skulle have besøg af ICBF. Efter morgenmad, blev der fejet og vasket gulv. Gid vi havde en støvsuger hernede. Kan ikke forstå, at de kan undvære den. Det støver helt vildt på de her stengulve, og selv om man fejer, så føler man ikke, at der er gjort ordentligt rent, for støvet og nullermændene flyver jo rundt over det hele..... tænk at komme til at savne sin støvsuger!!

Carsten gik til lobbyen sammen med Isabell for at tjekke mail. Og tusinde tak for alle jeres mail, det er altså bare så skønt at høre fra jer og om jeres hverdage. Så føler vi os ikke helt så langt væk, som vi jo egentlig er. Vi skal nok prøve at svare jer alle hen af vejen, men vær tålmodige med os. Vi har ikke så meget tid, som vi har haft......

Herefter gik de to i poolen for at lege. De hyggede sig rigtig med udspring, dykning og pjat. Phillip og jeg blev i lejligheden, i tilfælde af, at Maria ringede, hvilket hun ikke gjorde. Phillip faldt i søvn i mine arme og sov ca. 10 min. på sofaen, mens jeg gjorde et bad klar til ham. Det var dog ikke den store succes, set med mine øjne. Phillip ville ikke ned i badekaret, kun stå ved siden af og lege med sin spand m.m. Jeg prøvede flere gange at få ham op i badekarret, men det ville han ikke. Til sidst fik jeg dog ham lokket op at stå i badekarret, men ikke om han ville ned at sidde. Han hyggede sig med vandet og sit legetøj, og blev sur da han skulle op.

Carsten og Isabell kom op til frokost tid, og mens Phillip sov fik vi flettet lidt af Isabells hår. Jeg nåede også lige at sove ca. ½ time inden vi alle måtte i andet tøj. Kl. 15 ringede de fra receptionen, om vi ville have besøg af Maria, og hun kom op. Vi ventede ca. ½ time på ICBF folkene, men den brugte vi på at få svar på en masse spørgsmål om opholdet, udflugter, indkøb m.m. Endelig kl. 15.30 ringede receptionen, at nu var de kommet. Maria, børnene og jeg kørte ned for at tage imod dem, men de havde taget en anden elevator op, så de stod udenfor døren, da vi kom tilbage. Phillip blev meget glad for at se dem, og hoppede straks over i armene på en af damerne.

Først legede de lidt med ham, og spurgte til, om vi havde det godt og om børnene var glade for hinanden. Så bad de os beskrive en typisk dag i hans og vores nye liv, lige fra han vågnede til han gik i seng. En skrev og skrev i en lille bog, og de andre tre stillede en masse spørgsmål. Om hvad han spiste, hvordan han sov, hvordan vi puttede ham, hvad det bedste ved ham var, hvordan han havde reageret på vejen hjem fra overdragelsen og på selve adoptionen indtil nu. Samtidig med, at der kom en masse spørgsmål i en store pærevælling, blev han nusset, dikkedikket og leget med fra alles side. Han nød tydeligvis hele cirkusset og gik glad rundt til alle. De kom også med små nye oplysninger fra hans opvækst, som ikke er helt tydeligt beskrevet i rapporten.

De gjorde tydeligt opmærksom på flere gange, at han betød noget ganske særligt for dem, netop på grund af hans historie og, at det havde været meget vigtigt for dem, at han kom til en familie, der kunne give ham masser af kærlighed.....Og at de kunne se, at vi var meget glade for ham og Isabell og at de også kunne se, at han var glad og tryg ved os. De var meget imponeret over, at han allerede reagere på sit navn, og prøvede flere gange, på skift, at kalde på ham som Phillip, og hver gang vendte han sig om til dem.

Nu syntes Isabell, at vi havde snakket nok og at det var tid til kage. Hun havde også siddet stille længe på mit skød og spillet på sin nintendo. Phillip fik jo al opmærksomheden. Så Carsten skænkede kaffe og sodavand og skar kagen, mens Isabell og Phillip fik spiste et stort stykke kage. De kan virkelig finde ud af at lave kager hernede.....

Vi fik stillet lidt flere spørgsmål til Phillips opvækst indtil nu, og ikke ét kunne de ikke svare på. Vi følte virkelig, de alle kendte hans historie meget godt, for de havde slet ikke fat i nogle papirer, men snakkede bare i munden på hinanden. Vi fik også endnu engang takket for den dejlige overdragelse, og de svarede tilbage, at det også betød meget for dem, at give os og børnene en god oplevelse, for det var ikke kun et arbejde for dem. Børnene stod virkelig deres hjerter nært.... Hvilke dejlige og hjertevarme mennesker. Vi fik givet dem vores gaver, men vi havde jo ikke forudset, at de var så mange på kontoret, så i supermarkedet havde vi fundet en stor kagedåse, med Danish Royal Butter cookies, som de fik til deling og så en pakke juleservietter hver. Aldrig har vi dog købt så dyre danske småkager. Næsten 100 kr., for en store dåse, af de der billige småkager, vi stort set aldrig selv ville købe derhjemme....

Efter 1½ time var det tid til at sige farvel. Vi ville have et sidste billede af dem og Phillip, men da ville Phillip næsten ikke over til dem. Næsten som om han fornemmede, at de var på vej ud af døren. Vi fulgte dog med dem ned, for vi skulle med Maria ind til vores advokat. Da de sagde farvel uden for døren og gik den modsatte vej af os, blev Phillip ked af det og kiggede og pegede længe i deres retning. Måske han fornemmede, at det var farvel for altid. At han aldrig skal møde disse dejlige mennesker, der har betydet så meget for hans opvækst igen. Stakkels lille dreng, selvom du nu får det godt hos os, så er det hårdt at tænke på, hvad du har været igennem indtil nu.

I taxi kørte vi ind til den gamle by, hvor vi mødte vores advokat i retsbygningen. Det summede af liv selvom klokken nu var blevet godt 17. Retsbygningen er en tidligere militær bygning, bygget op om en stor frodig gårdhave, tre etager op til alle fire sidder. Der lå små kontorer, familieretsdommerens  kontor og et sted stod døren åbne ind til en lille retssal. Det summede af liv på alle tre etager fra masser af mennesker. Vi gik ned bagved, hvor vi underskrev en erklæring, om at vores advokat må kører vores sag. Den blev stemplet mange gang og så var vi færdige for i dag. I morgen vil advokaten sende sagen til dommeren og så skal sagen gå sin gang. Vi høre ikke nyt før vi får sentenciaen, altså retskendelsen. Men heldigvis har advokaterne og dommerne ikke holdt fri i sidste uge i forbindelse med alle helligdagene, i følge Maria, så de har ikke store bunker arbejde, som har ligget en uge og ventet på dem. Maria regner bestemt med, at vi er hjemme til jul.....  

 

Phillip og de fire dejlige damer fra ICBF

Hygge med ICBF folkene...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 17. november 2009 - Venter på ICBF... 

Ja så er det, den første hele dag uden mormor. I morges var det min tur til at sove en time længere end Carsten og børnene. Hvilken luksus....

Vi var længe om morgenmaden og gik stadigvæk rundt i nattøj, kun Phillip var kommet i tøjet, da telefonen ringede kl. 9.20. Det var Maria, der kunne oplyse at ICBF kom i dag kl. 10.00 !!! Carsten så lidt vild ud i øjnene, da han kiggede rundt i lejligheden, mens han talte i telefon, for lejligheden flød med opvask, legetøj og tøj. Men efter ca. 30 sekunder var arbejdsfordelingen klar. Carsten gik i bad og til supermarkedet efter kage. Jeg fik børnene og mig selv i tøjet samt lejligheden klar. Vi fløj rundt, og søde, dejlige Isabell hjalp, men efter ca. 10 min. ringer telefonen igen og Maria starter med at undskylde, men det kan alligevel ikke blive i dag, ICBF har ringet igen og de kan alligevel ikke nå det i dag, men morgen kl. 15.....

Ja, så kunne vi altså heller ikke lade være med at grine. Det er vist typisk colombiansk livsstil. Havde vi været hjemme i Danmark, var vi blevet frygtelig sure og irriteret, men vi ved at hernede er det sådan, så vi grinte bare højt og længe.... Isabell sagde det så fint. Hun mente, at de nok ikke havde spurgt, ham der bestemte, og han kunne ikke !! Vi ved ikke, hvad det var, men vi er i hvert fald klar i morgen, som vi hele tiden har regnet med.

Nu var vi jo næsten klar alle mand, så vi tog klapvognen og gik en tur i byen. Målet var supermarkedet, men vi gik hen forbi de to legetøjsbutikker. Den ene var fyldt med internationalt legetøj som Barbie, Pet shop, Fisher Price, Bagugan, Ben ten osv., og alt sammen frygteligt dyrt. Det er i hvert fald ikke billigere at købe julegaverne til børnene hernede. De ukurante mærker er forholdsvis billige, men ellers er meget af legetøjet, dyre end hjemme. Isabell fik et lille sæt med gryder og mad og Phillip fik en lille hund som puttekasse. De ansatte i butikken så en smule skuffede og lidt sure ud, men de havde sikkert også udset os, som store kunder....

Phillip var helt vild med alle de små cykler og køretøjer, der stod udenfor butikken og hans øjne lyste, da vi satte ham op på en af dem! Isabell blev helt vild med Barbie, som hun jo ellers ikke vil lege med. Men der var også mange forskellige ting til dem. Ting som vi aldrig har set i Danmark. I den anden legetøjbutik, som nok nærmere var en boghandel, uden bøger, men med papir, kalender og skriveartikler fik de også en bold, som Phillip hele vejen i klapvognen holdte godt fast på. På vejen hen til butikkerne, kom vi til at sige, at det slet ikke var ret varmt i dag, men det fortrød vi. Jo længere væk fra stranden vi kom, jo mindre blæste det, og det blev drønvarmt. Ved stranden, hvor vi jo bor, blæser det en del i dag, og da vi gik hjem, viste termometeret ved stranden 32 grader....

I middagsstunden legede Carsten og Isabell med hendes nye legetøj. De havde kokke konkurrence, hvor Carsten skulle bedømme hendes evner som kok. I mens gik jeg i lobbyen, for at Skype med mormor, inden hun rejser helt hjem i aften. Hun havde haft et spændende besøg hos sponsorbarnet, som er en pige på 14 år og de havde været i supermarkedet, hvor hun havde fået lov til at købe en masse nyt tøj. Lige noget for en teenager....

Hvis I har haft problemer med at sende mail til os de sidste dage, så er problemet nu løst ved vores trofaste webmaster, så prøv igen på louise@loucar.dk eller carsten@loucar.dk Tak Thomas!

Eftermiddagen er brugt i poolen, noget begge børn er helt vilde med. I dag var der også noget varmere ved poolen. I tro det næppe, men vi kan faktisk sagtens fryse hernede i + 30 graders varme. Hotellet ligger, så der stort set er skygge ved poolen det meste af dagen. Kun om eftermiddagen er der lidt sol, og når det så lufter en del fra havet, ja så er der altså ofte ret køligt ved poolen. Og i sær Phillip kommer hurtigt til at fryse. Der har ellers været godt fyldt hernede i weekenden, men nu er der tyndet ud igen. Helligedagene er slut for denne gang, og mange af fgæsterne er nok tilbage på arbejde.

Til gengæld, er der flyttet en miss ind ved siden af. En af miss'erne fra miss Colombia er flyttet ind i lejligheden ved siden af os, med sin kæreste. Det er Señorita Norte de Santander, men det er kun mig der har mødt hende.... Hun flyttede ind i middags med et stort indrammet billede af sig selv og store kasser med hendes navn på.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores dejlige Phillip, der prøver at se sur ud, men det er ikke let, når far laver skøre ansigter...

Carsten ville gerne have et billede af denne lækre Ford... måske det skal være vores næste bil!!!

Kokken Isabell er ved at gøre sig klar til første disiplin kål med ristede løg og kun lidt peber...

Phillip med sin lille hund.

 

 

 

Mandag d. 16. november 2009 - Mormor rejser hjem...

Ja, så kom altså dagen, hvor mormor rejste mod Danmark. Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået næsten 14 dage, siden vi en tidlig tirsdag morgen lettede fra Hamborg lufthavn. Dagene er fløjet af sted, og har været fulde af nye og spændende oplevelser. Selvfølgelig det største og det hele rejsen handler om nemlig, at vi har fået vores allerede højt elskede søn, og er blevet en familie på fire. Men dagene har også været fulde af spændende oplevelser, her i Cartagena. Godt nok er det ikke en decideret ferierejse, men alligevel er det jo også en del af rejsen herned, at opleve vores børns fødeland og suge alle de indtryk, vi kan til os, til når de senere begynder at stille spørgsmål til rejsen og landet. Og vi suger til os af dette herlige, smukke og menneskevarme land, som har givet os det mest dyrebare, vi har. Ville ønske I alle kunne opleve den glæde og hjertevarme, der strømmer ud af alle mennesker hernede. Man hilser på alle. Unge som gamle, rig som fattig, smiler og nikker til os og hinanden på gaden. Der er hjælpsomhed alle steder, og vi fornemmer ikke kun, det er til os, men også til hinanden. F.eks. i dag i supermarkedet, hvor jeg havde Phillip på armen, og Isabell i hånden, der lige var vågnet efter en tur i taxi hjem fra lufthavnen, og var på vej hen mod indkøbsvognene, mens Carsten betalte taxichaufføren. En dame kommer gående forbi og ændre straks retning, da hun ser mig, går hen og henter indkøbsvognen til mig og hjælper med at få børnene installeret. Og det går så hurtigt og virker så naturligt, og så er hun væk igen. Tænker på mig selv i netto, ville jeg have gjort det eller var der andre, der ville have hjulpet mig!?

Men mormor har oplevet dette, og jeg tror også, at hun nu forstår, endnu mere, hvorfor dette skønne land er kommet så lang ind under huden på os. Det var hårdt at sige farvel i dag, jeg måtte græde flere tårer, end jeg havde forventet. Men det har været dejligt at have hende med, og mærke hendes glæde ved at være med, og ved at opleve dette skønne land, hendes børnebørns fødeland.

Vi måtte tidligt op, eller det vil sige, det er vi jo altid, men i dag skulle vi være færdige alle fem til at kører kl. 8.30. Maria havde sagt, at vi skulle kører herfra ca. 1½ time før afgang. Men da både mormor og jeg er den type, der gerne vil komme i ekstra god tid, kørte vi herfra 2 timer før afgang! Og vi havde masser af tid, så vi gik lidt rundt og kiggede på butikker og snakkede, inden vi sendte mormor igennem sikkerhedskontrollen. Puha... det var hårdt at sige farvel, men forhåbentlig ses vi snart i Hamborg lufthavn igen. Isabell syntes, det var noget pjat at savne mormor, for vi ses jo snart igen og jeg har jo hende, Phillip og Carsten...

Da vi havde vinket farvel til mormor, gik vi ud og fik fat i en taxi hjem. Vi fik fat i en ældre mand, der kunne snakke engelsk. Han sagde bl.a. at det var godt, at vi havde adopteret disse to smukke børn. Han kunne se vi var glade, og at hans Gud også har set dette.... I går, da vi havde været oppe i klosteret, begyndte Isabell at stille spørgsmål til Gud og Jesus, og jeg kom ud i en lang og indviklet snak om, at Gud er deroppe og passer på os m.m. Men Isabell sagde bare til sidst, "nej, mor det er altså noget være vrøvl, du siger..." Men da jeg fortalte, hvad taxichaufføren sagde, kiggede hun bare på mig, sagde "nå" og kiggede så undrende ud af vinduet!

Formiddagen gik med en tur i supermarkedet og hjem i lejligheden til leg og hygge. Da Phillip blev lagt til middag, gik Carsten og Isabell en tur i byen. De kom hjem med nye svømmevinger og dykkerbriller og snorkel, som selvfølgelig skulle afprøves i poolen i eftermiddags. Først skulle vi dog lige Skype med farmor og farfar samt høre om mormor er kommet godt til Bogota. Og det er hun. Freddie hentede hende i lufthavnen og nu er hun på Las Palmas. I morgen tidlig skal hun ud for at besøg sit faderskabsbarn og i morgen aften rejser hun mod Danmark.

Stort tillykke med fødselsdagen i morgen, moster Anne Lene. Håber du får en rigtig dejlig dag, vi tænker på dig.

Et sidste billede i lufthavnen...

Farvel mormor.... glæder mig til vi ses igen.

Isabell og Phillip leger i sengene. Isabell bestemmer legen og Phillip følger bare efter. Hvor længe mod det holder?!

Søndag d. 15. november 2009 - Castillo de San Felipe de Barajas

Vi vågnede tidligt her i Cartagena, som sædvanlig, men i dag var der en frygtelig støj. Hele natten har, der virkelig været fest i gaderne, men da jeg vågnede omkring kl. 5 kunne jeg høre folk bade og hvine. Troede det var unge mennesker på vej hjem fra byen, men da Phillip og jeg stod op kl. 6.10 så jeg, at stranden allerede da var fuld af mennesker, der badede. Og det var ikke kun unge mennesker, men også børnefamilier. Mormor havde ved 5-tiden i morges set flere busser stoppe, hvor folk myldrede ud, for at gå på stranden. Hvad mon det er for en tradition? Det må vi høre Maria om en af dagene...

Formiddagen blev som sædvanlig brugt her i lejligheden. Der bliver leget, ryddet op og vaske tøj, og andet praktisk, nogle ser lidt film på computeren - ja faktisk nogle ganske hyggelige formiddage. Da klokken nærmede sig 10 hernede, gik vi alle i lobbyen for at Skype med Moster. Det er så hyggeligt og faktisk fantastisk, at sidde på den anden side af jorden og se og tale sammen. Phillip vil også gerne ind foran skærmen for at se jer, og sig selv. Så vinker han og smiler....

Herefter stod der swimmingpool på programmet. Noget begge børn er helt vilde med. Isabell har hver dag været, mindst en gang, i poolen med mormor, nogle gange flere. Hun svømmer og dykker og springer ud fra kanten, både forlæns og baglæns. Desværre gik hendes armvinger i stykker i dag, og hun kan altså ikke holde sig selv oppe endnu. I går købte vi et badefly til Phillip, sådan et med sæde i. Vi har ellers både badevinger og badering med til ham. Men for det første, vil Isabell gerne have baderingen, og det er jo også hendes! Og for det andet, så kan han glide igennem hullet, trods han har badevinger på... Men det badefly, ville han ikke sidde i.... Han er meget reserveret overfor noget nyt, og vil han ikke, så kan vi lige så godt opgive. Han bliver sur og stædig, vrider sig og bliver som en flitsbue, samtidig med han skriger. Så er det hverken sjovt for os eller ham. Men jeg er sikker på, at prøver vi igen i morgen, er flyet helt fint og spændende..... Der sker også mange nye ting i hans liv i disse dage, så når man kan gøre modstand, så skal det da også prøves....

Vi var længe i poolen i dag. Vi hyggede os alle fem, men til sidst frøs Phillip så meget at tænderne klaprede og læberne nærmest blev cyanotiske, og så måtte vi lige op og få varmen, inden vi kunne hoppe i igen i 5 minutter. Herefter gjorde han slet ikke modstand, men puttede sig bare ind til mig, da vi to kørte op i elevatoren. Han fik hurtigt det våde badetøj af og i løbet af 5 minutter i mine arme, sov han.

I dag sov både Isabell, Phillip og Carsten til middag, mens mormor gik en sidste tur i byen her. I morgen formiddag flyver hun jo tilbage til Bogota, for at møde sit faderskabsbarn. Tirsdag flyver hun så helt hjem til Danmark, uden os.... Det har været helt fantastisk at have hende med. Hun har været en kæmpe hjælp for både Carsten og jeg, men også for Isabell. De to har virkelig haft nogle hyggelige timer sammen, især i swimmingpoolen uden os. Men også vi har nydt et ekstra par hænder til alt det praktiske, såsom oprydning, rengøring og indkøb. Det er ikke det samme at være forældre til en 6-årig der hjemme, som at være forældre til en 6-årig og en 2½-årig her nede, i en fremmed by og med et nyt barn. Men også at dele det, at blive forældre til Phillip med hende, har været dejligt og meget rørende. Phillip har også knyttet rigtig gode bånd til hende. Han råber glad "mormor", når hun kommer ind af døren efter en gåtur, og løber hende i møde. Er meget spændt på, hvordan han takler det, når hun nu rejser hjem. Men vi må Skype tit, og så er hun heldigvis tæt på os, når vi kommer hjem igen.

Da Phillip vågnede, fik han lidt frokost og så tog vi ellers ud på en lang taxitur. Vi prajede en lokal taxi for at køre op til Castillo de San Felipe de Barajas, et gammelt fæstningsværk. Men han udså sig vist muligheden for at tjene en ekstra skilling, for han foreslog en tur op til Convento de la Popa. Vi var ikke helt sikre på, hvad det var han foreslog, men valgte at lade os overraske, og godt for det. Vi kørte endnu engang gennem nye gader og områder her i Cartagena. Det var tydeligt, at vi kom ud i endnu mere fattige områder, end vi hidtil har oplevet her i Cartagena. Især da vi begyndte opstigningen af bjerget, hvor Convento de la Popa ligger. Her rendte møgbeskidte børn rundt i bare fødder og forsøgte at stoppe bilerne for at få lidt penge. De huse, der lå omkring var meget små, triste og beskidte. Vejen var meget stejl og hullet, men det var tydeligt, at taxichaufføren kendte vejen, for han zigzaggede forbi hullerne. Vi kom op til den mest fantastiske udsigt over byen. Convento de la Popa blev i 1607 bygget som et kapel, men siden erstattet af et kloster med et billede af Cartagenas skytshelgeninde, La Virgin de la Candelaria. Her er meget smukt, når man først er kommet forbi de obligatoriske souvenirer sælgere. Udsigt er fantastisk udover hele Cartagena. Vi fornemmede virkelig, hvor stor byen er, og hvor kantrastfyldt den også er. Med de store skyskraber her på Bocagrande og de fattige kvarterer neden for bjerget, hvor Convento de la Popa ligger. Vi kunne også se, den store fodboldstation, som vi kørte forbi, da vi kørte ud for at få Phillip. Klosteret var meget smukt. Bygget op omkring en indre gård, der bugnede af blomster og træer, og en flot kirke. Men der var meget varmt!

Vores taxichauffør ventede på os udenfor klosteret og nu begyndte turen til Castillo de San Felipe de Barajas. Et gammelt fæstningsværk, som spanierne byggede for at sikre deres guld. Castillo de San Felipe de Barajas er bygget på San Lorenzo-bjerget, som et kompliceret system af batterier, tunneler og skjulesteder, lavet af massive stenblokke. Tunnelerne er bygget på en sådan måde, at lyde vil give ekko og på den måde advarer vagterne om, at fjenden var nær. Men først gjorde vi stop på den anden side af fæstningsværket, for at se en statue af et par vandre-/soldaterstøvler. Meget flot, men vi ved ikke lige, hvad de symbolisere!! Der rendte, som alle andre steder også, en masse souvenirsælgere rundt, og der var en lille dreng på ca.8 år, der solgte konkylier med nøgleringe i og påskrevet Cartagena. Vi købte begge en pakke. Mest for at støtte den lille beskidte søde dreng og hans familie. Nu er nøgleringene pillet fra og børnene leger med konkylierne.

Omme på den anden side var indgangen til Castillo de San Felipe de Barajas, og vi kunne begyndte vores opstigning. Det var MEGET varmt og meget stejlt, men også et fantastisk bygningsværk, bygget for 500 år siden. Børnene nød at kunne løbe frit rundt, og de så ikke ud til at mangle energi eller kondi. Kun vi tre voksne, hev efter vejret, både på grund af varmen og stigningen. Igen en flot udsigt over byen, men intet i sammenligning med,  hvad vi lige havde oplevet. Igen ventede vores taxichauffør på os og kørte os tilbage mod Bocagrande. Vi gjorde dog stop ved en statue af en indianer, som han syntes, vi skulle ud for at fotografere.... Vi tog en hurtig beslutning, da vi kørte forbi Mc D her på Bocagrande og stoppede og fik en is og noget koldt at drikke. Det var tiltrængt efter en dejlig og spændende tur, men også meget varm....

 

 

Os alle fem på Convento de la Popa

Klostergården.

Carsten og Isabell er hoppet i skoene på....

Højt oppe.... Phillip noget beklemt, Isabell bare glad for sin lillebror.

Isabell hjælper sin lillebror med at drikke vand. Hun er så sød, kærlig og betænksom overfor ham - det meste af tiden !!

 

 

 

 

Lørdag d. 14. november 2009 - Kæmpe bølger

Det er ikke nemt at være længe op, fordi det er fredag, og så have en lillebror der vågner kl. 6. I morges var Isabell bare så træt, at hun ikke engang orkede at sige pænt godmorgen og smile til Phillip, da han kom over i sengen. Hun vrissede bare af ham, og sagde la' vær'. Så Carsten tog Phillip med ind i stuen så vi to kunne putte lidt endnu. Når kl. er 7.45 er der spist morgenmad og vasket op efter denne. Nye tider i det Jacobsen'ske hjem.....

Efter morgenmad legede og hyggede børnene sig, men lille Phillip måtte selv bukke under for sin tidlig morgendebut. Han var så træt og pylret, at jeg tog ham op i armene og sang Lille Lise/Phillip for ham og han faldt efter kort tid i søvn. Jeg lagde ham på sofaen og mens vi andre kom i badetøjet sov Phillip ca. 20 minutter. Tænk at han kan sove mens vi går rundt om ham og skramler med både håndklæder og poser. Isabell har altid sovet så let, at selv den mindste lyd vækker hende.

Da vi alle var klar kunne vi vække Phillip og give ham badebukser på. Vi gik ned på stranden for at lege i sandet. Vandet var ret højt oppe på stranden, og der var rimelig store bølger på havet. Først legede børnene bare på stranden, men snart skulle, der hentes vand ved strandkanten og Phillip og Isabell, der heller ikke er helt vild med stranden og havet, blev mere og mere modig, og gik længere og længere ud, altså stadigvæk i soppehøjde! Men bølgerne var ret kraftige og ind imellem ret voldsomme, så mormor og jeg havde hele tiden øje på hvert sit barn. De kastede sig begge i bølgerne og pjattede, så andre på stranden heller ikke kunne lade være med at smile og kigge på os. Det var så sjovt og dejligt at se. Især Isabell der helst vil være i poolen, nød virkelig stranden i dag. Men også Phillip var meget mere modig i dag. Da vi havde leget rigtig længe i vandet og børnene var hos Carsten for at blive tørret, ville jeg lige ud at bade på lidt dybere vand. Men en livredder fløjtede mig ind. Og jeg er bestemt ikke en, der går ret langt ud, men bølgerne var nu ret voldsomme og man måtte ikke bade til siderne for kystsikringerne, men kun lige for.

Efter frokosten gik pigerne i lobbyen for at Skype og læse mail. Men desværre er der problemer med serveren, så derfor har I nok heller ikke kunnet læse vores dagbog i går. Men vores hårdt arbejdende webmaster, arbejder på sagen. Men vi fik Skypet med Olde, altså min mormor. Så dejligt at høre din stemme mormor, og dejligt du læser dagbogen hver dag.

Mens vi sad i lobbyen begyndte det at tordne og pludselig gav det et enorm knald, så ruderne klirrede. Der skal måske heller ikke så meget til, med de tynde glas der bruges hernede... Vi følte virkelig det slog ned lige ved siden af os. Det gjorde det så næsten også, men ude i vandet. Carsten havde set det slå ned lige uden for kystsikringen, og livredderen havde kaldt ALLE badende ind.... Lille Phillip vågnede også af det store knald, der lød, men faldt i søvn igen.

Da Phillip vågnede gik vi alle ned på Creps & Wafles, der ligger lige rundt om hjørnet. Vi fik nogle skønne wafler og pandekager med frugt og is, og børnene fik de fineste børneis. Phillip gjorde i hvert fald store øjne da isene kom ind. Og ja, vi er helt ude af træning med at pakke til et lille barn igen. Så vi havde selvfølgelig ingen hagesmæk med. I det hele taget skal vi virkelig huske hinanden på at have ekstra bleer m.m. med.... Men Phillip og Isabell sad så fint ved bordet og spiste. Phillip i en højstol, så han selv kunne spise sin is. Han må have følt at vi var ude at spise, for da han på et tidspunkt spildte lidt is, gjorde han et stort nummer ud af at få tørret op og sagde uhh... Når vi sidder herhjemme og spiser, fedter han ellers godt rundt med maden på både fingre, bord og hvad han ellers lige kommer i nærheden af. Det var virkelig lækkert og billigt. 120 kr. for os alle fem.... Og et rigtig lækkert sted. Vi sad i en lille gårdhave med havebassin, vandfald og store træer, der gav skygge. Det er vist ikke sidste gang vi kommer der....

Herefter gik mormor i supermarkedet og vi gik hjem med børnene. Vi gik ned for at se om farmor og farfar var på Skype. Der var en masse folk i poolen og i lobbyen. De første dag vi var her, var der ingen folk i lobbyen. Vi havde den stort set for os selv. Men nu summer der af liv. Selv receptionen er bemandet med mindst to mand. Da vi kom var der kun en i receptionen lige inden for døren. Men nu sidder der en der, og to i lobbyen. Der står også både en vagt udenfor bygningen og en vagt ved elevatoren i lobbyen/poolen. Og der er meget varmt i lobbyen, der er nemlig ikke tændt for aircondition, så jeg og børnene gik hurtigt op.

Da mormor kom tilbage, gik Isabell og mormor i poolen, mens Carsten og jeg lavede mad og legede med Phillip. Da de kom tilbage sang Isabell og jeg i sangbogen og lavede fagter til de sange vi kunne. Først ville Phillip være med, men tabte hurtigt interessen. Men Isabell og jeg skulle ikke hygge os sammen. Så han hoppede ind foran os, eller bladrede i bogen eller prøvede på mange andre måder at tage opmærksomheden. Så søskende jalousien går begge veje. Men samtidig ser han også utrolig meget op til Isabell. Alt hvad hun gør, gør han efter. Hopper hun op på en kant, så vil han også derop. Går hun ud på græsset gør han også eller tager hun sin nintendo, henter han vores vækkeur og går rundt og trykker på det, som en nintendo...

Nu sover begge børn, jeg skriver dagbog og mormor og Carsten ser Miss Colombia, herfra Cartagena. Sjovt at se, at nogle af de opstillede scener vi så indeni den gamle bydel, nu er i fjernsynet. Og Carsten spørger om man kan få en af dem med hjem..... men han kan ikke beslutte sig for hvem det skal være..... så det må vist blive ved drømmen !!

 

Lille Phillip, lille Phillip fik en lille bil.....

Isabell i bølgerne...

Nøjjj.....

Søde Isabell med sin is.

 

 

 

 

 

 

 

Fredag d. 13. november 2009 - Endelig kontakt

Det lykkes Carsten at komme igennem til Maria i går aftes, men de havde kun lige fået kontakt, og hun fortalte, at hun havde forsøgt at ringe hver dag - mange gange, og så blev kontakten afbrudt, og var ikke mulig at etablere igen.

Carsten talte her til morgen med en amerikaner, der arbejder hernede, og han sagde, at fastnetsystemet, og især til hotellet her, er helt umuligt. Og, at det ikke er muligt at ringe op fra hotellet til en mobiltelefon. Men, at det var meget let at betale sig på gaden til at låne en telefon. I går aftes ,inden vi gik i seng sendte vi Maria en mail, og den havde hun heldigvis besvaret i dag.

I går og i forgårs var det helligdag i Cartagena, og på mandag er det helligdag i hele Colombia. Derfor kommer ICBF og forsvareren for mindreårige ikke før på onsdag i næste uge. De skal komme efter ca. 5 arbejdsdage og det er altså på tirsdag... Lidt træls for os, for sagen begynder jo ikke rigtig før forsvareren for mindreårige har vedlagt den rapport, der optages ved besøget hos os til sagen, og denne fremlægges for en dommer. Men vi kan INTET gøre, håber bare, at det er derfor, de har sagt, at vi skal forvente en udrejse tid på 7 uger. Håber virkelig vi er hjemme til jul......

Efter morgenmaden og hygge efter denne, gik mormor, Isabell og jeg en tur. Mormor havde set et par legetøjsbutikker på sin tur i går, så dem ville vi lige kigge nærmere på. Desværre havde de lukket, men vinduerne blev virkelig studeret. Vi fortsatte en tur i supermarkedet og fik handlet ind. På vejen hjem blev vi stoppet af en gadesælger, der straks prøvede solbriller på Isabell. Hun fik et par rigtig flotte til ca. 25 kr. Klokken 10 i formiddags var der 35 grader, så det var meget varmt. Tit er formiddagene meget varme, mens det oftest lufter lidt mere om eftermiddagen.

Hjemme havde Carsten og Phillip hygget sig med leg og formiddags mad. Det var gået rigtig fint og far måtte også lige klare en af de store bleer selv, uden hjælp. Det var en meget dejlig velkomst, der ventede os da vi kom hjem efter 1½ time.

I middagsstunden hyggede mormor og Isabell sig ved poolen, Carsten surfede i lobbyen og jeg nød roen på balkonen, mens Phillip sov. Til eftermiddagskaffe nød vi den kage, som vi havde købt til ICBF besøget. Det er altså nogle fantastiske kager, de kan lave hernede. Selv Isabell og Phillip nød nogle kæmpe stykker.

Herefter hoppede vi alle i en taxi og tog ind til den gamle bydel igen. Vi havde lyst til at udforske den på gåben, efter sidste dags hestevognskørsel. I dag var der også flere butikker, der havde åbnet og mange flere folk i gaderne. Vi fandt hurtigt Marias butik, hvor vi spurgte efter hende. Den ansatte ringede straks til hende og vi fik en god snak. Vi aftalte at mødes i butikken efter 2 timer. Vi fortsatte rundt i de meget hyggelige gader og nød den meget stille og hyggelige atmosfære. Der er en ro og afstressende stemning i forhold til herude på Bocagrande, hvor der er mange biler, musik og larm fra aircondition. Phillip nød at kunne gå selv rundt i gaderne, men Isabell ville helst sidde i klapvognen, så det fik hun lov til, på en del af turen. Vi fandt efter nogen tid, en hyggelig park, hvor vi slog os ned og nød lidt at drikke mens børnene lege med sæbebobler. Mange folk stoppede op og smilte. På et tidspunkt var der nogen, der råbte lidt og en mand, der sad og gik meget tæt rundt om os, fik pludselig travlt med at komme væk. En politibetjent kom forbi og hilste, hvorefter han stak hånden ned i klapvognen. Vi nåede vist begge at tænke, åh nej, hvad er der puttet derned, men den søde politibetjent trak bare Phillips mobiltelefon op og kunne ikke lade være med at grine højt !! Han talte lidt engelsk og spurgte lidt til børnene og om vi var glade. Hvilket vi kunne bekræfte Vi er fantastisk glade og lykkelige, for de to dejlige, smukke og søde børn vi har fået her i Colombia.

Da vi gik videre, stødte vi ind i Maria og hendes søn på 10 måneder. Vi fik en rigtig god snak, og vi havde et hav af spørgsmål, som vi fik styr på. Hun er meget sød og havde været meget bekymret over ikke at kunne få fat i os. Vi havde i går også prøvet at ringe til kontoret i Bogota, og det havde Maria åbenbart også, for Helena var også bekymret. Derfor ringede Maria også lige Helena op, så vi kunne tale med hende. Vi aftalte nu, at vi mailer til hende eller kommer ind i en af butikkerne, eller betaler på gaden for at ringe til hende, hvis det er akut. Vi fik også hilst på Marias mand.

Phillip var meget glad for at se Maria og løb lige ind i armene på hende. Han reagerede hurtigt på navnet Marco, men vi fortalte, at vi nu kalder ham Phillip. Hun så også meget overrasket ud, da han straks reagerede på Phillip, da Carsten kaldte på ham. Phillip var meget glad for Marias søn og dennes babylegetøj. På et tidspunkt stod de begge på jorden og de var lige store, både i højde og drøjde, selvom Phillip næsten er 2½ år og Marias søn kun 10 måneder....Så det er en lille splejs, vi har fået. I går målte vi ham til 81 cm. Han bruger nu str. 80 i bukser, enkelte str. 74, og 80/86 i T-shirt.

Vi fortsatte lidt rundt i gaderne og var også oppe på muren og løbe lidt rundt. Sjovt at stå på en flere hundrede år gammel mur og se ud på de mange skyskraber på Bocagrande. Vores hotel rager fint op, som et af de højeste.

Vel hjemme igen lavede mormor og jeg spagetti med kødsovs og gulerodssalat, mens Carsten gik i supermarkedet efter vand. Nu sover Phillip og Isabell ser tegnefilm og spiser fredagsslik

 

 

 

 

 

 

 

 

Isabell og Phillip leger supermand med deres tæpper. Phillip ser meget op til sin storesøster og gør det samme som hende.

Phillip leger med vand og tager fodbad i køkkenvasken.

Isabell blæser sæbebobler.

To dejlige søskende.

Usigten fra muren. I baggrunden Bocagrande. Vores hotel er det høje lige bagved Carstens hoved, Palmetto.

Torsdag d. 12. november 2009 - Ventedag

Vi fik strøm igen i går. Omkring kl. 21 kom vores udlejer op sammen med Carsten, som havde rendt nede i lobbyen. Men da havde vi lige fået strøm igen, Isabell og jeg. Pludselig bippede aircondition og lyset i emhætten tændte og så kunne resten selvfølgelig også tændes. Carsten har en fornemmelse af, at hun havde glemt at betale el-regningen, for hun kom med en masse kontoudtog og girokort og undskyldte mange mange gang! Men måske var det bare et strømsvigt, som jo kan hænde hernede. Når man ser den måde el-ledningerne hænger rundt i gaderne og langs husmurene, forstår man jo også godt, hvis det ind i mellem giver problemer...

Efter morgenmaden gik vi i gang med den store rengøring. Det trængte og vi regnede jo også med, at ICBF ville komme i dag. Vores kontaktperson, Maria, havde jo sagt, at hun ville ringe onsdag eftermiddag eller torsdag morgen, så mon ikke det betød, hun regnede med besked fra ICBF i dag. Men da klokken nærmede sig 11, og vi stadigvæk intet havde hørt, gik Carsten ned og fik dem til at ringe hende op. Men det var ikke muligt at få fat på hende. Den ene tog hun ikke og den anden blev ved med at melde optaget.

Mormor, børnene og jeg hyggede i lejligheden med at se TV, tegne og spille kort. Mormor sang "Mester Jacob" for Phillip, mens han slog takten på tromme. Og måske han kendte den, for han sang så fint med, med sin lille tynde stemme. Han var død træt, så han blev puttet tidligt til middagssøvn og tog en lur på 2½ time. Carsten og Isabell tog også en middagslur, for det blev sent, inden Isabell kom i seng i går, på grund af den manglende strøm.

Mormor gik en lang tur rundt i gaderne herude på Bocagrande i middagsstunden, og var helt opløst af sved, da hun vendte tilbage efter 1½ time. Jeg nød et par timer for mig selv, på balkonen med mit strikketøj.

Som eftermiddagsfrugt i dag, lavede vi smoothie. Og hvilken fantastisk, helt ny og stærk maskine vores udlejer har købt. Og den smagte rigtig godt, selv Phillip så ud til at nyde den, da vi alle prøvesmagte den fra kanden. Men da jeg ville løsne kande fra selve maskinen, sad den fast, og jeg prøvede at løsne, ved at dreje på kanden. Men det skulle jeg ikke have gjort, for nu skilte kanden sig fra kniven og ALT smoothien væltede ud på bordet..... Vi reddede tre glas, et til Phillip, mormor og Isabell. Men nu ville Phillip ikke smage. Han blev fuldstændig hysterisk og smed sig ned på gulvet og hamrede med hænderne. Intet hjalp eller i hvert fald kun kortvarigt. Om det er, det medfødte sydamerikanske temperament eller nogle grænser, der skal prøves af, er ikke godt at vide, men sur og gal det blev han.

Efter den mislykkedes smoothie begav Isabell og mormor sig i poolen og Carsten, Phillip og jeg gik ned for endnu en gang at få fat på Maria, uden held. De andre dage, hvor mormor og Isabell har badet i poolen, har Phillip været ligeglad, men i dag ville han i. Så jeg gik med ham op i lejligheden for at skifte til badetøj. Igen blev han bare så sur og gal, så det var ikke helt let at få ham og jeg i badetøjet og håndklæderne pakket sammen, med en vridende dreng på armen. Men i poolen kom vi og det var en stor succes. Han og Isabell nød det så meget. Isabell dykker og svømmer som en fisk, og nyder det så meget. Phillip plaskede også og legede med sin spand og vand. En rigtig dejlig eftermiddag.

Men fat i Maria har vi stadigvæk ikke fået. Der er lagt beskeder på hendes telefonsvare og i butikken, men hun har ikke ringet tilbage, hvilket vi er ret trætte af. Vi tør jo dårlig nok at forlade lejligheden, hvis hun ringer eller ICBF kommer forbi. Men vi trænger til at komme lidt ud, bare at gå lidt på stranden og lege i sandet og bruge lidt af ungernes energi. Og ja vi vil jo også gerne snart have sagen startet, så vi kan komme hjem til jul....

 

Isabell lærer sin lillebror at spille nintendo

Vores smoothie !!

Mormor, mor og to vandhunde...

 

 

Onsdag d. 11. november 2009 - hestevognskørsel

Dagen startede endnu engang tidligt, denne gang før kl. 6, men da jeg jo efterhånden havde sovet rigtig mange timer, tog jeg børnene med ind i stuen og lod Carsten sove videre.  De legede, og jeg fik skrevet gårsdagens dagbog inden Phillip og Isabell var sultne. Først prøvede vi med havregryn med sukker og mælk. Isabell tog en mundfuld og ville ikke have mere. Jeg fik hende dog overtalt til at tage en skefuld mere, for at se om det kunne lokke Phillip til også at prøve. Men da Isabell fik den ind i munden, måtte hun simpelthen over i skraldespanden, for at spytte ud. Herefter prøvede jeg, at smage på, hvad det var for noget, jeg lokkede mine børn ud i. Og ja, så behøvede de altså ikke at spise mere.... Herefter prøvede vi med Kellogs corn flakes, men heller ikke dette var en succes ved Phillip, men dog ved Isabell. Så vi var tilbage ved brød med ost....

Formiddagen blev endnu engang brugt i lejligheden, hvor børnene legede, Isabell så High School Musical og vi ryddede lidt op. Utrolig så meget vi kan rode og støve på så lidt plads. Vi fejer ellers flere gange dagligt, men med aircondition tændt døgnet rundt i stue/køkken og børnenes hujen, ja så støver det altså en del, og roder med legetøj...

Ved middagstid gik Isabell, Phillip og jeg ned i lobbyen for at Skype med Cecilie fra Isabell's børnehave. Først havde de lidt svært ved at få en samtale i gang, men hurtigt var de i gang med at vise hinanden deres nye ting, via webcamera. De var så søde at se og høre på, og Cecilie ville også se og snakke med Phillip. Vi fik også snakket med Jesper via Skype, inden det var tid til frokost og en middagslur for Phillip.

Mens Phillip og Carsten sov til middag spillede Isabell på computeren og mormor og jeg sad på terrassen og strikkede og nød udsigten. Pludselig sagde Isabell "det banker på døren" og ind kom lille Phillip, der var vågnet før sin far fra middagsluren. Så var det tid til lidt frugt og herefter havde vi besluttet os for, en kort tur ind til den gamle bydel. Vi trængte til, at der skete lidt igen. Vi fik prajet en taxa, men da de køre på gas og denne tank ligger i bagegerummet, kunne den ikke rumme vores klapvogn. Derfor måtte vi alle fem sidde på bagsædet i en lille bitte taxi. ja faktisk måtte Isabell stå op og klapvognen på forsædet.

Da vi kom til "havnen", hvor de to gamle sørøverbåde altid ligger, kunne vi se, at der var ved at blive gjort klar til optog. Karneval for at fejre uafhængigheden, som jeg tidligere har beskrevet. Vi skyndte os frem og fik et par gode pladser, hvorfra vi kunne se en masse meget flotte udklædte mennesker.  Meget farvestrålende og karnevals udklædte. Der var god musik og en fantastisk stemning. Folk dansede og grinte, og farverne eksploderede i deres påklædning. Begge børn var meget optaget af det, men efter ½ time var optoget stadigvæk ikke gået i gang, og det var meget varmt, så vi besluttede at gå videre. Vi gik lidt rundt i gaderne på må og få, men pludselig kom vi forbi en plads, hvor mange hestevogn, stod linet op. Mormor tilbød os alle en tur i hestevogn, og det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Vi hoppede op og Carsten aftalte en pris på 40.000 pesos for 45 min. Han kørte os rundt i de utrolig hyggelige og charmerende gader, som bærer præg af spaniolernes indtog i Cartagena. Han fortalte en masse, på spansk, og da vi havde kørt ca. 10 minutter, hoppede endnu en kusk op og overtog fortællingen på spansk. Isabell faldt i søvn efter kort tid, tror det var varmen og den tidlige morgen, men Phillip hyggede sig og pegede på alle de fugle han kunne finde. En rigtig god måde, at komme rundt i byen på og få sig et indtryk. Men vi var også enige om, at vi må derind igen en dag. Vi kom også rundt om noget af muren, som er bygget op rundt om Cartagena, fordi byen blev belejret hele fem gange i løbet af 1500- tallet, på grund af de store skatte, der var røvet fra lokalbefolkningen. Derfor besluttede spaniolerne at bygge et fæstningsværk, der var så kraftigt, at det var umuligt at indtage byen....

Da turen sluttede, kostede det nu ikke 40.000 pesos, men 80.000 pesos, da der jo var to kuske med!! Vi gik tilbage til "havnen", hvor vi startede, og så, at optoget ikke havde rykket sig ret meget. Men på hele turen rundt i byen, var der meget få folk inden i byen, men MASSER af folk ved muren og musik alle steder. Inden i byen gik restauranterne og gjorde klar og politiet stod linet op. Vi mødte også en mand, der på norsk/dansk spurgte, om vi var fra Skandinavien. Han havde sejlet med norske og danske skibe i 8 år og ønskede os et godt ophold i Cartagena.

Nu var klokken ved at være spisetid, så vi tog en taxi tilbage til Bocagrande og El Corral. En form for burgerbar álá Mc Donalds, bare MEGET bedre. Begge børn hyggede sig og spiste glad pomfrits og burger, og Isabell delte sin is med Phillip. Herefter tog mormor og Isabell hjem for at bade i poolen inde den lukkede kl. 19 og vi tog i supermarkedet for at handle. Da vi kom tilbage, mødte vi mormor og Isabell ved poolen, der kunne fortælle, at der manglede strøm i lejligheden. Og da vi kom op til lejligheden, var der dog en masse folk i gang i målerskabet. Men nu hvor klokken er 20.45 er der stadigvæk ikke kommet strøm, og i følge Carsten, der lige har været i lobbyen, er det mange spredte steder i bygningen, det er galt. I lejligheden ved siden af er der nemlig strøm. Vi har slæbt køleskabet ud på gangen, hvor der er strøm, men det værste bliver natten uden aircondition.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det flotte optog. Tilfældigvis var disse dansere fra ICBF - region Bolivar, og en af danserne kom da også over og hilste på...

Vores hestevogn. Isabell sover på Carstens skød.

Et stemningsbillede...

Sådan går de rundt og sælger frugt på stranden og i gaderne, med skålen på hovedet.

Os alle fire...

 

 

Tirsdag d. 10.. november 2009 - mors dag

Ja, dagbogen er noget forsinket, for moren faldt vist før i søvn, end drengen hun skulle putte. Jeg var så træt i går, da Phillip skulle puttes, og det der "normalt" tager 5-10 minutter tog bare meget længere tid, måske 15-20 minutter !, men ja så lukkede jeg lige øjnene. Carsten kom ind efter 1½ time og spurgte om jeg bare ville sove videre....

Dagen i går bar bræg af, at kun mor duede. Hver gang jeg ikke var indenfor synsvinkel, blev han ked af det og græd eller klynkede. Far var god nok at lege og pjatte med, men var det spisetid, sovetid eller en ble, der skulle skiftes græd han højt, når Carsten prøvede. Dejligt han reagere, men hårdt for både Carsten og jeg, men bestemt også for Isabell. Hun blev nemlig også meget morsyg, og ville helst være ved mig og lege med mig. Vi prøvede flere gange at komme i gang med en leg, men det er svært, når den lille drillepind til Phillip, maser sig ind og vil være med. For har Isabell min opmærksomhed, bliver Phillip jaloux, og maser sig ind foran mig og klynker. Puha... jeg følte mig "brugt" i går, forsøgte virkelig at dele min opmærksomhed mellem de to dejlige børn. Måske derfor jeg var så træt i går aftes !?

Ja, for det kan bestemt ikke være fordi, vi har lavet for meget. Hele formiddagen legede vi bare i lejligheden og børnene kom i det nyindkøbte badekar. Det var nu ikke nogen stor succes. Jo, for Isabell, hun syntes det var sjovt og hyggeligt, og legede længe i sæbeskummet. Men Phillip, han blev bare stående på sine ben, plaskede lidt med vandet og ville så op. Max. 3 minutter så ville han ikke mere. Og det, selvom plejemoren fortalte han elskede sit badekar... Men måske var det bare dagen i går, der ikke var den helt rigtige for ham.

Efter frokost blev Phillip puttet til middag og Isabell, mormor og jeg spillede Fisk, Uno og vendespil. En rigtig hyggelig time med fuld opmærksomhed på Isabell. Til eftermiddagskaffen spiste vi en masse frugt, som vi havde købt til, når ICBF folkene kom. Dejligt med både vandmelon, mango, gerandine og bananer. Phillip ville kun spise banan, han er ikke meget for frugt. I det hele taget tror jeg, han mest er til søde ting og ikke de sure/syrlige som Isabell.. Ikke, at han ved hvad slik og søde kiks er. Isabell fik nogen i går, pakket i en lille knitrende pakke, men det fangede slet ikke hans opmærksomhed. Når folk på stranden prøver at sælge slik via børnene, når det ikke har lykkes på os!, virker han total uinteresseret, som om han ikke ved, hvad det er....

Da vi havde fået eftermiddagskaffe, lavede Isabell en butik. Hun har de sidste dage fremstillet en masse små mønter i  forskellige farver,  og møjsommeligt klippet ud. Ligeledes har hun tegnet mobiltelefoner i forskellige farver og klippet, og nu skulle de sælges. Det var ikke let at komme til at lege uden Phillips indblanding. Og så blev legen jo hele tiden udvidet, så der gik, som sædvanligt, lang tid før legen kunne komme i gang. Men så hyggeligt at følge med i hendes leg og fantasi.

Vi havde kun lige fået Phillip puttet i klapvognen og pakket håndklæder og strandting og var på vej ud af døren, da det bankede på denne. Udenfor stod vores udlejer med et lille bord og en lille stol, ala dem vi bruger på terrassen til børnene. Hun så så glad og smilende ud, og sagde babychair... Ja, det var måske ikke lige det, vi havde tænkt som stol til Phillip, men han blev så glad...

Nå på stranden kom vi, mens Carsten gik op i byen til supermarkedet for at handle ind til aftenens tun salat. Isabell og Phillip hyggede sig vældigt med at skovle sand og hente vand i deres små spande. Men, hvor Phillip sidste gang glad gik ud i vandet, var han denne gang meget forsigtig og småklynkende. Igen i dag kom der mange sælgende, som vi prøvede høfligt at sende væk, men til sidst blev de lidt for meget, og vi sagde bare "no gracias" og kiggede ikke engang på dem. Dog kom der en mand og ville sælge ture til Santa Marta. Han kunne lidt engelsk og spurgte, om det var min søn. Det kunne jeg jo kun bekræfte, at det var min søn og datter, og at vi kom fra Danmark og børnene fra Colombia. Det fortalte han videre til nogle andre sælgende, der smilede og sagde en masse. En af dem spurgte Phillip, om Isabell var hans søster, og det sagde han ja til, og rakte hænderne op mod mig, og da jeg sagde "mama" puttede han sig ind til mig.... Sjovt at se, at han forstod, hvad de sagde til ham, men stadigvæk søgte mig. Isabell syntes knap det var så sjovt, for hun forstod jo ikke, hvad de sagde...

Da det var ved at blive mørkt gik vi op i lejligheden, og lavede tun salat, og Isabell og mormor tog lige en svømmetur i swimmingpoolen. Til aften spiste begge børn ved det lille bord, Isabell dog siddende på knæ, men vi har set disse stole i Carrefour, så vi har lovet hende en næste gang. Åhhh ja, om aften kan jeg vist ikke berette ret meget, men det var dejligt at sove.....

 

 

 

Er jeg bare sej...

Prøv om du kan fange mig, Phillip...

Her sidder vi jo flot og spiser...

Isabell's hår bliver flettet. Det har det ikke godt med alt det baden i hav og klorvand. Men det har Isabell.... og hun er endnu ikke klar til at lade andre flette det.

Mandag d. 9. november 2009 -

Dagen startede igen tidligt for os alle. Allerede kl. 6 vågnede først Isabell og kort efter Phillip. Det er tidligt for os, der normalt tidligst vågner kl. 7.30 når vi ikke skal op og på arbejde. Vi lå i næsten 1½ time og hyggede og legede i sengen inden vi stod op og lavede morgenmad. Der blev både leget med biler, franskbrød og Isabell og jeg kæmpede med hendes nye Bakugan kugler. Der var også diverse slås- og kildekampe. Men at det er en rigtig dreng vi har fået, kom blandt andet også til udtryk, da han brugte Carstens lår som boksepude. Der blev virkelig lagt kræfter og lyde i det hver gang han slog og med hurtige bokse bevægelser i både hænder og fødder...

Phillip begynder heldigvis også at vise os mere og mere når han bliver ked af det eller utilfreds. F.eks. da han ikke måtte få mere kiks i formiddags, blev han så sur og gal at han råbte op og trampede i gulvet, eller her til eftermiddag, hvor han ikke måtte taste på computeren, smed han sig ned over sofaen og græd så tårerne trillende ned af kinderne.

Han vil også helst have os alle samlet, så han kan se os. Da jeg havde brug for at komme på badeværelset for mig selv her til morgen, gik han rundt i stuen og kaldte meget højt på "mama" , og da Isabell og Carsten til eftermiddag gik til Mc Donalds efter is, var han også ked af det og let klynkende indtil de var tilbage. Han går hen til døren og siger "Papa" og noget der lyder som "mana" eller "Anna" om Isabell. Om mormor siger han mormor eller også "mana"/"Anna". Til gengæld bliver han utrolig glad og ivrig, når man så kommer ind af døren. En virkelig dejlig velkomst.

I dag har vi bare gået en tur langs stranden her på Bocagrande. Vi kom forbi det ene hotel efter det andet og diverse små kiosker/strandbarer, der prøver at lokke os ind til noget at drikke eller spise. De ser dog ikke alle lige hygiejniske ud, og bestemt ikke et sted vi har lyst til at købe noget, selvom Isabell synes de er søde og har nogle spændende slikkepinde....

Vi kom også forbi Hotel Hilton, der hvor alle kandidaterne til "miss Colombia" , hvis nok bor igen i år, men vi så dog ikke nogen.... Vi endte nede ved "vores" supermarked, og fik købt ind til både aftensmaden og frugt, kage og drikkevare til i morgen, hvor folkene fra ICBF kommer sammen med vores tolk, Maria, til et interview med forsvareren for mindreårige. I alt 5 mand plus os kommer her i vores lille lejlighed. I følge Maria, gør man det sådan her ude, fordi man gerne vil se, hvordan børnene har det sammen med deres nye familie i de "trygge" omgivelser. Igen en dejlig tanke fra ICBF's side, at man ikke skal ind på det kontor, som har så mange dårlige minder fra overdragelsen for børnene. Men da Carsten efter aftensmaden gik ned i receptionen for at ringe til vores tolk, Maria, kunne hun fortælle at planerne var ændret, men at hun ikke kendte den nye dato.... Vi kan kun sige typisk colombiansk og at her er jo dejligt.....

Søskende jalousien er gået meget bedre i dag. Kun da vi skulle ud at gå en tur, og klapvognen nærmest så ud til at bukke under for deres vægt, blev hun meget sur og ked af det, fordi hun skulle gå og Phillip ikke... Men som flere af jer skriver til os, så er denne nok kommet for at blive. Nogen dage bedre end andre, så vi arbejder vist alle på sagen...

Og ja det meste af tiden kalder vi ham nu kun Phillip. Han reagere ca. 80-90% af gangene på Phillip og ellers  bruger vi Phillip Marco, som vi har kaldt ham de første dage. Isabell har dog stort set kun kaldt ham Phillip fra dag ét.

Dagens vejr har været 31 grader kl. 13, let skyet - ja helt fantastisk i november måned !!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi finder muslingeskaller på stranden.

Lækker ble mås....

Søskende....

Masser af skyskraber på Bocagrande.

 

Søndag d. 8. november 2009 - Isabell dag

I dag er det præcis 4 år siden, vi i Cali fik den smukkeste, sødeste, kærligste og mest fantastiske lille pige i vores arme for første gang. Den lille skræmte pige, der med sine store bange brune øjne kiggede på os to lyse og mærkeligt snakkende og lugtende mennesker for første gang, er nu en glad, tryg, sjov, kærlig og dygtig pige. Tænk at sidde tilbage i Colombia igen 4 år efter, og nu fejre denne dag, samtidig med vi har fået en ligeså smuk, sød, kærlig og fantastisk lillebror. Ja faktisk føler vi os som de lykkeligste og heldigste mennesker i hele verden...

Vi startede morgen med en lille gave til Isabell fra os og en til hver af børnene fra mormor. Straks skulle Plet i klædes sit længe ønskede fodboldtøj og fodboldsko. Til sættet hørte også en lille hvid og sort fodbold, og den har givet anledning til mange diskussioner og uvenskab vores to børn i mellem i dag. Phillip føler nemlig også helt klart, at det er hans, og Isabell har flere gange ladet ham lege med den, men når hun så vil have den, f.eks. mens han leger med den, ja så bliver han altså også sur. Det har ikke været nemt hver gang, for f.eks. har hun også bare taget den, for så blot at ligge den op på en hylde uden han kan nå den, men helt klart kan se den.... Så der drilles begge veje.....

Ellers er dagen gået noget nemmere i dag, i forhold til søskende jalousi. I formiddags pakkede vi håndklæderne sammen, tog badetøjet på og gik blot over vejen, så var vi ved den dejligste strand. Straks kom der nogle og ville leje stole og overdæk ud, og selvfølgelig sagde vi straks ja. Inden vi havde nået at sætte os tilrette, kom de første sælgere og tilbød legetøj til børnene. En spand og skovl til hver. Men det var der mange andre, der opdagede, så den næste ½ time, kom den ene sælgere efter den anden. Alt blev forsøgt solgt. Lige fra massage, hårfletning, legetøj, tøj, solbriller og smykker til drikkevarer, is, kaffe og sågar rejecocktail, der blev lavet mens man kiggede på. Hvis man forestiller sig stranden på Lidoen gange 10, så skal det nok passe meget godt. Freddy, chaufføren i Bogota, havde godt nok sagt, at vi skulle lave et skilt med ordene "no gracias" og tage med derned, men det syntes vi indtil i dag, virkede lidt for uhøfligt...

Både Isabell og Phillip nød at lege i sandet og at bade i det caribiske hav. Det var tydeligt, at det havde han prøvet før, for han gik glad ud i vandet med raske skridt. Der var mange bølger og heller ikke dem var han spor mange for. Vandet er meget varmt, tror aldrig jeg har badet i så varmt havvand før, og der var en hel del bølger. Efter noget tid, kom han tilbage til Carsten indeni "teltet" og jeg kunne fortsætte med at lege med Isabell. I mens havde Phillip flere gange råbt højt på "mama" - dejligt.

Der var så dejligt nede på stranden, og da vi først havde fået viftet de fleste strandsælger lidt væk, nød vi det alle rigtig meget. Mormor gik op og smurte noget frokost og kom ned på stranden med det. Ind til i dag, har vi ikke kunnet få Phillip til at bide af f.eks. brød eller en kiks. Alt har skullet skærer/brækkes ud i små stykker, men i dag nede på stranden tog han først en bid af en kiks og senere spiste han 3 skiver brød med pålæg og ost. Ja faktisk har vi svært ved at forstå, at han ikke er større, for han har en fantastisk appetit!

Efter frokosten gik vi alle tilbage til lejligheden, og mens Phillip tog en middagslur spillede Isabell spil med mormor og tegnede og klippede med mig. Efter næsten 2 timers middagslur, (og plejemoren sagde han kun sov 20-30 minutter), vækkede vi Phillip og fik eftermiddagskaffe/frugt. Herefter gik mormor og Isabell i poolen, Carsten gjorde rent og jeg og Phillip gik i supermarkedet med den nye klapvogn. Dog er det ikke alle steder lige nemt at komme op og ned af kantsten med en klapvogn og masser af varer, og den er heller ikke ubetinget god, for det er svært at holde en kontakt med Phillip. Han falder nærmest ind i sig selv, og kun ved at røre ved ham, kan man få hans opmærksomhed igen. Men her er også meget støj, både fra biler, aircondition, samt musik og snak i gaderne. Glæder mig allerede nu til at komme hjem i vores eget hus, hvor der virkelig er musestille i forhold til her. Men det er også hyggeligt med alt den "leben"....

Da der er Isabell-dag, havde Isabell fået lov til at bestemme menuen, der skulle bestå af både ris og kartofler, sovs , og gulerødder og tomater. Vi fik den modificeret til også at indeholde hakkebøffer, så vi fik noget at lave sovs af... Også denne danske husmandskost kan Phillip lide. Han spiste godt af både bøf og kartofler, men var ikke så glad for sovsen.

Synes heller ikke I skal snydes for hjemmesiden til vores lejlighedshotel her i Cartagena. Det hedder Palmetto og er en af de bygninger, man nemt kan genkende når man kører her ud til Bocagrande. Det er nemlig et af de højeste og er malet med en rød stribe for hver 5. etage. Se selv på www.palmettocartagena.com

Det ligger lige bagved den store indkøbsgade her ude på Bocagrande, som er den tange, hvor de fleste store hoteller ligger på, netop på grund af den fine sandstrand. Her er masser af små butikker, restauranter både lokale og de store kendte som Mc Donalds, creps and wafles, Jenos pizza og El coral samt diverse små og store supermarkeder, ligesom her er masser af banker og kasinoer. Derfor er størstedelen af dem der færdes herude også turister fra hele Colombia og amerikaner. I disse dage er her også ekstra mange turister, da der dels er novemberfest, som er en 4 dages fest til fejring af uafhængigheden fra Spanien og for af fejre glæden ved at være til og fordi Miss Colombia konkurrencen lige nu finder sted her i Cartagena.

 

 

 

 

 

Isabell får fodboldtøj til Plet i Isabell-dags gave.

Det er bare så sjovt at grave i sandet.

Isabell og mormor spiller spil.

Isabell hjælper med at give  Phillip en ny ble på.

 

 

 

 

 

 

Lørdag d. 7. november 2009 - Søskende jalousi

I dag har været store indkøbsdag, men også store søskende jalousi dag.... Det har været en rigtig svær dag for Isabell i dag. Hun har været skiftevis sur og ked af det siden morgenstunden. Det startede ellers rigtig hyggelig og sødt. Jeg vågnede kort før kl. 6 og efter ganske kort tid vågnede Phillip Marco og kom op i sengen til os. Vi nussede lidt og efter lidt tid, vågnede Isabell og satte sig op i sengen og for hen mod Phillip Marcos seng. Men han var der jo ikke, så hun råbte nærmest, hvor er Phillip.... Vi kunne dog berolige hende med, at han jo sad lige ved siden af hende....

Men det har været de små ting, der har ødelagt Isabells dag i perioder. Hvem der får først, hvem der skal bæres, hvorfor Phillip Marco sidder hos mig og ikke Carsten eller omvendt. Det er så synd for hende, for det er jo også tydeligt, at hun er MEGET glad for sin lillebror, men omvendt tager han jo også noget fra hende. Vi prøver virkelig at være tålmodige og mormor er guld værd, men ind imellem er det også meget hårdt for os.... I dag har det i hvert fald været Isabell, der har gjort det svært at være forældre til to ....

Vi har været i et stort shopping center AC - Artor Calle i dag for at få købt klapvogn, badekar og ekstra håndklæder til os alle. Frokosten blev spist på Mc Donalds, hvilket både Isabell og Phillip Marco nød. Det var tydeligt, at Phillip Marco havde fået pomfrits før. Han kørte den ene pomfrits ind efter den anden. Han er en meget langsom spiser, men i dag på Mc Donalds var det da helt galt. Han hyggede sig sådan og spiste og spiste, næsten en hel pakke pomfrits fra en Happy Meal røg der ind.

Det er ingen problem hernede at tage en hvilken som helst taxi, og vores guide Maria, har fortalt os, hvad vi skal regne med at betale for taxi til forskellige steder her i Cartagena. Det er også en god måde at se forskellige steder af byen, for alle chauffører køre forskellige veje. I dag kom vi i hvert fald ind i meget lokale områder. Nede ved den gamle bydel  i eftermiddags var en masse mennesker ved at stille op til en form for karneval. De var klædt i flotte farvestrålende dragter og der lød en skøn salsa/calypso musik.

Eftermiddagen blev bl.a. brugt på en tur i  poolen. Først ville Isabell bare derned med Carsten og mig, og mormor skulle passe Phillip Marco i lobbyen med udsigt til os og poolen. Men da vi skulle til af sted, ville hun nu alligevel have både Phillip Marco og mormor med. Det var Isabell, der hjalp ham i badebukserne, og da jeg ville give ham badevingerne på, så det virkelig ud som om, at det havde han prøvet før. Han var da også helt vild med at bade og plaske i vandet. Men da poolen ligger i skyggen om eftermiddagen var det ret køligt, så efter kort tid klaprede hans tænder og Carsten tog ham med op. Det blev han meget sur over, og for første gang oplevede vi virkelig, at han kan græde højt og fægte med armene. Carsten tog badebleen og badebukserne af ham nede ved poolen, og pakkede håndklædet om ham og tog elevatoren op til lejligheden. Men pludselig blev der meget varmt på hans mave og Phillip Marco havde vist tisset.... Så er det også prøvet !!

 

 

 

 

 

 

 

ummhh... pomfrits...

Dejligt med to vandhunde i familien.

Badenymfen og strandløven

 

Fredag d. 6. november 2009 -

Efter en dejlig nat, hvor vi alle har sovet, vågnede jeg kl. 6.20 ved, at en lille sød mand, sad og kiggede på mig fra sin seng. Da han opdagede, at jeg var vågen, kom der et lille skævt smil frem. Hurtigt vågnede både Isabell og Carsten og vi hyggede os lidt sammen i sengen. Carsten måtte dog straks ud af sengen for at sætte batterierne i den lille bil, som Phillip Marco fik i går. Bare man skubber lidt til sengen, giver den lyd fra sig, og da han ville have den med sig i seng i går, måtte batterierne altså ud, men også straks i igen her til morgen.

Efter morgenmad, hvor det stort set ikke lykkes at få andet end lidt vand og et par mundfulde brød i ham, gik vi alle i bad. Herefter skulle vi en tur i banken, da vores udlejer ville komme kl. 12 for at få pengene for denne måned. Vi puttede Phillip Marco i Mei Tai'en og gik mod byen. Inden der var gået 10 min. sov han fast på min mave. Vi startede i Bancolombia, hvor vi brugte de første 30. min på at stå i kø, hvorefter de sagde, at der ikke var dækning på kortene. Det var de samme problemer, vi havde sidste gang, så vi var forberedte på det, denne gang også, selvom vi ved, at der er penge på kortene. Altså måtte vi i gang i hæveautomaterne. Efter flere automater fik vi skrabet de 6.000.000 pesos sammen som lejligheden koster for en måned.... Også i dag oplevede vi en utrolig hjælpsomhed fra lokalbefolkningen. En mand tilbød at følge os ned til et supermarked to blokken længere nede af gaden, hvor der også var en hæveautomat. Men vi vækker vist også opsigt, når vi to meget lyse danskere kommer gående med to smukke brune børn, i hver fald får vi mange små smil og kommentarer... Efter næsten 2 timer i Mei Tai'en var pengene i hus og Phillip Marco vågnede. Vi sluttede at hos Mc D, hvor vi fik lidt at drikke og børnene legede i legelandet. Men Carsten måtte skynde sig hjem til lejligheden, da klokken næsten var 12, så jeg og børnene kom haltende hjem ad lidt senere.

Vi spiste frokost, hvor Phillip spiste lidt banan og brød med pølse, var der var stadigvæk ingen spor af vores udlejer, og da mormor havde lovet Isabell en tur i swimmingpoolen uden os og Phillip, gik de derned og vi andre gik ud i lobbyen og læste alle de dejlige mails og beskeder, I har sendt til os. Det er så dejligt og fantastisk at vide, at så mange sad med hjemme og fulgte vores store dag i går. Vi værdsætter værd en mail og besked meget højt, men i hvert fald de første dage, når vi ikke at svare jer. Vi nyder tiden med vores to skønne børn og mormor, og når aften falder på skrives der dagbog og slappes af. Vi har ikke trådløst netværk i lejligheden, men i lobbyen, der ligger ved swimmingpoolen.

Pludselig var Morfar og Mai-britt på Skype, så vi fik snakket sammen og vist Phillip Marco frem. Lidt efter var det Charlotte og senere moster og Thomas, der kom på Skype og Phillip Marco fik rigtig vinket og grinet til dem også. Mormor og Isabell var en tur på stranden for at mærke vandet og mormor fik en gang massage i nakken af en strandsælger, men Carsten fik dem vinket op, så også de kunne snakke med Moster og Thomas. Rigtig hyggeligt at snakke sammen på denne måde, så føles afstanden ikke så stor.

Herefter tog mormor og jeg i supermarkedet for at handle ind til aftensmaden, mens Carsten blev hjemme og passede børn. Nu sover Phillip sin seng og Isabell holder fredags Disney hygge på sofaen med mormor og Carsten.

Det har været en fantastisk dag, den første rigtige dag med vores skønne nye søn. Han er så glad det meste af tiden, men kan dog også blive sur og bestemt på Isabell. Ind imellem får hun pegefingeren formanende og der kommer en masse ord og lyde som vi ikke forstår, men dog fornemmer meningen af. Eller han kommer og siger noget bestemt til os og peger hen mod Isabell. Han siger "par" (far) og hej og noget der lyder som farvel når han vinker. På nogle punkter virker han som en dreng på 2½ år, men på mange andre punkter kun som en dreng på ca. 1½ år. Hans måde at spise på og styre skeen virker ret babyagtigt, ligesom hans finmotorik ikke er alderssvarende. Men han er bare så dejlig. Kun to gange har vi set og hørt ham græde, men mon ikke reaktionen kommer en af dagene, det håber vi. I hvert fald kunne vi se de store bange øjne fra billedet i dag, da vi gik ud for at hæve penge, men også se, hvordan de lyste op, da vi var tilbage i lejligheden. Han vil gerne vide, hvor vi alle er hele tiden, så da Carsten var i bad i morges, måtte vi åbne døren tre gange, så han kunne se han stadigvæk var der.

Isabell er også så glad for ham og vil gerne nusse og bære rundt på ham hele tiden. Det meste af tiden er det også i orden med ham og tydeligt at han ser op til hende allerede. Men ind i mellem føler vi også, at han er lidt for meget for hende. F.eks. ville hun bæres da vi gik ned i byen i dag, ligesom hun ville have sin frokost skåret ud i små hapser, ligesom Phillip. Men vi prøver at tage det stille og roligt og give hende al den opmærksomhed, som hun har brug for, og her er det også bare super rart, at mormor er med, der kan lave ting med Isabell alene.

Her til aften har vi fået varmt vand, så hvor bliver det bare dejligt at få en varmt bad i morgen. Måske højstolen til Phillip kommer i morgen og at ovnen kommer til at virke... så er ALT bare perfekt hernede.....

Stort tillykke med fødselsdagen til vores dejlige onkel Thomas og webmaster i morgen. Håber du bliver fejret godt og grundigt.

 

 

 

 

 

Her er vi alle fire på vej ud efter 6.000.000 pesos

Det var Isabell der skulle hjælpe Phillip Marco i tøjet i dag.En stolt storesøster.

Så flot ser der ud fra poolen. I baggrunden Cartagena og den gamle bydel. Louise og Phillip render rundt inden i lobbyen.

Så fik jeg knækket koden til at drikke med sugerør... kræver koncentration.

 

 

Torsdag d. 5. november 2009 - Phillip's dag

Hvis dagen i går var wauw, ja så er dagen i dag wauw, wauw, wauw, wauw, wauw, wauw....... Endelig kom dagen som det hele har drejet sig om, og som vi har ventet på i mindst 3 år.

Den startede meget tidligt for mit vedkommende, men sådan har det jo efterhånden været i gennem mange uger. Men i nat var det da helt galt. Overdragelsen blev gennemgået mange gange og på mange forskellige måder, men INTET kunne leve op til den fantastiske oplevelse, som det reelt blev. Vi hyggede os i formiddags med god tid til morgenkaffen, Play House Disney på spansk for Isabell's vedkommende og pakning af tasker og opladning af diverse batterier. Mormor gik, da de værste regnbyger var overstået, en tur i supermarkedet efter kød til aftensmaden, mens vi andre kom i bad. Da klokken var 11.30 ringede vores kontaktperson, Maria og fortalte, at ICBF ønskede at rykke overdragelsen til klokken 15 i stedet for kl. 14. Puha det gjorde ikke tiden lettere at holde ud, men også typisk colombiansk, så vi tog det ganske roligt.

Klokken 14 kom Maria og chaufføren og hentede os. På vejen kørte vi forbi et kendt konditori, for at købe en stor kage med til overdragelsen. De havde kager i alle størrelser og udformninger, og den kæmpe lagkage vi valgte kostede kun ca. 42 kr. Herefter kørte vi videre ud mod ICBF-kontoret. Vi kørte igennem flere af de små øer, som Cartagena er bygget op omkring, og som nu hænger sammen vi diverse broer. Meget spændende at køre fra Boca Grande, hvor vi bor, der er en halvø med det ene store hotelkompleks efter det andet, til gader med gamle huse fra kolonitiden. Jo længere vi kørte jo mere fattigt og trist blev det at se på. Små  huse, i et eller to plan, gråt og støvet og med mange mange folk, der stod på gaden og hang ud eller arbejde direkte på gaden med f.eks. at lave en trædør eller en frisør, der kun havde en blikplade som tag.

ICBF kontoret var også meget slidt. Meget mere slidt end det ICBF kontor vi kendte fra Cali. Men nogle utrolig glade og hjertevarme mennesker. Vi blev vist ind på et stort kontorområde, med papkasser med sagsakter fra gulv til loft. Der var pyntet op med dug på bordet, konfetti og et stort skilt med ordene velkommen mor og far flankeret af Peter Plys og masser af blå balloner. Vi blev bedt om at sætte os ved et bord, men pludselig går det op for os at det ikke er advokaten eller lederen af ICBF kontoret vi venter på, men simpelthen Phillip Marco. Så går det ellers stærkt med at finde kamera og videokamera frem. Samtidig bliver vi spurgt, om vi vil møde Phillip Marcos plejemor, hvilket vi utrolig gerne vil.

Kort efter kommer en ansat bærende ind på Phillip Marco og går direkte over mod os. Først snakker vi lidt til ham, mens han sidder på den ansattes arm og han får sin bamse fra mormor. Men så finder Isabell den lille Lynet McQueen bil frem, og han hopper ned på gulvet for at lege med den. Han løber rundt efter den og Carsten viser ham, hvordan han får den til at sige forskellige lyde, hvilket han hurtig lære at gøre efter. Så finder Isabell resten af legetøjet i rygsækken som han kigger på. Samtidig kan vi rykke tættere og tættere på ham, og sidde og begynde at røre ved ham og dufte til ham. Vi får det ene store smil og grin efter det andet og må både røre og kysse ham. Alt i mens er der mindst 10 andre på kontoret, som kigger på os og som taler til ham og os. Men det er slet ikke forstyrrende og alle er så søde, varme og hjertelige.

I det ene hjørne står Phillip Marcos plejemor og ser på os. Ind i mellem løber han hen til hende, for at vise det legetøj, han har fået. Hun aer ham lidt og sender ham så tilbage til "Mama" og "Papa". Det er tydeligt, at han har set os før og kan genkende os, ud fra det album, som vi sendte til ham. Både mormor og vores kontaktperson agere fotografer, men heller ikke dette mærker vi. På et tidspunkt kommer Maria med et album som Phillip Marcos plejemor har lavet til ham, med billeder og ord om hans tid hos hende. Jeg bliver meget rørt og hun fortsætter med at hive diverse minder op af tasken til os og Phillip, ja sågar en hel rygsæk fuld af hans tøj og sko. Meget af det ret nyt. Hun får et stort knus og det er tydeligt, at hun også bliver rørt af, at jeg bliver så glad. Vi får også overrakt hende vores gave og den brev vi har skrevet på spansk, som hun bliver meget glad for.

Herefter bliver vi alle ført ind i et tilstødende lokal, hvor vi hilser på vores advokat og forsvareren for mindreårige. Hun gennemgår sagsgangen og de papirer som vi underskriver med mindst 10 personer i lokalet inkl. vores to dejlige unger, der hujer og pjatter med hinanden på vores skød. Der er en utrolig god og behagelig stemning, og hvis børnene griner lidt ekstra højt, ja så holder alle en pause og griner med. Phillip Marco sidder på midt skød og putter sig ind til mig, samtidig med han leger med Isabell. Herefter går alle tilbage i lokalet ved siden af, og der skæres kage ud og serveres kaffe og sodavand til.

En helt igennem fantastisk og varm oplevelse og i skærende kontrast til overdragelsen af Isabell i Cali for fire år siden. Men det var jo også en fantastisk oplevelse, men så meget anderledes. Efter kage og kaffe lister Phillip Marcos plejemor af og kort tid efter er det os, der køre tilbage til lejligheden. Phillip Marco sidder på midt skød og efter ca. 5-10 min. sover han, lige indtil vi er hjemme.

Vel hjemme igen, går mormor og Isabell i poolen og Carsten og jeg nyder vores lille søn for os selv. Vi leger med plastik franskbrødet lige som for  fire år siden, og endnu engang vækker det lykke, når det lykkes at skære nogle skiver. Så jubler vi og han, og klapper og løfter hænderne over hovedet. Han griner og hujer. Siger en masse uforståelige lyde og enkelte ord. Telefonen er han også forbi flere gange og navnet Anna går igen flere gange (plejemoren).

Da mormor og Isabell er tilbage leger vores to smukke og skønne unger sammen, og at se dem griner og løbe efter hinanden, er så fantastisk, fedt og livsbekræftende. Isabell har klaret hele dagen SÅ flot. Hun har leget og hygget om Phillip Marco. Han er blevet løftet rundt og kysset rigtig mange gange. Og han ser tydeligvis op til hende. Når hun pjatter eller løber efter ham, hviner han i høje sky og hans øjne, som på vores første billede af ham, så skræmte ud, lyser op og viser en dreng med masser af humor og glæde. Kun engang på turen hjem fra overdragelsen, blev Isabell frygtelig ked af det og græd, og sagde hun savnede Cecilie fra børnehaven. Men mon ikke også det dækkede over noget mere !?! Vi kan i hvert fald kun bekræfte hende gang på gang i, at vi fortsat elsker hende så højt, så højt...

Mormor lavede spagetti og kødsovs til aftensmaden, og vi var blevet fortalt at Phillip Marco helst kun spiser blød kost. Han gider ikke at tygge sin mad. Men at se hans lille hoved, da han smagte både agurk, tomater og gulerødder, ja det var altså så sødt. Spagettien gled ned i store portioner, så hvis han fortsætter med at spise sådan skal han snart få hentet sin manglede højde.

Nu ligger begge børn og sover i deres senge tæt op af hinanden. Phillip Marco faldt hurtigt i søvn i mine arme, hvorefter jeg bar ham over i hans egen seng. Vi er vist alle trætte ovenpå en fantastisk og overvældende dag. Men hvor er vi bare heldige, at have fået to så smukke, glade, sjove, varme og kærlige børn.

 

Så er vi bare klar til at blive en familie på fire.

Vi er helt klar i det flot pyntede lokale.

Åh hvor er han bare sød....

Hvilket firekløver....

Far og søn skære franskbrød...

 

 

 

 

 

 

Onsdag d. 4. november 2009 - Dagen før dagen

Wauw - hvilken dag.... Vågnede tidligt i morges, og fik skrevet gårsdagens oplevelser ned. Da vi alle havde været i bad, på nær Isabell kunne vi ikke finde hende. Hun var hverken hos os eller mormor eller i lege hullet under trappen. Men ude i baggangen hos køkkenpigerne, sad Isabell og så Lazy Town sammen med køkkenpigerne. De havde spurgt, om hun var sulten, da hun kom ned, men hun ville bare sidde sammen med dem og se morgen tv. I det hele taget føler Isabell sig rigtig godt hjemme her på Las Palmas, hun løber glad rundt og kigger på tingene og smiler til køkkenpigerne.

Efter morgenmaden kom Helena forbi for at fortælle os om opholdet her i Cartagena, og om vores kontaktperson Maria, der er Helenas søn eller nevø's ?!  kone. Hun kunne blandt andet fortælle, at ICBF-lederen her i Cartagena, havde fortalt, at hun havde udvalgt netop os til Phillips forældre, da hun syntes, at han og Isabell passede så godt til hinanden. Det har også hele tiden været vores tanke, at de to skønne børn vi har fået passer fantastisk sammen, et fantastisk match.

Efter snakken med Helena gik vi over for at hæve penge til flybilletter og opholdet her på Las Palmas, samt til Helena's kontor for at fået lavet kopier af vores pas, noget vi havde glemt der hjemme, trods det står på vores lister....

Vi kunne ikke lige finde huset og gik sådan lidt rundt og kiggede på et kort, da en tilfældig forbipasserende på engelsk spurgte, om hun kunne hjælpe. Og inden vi så os om, havde hun travlt med at spørge diverse vagter, om hvor kontoret lå. Pludselig kunne vi se et dansk flag gennem et vindue på første sal, og så stod Helena i vinduet og vinkede til os. Det er bare et eksempel på den venlighed og gæstfrihed, vi oplever hernede. Vi nåede også en tur på legepladsen ved siden af Las Palmas, som dog er blevet noget mere slidt, siden vi var her for 4 år siden.

Da kl. var 12 kom Freddie og hentede os, for at kører os til lufthavnen. Han sagde med det samme, at han kunne genkende os fra sidste gang, trods det, at vi kun var i Bogota ganske få dage. I lufthavnen hjalp han os ind til check-in skranken og klarede denne for os. Da vi rejste til Bogota på en såkaldt Raptin-billet, måtte vi have 2x 23 kg med hver og 12 kg håndbagage. Ikke at vi havde dette, men vi har i hvert fald ikke skænket en tanke, at vi kun måtte have 20 kg med hver til Cartagena, så vi kom til for ca. 20 kg's overvægt. Ca.200 kr..... Flyveturen gik hurtigt. 500 km på 50 min, og så kom vi ud i den skønneste varme og fuld af palmer med store kokosnødder. En drager fandt hurtigt vores bagage og vores kontaktperson Maria spottede os. Hun er meget sød og hjertelig og fortalte os, at hun har mødt Phillip i forbindelse med hans lægetjek på sygehuset. Han er rigtig sød og har leget med hendes barn.... puha hvor vi glæder os til i morgen kl. 14, Cartagena tid....

Vi kørte langs vejen, hvor vi på den ene side havde den smukke strand og på den anden side den gamle bymur, hvor man kunne se kanonerne og masser af turister. Vi kørte ud for at se på lejligheden, så vi kunne se om det var noget for os. Og sikke et syn der mødte os. En kæmpe skyskraber på 36 etager, kun et år gammel og meget flot. På 28. etager lå så denne lejlighed med to værelser, med hvert sit badeværelse og køkken og stue ud i et. Meget flot, lyst og enkelt, men det bedste af det hele var næsten den fantastiske udsigt fra balkonen. Til den ene side den gamle bydel og til den anden side stranden og hotellerne, og udsigten blev ikke ringere, da mørket faldt på. Der var dog lidt mangler, som vi snakkede om, og som udlejeren ville sørge for. Desværre måtte Maria gå, så udlejeren ville vise os resten, men det var ikke helt let på grund af sprog vanskelighederne, men vi fandt ud af det. Vi spurgte blandt andet til supermarkedet, og hun tilbød at køre os derhen med det samme. I supermarkedet fik vi læsset en vogn helt op med vare, og en ung mand hjalp med at pakke tingene i poserne og ud af butikken. Da vi ville bestille en taxi, rystede han blot på hovedet og spurgte om hvad hotellet hed, satte Isabell i vognen og begyndte at køre hende og varerne hjem for os. Ja han kørte simpelthen med helt op i lejeligheden og pakkede alle varerne op på bordet, inden han takkede for pengene og kørte igen. Hvilken service.....

Klokken var nu efterhånden blevet 18, men Isabell var jo fra morgenstunden blevet lovet en tur i poolen, og det var vist på høje tid. Så mormor, Isabell og jeg gik til poolen, som nu var henlagt i mørke og med lyset fra Cartagena's gamle bydel i baggrunden, mens Carsten ville varme de pizzaer vi havde købt. Men da vi kom tilbage virkede ovnen ikke og der var ingen varmt vand..... Carsten og jeg gik derfor ud efter pizza hos Jenos pizza og mormor og Isabell fik pakket ud.

Desværre havde vi ikke fået password til det trådløse net, som der er i området ved poolen, så Carsten kom efter middagen tilbage uden at have været på nettet. Men pludselig kl. 20.45 banker det på døren og ind kommer vores udlejer med en stor indkøbsvogn med nyindkøbte vare. Nye gryder, glas, kaffemaskine, blender, kander plus MEGET andet. Hvilken service og selvfølgelig har hun også koden til netværket. Og i morgen vil hun sende en der kan fikse ovnen, det varme vand og de manglende toiletbrætter....

Så hvilken fantastiks spændende og sjov dag i dag, og nu er der kun en nat tilbage så får vi vores søde lille dreng Phillip.......

 

 

 

 

 

En tur i swimmingpoolen efter mørkets frembrud er ikke så ringe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d.3. november 2009

Godmorgen alle sammen hjemme i Danmark. Så er vi ved at vågne her på Las Palmas. Jeg vil lige prøve at beskrive vores foregående døgn.

Klokken 2.30 blev vi hentet at Farmor og Farfar samt Moster Helle. I to biler kørte vi mod Hamborg lufthavn med alle vores kufferter. I Hamborg fik vi hurtigt tjekket bagagen ind og fik sagt farvel til familien. Puha, det var præcis lige så svært som sidste gang, tårerne trillede ned af kinderne, da vi sagde farvel til moster. Det er lang tid at være væk fra jer derhjemme og især de to skønne niecer Mathilde og Caroline bliver svære at undvære.

I Hamborg lufthavn satte vi os og fik en kop kaffe og lidt morgenmad, og det var vist godt nok, for den morgenmad der blev serveret i flyet, var blot en crossaint, og den mætter jo ikke ret længe!! Fra sidste gang vidste vi, at det ikke var meget tid, vi havde til at nå igennem den store Paris de Gaulle lufthavn, og ydermere var flyet ca. 20 min. forsinket fra Hamborg. Så Isabell og mormor var indprentet, at vi skulle have benene på nakken og af sted. Men der var ikke ret mange mennesker, i forhold til for fire år siden. Og ved det sikkerhedstjek, der for fire år siden tog 30-40 minutter, ja da gik vi lige igennem. Så vi havde 20. min ude i gaten, inden der blev kaldt til boarding. Isabell ville side ved siden af mormor, så Carsten og jeg sad for os selv på sæderne foran dem. Isabell hyggede sig med sin nintendo, spil og film på skærmen foran hende,  samt mormor havde en lille opgavebog med og ja ellers snakkede og pjattede hun blot. De små ting jeg havde med til, hvis tiden var lang, nåede slet ikke op af tasken. Hun hyggede sig bare og hoppede lidt rundt mellem os. På et tidspunkt trængte vi alle til at sove, og Isabell og Carsten sov tre timer, mens mormor og jeg måske blundede ½ time.... Så de næsten 11 timers flyvetur gik helt uden problemer.

I Bogotas lufthavn fik vi vist pas og visum og Isabell også sit Colombianske pas, da hun jo fortsat er colombiansk statsborger indtil hun fylder 18 år. Herefter ud for at finde kufferterne, der alle heldigvis var med. Vi spejdede alle efter et skilt med Fam.Jacobsen. Men for fire år siden var det blot et stykke hvidt A4 papir, så det var selvfølgelig det vi kiggede efter igen, men nej nu var det altså et fint blåt skilt, og en kvinde der hentede os. Her stod vi med alle vores kufferter og hun så en smule skræmt ud. Hun måtte praje en bus til at køre os og alle kufferterne ud til hendes lille hvide Kia personbil. Vi tænkte vist også alle, hvordan vi dog skulle kunne være der alle sammen. Men forsædet og bagagerummet blev stoppet til med kufferter og tasker og vi fire ind på bagsædet. Dette var Isabell noget fortørnet over, samt at folk bare går over vejen uden at se sig for, og alle dem der går og sælger ting og sager midt på vejen.

En biltur i gennem Bogota midt i myldretiden med taxier, hestevogne, sælgende folk og politi, ja det er altså ikke for tøsedrenge, og sikke en lugt..... Men pludselig kunne vi genkende vejen, supermarkedet Pomona, legepladsen hvor Isabell blev så svimmel på karrusellen og Las Palmas. Ja alt ligner jo sig selv. Her er hyggeligt og som mormor sagde, her virker meget hjemligt. Vi er de eneste gæster, der kommer vist nogen på mandag. Vi har fået to store værelser her på første sal, vi det med køjesengene, ja faktisk er der syv sengepladser, men vi var kun to i nat, da Isabell sov hos mormor.

Der var aftensmad klar til os da vi kom, kylling, kartofler, ris og grøntsager, samt flødeis til dessert. Skønt!! Isabell og Carsten tog et slag bordfodbold efter maden, vi andre slængede os i sofaerne inden vi kl. 20 gik i seng alle mand.

            ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er vi vel ankommet til Hotel Las Palmas i Bogota, Colombia. Flyveturen gik over alt forventning for både os, mormor men især Isabell, der klarede det hele så flot.

Vi er dødtrætte efter 24 timers rejse, så nu vil vi i seng. Kl. er nu lokal tid 19.50 og altså 1.50 hjemme hos jer.... I morgen formiddag følger en længere beskrivelse af vores indtryk i dag..... Men det er fedt at være tilbage....og nu er der kun 1½ døgn til vi får Phillip :-)

 

 

 

 

 

 

Så er vi klar til afgang fra Hamborg lufthavn

Det er bare fedt det her.... og jeg er vist lidt skør....

Så er der kamp... de røde mod de blå.

Vores værelse på Las Palmas - hvor er mon nattøjet !?