Hjemme igen!

 

   
Torsdag den 12. juli 2007

Så må jeg vist ind i en god rytme, og prøve at få opdateret hjemmesiden lidt oftere. Det er både hyggeligt at skrive, og jeg ved jo, at der er mange, der følger med og som giver os et lille hint, når der går for længe mellem opdateringerne. Men det er også en god beskrivelse til Isabell, om hvad vi oplevede og hvordan vores hverdag er, når hun engang bliver stor nok til selv at kunne læse. Jeg printer løbende siderne ud og sætter dem ind i hendes bog, og ja hele denne hjemmeside fylder efterhånden rigtig mange sider....

I pinsen havde vi egentlig planlagt en tur i Legoland med mormor og min søster og hendes familie, men vejret lovede regn så vi aflyste allerede fredag. Derfor skulle vi bare være hjemme hele weekenden. Søndag formiddag ringede min søster om vi havde en god ide til en familieaktivitet. Jeg foreslog Legelandet i Vejle som jeg havde læst om på nettet, men aldrig selv besøgt. Hun spurgte om vi ville med, men vi afslog. Kort efter ringede hun igen for at sige at nu kørte de snart og om vi havde fortrudt, men nej vi ville blive hjemme for at slappe af og gøre rent. Men lysten var der og det krævede ikke meget overtalelse og så var vi også på vej.....

Vi havde en rigtig dejlig dag. En stor indendørs legeplads med stort klatrestativ, rutschebane, hoppepuder, glidebaner, spillemaskiner m.m. Vi knoklede op og ned i alle redskaberne både børn og voksne og fik virkelig brugt noget energi. Vi havde selv madpakker med og nød at kunne gå fra og til "vores" bord hele dagen. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi er der...

Vel hjemme igen med et træt barn der faldt i søvn på rekordtid, måtte vi i gang med rengøringen. Vi havde nemlig inviteret til pinsemorgenmad og planlægning af vores venners bryllup 2. pinsedag. Mandag morgen blev huset så invaderet af børn og voksne (i alt 22) til den årlige pinsemorgenmad, i år hos os. Dog manglede vi en familie, nemlig næste weekends brudepar. Vi fik snakket, børnene leget og der blev planlagt underholdning, gaveindkøb, scrapbog, kirkepyntning m.m. I løbet af dagen gik børn og voksne i gang med at klippe-klistre i hel stor stil. Der blev fremstillet indianerfjer, ko-øre, can-can pigers hårbånd, lavet scrapbog og lavet en MEGET lang guirlande. Hvor havde vi bare en hyggelig dag...

Weekenden efter stod så i brylluppets tegn. Isabell var med i Gråsten Slotskirke sammen med farmor til, for at se Henrik og Annette blive gift. Herefter tog hun med farmor hjem og vi tog til årets dejligste fest. Et fantastisk bryllup med en smuk brud og brudgom samt brudebørn, god stemning, skøn mad og dejligt selskab. Søndag skulle vi så hente Isabell hos farmor og farfar, men da farfar diskede op med varm kylling til frokost, ja da måtte vi sande at vi nok ikke var helt så friske som vi troede. Farmor foreslog derfor at Isabell blev hos dem endnu et par timer så vi kunne tage en middags søvn....

Weekend efter stod i fødselsdagens tegn. Vi startede dog lørdag med besøg af adoptionsmødregruppen til formiddagskaffe. Vi havde skønt vejr så vi kunne sidde på terrassen hele formiddagen. Børnene løb ud og ind af huset og legede rigtig godt sammen, mens vi voksne fik snakket en masse om adoption og børn. Dejligt at dele nogle tanker med andre, der kender til de tanker, overvejelser og  ind i mellem frustrationer som vi har, både i forholdt til adoption og børn generelt. For selvom Isabell er et helt normalt super dejligt barn, ja så er hendes livshistorie på mange måder anderledes end andre børn, der fødes ind i deres biologiske familier, og dermed vil hun altid have nogle særlige følsomme områder/hensyn, der skal tænkes på.

Søndag kom så den store dag, for det er stort at fylde 4 år! Allerede klokken 4.30 om morgenen, kom Isabell løbende ind i soveværelset og grinte "det er min fødselsdag i dag." Det var vi nu ikke helt klar til at fejre allerede på det tidspunkt, så hun hoppede op i sengen og sov et par timer mere. Men klokken 6.30 var hun altså klar til at fejre fødselsdag, så vi måtte ned efter alle pakkerne, mens Isabell lod som om, hun sov videre, så vi kunne vække hende med morgen fødselsdagssang. Hun fik en masse rigtig dejlige gaver allerede fra morgenstunden, inden vi måtte ned til det fint pyntede morgenbord, hvor både det danske og det colombianske flag samt fødselsdagstoget stod fremme. Isabell og far måtte også ud at hejse flaget inden vi kunne komme i gang med boller med nutella.... Hele formiddagen gik med at lege med alt det nye legetøj, bage kagekone og ligge lagkage sammen m.m. og sørme om ikke også vi har en post, der kommer ud med pakker om søndagen, her på Nalmadebro...

Isabell havde sendt fødselsdags invitationer ud til alle i år, så klokken 14 begynde det at strømme ind med gæster og mange pakker. Hun fik en masse fantastiske gaver fra alle og nød den opmærksomhed, som hun fik hele dagen. Ligesom sidste år havde vi igen i år et helt fantastisk vejr, strålende solskin og næsten 30 grader. Vi havde lånt en ekstra parasol, så alle kunne få lidt skygge på terrassen, men alligevel var det meget varmt. Det er jo nemt at invitere til fødselsdag, når man kan være ude hele dagen og maden kan tilberedes i Weberen inklusiv is-surprice. En skøn afslappende dag for alle både børn og voksne.

Alligevel sidder vi også med en lille smule sørgmodige tanker på en sådan dejlig dag. For når tankerne falder på Isabells biologiske mor, eller som vi siger her hjemme, colombia-mor, ja så tænker man på, hvad hun går glip af. Hvilken skøn, smuk og kærlig lille pige hun fødte en dag for 4 år siden, og som vi nu nyder HVER eneste dag. Mon ikke hun også tænker på Isabell hver dag, og især måske på denne dag? Tænker hun på om hun har det godt, om hun trives, om hun er glad og lykkelig? Hvor ville vi gerne bare én gang fortælle hende, hvor lykkelige vi er, for at have fået Isabell, og vise hende hvilken fantastisk pige hun er. Måske har hun et hårdt liv uden plads til meget glæde, hvor netop dét kunne få lidt smil frem på hendes læber eller måske har hun fået et job og/eller en ny familie, som kan give hende glæde. Vi ved det ikke og det er ikke sikkert vi nogensinde for det at vide. Det er helt op til Isabell, om hun har lyst og/eller behov for at opsøge sine rødder, når hun bliver ældre. Men i tankerne, takker vi hende mange gange for, at hun lod os blive Isabells forældre.

Om mandagen havde vi inviteret Isabells stue, Ællingestuen fra børnehaven hjem til fødselsdag. Isabell glædede sig meget og gik utålmodig rundt og hjalp med forberedelserne. Igen havde de lovet super dejligt vejr, så vi tapede en dug fast på terrassen og dækkede op på denne. Vi havde også inviteret mormor og farmor med hjem i haven. Da børnehaven kom, blev Isabell så glad og overrasket, at hun løb grinende ind i huset igen. Det var nu alligevel lidt for sjovt og overvældende. De startede med at løbe lidt rundt og se det hele an, inden de havde tid til at sætte sig ned ved "bordet". Vi havde lavet små pitabrød med skinke og grøntsagsfyld, små pølsehorn samt skåle med agurk, tomater, gulerødder og røde peber i mundrette stykker samt saftevand. Det var vist noget de kunne lide, for der blev spist rigtig godt af det hele. Kun en lille pige spurgte, hvornår de skulle have kage, hvorfor Isabell spurgte "mor, skal vi have kage?" Men nej det skulle vi ikke. De fik en is inden de gik hjem. Isabell er ikke selv den store kagespiser og vi så ingen grund til, at de skulle fyldes med sukker i form af både kage og slikposer. En lille dreng nød så meget alle grønsagerne, (han får vist ikke ret tit grøntsager derhjemme) at han næsten ikke havde tid til at lege, for han sad bare rundt om bordet og grinte og spiste af diverse små skåle. De hyggede sig alle sammen, både i haven og i stuen. Vi pustede Isabells store hoppeborg op som de på skifte, to og to, prøvede og det var en stor succes. Ingen blev uvenner, ingen råben og skrigen og ingen legetøj der gik i stykker. Det var så sjovt, dejligt og nemt at have børnehave på besøg. Tre pædagoger var med og havde både tid til at snakke og få en kop kaffe, men havde også helt styr på børnene hele tiden. Isabell nød det også, og havde ingen problemer med at lade børnene lege med hendes legetøj. Jo en dejlig dag, som vi glæder os til at holde mange flere af i fremtiden.

Om eftermiddagen kom Annette, Casper og Camilla til lidt eftermiddagskaffe og snak og selvfølgelig flere gaver til Isabell - og en til hendes mor, tak.... Men så var det også slut med at fejre Isabell for denne gang, nu var hun vist også blevet fejret godt og grundigt.

Fredag efter Isabells fødselsdag var vi til sommerfest i børnehaven. Den første gang for både os og Isabell. Desværre var vejret ikke ligefrem sommerligt, men regn og blæst. Men vi hyggede os og det gjorde børnene også. En tryllekunstner kom og underholdte børnene og lavede efterfølgende ballondyr. Forældreforeningen stod for maden - grill, salatbar, forskellige kartoffelsalater m.m. Pædagogerne i børnehaven stod for tombola og diverse små boder, hvor man for lidt småpenge kunne blive malet i ansigtet, bowle, købe hjemmelavet ting m.m. alt sammen til støtte for børnehaven og forældreforeningen. En rigtig hyggelig aften trods det våde sommervejr.

Sank Hans aftensdag havde vi endnu engang planlagt en tur i Legoland med Moster, Thomas, Caroline og Mathilde samt Mormor og Jesper. Selvom de også havde lovet regnbyger denne dag, kørte vi glade af sted mod Billund lørdag morgen. Da vi var gået igennem indgangen, begyndte det at regne lidt og folk købte i stor stil gule regnslag, som de iførte sig. Det ville vi i hvert fald ikke, så heller lidt regn eller en paraply.... men vi skulle snart blive klogere. Vi brugte lang tid på de små flyvere i duploland, ved springvandet og legepladsen. Vejret var skønt solskin og forholdsvis lunt. Børnene hyggede sig, de voksne snakkede og skiftes til at få lov til at komme med op i forlystelserne. Vi brugte lang tid på at studerede de flotte landskaber og bygninger alt bygget i små legoklodser, og Isabell og Mathilde gik ivrigt op i at finde vej rundt på kortet. Vi spiste en skøn frokost i sol og varme og begav os så ellers ned mod indianerhøvdingen. Men så gav det regn. Først tænkte vi "det stopper snart" og tog alle glade og forventningsfulde en tur i piratbådene, men vi blev våde.... og børnene blev bange inde i grotten. Og inden længe var vi alle i ført de gule regnslag og lignede alligevel druknede mus, men alligevel var humør højt hos os og alle andre. Pigerne fik en indianerfjer ved Indianerhøvdingen Langeøre og Isabell fik indianernavnet " solstråle" og Mathilde navnet "lille due". Dog skulle Isabell lige være sikker på, at hun nu også stadigvæk hed Isabell!! Kort efter stoppede regnen og vi kunne fortsætte rundt til de andre forlystelser. Selv kålormen ville pigerne op i, og heldigvis havde vi Moster og Thomas med til at tage sige af det, for hverken Carsten eller jeg, er særlig vilde med karruseller, der kører hurtigere end en gammeldags karrusel med heste..... Men det var Isabell. Hun var et stort smil hele tiden og syntes det var så sjovt.... Jo, det var en rigtig dejlig dag for os alle sammen, og vi var enige om, at vi måtte derop en gang til i løbet af sommeren.

I weekenden besøgte vi Morfar og Mai-britt på campingpladsen. Isabell hyggede sig og blev godt forkælet med både en is om eftermiddagen og efter aftensmaden. Der blev også leget længe på den store legeplads, hvor både Carsten og Jesper måtte med op i den store rutschebane, og vi fik bagt et snobrød. Eller det vi sige, det var vist moderen, der bagte snobrød som Carsten og Jesper så delte, for Isabell tænkte kun på den is, som morfar havde lovet hende.... Det var en træt, men glad pige vi kørte hjem i seng klokken 23 den aften.

I dag er hun så igen hos morfar og Mai-britt. De kunne godt tænke sig at have hende et par timer for sig selv. Jeg kørte hende der ned i formiddags, og Isabell kunne ikke få mig hurtigt nok ud af hytten, så hun kunne få morfar og Mai-britt for sig selv. Der var vist både snak om bolchekogning i fælleshuset, legepladsen og en is.... Morfar og Isabell vil så tage bussen hjem i eftermiddag, så det lyder jo til at blive en helt perfekt dag for Isabell. Mon ikke både hun og Morfar og Mai-britt er godt trætte i aften....

 

Tirsdag den 22. maj 2007

Ja, så er der igen gået lang tid siden, jeg fik opdateret hjemmesiden. Dagene går og  pludselig er der gået fire måneder. Men vi har det godt og har haft et dejligt forår. Nu oplever vi jo alting for anden gang med Isabell og det er sjovt at se, hvor meget hun husker fra sidste år, og i år er meget mere bevidst om . Men også nye traditioner kommer til.

Fastelavn er en af de traditioner, som vi valgte ikke at gøre noget ud af sidste år. Men til gengæld er det en stor ting i år. Min mor lavede altid vores fastelavnskostumer selv, og det er en tradition, som jeg har valgt at ville fører videre, selvom man kan købe mange fine kostumer til få kroner efterhånden. Jeg lånte en bog på biblioteket, hvor Isabell fik valget mellem prinsesse/fe, mariehøne eller bi kostume - det var de kostumer, som jeg synes så lettest ud at sy! Valget faldt hurtigt på bi-kostumet, så jagten gik ind på køb af materialer, og jeg måtte i gang ved symaskinen. En hyggelig proces, som tog en del aftener. Isabell var glad for kjolen og meget stolt, og ville tegnes i hovedet, præcis som pigen i bogen. I børnehaven havde de snakket meget om at skulle slå katten af tønden og være klædt ud, og det var tydeligt, at Isabell ikke helt vidste, hvad det gik ud på. De fleste andre børn har prøvet det i dagplejen, inden de starter i børnehaven, men det har Isabell jo, af gode grunde ikke prøvet. Isabell dejlige stuepædagog talte meget med Isabell om dette, og viste hende billeder fra tidligere års fastelavn, så hun viste lidt om, hvad det gik ud på. Fastelavns søndag havde forældreforeningen i børnehaven inviteret til fastelavnsfest. Da dagen kom var Isabell meget spændt, og var vild med at slå katten af tønden. Ja, faktisk ville hun helst blive ved med at slå på tønden. Det gjorde nu heller ikke noget, for de var delt op efter alder, og tønden med de mindste børn i børnehaven, var MEGET længe om at blive slået i stykker, hvor imod forældrenes vist kun nåede 3-4 slag....

Onsdag hentede mormor Isabell i børnehaven, og Mathilde i dagplejen, og tog dem med til fastelavnsfest på plejehjemmet. En tradition som har holdt ved i mange mange år. Da vi flyttede til Sønderjylland for over 20 år siden, var vi også med til fastelavnsfest på min mors arbejde. Mormor synes det var sjovt at have sine børnebørn med, og pigerne ville også gerne. Isabell blev dog meget genert og ville slet ikke tale med alle de gamle, der ellers var meget interesseret i hende. Hun var mere optaget af den store slikpose.....

I vores vinterferie var vi blandt andet en tur i Esbjerg på Fiskeri-  og Søfarts museum. Vi kom lige da sælerne udenfor skulle fodres, men dem var Isabell ikke meget for. Hun blev vist lidt bange eller overvældet. Bedre blev det ikke af den store hvalros, der ligger udstoppet midt i museet. Hun viste næsten ikke, hvordan hun skulle komme forbi den, og gik i en stor buen uden om. Derfor startede vi også i afdelingen med fiskeriets udvikling. Isabell var meget optaget af fiskerbådene, der var udstillet og som man kunne gå ind i. Vi fik sejlet mange tur frem og tilbage til Fanø. Der var også et lille fiskerhus, men den dukke der sad derinde og ordnede net, var så livagtig, at hun blev meget forskrækket, da hun stak hovedet ind af døren. Herefter fortsatte vi ind til alle fiskene, men igen var Isabell ikke vildt begejstret. Hun klamrede sig til os og ville slet ikke kigge på fiskene. Derfor fortsatte vi hurtigt op i cafeteriet for at få lidt frokost. Efter frokost skulle mor her, som sædvanlig lige på toilettet, så far og Isabell gik lidt rundt og kiggede på hvalrossen og nogle at akvarierne i forhallen. Pludselig kommer en dyrepasser og spørger Isabell, om hun vil være med til at fodre fiskene. Og ja så var frygten for fiskene ellers glemt, og hun og far fulgte med ind til akvarierne. Her fodrede Isabell fiskene med muslinger og rørte ved både dem og en rødspætte. Det var så spændende, at man godt kunne overvinde frygten. Herefter var hun også meget mere interesseret i at se de forskellige fisk igen. Sjovt for os at opleve det hele med Isabells øjne, og selvfølgelig er en stor udstoppet hvalros skræmmende, når man kun er knap en meter høj. En rigtig hyggelig dag, som også indbefattede en tur forbi de fire høje mænd, som vi har set mange gange på overfarten til Fanø, en tur i toys'r'us og cafebesøg.

I påsken startede et stort projekt herhjemme. Nemlig bygning af legehus. Forinden er gået mange uger med søgning på nettet, udregning, ændring af tegninger og indkøb af materialer. Isabell havde ikke gået længe i børnehave, da hun kom hjem og sagde, at hun gerne ville have "sådan et hus til at leg i". Og selvfølgelig skulle hun da have det ! Men faren (og moren) synes ikke, at de færdige købte var/er store nok og "gode" nok, så derfor blev det et selvtegnet og bygget legehus, som påsken skulle gå med. Godt vi ikke skal bygge et rigtig hus, for så ville vi da aldrig blive færdige, med alle de ændringer og krav vi har til bare et legehus !! Men det er også blevet rigtig godt, synes vi selv. Dog skriver vi snart pinse i kalenderen, og vi er stadigvæk ikke helt færdige.

Isabell har dog nydt, som altid, når hun kan være med til at hjælpe far. Hun slår søm i, måler op og hjælper med at holde diverse ting. Carsten er også rigtig god til at lade hende hjælpe og lader sig ikke stresse eller irriterer af, at hun løber rundt om benene på ham. Ret hurtigt er hun også i gang med sin egen leg i sandkassen, og han skal blot sige ja og nej de rigtige steder eller drikke en kop kaffe eller spise en portion risengrød i ny og næ. Hun nyder fortsat sin sandkasse og kan få mange timer til at gå med den. Så kører fantasien og munden står ikke stille på hende. Hun snakker utrolig meget med sig selv, når hun går og leger og tænker højt. "Så siger faren...." eller "nej, storebror det må du....." Ofte leger hun, at hun er faren eller storebroderen. Hun mener bestemt også, at når vi henter en lillesøster eller lillebror i Colombia (når hun bliver 6 år), så skal hun være storebror og ikke storesøster.....

Påsken bød jo mange fridage for os alle sammen. Dem nød vi som sagt herhjemme med at bygge legehus. Men vi havde da også tid til en hyggelig påskemiddag hos mormor, påskefrokost hos farmor og farfar samt påskemorgenmad her hos os, hvor også påskeharen kom forbi. Isabell og Mathilde gik meget op i, om påskeharen mon kom forbi i år igen, og havde næsten ikke tid til at spise morgenmad først. På et tidspunkt er de dog så optaget af leg på Isabells værelse, at de ikke opdager, at den faktisk kom forbi og lagde nogle æg i haven. Ud med den store kurv kom de, og sikke mange små poser, den havde gemt i haven. Den må have lært af sidste år, at der skal være mange små poser, for det er jo sjovt at gå og finde de mange poser. Sidste år var der nogle hjælper, der kunne løbe rundt og gemme de allerede fundet poser et par gange, men den gik ikke i år. Der blev holdt skarp øje med alle poserne...

Ved middagstid holdt vi rejsegilde på legehuset, og farmor og farfar kom forbi med en rejsekrans og Mathilde med en vimpel til legehuset. Der blev grillet pølser på grillen - jo man skulle tro det var et rigtig hus vi byggede og ikke "kun" et legehus....

Isabell havde sammen med mormor klippet et gækkebrev. Hun kom glad hjem en torsdag aften og sagde "må ikke sige det. Det er en hemmelighed. Klippet sådan her..." Og da posten kom næste dag, kunne hun ikke lade være med at sige "kan du ikke gætte det!?" Og det kunne vi selvfølgelig ikke, så der måtte jo falde et lille påskeæg og påskegave af !

Isabell snakker utrolig meget og fortæller mange ting. Hendes fantasi er stor og bliver ligesom større, jo bedre hun kan konstruere sine sætninger. Det er lige fra historier om en farlig tiger, der springer frem og jagter dig til, at hun er Sigurd Barret og optræder med Bjørnen Bjørn. På kusine Mathildes fødselsdag var de to piger nemlig på Sønderborghus for at se og opleve Sigurd Barret og Bjørnen Bjørn. En stor oplevelse for Isabell, som ser et lys i ham. Dog også en noget overvældende oplevelse tror jeg, for pludselig blev hun træt og synes musikken var for høj og lå i mine arme og ville sove. Sådan lå hun et par minutter inden hun igen var klar til at synge med.

Hun leger også tit tryllekunster herhjemme. Så bliver alle spisestuestolene stillet frem på række og vi skal sidde og se på, at hun lave kunstner. En formiddag ringede mormor nemlig for at spørge, om Isabell ville med i skoven med hundene. Det ville hun selvfølgelig gerne og Mathilde skulle også med. Der gik mange timer inden de kom tilbage, og jeg var begyndt at tænke på, om de mon var farede vild i skoven, for så længe kunne de da ikke gå rundt. Men de var stoppet ved den store dyrehandel i Kollund, der lige den weekend havde fødselsdag, og derfor havde hyret en lokal tryllekunster til at komme og underholde. De to piger var meget optaget af ham, og da han på et  tidspunkt manglede en hjælpende hånd og spurgte, hvem der ville hjælpe ham, rakte isabell hånden i vejret. Op kom hun og hjalp tryllekunstneren med at trække tørklæder ud af ærmerne. Ikke det mindste genert, sagde mormor. Dejligt med en pige der ikke er genert og som tror på sig selv.

I det hele taget er Isabell en meget sikker pige. Hun er ikke bange for at sige sin mening, også selvom det er til folk, hun ikke kender. De skal ikke bare tro, hun finder sig i alting. I børnehaven har hun ind i mellem nogle konflikter med de større børn, fordi hun ikke bare giver sig, hvis hun mener hun har ret. Kun i situationer, hvor hun ikke selv kan finde ud af at få sagt sin mening, giver hun op og bliver ked af det eller henter en voksen. Til gengæld er hun en meget social pige, der har en 3-4 piger hun leger mest med, men samtidig også leger med resten af gruppen. Hun er en lille skrap pige, som har sine konflikter med sin "bedste ven", der også er en lille skrap pige. Men det er vel egentlig også ret sundt at finde en, der er lige så skrap, så der er lidt modstand. Hun er blevet rigtig god til at lege med andre børn. Det kan vi mærke både herhjemme med Mathilde og Peter, men også kusine Siv, som hun ikke ser så tit eller de to piger, der bor oppe ved siden af mormor, og som hun leger med, når hun er der. De skiftes til at bestemme og styre legen og giver sig på skift. En rigtig dejlig egenskab at have at kunne fungere socialt med mange forskellige. Det er vi stolte af.....

I Kristi Himmelfarts ferien har vi nydt dagene herhjemme. Vi har sovet længe, leget, været i haven og slappet af. Isabell har cyklet rigtig meget på sin løbecykel og har været rigtig god til at holde balancen på denne. Derfor mente vi, hun var ved at være klar til at køre uden støttehjul. Desuden har vi en ny større cykel stående i kælderen, som Isabell har arvet fra Sofia, og som hun meget gerne vil cykle på. Vi tænkte dog, at det måtte være lettere at lære at cykle uden støttehjul på en cykel, hvor man kan nå jorden siddende på sadlen end på en stor cykel, og har derfor hele tiden sagt, at hun må få den ud, når hun kan cykle uden støttehjul. Fredag forsøgte vi derfor en tur i skoven, men Isabell var ikke særlig oplagt. Lørdag og søndag har cyklen ligget fremme, uden hun overhovedet har ville prøve en tur. Men søndag eftermiddag spurgte jeg hende, om vi lige skulle tage en tur på cyklen igen. Og efter maks. 10 minutter cyklede hun rundt på vejen uden støttehjul !!!

Med hensyn til vores lillesøster eller lillebror så går det stille og roligt fremad. Vi startede som nummer 63, men er nu nummer 54 på listen, da der lige er komme tre små børn på 8 måneder i forslag, 2 drenge og en pige fra Bogota. Der er selvfølgelig lange udsigter endnu, men vi tror stadigvæk på, at der også kommer et barn til os. En familie, der ikke var på venteliste har lige fået et barn i forslag. Der kom simpelthen en biologisk søskende til deres i forvejen adopterede barn fra Colombia, og derfor blev de kontaktet, for at høre om de ville adopterede dette barn. Det er vist noget alle vi med adopterede børn drømmer om, men som sker meget sjælden sker.

 

Tirsdag den 16 januar 2007

Den 1. november 2006 startede Isabell i Stjernevejens børnehave. En stor dag for hende og for os. Vi havde besøgt børnehaven flere gange inden, så allerede første dag var Isabell klar til, at jeg gik fra hende. Hun vinkede tappert fra vinduet, men jeg kunne dog se, at hun ikke var helt glad. Det var jeg heller ikke, og måtte også lige fælde et par tårer på vejen hjem. I det øjeblik var jeg klar til at sige mit ellers dejlige job op med det samme, men.... Efter 40 minutter ringede jeg for at høre, hvordan det gik. Og det gik godt. Isabell hyggede sig og da jeg kom, lige efter de havde spist madpakker, ja da var hun slet ikke klar til at komme med hjem, for da skulle de jo ud på legepladsen.... De første dag hentede jeg hende, inden hun skulle sove til middag, ugen efter lige når hun var stået op efter middagsluren, og den sidste uge var det meningen, at hun skulle prøve at have en fuld uge. Kun én dag har hun været rigtig ked af det i børnehaven og græd. Hun skulle prøve at være der til kl. 15.30, og selvom vi havde snakket om, at hun skulle sove til middag, spise frugt og lege lidt, og så kom jeg og hentede hende, så var det svært at se, at mange af de andre børn blev hentet og ikke hende. Den dag snakkede vi meget om, at vi altid kommer og henter hende, hver dag. Det er blevet en helt lille "mantra" for hende, at sige og få bekræftet "mor og far kommer altid og henter mig". 

Den 8. november fejrede vi sammen med Isabell vores første Isabell-dag. Da var det præcis et år siden, vi i Colombia blev forenet. En meget særlig dag, især for os to. Det vakte mange minder og følelser. Der gik mange tanker tilbage til de første dage, vi havde sammen i Colombia, men det var også en dag, hvor tankerne gik tilbage til den unge pige, vi skylder alt. Hende der gav os muligheden for at opleve at blive mor og far. Hende der fødte skønne, smukke, dejlige Isabell - vores datter. Også plejefamilien, som har passet så godt på Isabell, indtil vi fik hende og som må føle et stort savn, tænkte vi på. Vi fejrede dagen med fælles morgenmad, meget tidligt, med begge flag på bordet og et par gaver til Isabell. Da Isabell lå sødt i sin seng og sov om aftenen tændte vi for videoen, og så for første gang, den video som vores vært i Cali, Arljendro, optog under overdragelsen. En meget stærk og varm oplevelse.

Weekenden inden jeg startede på arbejde igen, var vi på besøg hos morfar og Mai-britt i Jægerspris. Isabell følte sig hurtigt hjemme hos morfar og legede blandt andet meget med morfars gamle biler. Christoffer(6 år) og Mathilde var der også, med deres forældre, så de tre børn legede bare så godt sammen. Ind i mellem tror jeg nu nok, at Christoffer var lidt træt af de to små tøser, men han var så sød og god ved dem. Det var nogle trætte piger, der kom i seng ud på aftenen og Isabell sov lige til klokken 8. Søndag formiddag sagde vi farvel for denne gang, og fortsatte ind mod København, for at komme i Tivoli. Her havde vi nogle hyggelige timer, hvor vi så på nisser og julemænd, julelys og julepynt. Det er flere år siden, vi har været i Tivoli ved juletid, så der er virkelig sket en masse, og det er blevet meget større. Der var også mange forlystelser, der var åbne og som vi selvfølgelig måtte prøve. Især den store karrusel var et stort hit  og blev prøvet mange gange...

Mandag morgen var det tilbage på arbejde for os alle sammen. Tidligt op, madpakkerne smøres, taskerne pakkes og ud af døren alle mand. Det var dejligt at komme på arbejde og mærke den gode ånd, som vi har på afdelingen, men det var også en hård dag, da vi desværre skulle sige det sidste farvel til vores dejlige, gode ven Morten. En meget smuk begravelse, men også frygtelig trist, hårdt og uforståeligt.

Ellers er det dejligt at være tilbage på arbejde. De første dage, synes jeg det var meget hårdt og jeg skulle tænke meget over, hvordan og hvad jeg gjorde. Men som dagene gik, ja så faldt jeg bare ind i arbejdsrytmen igen. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg ikke var så vant til at arbejde i så højt et tempo! Selvom man skal tænke hurtigt og reagere hurtigt ind i mellem med Isabell, ja så er alt jo foregået i et ganske roligt tempo herhjemme, og det kan man ikke sige det gøre ude på afdelingen.

Det er jo anden jul for os med Isabell og en julemåned, hvor hun er meget mere bevidst om, hvad og hvordan tingene sker end sidste år. Vi har haft en sød drillenisse boende på loftet hele decembermåned. Han har flyttet rundt på møblerne, avispapir i skoene, farvet mælken lyserød osv., men han har også hængt en lille pakke på julekalenderen hver morgen. Det har været så hyggeligt for os at se Isabells begejstring, for alt det, der er sket.

Vi var med på Gråsten Slot for at vække julemanden sammen med mange andre børn. Julemanden sagde goddag til rigtig mange børn på slottet, men desværre ikke Isabell. Vi lovede hende dog, at hun nok skulle hilse på ham nede i byen, så vi fulgte efter ham. Først skulle vores nye torv og gågade(!?!) dog indvies af borgmesteren. Mens han står og holder en tale, ser Isabell julemanden komme gående, og inden vi ser os om, er hun stukket af og er gået hen og banker ham på bagdelen med sin lille hånd. Julemanden sætter sig fint ned og spørger, hvad hun hedder og hvad hun ønsker sig til jul. "En  motorcykel" siger Isabell og så var hun tilfreds, for hun har talt med julemanden. Jo den julemand han har en stor plads....

Isabell har lært mange julesange i år, både i børnehaven og herhjemme. Isabell elsker stadigvæk at synge, så vi synger rigtig meget. Derfor kunne hun også rigtig mange af både julesangene og julesalmerne i år. Især et barn er født i Betlehem og på loftet sidder nissen var blandt favoritterne.

Juleaften fejrede vi med mormor, Jesper, Moster, Thomas, Mathilde og Caroline. Vi startede med kaffe og småkager om eftermiddagen. Isabell og Mathilde legede godt hele eftermiddagen både i stuen, men også på Isabell's værelse. Julemiddagen bestod af kalkun tilberedt på Webergrillen og diverse tilbehør og så selvfølgelig ris a'lamande med tre mandler til dessert. En dejlig og rolig julemiddag blev nydt, og børnene nød helt klart den gode stemning ligeså meget som vi gjorde. Herefter tog mormor begge piger med op på Isabell's værelse og vi andre fik lagt gaverne under træet og tændt de levende lys på juletræet. Helt som i mine søskendes og min barndom, kaldte vi så børnene ned i stuen, hvor juletræet stod smukt pyntet med levende lys og masser af pakker. Vi synes det var så hyggeligt, men det synes pigerne ikke. De satte begge to i et stort vræl !!! Det blev lige lidt for meget.

Vi fik dem dog hurtigt trøstet og de blev meget overvældet af alle de mange gaver, der lå under og ved siden af træet. Vi sange en del sange, men ikke så mange som vi ellers plejer i familien, for det var tålmodigheden ikke til. Det var heller ikke meget Isabell sang med på sangene rundt om træet, det var det vist for overvældende til. Men da vi kom til "nu er det jul igen..." ja da kiggede de begge noget overrasket, for de voksne blev helt skøre sådan som de løb rundt i hele huset, endda op af trappen til 1. sal gik det med pigerne på deres fars arme, og Caroline på onkel Jespers... Herefter var det tid til at få lukket pakkerne op, og det blev hurtigt et vældigt lettere kaotisk cirkus. Mange pakker, store forventninger hos både børn og voksne, trætte og overgearede børn i en stor sammensmeltning. Men det var en rigtig hyggelig aften og Isabell fik mange gode gaver. På et tidspunkt var vi begge ude i køkkenet for at finde lidt drikkevarer og konfekt frem. Isabell pakkede en gave op, nemlig en V-smile (fjernsynsspil) og kom slæbende ud af stuen med den store kasse, samtidig med hun råbte "mor, sådan en som jeg har ønsket mig." Jo der var glæde i de små øjne af alle de mange pakker. Mormor skulle desværre i nattevagt, så hun kørte lidt i elleve og vi andre holdte ud til omkring midnat, så var børnene også meget trætte.

Første juledag sov vi alle længe. I nattens løb var Carsten blevet rigtig utilpas med feber og forkølelse, så han lå stille på sofaen og så på, at Isabell og jeg legede med alle de nye julegaver. På et tidspunkt gik vi op på loftet, for at se om nissen nu også var rejst til Nordpolen, som far havde sagt. Og tænkt deroppe stod endnu en julegave fra nissen, som han havde glemt at få ned under juletræet!! Om eftermiddagen var vi til julefrokost hos mormor og Jesper med Olde, Moster, Thomas, Mathilde, Caroline og Søren, Birgit, Signe og Rasmus. En hyggelig eftermiddag, hvor vi blandt andet spillede billedlotteri alle sammen. I år gik både Isabell og Mathilde meget op i spille og råbte højt "den har jeg", når deres brikker blev råbt op. Da Isabell endelig havde pladen fuld og skulle råbe "bingo", blev hun helt genert og ville slet ikke ! Hun skulle lige tage mod til sig og så lød det højt "BINGO".

Anden juledag sov vi igen længe, og heldigvis havde Carsten det noget bedre. Vi hyggede os med morgenmaden og legede igen med alt det nye spændende legetøj. Ved middagstid kørte vi til Felsted for at ønske god jul hos Oldefar og Oldemor og for at give dem vores gaver. Her fik Isabell også sin julegave, nemlig den motorcykel, som hun sådan, havde ønsket sig. Herefter fortsatte vi ned til farmor og farfar til julefrokost. Carsten fik samlet den el-drevne motorcykelen og Isabell kørte op og ned af farmor og farfars lange gange hele eftermiddagen. Jo det var/er en stor succes.

Jeg havde fri mellem jul og nytår og Carsten var kun på arbejde en enkelt dag, så vi havde en lang og dejlig ferie sammen alle tre. Dagene gik med hygge og leg herhjemme, lidt bytte julegaver og en tur i svømmehallen med Birgit, Peter og Anders og efterfølgende grillet burger og leg herhjemme.

Og ja så var det jo tid til årets sidste fest, nemlig nytårsaften. Som sædvanligt sammen med alle vores dejlige venner i kredshuset E'Arnstei. En hyggelig aften, hvor vi voksne snakkede, spiste og drak og børnene legede og dansede. Lidt underholdning i form af diverse små-lege og et lille løb, var der også tid til, inden det var tid til at skyde nytåret ind. Det kunne Isabell dog ikke lide, hun blev bange for de høje lyde, så jeg nåede slet ikke udenfor, for at se raketterne i år. Men det klarede Carsten også så rigeligt for os alle tre! Isabell og jeg sad indenfor terrassedøren og så alle de fine raketter, som vi nu kunne se for vejret. Isabell nød virkelig aften/natten og at lege med de andre børn. Hun ville også sidde ved børnebordet og spise sammen med de andre, selvom Mathilde ville sidde hos Moster ved voksenbordet. Først omkring klokken to var hun klar til at sove, men da var hun også meget træt. Næste morgen gjorde vi rent og spiste morgenmad sammen, inden vi alle godt trætte kørte hjem. Isabell ville dog ikke sove til middag, men holdte sig vågen hele dagen, selvom hun var meget træt. Om eftermiddagen mødtes vi med en stor del af de andre på Mc Donald, som vi altid gør. Før var det vist som led i behandlingen af tømmermændene, nu er det vist nærmere blev en lille tradition i sig selv. Og ja, vi er vist alle tre godt tilfredse. Vi for at slippe for at lave mad lige netop den dag, og Isabell elsker bare pomfritterne og computerne på MC D..... 

Ja, og så er det blevet januar 2007 og hverdagen er begyndt igen. Og hvor er det egentlig dejligt. Selvom det er dejligt med ferie og fridage, ja så er der også noget dejligt over hverdagens kendte og forudsigelige rutiner. Det er jo dem, der er flest af, hverdagene, og dem vi skal huske at nyde. Det er selvfølgelig også dem, der er travle og dem der skal planlægges, også for os. Men egentlig synes jeg, det går utrolig godt. Isabell er stadigvæk rigtig glad for sin børnehave og glæder sig hver morgen til at komme derop og lege med især Laura, Sidsel og Liv. Det gør det også så meget lettere for os at nyde vores egen arbejdsdag. Hverdagen fungere efterhånden rigtig godt for os. Vi aftaler dag for dag, hvem der aflevere og henter, da mine arbejdstider jo er forskellige næsten dag for dag. Så er det hjem og læse, synge eller lege inden det er tid til at gå i gang med aftensmaden. Isabell vil gerne være med i køkkenet, så ofte står hun og skræller gulerødder eller leger ved køkkenbordet. Efter aftensmaden rydder den ene op og den anden går ofte med op på Isabell 's værelse og leger, indtil det er tid til at blive puttet. Heldigvis er Isabell endnu ikke så bevidst om børnetimen, så vi skal passe aftensmaden ind efter den. Og vil hun se tegnefilm, ja så kan vi blot finde noget andet eller sætte en DVD på. Men den tid skal nok komme hvor vi må tilrettelægge aftensmaden efter børnetimen....

 

 

 

 

Lørdag den 14. oktober 2006

Ja det var så den sommer, men hvilken sommer. Vores første sommer, som en lille familie på tre og Isabell's første sommer i Danmark. Vi har nydt sommeren alle sammen og har mange gange snakket om, hvor fantastisk vores liv har ændre sig siden vi fik Isabell.

Natten mellem den 6 og 7 august ringede min søster, at nu var det tid til at komme forbi med Mathilde, for de var sådan set på vej til fødeafdelingen i Sønderborg. Mathilde kom lidt søvnig og med et lille smil på munden ind af døren. Vi gik straks op i seng, og Mathilde kravlede ned i seng mellem Carsten og jeg. Det var en sjælden nat, hvor Isabell slet ikke kom over til os i løbet af natten, så da Carsten stod op næste morgen, vågnede de to piger også. De kiggede lidt på hinanden, og Isabell konstaterede blot med et lille smil "Mathilde sove mors seng !" Så fløj de to tøser ellers ned af trappen for at lege. Vi tog det lille terrassebord ind i køkkenet, og der sad de så ellers og spiste deres havregryn og cornflakes, indtil Mathildes farmor kom og hentede Mathilde i løbet af formiddagen. Vi gik hele formiddagen i dyb spænding, indtil min søster endelig ringede kl. 14 og fortalte, at vi havde fået endnu en skøn lille kusine. Om eftermiddagen mødtes vi alle på sygehuset, for at se den dejlige Caroline. Isabell var meget optaget af hende, og ville gerne både holde hende og kysse hende. Ja, hun er meget glad for hende og vil gerne nusse og kysse hende. En dag var vi på besøg hos moster, hvor også sundhedsplejersken kom på besøg, så vi gik ind på Mathildes værelse for at lege. Pludselig kan vi hører Caroline give et ordentligt vræl fra sig, og Isabell springer op fra sin leg og råber til mig " baby græder", hvorefter hun løber ud af døren samtidig med hun råber " mi, kommer nu baby".....

I uge 34 holdte vi sommerferie på Fanø i Havehuset, og moster med familie i Hytten. Der sker noget med os begge i det sekund færgen ligger fra kajen i Esbjerg. Der falder en ro over os, som vi ikke mærker ret mange andre steder. Vi var meget spændte på, om Isabell ville mærke dette og blive lige så glad og begejstret for Fanø, som vi er. Men det må vi konstaterer, at hun er. Hun nød de dage i sommerhuset. Når vi er på Fanø, så går de fleste dage med at gå ture eller tage til stranden. En enkelt tur til Nordby kommer vi da også, men ellers er det turene rundt i Sønderho, til hønen, på heden, til pælebjerget, skovlegepladsen eller afslapning i haven som tiden går med. De to tøser kunne selv gå fra hus til hus, via en lille sti. De var så stolte, når de kom marcherende enten alene eller sammen. Isabell elskede også sine ture til bageren på sin egen cykel. Da mormor kom var det Isabell og mormors morgentur. Mormor er tidligt oppe så de gik/cyklede tit først en tur med Zitta, inden de gik til bageren efter morgenbrød. Vi var meget heldige med vejret, og kunne sidde ude mange dage både til frokost og til eftermiddagskaffen. En enkelt aften kunne vi også sidde ude i haven og spise aftensmad. Aftenerne gik med at spille kort, snakke og få pigerne til at sove....

Vel hjemme igen fra sommerferie, var det tid til at få lagt sidste hånd på første salen. Vi trængte efterhånden til at få lidt mere plads igen og til at få vores soveværelse for os selv. Isabell har hele tiden været meget interesseret i at hjælpe. Der var ikke noget bedre end de dage, hvor far kom hjem fra arbejde og tog arbejdstøj på. Hun fløj op af trappen for at hjælpe, eller i hvert fald lege ved siden af ham. Jo længer vi kom med renoveringen, jo mindre var der dog, hun måtte hjælpe med. Det er ikke så smart at stikke en skruetrækker ind i den ny opsatte gipsvæg, eller at tegne på denne med blyanten, når der er kommet tapet på!!! Det er svært at forstå og se forskellen, når man kun er 3 år.

Endelig kom dagen, hvor vi kunne flytte seng og legetøj ind på værelset. Isabell hjalp selv med at sætte seng og legetøj på plads. Vi var spændte på, hvordan det skulle gå at sove i eget værelse. Selvfølgelig kaldte hun på os mange gange de første aftener, men ikke ret meget mere end ellers. Til gengæld sov hun meget let og lå bare og ventede på vi gik i seng, og ville så med os ind i soveværelset. Det tog et par nætter at få hende til at forstå, at det altså var meningen, at hun skulle sove i sit eget værelse. Nu går det som før, nogle aftener går det let og hun ligger sig til at sove hurtigt, og andre dage tager det timer for hende at falde i søvn. Hun kommer nu ind til os midt på natten, og det er hyggeligt....

I uge 38 tog vi så et smut til Fanø igen. Farmor og farfar havde lejet et sommerhus, så vi tog lige  et par dage hos dem og derefter et par dage i Havehuset. Vi havde nogle dejlige dage, hvor Isabell nød at være sammen med farmor og farfar i længere tid, end blot nogle timer her og der. De fik også lært hende meget bedre at kende og oplevede hendes små sjove indfald og særheder. 

Siden sidste opdatering er vi også blevet katteejer. En aften kom der en frygtelig miav'en fra vores gamle bil. Jeg ledte under den, men kunne ingen kat se. Så åbnede jeg motorhjelmen og dernede sad en lille beskidt og forskræmt kattekilling. Godt ,at mormor var på besøg, for hun kunne få den lille kat lirket forsigtigt ud af motoren. Den var så bange og forskræmt. Jeg kom til at tænke på, at da jeg om eftermiddagen havde været nede for at handle, havde jeg set nogle stå og stirre på min bil, men da jeg kom hen til bilen kunne jeg ikke se noget galt eller hører noget. Så formentlig har jeg kørt rundt med den stakkels lille kat i bilen. Min søster kom ilende med  kattemad, kattebakke og shampoo. Fredag satte vi opslag op i butikkerne i byen og spurgte rundt omkring, men fik ingen henvendelser. Vi havde længe snakket om, at vi skulle have kat eller hund, men nu kom katten jo ligesom til os, og så var det afgjort !! Isabell er utrolig glad for den og den for hende. Den følger hende rundt i huset, og selvom vi ind i mellem synes, at hun er lidt voldsom, så opsøger katten hende igen og igen. Den kan få hende til at klukke af grin når de leger, og når hun kommer hjem, ja så løber hun ind for at sige hej til katten.

Vi har nu taget hul på vores sidste måned hjemme Isabell og jeg. Første november starter hun i Stjernevejens børnehave. Det bliver en stor omvæltning for hende og os - et nyt kapitel i hendes og vores liv. Nu skal vi være en af de fortravlede og stressede børnefamilier i Danmark. Alt skal planlægges i forhold til arbejde samt aflevering og hentning af Isabell i børnehaven. Jeg går dog lidt ned i tid, hvilket betyder (næsten) en fridag i hver uge, og så er vi jo så heldige, at vi har både mormor og farmor og farfar i byen, som gerne vil hjælpe. Jo det bliver en ny tid, men forhåbentlig også en god tid for os alle.

Inden jeg nåede at få læst korrektur på dette indlæg, ja så måtte vi også lige en tur forbi børneafdelingen på Sønderborg Sygehus med isabell. Hun havde sovet hos mormor fra torsdag til fredag uden, der havde været noget i vejen. Men fredag morgen syntes min mor, at hun bliver mere træt og får en besværet vejrtrækning og ringer til mig. Vi kører hjem og ringer til lægen, der beder os komme over med det samme. Han lytter kort på Isabell og beder mig kører ud på børneafdelingen med hende. Herude bliver hun undersøgt og får taget blodprøver. Man kan ret hurtigt afkræfte lungebetændelse, men i stedet for astmatisk bronkitis som behandles med bricanyl i maske og predisolontabletter i 2 døgn. Det var hårdt at se sin lille pige hive efter vejret og være træt og slap. Hun faldt flere gange i søvn i mine arme, noget hun ellers kun gjorde i Colombia. Vi overnattede på sygehuset Isabell og jeg, men lørdag formiddag kunne vi heldigvis tage hjem igen. Da var Isabell frisk og sig selv igen, dog lidt mere pirrelig og pylret.

Jeg vil slutte med at fortælle den glædelige nyhed, at vi skal være forældre igen og Isabell skal være storesøster. Onsdag d. 4 oktober blev vi af Sønderjyllands Amt godkendt til endnu et barn i alderen 0-36 måneder og minimum 9 måneder yngre end Isabell. Selvfølgelig skal vi derfor til Colombia igen, og er da også allerede i gang med at indsamle diverse papirer til ICBF. Desværre er ventetiden steget siden vi kom på listen som nr. 18 i 2003. Dengang hed ventetiden 1-1½ år og vi ventede knap 2 år. Nu hedder ventetiden 1½-2 år og er lettere stigende, og vi kommer på listen som nummer nogen og tres.... Men, men, men vi er heller ikke klar på nuværende tidspunkt til at blive forældre igen. Vi vil gerne nyde Isabell alene og hun skal også være enebarn et par år endnu, men så er vi også klar. Dejligt at vide, at vi indenfor overskuelig fremtid skal til det skønne land Colombia igen.....

 

 

 

Fredag den 28. juli 2006

Isabell startede sin sommerferie med selv at tage på tur med farmor og farfar til Sommerland Syd. Isabell glædede sig bare så meget og gik den sidste halve time rundt med sin rygsæk på ryggen og ventede. Farmor og farfar kom og hentede hende mandag formiddag og kørte af sted. Carsten var på arbejde og jeg havde bare hele dagen for mig selv. De første par timer nød jeg det og fik gjort lidt rent, vasket tøj, læst et blad m.m, men så blev tiden også lang. Da klokken var 13 måtte jeg simpelthen lige ringe til Carsten, for at fortælle, hvor meget jeg savnede hende. Da Carsten så kom hjem fra arbejde, ja da gik det rigtig op for os, hvor meget hun har ændret vores liv. Her var så tomt og stille. Ingen, der kom Carsten løbende i møde, da han kom hjem og ingen hvin og grin. Endelig, da klokken var 18.30 kom farmor og farfar med vores lille trætte pige. De og hun havde bare haft sådan en god og sjov dag. De havde prøvet en masse spændende ting, været i vandrutschebane, kørt karruseller og biler, klappet geder og set cirkus. Jo, det havde været en stor dag for både farmor og farfar og Isabell.

Tirsdag eftermiddag havde vi så aftalt med mormor, at Isabell skulle op og passes, og prøve at overnatte hos mormor for første gang. Hun glædede sig igen rigtig meget, og jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok ud af døren igen, så hun kunne få mormor helt for sig selv. Igen kørte jeg hjem til et tomt hus, og følte det meget mærkeligt. Vi gik rundt hele aftenen med telefonen klistret til os, i tilfælde af, at hun ville hjem igen. Da mormor endelig ringede kl. 21.30, ja da var vi godt spændte. Det var bare gået så fint. De havde leget, badet, spist is og Isabell'  livret spagetti og kødsovs. Da hun skulle sove, havde mormor kunnet se, at hun pludselig så lidt trist ud, og havde derfor spurgt til, om hun var ked af det og savnede mor og far. Det gjorde hun, og de snakkede lidt om det, hvorefter Isabell puttede sig ind til mormor og faldt i søvn og sov hele natten. Næste morgen slog hun øjnene op og sagde "spise morgenmad, så kommer mor", for det var jo det, vi havde aftalt dagen før. Jeg var også tidligt oppe, og kunne næsten ikke få tiden til at gå, inden jeg skulle hente hende. Det var så dejligt at se, hvor glad Isabell blev for at se mig. Det er jo normalt kun far, der oplever den glæde, da jeg sjælden er væk hjemmefra ret længe af gangen. Dog havde hun ikke tid til at snakke ret meget med mig, for naboens Amalie var jo lige kommet på besøg, og de sad og legede med modellervoks i mormor stue.... Resten af onsdagen hyggede Isabell og jeg os sammen hjemme, indtil far kom hjem.

Torsdag morgen spurgte jeg Isabell, om hun havde lyst til at komme op til mormor og kusine Mathilde igen, eller om hun heller ville blive hjemme. Hun ville gerne op til mormor, og kunne næsten ikke komme hurtigt nok ud af døren. Mathilde havde nemlig overnattet hos mormor fra onsdag til torsdag, og planen var så, at de to små kusiner sammen skulle sove hos mormor fra torsdag til fredag. Hun løb glad ind til mormor, og smed straks tøjet, da mormors badebassin stod ude på græsset med rutschebanen i. Jeg kunne hurtigt bare køre hjem igen, for Isabell var dybt optaget af at lege med mormor og Mathilde. Denne aften nød vi lidt mere at være alene hjemme bare os to. Vi fik snakket og hygget os lidt, og nød at kunne arbejde på 1. salen hele aftenen. Mormor ringede igen omkring kl. 21.30, hvor de begge to var gået omkuld på madrasserne i mormors soveværelse. De havde bare hygget sig og leget. De havde været ved stranden og fiske efter tang og krabber, pjasket dagen lang i badebassinet og spist is.

Aftalen var at vi skulle komme op til mormor fredag eftermiddag, for at hente børnene. Da klokken var 14,  blev Helle og jeg enige om, at nu kunne vi bare ikke undvære dem længere, om de sov eller ej..... Isabell var lige stået op efter middagsluren, og sad på trappen sammen med mormor og sang. Da hun fik øje på mig, kom hun løbende mig i møde og kastede sig ind i min favn. Jeg krammede hende ind til mig med tårer i øjnene. Nej, hvor havde jeg savnet hende. Far fik også en ordentlig krammer, og heldigvis vågnede Mathilde ved alt dette krammeri, for moster havde også savnet hende rigtig meget. Isabel ville vise os, hvor hende og Mathilde og mormor havde sovet. Alle på en madras på gulvet med mormor imellem sig. Vi hyggede os sammen hele eftermiddagen, inden vi grillede hjemmelavet burger på grillen sammen.

Nu var det så endelig også fars tur til at holde ferie. Vi kørte mandag formiddag til Silkeborg for at besøge Gråsten FDF, der lå på FDF's Landslejr her. Vi havde trækvogen med og var alle tre i den blå skjorte. Isabell nød at sidde i den fine trækvogn, som far havde brugt weekenden på at lave, og kunne holde udkig med det hele. Det var dejligt at se hele lejren, men ikke det samme at være gæst og ikke deltager for Carsten. Han savnede at være en del af hele lejren, så næste gang (om 5 år) må han selv af sted, mens jeg bliver hjemme med vores forhåbentlig 2 børn !! Egentlig var planen, at vi skulle sove i telt til om tirsdagen, men da de meldte store regnbyger om tirsdagen, ja så pakkede vi teltet sammen, om en sovende Isabell,mandag aften og kørte hjem igen. Mere FDF'ere var vi ikke.....

Fredag gik vi om formiddagen en tur op i Gartnerslugten i Rinkenæs for at leg på legepladsen, inden vi om aftenen var til grill middag hos Henrik og Annette i anledningen af Gråsten Ringridning. Vi tog alle børnene med ned for at se fredagskalvakaden, og aldrig har jeg oplevet, at der bliver kastet så meget slik ud. Vi stod også et godt sted med ingen andre børn i nærheden, men det var helt vildt. De slæbte hjem med to store fryseposer fyldt med slik, fem børn til deling. Det var ikke meget de fik spist af "rigtig" mad den aften !?! Men vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften på terrassen indtil vi cyklede en godt træt Isabell hjem kl. 23.30.

Lørdag tog vi ned til farmor og farfar og så ringridnings optog. Isabell var meget optaget af alle hestene, men især af de forskellige musikkorps. Hun har flere gange herefter leget hun spillede tromme i en garde med en spand på hovedet som "huen". En tur op på ringridningspladsen skulle vi da også, og Isabell ville gerne prøve et lille tog. Men da hun først sad der, og havde afleveret billetten og opdagede, at her kunne mor og far ikke komme med, ja så skulle hun ikke nyde noget af den tur. Herefter var det karrusellen, der trak, men igen da den begyndte at dreje rundt ja så ville hun ikke. Heldigvis kunne mor og far få lov til at stå ved siden af og så var det jo ganske sjovt. To ture på henholdsvis en scooter og en motorcykel...

Søndag havde vi planlagt en tur til den tyske by Friedrichstadt, også kaldet nordens Venedig. En gammel hyggelig by med mange kanaler og de smukkeste huse. Vi havde pakket madkurven og havde frokosten med. Vi gik en lang tur rundt i den hyggelige by med de idylliske små fine huse, der alle er flot passet med store klareroser og stokroser ud mod gaden. Isabell ville gerne ud at sejle, så vi lejede en vandcykelbåd og sejlede rundt i de små kanaler i en time. Inde midt i byen lå en offentlig legeplads, så der gjorde vi også holdt ½ time, inden vi afsluttede dagen på en iscafe med de største isanretninger vi til dato har set. Da vi kom op til bilen, var Isabell godt træt, så hun faldt i søvn i løbet af max. 1 minut, eller den tid det tager Carsten at stille klapvognen ind i bilen....

Tirsdag pakkede vi igen køletasken og drog til Givskud Zoo. En rigtig god oplevelse både for os og Isabell. Det er mange år siden vi begge har været i Givskud. Hvis vi spørger Isabell, hvad det bedste var den dag, vil hun nok sige, at det var, at hun fik lov til at sidde på skødet af mor, mens vi kørte rundt til dyrene. Det snakker hun meget om endnu !! Men ellers gjorde løverne også indtryk på hende. Hun sad også på mit skød på forsædet da vi kørte ind til løverne. Og løverne var egentlig ret aktive. I hvert fald kom en af dem pludselig gående MEGET tæt på min side af bilen, og jeg blev så forskrækket, at jeg strammede mit greb om hende rent reflektorisk. Det gjorde så meget indtryk på hende, at hun fornemmede, at mor var bange, hvorfor løverne altså er farlige....

Onsdag besøgte vi morfar og Mai-britt på campingpladsen i Kruså. Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag og aften, hvor de to piger blev godt forkælet med både juice, slik og is. Der var pool på campingpladsen, men selvom det var MEGET varmt i solen, så frøs Isabell efter bare ganske få minutter i poolen og ville hun op. Morfar nåede ellers lige, at få hentet et par smarte baderinge til dem, men Isabell havde vist kun hendes på i maks. 30 sekunder, så skulle hun op igen. Til gengæld gjorde legepladsen med hoppepude lykke. Til at begynde med var hun lidt forsigtig, men til sidst hoppede hun alt, hvad hun kunne og lod sig "hoppe ned af pude" af de andre børns hop. Et par store piger på 7-8 år var meget interesseret i Isabell, og spurgte Carsten om, hvorfor Isabell var så mørk og Carsten så lys. Hertil sagde Carsten bare, at det var fordi, vi havde hentet hende i et land langt væk. Isabell lyttede godt efter og nikkede,  og ja så var deres nysgerrighed ellers stillet. De var meget søde og opmærksomme på hende og legede længe med hende på legepladsen. 

Lørdag havde vi besøg af Hans, Charlotte og søde Amalie. Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi tog ned i Strandparken og drak kaffe og legede i sandet. De tog piger legede så godt sammen. Isabell blev mere og mere modig ved vandet og efter et stykke tid turde hun tage en vandmand op i hånden. Det er store sager for en pige som ellers kan gå helt i "koma" over en flue på væggen. Hun er utrolig bange for dyr. I starten var hun frygtelig bange for hunde, og vi måtte gå over på det modsatte fortov, hvis der gik en hund forbi. Nu kan hun selv gå hen til mormors hund Zitta, og hun tror, hun kan kommandere rundt med den. Hun er dog fortsat bange for f.eks. fluer eller andre små insekter. Hun kan sidde hel oppe i hjørnet af sin seng og skrige helt vildt og ikke turde rejse sig, hvis der sidder et insekt på væggen. Det er frygteligt at se, for vi kan se, at hun virkelig er skræmt fra vid og sans, men på den anden side er det også lidt "komisk", det er jo "bare" en flue... Så er det vi spørger os selv: "hvad har hun oplevet, der gør, at hun er så bange for dyr? Er hun blevet bidt eller stukket hos plejefamilien eller hvad er der sket?!"

Vi hyggede os virkelig den lørdag eftermiddag i strandparken. Hans lavede sandslotte i sandet med pigerne og vi slappede af og fik snakket en masse sammen. Selvfølgelig også om adoption !?! Da vi kom hjem igen satte vi Isabell' hoppeborg op ude på græsset, mens vi gjorde aftensmaden klar. Vi grillede og spiste på terrassen, mens de to tøser rendte rundt omkring os og legede. Dejligt at se, at de legede så godt sammen, når nu vi voksne nyder hinandens selskab så meget. Det blev sent inde Hans og Charlotte kørte hjem med en træt lille pige, og Isabell faldt i søvn ganske få minutter efter, de var ude af indkørslen.

Nu er Carsten tilbage på arbejde igen efter 14 dages ferie, og Isabell og jeg har igen dagene for os selv. Onsdag formiddag besøgte vi moster og Thomas samt "Tinne" og aftalte, at mødes på stranden om eftermiddagen. Mormor og Jesper ville også gerne med, og mens jeg var ved at lave salat til aftensmaden, så ringede Birgit, og spurgte om vi gav en kop kaffe. Vi aftalte så at drikke kaffen på stranden i stedet for. På vejen skulle vi lige tanke bilen, så selvfølgelig spurgte vi også farmor og farfar, om de ville med. Derfor endte vi med at blive 10 voksne og 4 børn på stranden til kaffe og aftensmad og så selvfølgelig badning. Vi havde en rigtig dejlig dag, og Isabell blev rigtig fortrolig med vandet. De første gange vi har været i vandet har hun hængt om vores hals som en lille abe og klamret sig til os. Præcis som hun gjorde i Colombia når vi ude at se noget nyt. Men efterhånden er hun blevet mere og mere fortrolig med vandet. Og at se hvordan Mathilde og Peter svømmede gjorde nok også at Isabell gav lidt slip på os. Ja faktisk svømmede hun efterhånden rundt selv bare med svømmevinger på. De tre "store" børn legede så fint sammen i strandkanten, mens vi bare sad og snakkede. Det var sådan en dejlig tur, at vi gjorde den om igen dagen efter, med mormor, Moster, Thomas og Mathilde.

Isabell overrasker os dagligt i denne tid i forhold til hendes sprog. Det er som om hun lige tager et ordentligt ryk igen. Der komme så mange nye ord til næsten dagligt. Også mange "fyld" ord kommer der ind i hendes sætninger. Den længste sætning, sagde hun en dag, hvor jeg stod og lavede mad. Hun sagde "Mi ringe Peter Anders lyst komme her hjem lege Isabell". Jeg var lige ved at tude, for jeg synes, det var så flot en sætning og også så sødt et budskab, at selvom klokken var næsten 18, ja, så var jeg lige ved at ringe til dem....

Nu glæder vi os til et par uger herhjemme inden vi kan se frem til en uge i sommerhuset på Fanø. Vi glæder os til at vise Isabell Fanø, og håber hun bliver lige så vild med øen og stranden som os. Moster, Thomas og Mathilde og selvfølgelig den lille nye fætter/kusine skal bo i det andet sommerhus, og mormor kommer over til os halvdelen af ugen ligesom sidste år.

 

Onsdag den 21. juni 2006

Så skriver vi juni og sommer. Og hvilken dejlig sommer. Vi kan nyde hvert eneste soltimer, Isabell og jeg. Om det så er kl. 11 om formiddagen eller kl. 14 om eftermiddagen. Vi skal ikke tænke på at skulle tidligt op og på arbejde, og håbe på, at solen også skinner om eftermiddagen. For gør den ikke det, ja så har vi helt sikkert nået at nyde den om formiddagen. Ja det er jo en herlig tid at gå hjemme på barsel i....

Isabell nyder fortsat at lege udenfor og er blevet rigtig god til at gå med bare tæer. Ja, faktisk går hun nu næsten altid rundt med bare tæer, når vi er hjemme. Jeg tror, det var, da vi var på sommerferie, at der ligesom skete en ændring af dette helt uden, at hun og vi rigtig lagde mærke til det. Vi har nemlig taget forskud på sommeren, ved at rejse en uge til Cypern sammen med vores dejlige venner, Morten og Birgit samt deres to skønne sønner Peter og Anders. Ja egentlig var det ikke planlagt, at vi skulle ud at rejse nu (- vi havde drømt små drømme om en efterårs tur), men da de nu spurgte, ja så skulle der ikke ret megen overvejelse til, før vi sagde ja...

Dagene inden vi skulle rejse, da var vi dog lidt betænkelige, for Isabell havde meget svært ved at forstå, hvad det her drejede sig om. Vi sagde ferie og prøvede at forklare, at man skulle bade og lege hele dagen samt at man måtte få is hver dag!! Men da vi begyndte at ligge alle vores ting, som vi skulle have med, frem på stuebordet, ja så blev hun rigtig bekymret. Hun fandt alle sine små tasker frem, lagde alt ynglings legetøjet heri og hen på bordet. Hun var pirrelig, græd let og virkede ikke rigtig glad. Vi gjorde meget ud af, sammen med mormor, at snakke om alt det, vi skulle lave når vi kom hjem fra ferie. Besøge mormor, i legestue, på legepladsen og selvfølgelig holde fødselsdag... det hjalp alt sammen, men hun var ikke helt tryg ved det. Hvordan kan man også vide, hvad ferie er, når man aldrig har prøvet det før !?!

Vi fik i sidste øjeblik besluttet, hvornår vi kunne/ville rejse, så vi måtte tage, hvad der nu var at få af rejser med kun 10 dages varsel. Vi valgte Cypern, som jo er en rigtig dejlig ø. Vi boede i byen Fig Tree Bay på et rigtig dejligt børnevenligt hotel, Pantelia. Vi fik to lejligheder lige ved siden af hinanden, så der var en vældig trafik mellem disse. Dagene gik med ren afslapning og leg ved poolen, stranden eller på terrassen. Isabell og Peter(3½ år) nød, at der var en at lege med og Anders på 14 måneder nød vist bare, at der var masser af voksne og børn, der ville lege. Peter er fuld af fantasi og gode ideer, som handler om drager, pirater og krokodiller. Isabell vil helst lege hun putter bamsen (eller Peter !) og "køkkenlege". Ja, faktisk tror jeg slet ikke, hun kender halvdelen af de ord som Peter bruger i sine lege, så det var ikke altid hun gad at lege hans lege. Andre gange fulgte hun bare med og sagde og gjorde det samme som ham. Hun er dog også ret stædig, så nogen gange sagde hun nej til alt, hvad han foreslog. Han prøvede ihærdigt at få hende til at lege hans lege, men Isabell blev stædig ved med at sige nej. Det gav til tider nogle voldsomme diskussioner !!

Favorit legen var dog for dem alle tre helt klart at bade. De fik dagligt timer til at gå med at bade og lege i  poolen og på stranden. De brugte masser af energi, så de (og vi!) var alle død trætte når det var tid til middagsluren, som vi tog på hotellet. Om eftermiddagen ja da gik turen enten tilbage til poolen eller til stranden. Når børnene så var lagt i seng, ja så nød vi voksne en enkelt, eller flere, GT'er på terrassen. Jo det var en helt fantastisk ferie for både børn og voksne, som vi gerne gentager...

Men knap var flyveren landet i Billund, før vi begyndte på den næste store begivenhed, nemlig Isabell' 3 års fødselsdag. Inden vi rejste havde vi lavet to indkøbslister, en til grillvejr og en til indendørsvejr. Heldigvis var det grillvejret der vandt, så på vej hjem fra lufthavnen stoppede vi lige for at handle. Isabell var rigtig glad for at komme hjem. Hun blev helt "elektrisk" da vi kørte ind af vores vej. Hele vejen hjem havde vi siddet og snakket om, hvad hun skulle lege med, når hun kom hjem, og det var fodbolden, der vandt. Dog ikke ret længe af gangen, for hun fløj fra det ene til det andet den først tid. Alt skulle undersøges og prøves.

Lørdag morgen kom så dagen, som Isabell og vi havde glædet os til. Vi vækkede Isabell med fødselsdagssang og gaver på sengen. Hun blev først helt genert og lidt overvældet. Der gik dog ikke længe inden alle gaverne skulle pakkes op. Det bedste var dog næsten det kort, der var på gaven fra Amalie. Hun blev så glad for det kort, og senere for den pakke, der kom med posten fra mormor. Tænk at få sit eget brev....  Isabell legede hele formiddagen med far og sine nye gaver, men også alt det gamle legetøj, som hun ikke havde set i en hel uge. Imens bagte mor kagemand og lagde lagkagen sammen samt forberedte aftensmaden.

Om eftermiddagen kom så familien til fødselsdag. Mormor, olde, moster, Mathilde, Thomas, farmor og farfar samt oldemor og oldefar og alle havde de jo mindst én gave med. Det blev lidt overvældende for Isabell med alle de gaver, så vi pakkede op i etaper. Isabell er ikke vild med kager, så vi havde valgt at bage en kagemand af boller, og så selvfølgelig en lagkage med lys i. Farfar kom også med en kagemand med masser af slik på, og ja denne dag var der faktisk ingen, der satte begrænsninger på dette !?!

Det var en fantastisk dejlig dag, hvor vi sad ude på terrassen hele dagen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Isabell og Mathilde hyggede sig i hinandens selskab næsten uden nogen uoverensstemmelser. De har virkelig savnet hinanden. Isabell og vi nød at være sammen med hele familien, og selvom det var en stor dag for Isabell, ja så tror jeg, godt vi kan sige, at dagen var større for os. Det var vores datters første fødselsdag her hos os, og den havde vi vist glædet os mindst ligeså meget til som hende. Vi skulle finde ud af, hvordan den skulle fejre, og hvilke traditioner vi vil have i forbindelse med fødselsdage her i vores lille familie. Som min søster sagde, så er Isabell'  3 års fødselsdag jo lige så stor og vigtig for os som andres et års fødselsdag...

Søndag fejrede vi igen fødselsdag, da morfar og Mai-britt kom på et kort visit om formiddagen. Om eftermiddagen kom så Henrik og Annette og Camilla og Casper til fødselsdag, og der var lidt mere tid og ro til at lege med legetøjet. Onkel Jesper kom også lige forbi til fødselsdagvisit og selvfølgelig havde han også en gave med. Ja, hun blev ordentlig fejret over flere dage. Mandag var hun bare så træt. Hun sov 1½ time om formiddagen og igen til middag sov hun 1½ time. Hun nød at gå stille og roligt rundt blandt sine ting, og fik rigtig leget med sine legesager.

Selvom Isabell var meget utryg og påvirket inden vi rejste på ferie, ja så har det virkelig også medført noget positivt. Vi har helt fra vi fik Isabell i Colombia haft problemer i større eller mindre grad med at falde i søvn. Hun har f.eks. aldrig nogensinde selv sagt, at hun var træt og ville sove. Hun har meget sjældent lagt sig ned på gulvet/sofaen, når hun har set fjernsyn eller lagt sig til at sove, uden først at være kommet ud på trappen mindst én gang. Men sådan er det ikke nu. Hun siger til om middagen, når hun er træt og vil op og sove til middag. Hun ligger sig ned på gulvet eller på sofaen, når hun ser tegnefilm og slapper af, hvis hun er træt. Om aftenen siger hun også til, når hun gerne vil i seng. Vi læser en godnat historie, som vi plejer, inden vi går ned i stuen og hun ligger næsten og sover, inden vi går ud af døren. Og hun kommer i hvert fald slet ikke ud og kalder på os. De fleste nætter sover hun faktisk også i sin egen seng natten igennem. Det virker som om, hun er blevet mere sikker på os og at hun skal blive her. Måske har det, at vi rejste på ferie og kom hjem til huset igen gjort, at hun nu tør give slip og ikke er så bange for, hvad der nu skal ske. Vi kommer jo tilbage hertil igen lige meget, hvad der sker!?! Ja, det er svært at vide, hvad der har gjort udslaget, men noget er der i hvert fald sket. Og det er dejligt for både os og hende...

Selv om Isabell forstår rigtig meget dansk og kan sige rigtig mange ord og sætninger, ja så er hun endnu ikke så stærk og hurtig, at hun kan formulere sætninger på samme niveau som andre børn, når hun leger. Det er tydeligt, at hun føler sig hæmmet rent sprogligt, når hun leger. Enten går hun i står midt i en sætning og "hakker" lidt eller, så opgiver hun på forhånd. Derfor er vi begyndt at hjælpe hende, med at fortælle Carsten, hvad vi har lavet hele dagen. Inden han kommer hjem fra arbejde, snakker hun og jeg dagen igennem. Når så Carsten kommer hjem, spørger han ind til dagen og Isabell kan nu fortælle ham, hvad hun har lavet. Det er tydeligt, at hun bliver stolt og føler sig mere sikker, når hun nu kan fortælle far, hvad hun har set eller leget, uden at skulle "hakke" eller lede efter ordene. Hun har jo sagt det hele før. Ikke fordi Carsten ikke før har spurgt hende, hvad vi har lavet, men vi har nok hurtigere hjulpet hende med at lave sætningen eller simpelthen stillet ja/nej spørgsmål, som vi vidste hun kan svare på.

En anden sjov oplevelse vi har haft siden sidste opdatering, er at vi har haft besøg  af en fotograf. Han kom simpelthen hjem til os med kamera, lys, baggrund m.m. Det var en sjov og anderledes måde at være til fotograf på. Selvom Isabell ikke var meget for at smile til kameraet (det gør hun jo helst heller ikke til os) ja, så fik han faktisk en masse gode billeder af hende. Han formåede virkelig at fange mange af hendes gode udtryk og bevægelser, som vi ikke selv har fanget på billeder, men som vi ser dagligt. Vi bestemte fuldstændig selv, hvordan og hvilke billeder vi ønskede i den time, han var hos os. Vi fik taget nogle billede af Isabell i hendes dåbskjole samt i noget mere hverdagstøj, ligesom vi fik taget nogle familiebilleder af os alle tre sammen. Han måtte dog indrømme, at det var længe siden, han havde haft et barn, der var så svær at få til at smile...

 

Onsdag den. 10. maj 2006

Puha... hvor tiden dog går hurtigt. I mandags var det præcis ½ år siden, vi fik Isabell overdraget i Colombia. Vi kunne ikke undgå at blive lidt berørte over denne dag, og tænke tilbage, på alt det der skete på denne dag for ½ år siden. På mange måder føles det som i går, for alle de følelser som vi oplevede denne specielle dag, er så klare i vores bevidsthed, at det giver vand i øjnene bare  at tænke på dem. Den forventning vi havde bygget op, om det at at få hende i vores arme, kunne slet ikke leve op til det vi reelt oplevede. Det var så overvældende at få denne skønne, fantastiske, smukke, vidunderlige og sjove lille pige i armene og mærke, hvordan hun klamrede sine små arme om os, og at vide, at hun var vores for altid. Det er en følelse og oplevelse, som altid vil være gemt i vores hjerter.

Det har helt sikkert været det bedste ½ år i vores liv. Vores liv har ændret sig fuldstændig fra før, og alligevel er det jo det samme liv. Vi har ændret os. Vi har oplevet sider af os selv og hinanden, som vi ikke vidste vi rummede. Vi er blevet klogere, lykkeligere og kærligere, men vi har også måtte sande, at vi begge har temperament, og at Isabell, som ingen anden, kan få det frem i løbet af et øjeblik !?! Hver dag er fuld sjove små glimt, som fylder os op af kærlighed, stolthed, glæde og taknemmelighed over at lige netop vi, blev Isabell's forældre. Det er da helt fantastisk....

Siden vi sidst opdaterede her på siden er det jo gået hen og blevet rigtig forår herhjemme, og det er tydeligt, at det er noget der passer Isabell. Hun vil helst være ude hele dagen, ja selv når det regner. En fredag eftermiddag regnede det ned i stænger, men Isabel ville bare udenfor. Så hun fik regntøj og gummistøvler på, og vi pointerede begge to, gentagende gange, at vi ikke ville med ud at lege. Det forstod hun til fulde, men ud det ville hun. Da hun så var kommet ud, var hun sulten. Jeg spurgte, om hun ville ind og spise, men nej det ville hun ikke. Hun fik så et stykke knækbrød serveret ud af terrassedøren, og der sad hun så, på sin lille stol i øsende regnvejr og spiste knækbrød, mens vi gik rundt indenfor. På et tidspunkt synes Carsten, det var lidt synd for hende, så han gik ud med en lille paraply til hende, os så sad hun i sin sandkasse med paraplyen i den ene hånd og sit knækbrød i den anden hånd....

Sandkassen er simpelthen det største hit her i haven. Hun kan få timer til at gå med at putte sand i forme, spande og tallerkener. Hun servere den ene ret efter den anden, der er "varm - vente...". Ind i mellem bliver legen lige afbrudt af en gyngetur eller en tur på rutschebanen. Hvis vi tænker på den lille lidt forsagte pige i Colombia, der ikke viste, hvordan man sad på en gynge eller som ikke turde gå op på en rutschebane, ja så er der sket en masse. Hun drøner op på de største rutschbaner, og skal prøve alle gyngerne. Hun er meget nysgerrig, men på en god og naturlig måde.

Vi nyder begge, at vi kan være ude fra morgen til aften. I disse dejlige dage er vi ude fra klokken ca. 10  og indtil vi har spist aftensmad. Vi går eller cykler ture, hvis vi da ikke lige er i legestue. Vi leger i haven eller går på havearbejde og fjerner ukrudt (- og jord)  i haven. Vi har sået solsikker og kornblomster, som jo skal have vand hver dag med den lille vandkande. Vi ligger hynderne på havemøblerne mange gange i løbet af en dag. Vi spiser frokost og aftensmad ude på terrassen. Ja, vi nyder virkelig dette skønne forår.

I dag har Isabell gået på bare tæer for første gang, i al den tid vi har haft hende. Hun har ellers ALTID strømper på. Hun er højest gået fra sin seng og ud på badeværelset i bare tæer. Mormor, der passede Isabell i dag, prøvede at lokke hende sko og strømper af, men det ville hun ikke, så hun gik rundt i strømpesokker udenfor. Da hun kom hjem til mig i eftermiddags, tog jeg sko og strømper af hende, og gav hende sandaler på. Vi gik ud i sandkassen, og jeg smed mine sandaler og havde bare tæer i sandet. Jeg prøvede flere gange at lokke hende til også at prøve det, men først efter en del overtagelse, smed hun sandalerne. Jeg tror, hun synes det var dejligt at hælde sand ud over tæerne og at grave tæerne ned i sandet. Lidt efter løb hun rundt i græsset ligeledes på bare tæer, og jeg kunne se, at hun synes, det var spændende og dejligt. Isabell har lige fra første dag i Colombia haft et specielt forhold til det at have sko og strømper på. Hun havde også der, altid enten sko eller strømper på, aldrig bare tæer. Ikke, at det egentlig gør noget, men vi synes bare, at det er dejligt og befriende at smide sko og strømper, når foråret kommer...

Isabell kopiere alt, hvad vi gør. Både når det gælder det sproglige, hvor det nogle dage er, som at have et lille ekko med sig rundt. Men også når det drejer sig om, de ting vi går og gør, uden at tænke over det. En formiddag tog vi klapvognen ned i byen. Klapvognen var i midlertidig gået i stykker, så den blev ved med at bremse på forhjulene. Jeg skulle hele tiden gå og skubbe/sparke til det ene hjul, for at den ikke bremsede. Jeg har nok også gået og bandet lidt over det, men ikke noget, jeg troede Isabell opfattede. Om eftermiddagen gik vi så en lille tur med dukken i dukkevognen her på vejen. Hun blev ved med at bukke sig ned og gøre noget ved hjulene. Til at starte med, forstod jeg ikke helt, hvad det drejede sig om, men pludselig gik hun også og sagde: "for fanden...", og så kunne jeg pludselig se, hvad det var hun gik og lavede ved hjulene, og hører mig selv!!! I aftes var det Carsten, der blev kopieret, mens han slog græs. Hun holdt hele tiden øje med ham. Og når han havde slået græsset et bestemt sted, ja så var det hendes tur, samtidig med at solbrillerne skiftevis skulle af og på mange gange.....

Isabell og jeg er også startet i legestue siden sidste opdatering. En privat legestue her i Gråsten, hvor vi er 8 mødre, der mødes mandag og torsdag formiddag fra kl. 10-12.30. Der er børn i alderen 11 mdr. til 3½ år, flest af de lidt større. Det er meget tydeligt, at Isabell nyder at være sammen med de andre børn, og kopiere meget af det de gør. Men det er også tydeligt, at det, at være sammen med de andre børn, også motivere hende til at finde på lege selv. De sidste uger er hun blevet MEGET bedre til at lege selv, og selv finde på noget. Hun snakker højt med sig selv, mens hun leger, og kommer man til at svare, fordi man tror hun siger noget, bliver hun nogle gange helt forvirret. Jeg nyder også at komme lidt ud blandt andre voksne. Det er nogle utrolig søde piger, som er meget lette at snakke med. Og selvom, der snakkes meget om børn, ja så snakkes der faktisk også om andet, hvilket også er helt befriende ind imellem! Dagen højdepunkt er dog helt klart madpakken. Selvom jeg har diverse frugt, boller, kiks m.m. med til om formiddagen, ja så er det rugbrødsmaderne i madkassen, der er de mest interessante... Vi mødes dels i et lokale i Ahlmannsparken, hvor der er diverse legetøj, som vi har tilfælles med dagplejen, eller rundt på diverse legepladser i omegnen. Der er lavet program for flere måneder frem med blandt andet en togtur, besøg i dyrehandel, play' and fun m.m.

 

Isabell og Mathilde i Legelandet.

En sommerdag ved Haderslev dam

Isabell vasker dukketøj i sommervarmen.

Et slag lille spil med far på terrassen.

Så skal flaget hejses den 10. juni 2007

I gaven fra Olde var et dukketeater, som straks måtte prøves midt i gaveorgiet.

Så er alle 17  børnehavebørn bænket om "bordet"

Isabell og far i Legolands lille tog.

Så er de to indianerpiger "solstråle" og "lille due" udklægget.

Så er en dejlig dag i Legoland ved at være slut og alle tre børn er meget trætte...

Isabell, far og Jesper hos Morfar og Mai-britt på campingpladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er så vores lille bi

Isabell og far ved de fire store mænd i Esbjerg.

Det er om at holde balancen på stylterne.

Så skal rejsekransen og vimplen hænges op til rejsegilde på legehuset.

De to kusiner med dagens høst af påskeæg.

Er vi seje eller hva'!?

Sådan kan man jo også sove...

Er jeg ikke bare dejlig!

Isabell og hendes nye legehus.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Isabell er klar til at starte i Stjernevejens Børnehave.

Første Isabell-dag. Et år siden vi fik hinanden i Colombia.

Far og Isabell er ude at køre veteranbil i Tivoli.

Isabell og Mathilde spille på musikinstrumenter i Tivoli.

Isabell laver juledekorationer...

Nissen har stillet alt Isabell's legetøj op i en lang række rundt gennem stuen.

Isabell og Mathilde venter på risengrøden. Første gang Mathilde skulle sove hos Isabell.

Isabell og mormor synger julesange før gæsterne kommer juleaften.

Dyb koncentration rundt om farmors spisebord på den nye motorcykel

Ude at gå en tur med den nye løbecykel.

Moster læser næste post op på vores lille nytårsløb.

Mor og Isabell på rutschebanen i Slotshaven.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En dejlig lille levende dukke, nemlig kusine Caroline

Isabell elsker at bage....

Mor og Isabell på "tour de Hønen" på Fanø....

Isabell var vild med at løbe op og ned i klitterne.

Se min flotte halskæde.

Isabell flyver med drage for første gang ved Vesterhavet.

Ja sådan kan man jo også tage et familiefoto....

Isabell i sin seng på sygehuset, i færd med at se Disney show

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er Isabell klar til Sommerland Syd...

Isabell og Mathilde på ferie hos mormor. Ude at fiske ved søen med hvert sit fiskenet.

Far og Isabell på Landslejr 2006

Så vil bamse ikke gå længere. Isabel skælder vist lidt ud !!

Isabell ser optog fra farfars skulder.

Dejlige Isabell i Friedrichstadt.

Isabell skal lige se gederne lidt an.

Jo, morfar vil os det bedste, derfor også den største is...

Isabell og Amalie leger i vandet med Hans og en vandmand.

Isabell og onkel Jesper på stranden en dejlig eftermiddag.

En rigtig sommerpige med sæbebobler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er Isabell og Peter klar til at flyve meget tidligt fredag morgen.

Ja sådan her tilbragte Isabell det meste af ugen, nemlig i poolen.

Her er så den lille badenymfe - i bikini...

Her er så de to dejlige charterturister...

Isabell hjælper, meget koncentreret, med at tænde de tre lys på lagkagen.

Så er der dækket op til te selskab for bamsen og dukkerne

Isabell i sin dåbskjole.

Er jeg ikke bare fantastisk sød og smuk ?!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så fik mor og far købt en cykelstol, og Isabell kan komme ud på sin første cykeltur.

Juhu... se påskeharen har været her...

To der elsker hinanden....

Ja selv når det regner VIL Isabell bare ud at lege...

Er jeg ikke bare sej !?!

Den lille familie til farfars 60 års fødselsdag.

Fredag den 24. marts 2006

Ja så er det vist tid til endnu en lille beretning fra vores dagligdag. Vores hverdag ligner efterhånden  alle andre børnefamiliers hverdag, bare med den undtagelse, at jeg går hjemme på barsel med Isabell. Selvfølgelig er der også mange ting, som er meget anderledes fra andre børnefamiliers, og som hele tiden kan spores tilbage til adoptionen. Vi er meget opmærksomme på selv den mindste lille reaktion, og snakker tit om, om det nu er adoptionen, der gør at hun reagere, som hun gør eller om det er helt normalt for børn i hendes alder. Nogen vil nok tænke, at vi er over-opmærksomme på Isabell's reaktionsmønstre, men samtidig synes vi også, at det er meget vigtigt at huske på, at hun altså har nogle ting med i bagagen, som andre biologiske børn ikke har, hvorfor vi SKAL tage specielle hensyn. Jeg talte forleden med en adoptivmor til en voksen pige, og hun fortalte mig, at man i mange år er ekstra opmærksom på reaktionsmønstre hos sine adoptivbørn.

Siden vores sidste opdatering har vi blandt andet været til frisør hos en afrikansk frisør i Vejle. En meget sød pige som har haft salon i Vejle i 8 år. Hun klippede Isabell's hår og flettede det i fem små fletninger. Isabell sad på mit skød og legede med en børnevoks, som hun brugte som håndcreme. Da frisøren klippede første gang i håret, begyndte Isabell at græde lidt, men ellers klarede hun besøget så fint. Vi fik lidt undervisning i pleje og behandling af afrohår samt lærte lidt om forskellige frisure og fletninger. Det er en helt ny verden, der åbner sig for os, men der er ligeså mange muligheder med sådan et hår, som med vores kedelige glatte hår...

Efter besøget hos frisøren gik vi en tur på gågaden i Vejle, men kørte herefter videre til Kolding Storcenter, da der simpelthen var for koldt på gågaden. Her oplevede vi, og andre, virkelig vores skønne datters temperament i fuld skrue. Hun ville ikke sidde i klapvognen, men gå. Hun ville bare ikke altid gå den retning vi ville eller pillede ved ting, hun bare ikke skulle pille ved. Hun blev så sur over, at vi sagde nej, at hun bogstavelig talt lagde sig ned på gulvet og skreg, samtidig med at hun slog armene i gulvet. Hold da op, hvor kan hun blive sur. Men hvor er vi også stolte over, at hun "tør" blive så sur og reagere, som hun gør. For det er da en klar bekræftelse på, at hun er så tryg, at hun tør sige, at hun er utilfreds og ved, at selvom hun reagere, som hun gør, ja så elsker vi hende stadig væk og er der altid. Egentlig også lidt tankevækkende, at da vi var i Colombia, og også den første tid herhjemme, ja da ville hun slet ikke gå, men altid sidde i klapvognen, og nu vil hun ikke sidde i klapvognen, men hellere gå......

Den største oplevelse for os, og for Isabell, den sidste måned har nu helt sikkert været vores nylig overstået barnedåb i Gråsten Slotskirke. Vi havde talt meget om selve den kirkelige handling og selve festen med Isabell. Hun havde set et klip, i fjernsynet med den lille prins i Norge, der blev døbt, og ud fra det kunne vi jo fortælle, hvad der skulle ske. Når jeg spurgte hende, hvad det var vi skulle i kirken, ja så viste hun med hånden, helt nede fra gulvet, at hun skulle have vand i håret tre gange og hedde "Jacob", for Bak Jacobsen. Her efter skulle vi holde "Fest, spise og danse, danse dukke min......" Jeg tror stadigvæk Isabell forbinder "fest" med nytårsaften og at danse. Men så vildt blev det nu ikke den søndag....

Det var en rigtig flot gudstjeneste, om ikke lidt lang - næsten 1½ time, og Isabell klarede det så flot. Hun fulgte meget opmærksomt med i, hvad der skete i kirken, ligesom hun da også tog lidt på skift rundt til mormor, moster, onkel Jesper, farmor og farfar samt Birgits skød. Selve dåben gik også rigtig godt. Det var min søster Helle, der var gudmor og det vidste Isabell godt, og var glad for at være i hendes favn. Kusine Mathilde var knap så glad for at overlade sin mor til  Isabell, men en lille pose slik kunne dog afhjælpe dette ! Det var et noget større øjeblik for mig, end jeg lige umiddelbart havde regnet med, så jeg måtte lige fjerne lidt vand i øjenkrogen !?! Isabell var meget stolt efter dåben og viste både mormor og olde  at hun havde fået vand i håret !! Efter selve dåben blev Isabell sulten, og hendes mor havde ikke tænkt på at tage lidt kiks med i kirken, så Isabell sad og blev ved med at sige "sulten, spise rugbrød..." Det var en lang, men flot gudstjeneste med både altergang og et børnekor der sang et par solosange. Efter gudstjenesten mødtes vi i E'Arnstei til middag. En rigtig hyggelig dag, hvor børnene bare hyggede sig med at cykle, tegne, lege med modellervoks o.s.v. Det var ikke meget, vi fik set til Isabell den dag, ind i mellem kom hun lige forbi for at få lidt at spise eller et lille knus, og så fortsatte hun ellers derud af. Det var en meget træt lille dåbspige vi fik hjem søndag aften, og nogle glade og lykkelige forældre. Vi vil gerne benytte denne side til at sige endnu en gang tusinde tak for alle de mange flotte gaver, det var helt overvældende. Hvis vi spørger Isabell, hvad der var den bedste gave vil hun helt klart sige cyklen - og cykelhjelmen - ikke at forglemme, men vi vil lige pointere, at VI er mindst lige så glad for alt det andet.... Tak for en dejlig dag !!!

Vi vil også lige huske at fortælle, at vi jo også har haft sagsbehandleren fra Amtet ude for at lave et 3 måneders besøg. Det vil sige at det er tre måneder siden, vi  kom hjem fra Colombia. Hun var meget imponeret over Isabell (det siger hun sikkert om alle disse skønne verdensbørn, men vi blev i hvert fald MEGET stolte) og hun har skrevet en rigtig flot rapport, som er sendt til Colombia sammen med 5 billeder. Det er faktisk også den eneste rapport, hun skal skrive om Isabell. Vi skal selv skrive en rapport efter 1 år, og så er der ikke mere opfølgning via ICBF. Det var meget hyggeligt at have besøg at Helle Møller fra Amtet, og vi fik da også lige en lille snak om, hvornår vi kan starte med at søge om godkendelse til en lillebror eller -søster !?!

Isabell kæmper fortsat med det danske sprog og der kommer flere og flere ord til. Også længere og længere sætninger får hun konstrueret. Ind i mellem er, ellers kendte ord, dog fortsat væk og hun står og "hakker" lidt i det ! Vi forstår næsten alt, hvad hun siger, hvor i mod andre kan have svære ved det. Det er da meget logisk at "jucola" er drikkeyoghurt eller ratus tum er Rasmus Klump ikk' ?! Det bliver straks svære, når hun taler telefon, for så bliver hun meget ivrig og taler meget hurtigt og mest i enkelte ord.

Vi har "øvet" meget med farver i den sidste tid, for på tidspunkt kunne vi se, at hun bevidst valgte f. eks. de lilla perler fra eller det røde bestik. Nu sidder gul, rød, sort og lilla fast i 98 % af tilfældene. Ligesom hun kan tælle til ti, altså fra 5 og op - nogen gange... Da Helle Møller fra Amtet var på besøg, kom vi også til at tale om at tælle og vi snakkede om, at hun i starten talte uno, does, tres, fire, fem og pludselig siger Isabell, alt i mens hun leger med perler, 6,7,8,9,10. Da blev Helle Møller meget imponeret, men "desværre" var det vist et held for det sidder altså ikke fast hverdag...

Som skrevet tidligere elsker Isabell at tegne/male og vi har længe sagt remsen punktum, punktum, komma, streg.... En formiddag sad vi igen og tegnede, og pludselig tegnede hun to øjne, næse og ansigt samt hår og to streger som ben. Jeg blev dybt imponeret og skyndte mig at lægge den tegning til side, og motivere hende til at tegne en til. Denne gang kom der øre og to "øre" mere på, som dog var arme. Jeg fik kort efter fat i telefonen og ringede ud til Carsten, på hans arbejde. Han blev lige så glad og stolt, og fortalte det straks til sin kollega, der blot sagde " ringede hun bare for at fortælle det !?!" Ja man bliver vist lidt skør af at være forældre.....

I forhold til søvn mønsteret går det også meget bedre. Hun sover nu ca. 1½ time til middag, hvilket jeg nyder. Om aftenen har vi også, lige nu i hvert fald, en god rytme. Hun kommer i seng kl. 19, så læser vi en lille bog og ligger hos hende i 5- 15 minutter inden vi går. Herefter kravler hun op i vores seng og ligger sig til at sove. Når far putter, ja så ligger hun sig til at sove med det samme, men når mor putter, ja så kommer hun ud på trappen og kalder 2-3 tre gange. Så skal hun tisse eller have pudset næse, eller også har hun bare lige brug for et kys og kram. Vi putter fortsat hver anden dag, og er begge rigtige glade for denne rutine. Den der ligger i seng, er også den, der går op til hende, hvis hun kalder. Det fungere rigtig godt, og er  faktisk indført helt fra starten af, for at den der "har fri" kan slappe helt af og nyde sin aften. Hun sover altså i vores seng hele natten, hvilket vi for det meste har det godt med alle tre. Det er tydeligt, at det er godt for Isabell, for i starten sov hun MEGET let når hun først var faldet i søvn. Nu kan vi begge gå i seng og ligge og læse, uden at hun vågner. Så det er tydeligt for os, at hun er tryg ved at ligge så tæt på os hele natten. Vi er dog begyndt at snakke om at prøve, at bærer hende over i hendes egen seng, når vi går i seng, men indtil nu er det blevet ved snakken. Det er også ærgerligt at ødelægge en god rytme, ikk' !?!

Vi vil slutte for denne gang med en lille sjov historie, der viser, at Isabell forstår alt, hvad vi siger og kan forbinde det, vi siger til hende. Sidste dage kom Hjem-is bilen forbi og ringede med klokken. Isabell var meget interesseret, og jeg fortalte, at det var en isbil. Straks ville hun jo have en is, men jeg sagde, at det måtte hun få når det blev sommer, solskin og varmt. I dag var vi så en tur i slotsparken for ar rutsche på rutschebanen, og Isabell spørger om prinsessen er hjemme. Jeg siger så, at prinsessen først kommer når det bliver sommer og solskin og straks lyser hendes øjne op og hun siger "så spise is, si !?!"..... 

 

Isabell har lige plukket erantiser i haven for første gang - uden stilk, derfor flydeblomster !

Impulskøb ! En lørdag formiddag i BR kan være dyr, men at se Isabell's i hoppeborgen er alle pengene værd...

Far og Isabell hygger sig...

Lige været til frisør og den ny indkøbte dåbskjole prøves...

Mor og datter i kirken lige inden selve dåben. Mor glad - Isabell lidt betuttet!

Isabell på sin nye cykel. Det kræver dog lidt træning både at styre pedaler og styret, men vi er godt på vej !?!

Isabell er vist blevet til en popsangerinde, med "guitaren" under armen...

Isabell og mor leger med dukker...

 

Søndag den 19. februar 2006

På mange måder synes jeg ikke, det er ret længe siden, jeg var inde og opdatere denne hjemmeside, og på mange måder virker det som om, det er meget længe siden.  Vi oplever så mange fantastiske ting med Isabell og kan se hun udvikler sig næsten dag for dag, og alligevel synes vores dage også at ligne hinanden. Det synes Carsten i hvert fald nogen gange, når jeg fortæller, hvad vi har lavet. Ja, vi har spist, sovet, leget, spillet spil, været ude at handle, ude at gå tur.... For selvom jeg synes dagene er forskellige, og vi oplever noget hver dag, ja så er det jo ikke, det store der sker.

Isabell har nu kun et enkelt spansk ord tilbage i sit ordforråd, nemlig ordet si, som betyder ja.. Ellers foregår alt andet på dansk. Hun snakker rigtig meget, ja faktisk hele tiden eller går og synger. Især "Mester Jacob" eller "boller op, boller ned, boller i min mave" er favorit sangene. Men også "egne" ord bliver sunget. Det er lidt svært for hende med sangene, da ordene jo kommer lidt hurtigt efter hinanden, og det er lidt som om tungen ikke rigtig kan følge med til at formulere dem. Det afholder hende dog heldigvis ikke fra at synge... Hvis vi tænker på, hvordan hun råbte "no, no, no" i Colombia og herhjemme i starten hver gang vi gjorde tegn til at ville synge, ja så har vi virkelig fået hende omvendt. Det tog 4-5 dage, hvor jeg tog hendes lille sangbog med 18 børnesange( Dina Gellert - kan kun anbefales !!) i og sang alle sangene, mens hun raslede til med sine carracas, som vi havde med hjem fra Colombia. Så var interessen vagt !! I starten hentede hun selv sin sangbog, når hun ville synge, men nu kan hun også finde på bare at vise fagterne til f.eks. "I en skov en hytte lå..." og så skal vi synge.

Ellers tror vi nu nok hun, måske ubevidst, tænker spansk endnu. Nogen gange kan man se hun mangler ord, som hun ellers godt ved, hvad hedder, eller simpelthen siger det forkert ord. F. eks. kan hun pludselig bytte om på mormor og moster, selvom hun bestemt godt ved, hvem der er hvem. Hun kan også vågne og pludselig sige et enkelt ord på spansk som vi ikke har hørt meget længe....

Med hensyn til mad ja, da spiser hun stort set alt efterhånden. Favorit mad er dog stadigvæk ris og spagetti med ketchup og parmesanost. Men også rugbrød med sardel og leverpostej hører til blandt favoritterne. I starten ville hun slet ikke drikke mælk, men nu drikker hun gladelig mælk til sine Corn Flakes. Til at starte med holdte hun sig til drikke cultura, og så var vi glade, for så fik hun da lidt mælkeprodukter. Men da den nye mælk "mini 30" kom på gaden, ja, så prøvede vi den, da den netop er lidt mere frisk i smagen, end mælk ellers er, og den kunne hun godt lide efter lidt tilvænning. Ja, så nu drikker hun sødmælk eller letmælk...

Ellers er der sket det, at vi er begyndt til baby- svømning med Isabell, ja indtil videre har vi nu kun været der en enkelt gang, men det var helt klart en succes. Mens vi var i Colombia, skrev min søster os op til babysvømning i Rødekro svømmehal, hvor de går, og der har vi nu fået plads. Vi svømmer hver mandag aften sammen med kusine Mathilde og hendes forældre. Den første gang ville begge piger nu helst svømme med hver deres moster, men forhåbentlig ændrer det sig lidt !?!

Isabell bliver hver torsdag passet af mormor, mens mor og far er til henholdsvis svømning og tennis. Den første gang var vi begge meget nervøse for, hvordan det skulle gå, men det havde vi slet ikke behøvet at være. Isabell havde slet ikke været ked af det, men havde mange gange sagt, at mor og far var på arbejde, men kom snart !! Da vi kom hjem sov hun trygt i sin seng. Vi havde ellers aftalt med mormor, at blev hun det mindste ked af det, skulle hun bare ringe efter Carsten eller lade Isabell blive oppe til vi kom hjem kl. ca. 21.30. Der havde slet ikke været noget, og det har der heller ikke været de efterfølgende gange. Hun glæder sig til mormor kommer og de skal helst lege de samme lege hver gang. I onsdags passede min mor hende igen, og da tog vi ud at spise på restaurant Oxen - bare os to.  Det var helt fantastisk dejligt, selvom vi dog manglede hende mange gange. Den første time snakkede vi da heller ikke om andet end hende og turen til Colombia, men den næste time fandt vi da ud af, at vi også kan snakke om andet !!

Ellers går dagene med at lege eller tage på besøg hos venner og veninder, der også går hjemme. Biblioteket bliver også flittigt besøgt samt turene ud at handle med den ny indkøbte klapvogn. Ind i mellem flyver dagene af sted, og andre dage ja så føles de lidt lange. Det er dog tydeligt, at Isabell nyder de dage, hvor vi bare leger med legetøjet både formmiddag og eftermiddag. Hun er blevet meget bedre til selv at finde på lege med legetøjet, og leger helt tydeligt rollelege med sine figurere fra "little people" eller dukken. Hun er også meget glad for at lave puslespil og kan næsten selv lave puslespil med optil 16 brikker. Ligesom hun gerne vil spille vendespil og kan spille med op til 10 par. Favoritten er dog fortsat at tegne eller male med farvelade. Hun kan tegne i timevis, især hvis vi også tegner... Hun vil dog fortsat ikke lege selv, men kun hvis vi sidder på gulvet sammen med hende, ellers har hun meget svært ved at koncentrerer sig om at lege, og farer fra det ene legetøj til det andet.

I den næste lange tid nyder vi, at Carsten har en masse rest ferie, ja faktisk 21 dage, som skal holdes inden 1. maj,  så han er rigtig meget hjemme den næste tid. Det er dejligt for både Carsten og Isabell, men bestemt også for mig... Vi nyder at være sammen som familie, og det er tydeligt Isabell også nyder det. Jeg har også nydt at have lidt mere fri rum til f.eks. at tage til Sønderborg og "ose" et par timer uden Isabell og Carsten....

Den næste tid kommer nok også til at gå med forberedelse af barnedåben, som vi skal have her i marts måned. Vi skal have en del at menuen udefra, men alligevel er der en del ting, der skal forberedes...

 

Isabell's første snemand - kort tid efter dette billede blev taget blev hun dog frygtelig bange for den....

Isabell og kusine Siv har hemmeligheder sammen ....

Så er de ca. 1100 billeder fra Colombia og den første tid herhjemme klar til at blive sat i album....

Isabell har fået en lille skål slik og skal nu spille bamse og kylling med far på computeren.

Isabell og far på slotssøen. Det er 10 år siden det sidst var muligt at gå rundt på slotssøen så det skulle da lige prøves...

Isabell og kusine Mathilde til svømning med hver deres moster....

Søndag den 8. januar 2006

Ja, så er det godt og vel en måned siden vi kom hjem fra Colombia med Isabell, og hvilken fantastisk måned !! Vi føler ind i mellem, at vi altid har haft hende og andre gange skal vi lige knibe os selv i armen, for at være sikker på, at vi virkelig er så heldige at være blevet hendes mor og far... 

Der er sket meget i hendes liv og i vores, de sidste to måneder siden vi fik hende overrakt i Cali, Colombia. Der er virkelig blevet vendt op og ned på vores liv - også mere end vi havde forventet... Huset er fuld af liv og glæde samt legetøj og fedtede fingre. Men samtidig skal vi også vænne os til at være blevet en familie på tre og ikke bare os to... Pludselig skal der laves mad og spises til bestemte tider, ja der skal planlægges lidt mere, for hvis vi f.eks. lige mangler en dåse flåede tomater når der skal laves mad - ja så går der hurtigt 20-30 minutter inden vi kommer i tøjet, ud i bilen, ind i netto, betale, ud i bilen, ind i huset, støvler og jakke af og ind og fortsætte med maden... Før i tiden ville vi have været hjemme i løbet af fem minutter !?!

Der er også hele tiden noget, der skal tages stilling til. Isabell prøver grænser af hele tiden, så hele tiden skal vi være opmærksomme på,  hvad "holdningen" lige skal være til, om man f.eks. må hoppe i sofaen, tænde og slukke gentagende gange for fjernsynet med fjernbetjeningen, bruge radiatoren som tromme o.s.v. Det er selvfølgelig ting, som alle jer, der er forældre, også har/er i gennem. Men ind i mellem synes vi faktisk, det er en stor mundfuld både at skulle vænne sig til at være forældre og familie, og så samtidig få så stor og selvstændig pige, som har sin egen mening om mange ting allerede !?!

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at glæden helt klart overskygger alle disse ind i mellem svære overvejelser. Vi nyder familielivet og føler også, at Isabell føler sig hjemme her hos os. Der er jo sket mange ting for hende i disse to måneder. Det var dejligt at komme hjem først i december og få al julehyggen med herhjemme. Isabell nød julen, og bestemt også al den opmærksomhed, hun fik. Vi nød at være sammen alle tre døgnets 24 timer i hele 6 uger. Hvor mange er så heldige at opleve at være så koncentreret sammen som familie !?! Det har helt klart været en stor medvirkende årsag til, at Isabell føler sig så tryg og godt tilpas ved både Carsten og jeg.

Juleaften nød hun også at få alles fulde opmærksomhed. Hun var helt naturligt aftens midtpunkt. Vi havde besøg af Isabell's mormor og onkel Jesper samt farmor og farfar og oldemor og oldefar. Isabell nød helt klart, at alle koncentrerede sig om hende. Hun spiste godt af både kalkun, kartofler med sovs og rødkål. Da der skulle danses om juletræet, synes hun godt nok, at vi var nogle mærkelig voksne, og satte sig over på oldefars skød og så på os. Da der derimod skulle pakkes gaver op, var det hele mere interessant igen, men pludselig fik hun lyst til at danse rundt om juletræet og tog farfar  hånden og gik rundt om træet. Nu havde hun lige haft tid til at tænke lidt over, det med at danse og fik lyst til at prøve det !!! Det var spændende med alle gaverne, men som de fleste børn ja, så druknede hun jo nærmest i gaver, og havde slet ikke tid til at lege med legetøjet. Vi var meget spændte på, hvordan hun ville klare at være længe oppe, da vi endnu ikke havde prøvet det, men vi havde aftalt, at hun først skulle i seng, når hun selv ville. Da vores gæster kørte hjem kl. 01.15 ja, da gik hende og far også i seng !! Hun var træt men ikke specielt "pjevset"...

Første juledag skulle vi til julefrokost hos Isabell's mormor. Vi havde dog formiddagen til at lege med alt det nye legetøj. Isabell var lidt overgearet, og løb lidt fra det ene til det andet, og ville helst lege med alt på samme tid. Så meget nyt legetøj på en gang, var lidt svært !! Julefrokosten hos mormor gik rigtig godt. Mormor nød at have os alle sammen samlet, og de to kusiner hyggede sig. Ind i mellem blev de dog godt uvenner, for selvom mormor har RIGTIG meget legetøj ja, så ville de selvfølgelig lege med det samme legetøj... Mormor nød at have de to piger med i køkkenet, hvor de hjalp med at pille æg. Isabell blev også introduceret til billedlotteri, som egentlig var meget sjovt, i hvert fald så længe det var hendes brikker, der blev råbt op !!

Anden juledag var det så julefrokost hos farmor og farfar, og hvor Isabell skulle møde sin kusine Siv og fætter Lui for første gang. Også en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor de to piger legede side om side. Det er helt tydeligt, at Isabell kender farmor og farfar godt, og er trygge ved dem. Vi var kun lige kommet op af trappen, da Isabell straks ville op til farfar. Der var liv i huset og legetøj over det hele, men farmor og farfar nød vist bare, at vi alle var samlet. Også oldemor og oldefar samt oldemor fra Tumbøl var på besøg, og nød at se de to små piger lege, mens Lui sov....

Nytårsaften skulle som sædvanligt holdes sammen med hele vennekredsen i E'Arnstei. 20 voksne og 16 børn i alderen 2 måneder til 12 år... Isabell var til at starte med lidt reserveret, og ville være i nærheden af os, men i løbet af et par timer tøede hun op, og legede med de andre børn. De store piger var som sidst, meget optaget af hende og legede meget med hende. Faktisk så meget, at Anne Louise på et tidspunkt kom og spurgte om, hun gerne måtte gå lidt udenfor med de andre store børn og skyde knaldperler af. Hun kunne nemlig ikke få lov til at gå for Isabell.... Da klokken blev 23.40 var Isabell så træt, at hun selv, sagde hun gerne ville sove. Hun faldt i søvn i løbet af 5 minutter og sov fra alt nytårs skyderiet. Hun vågnede et par gange, hvor jeg bare kunne ligge mig lidt ind til hende, og så faldt hun i søvn igen. Klokken 2.30 kørte min søster os hjem (Isabell og jeg) for at sove - hun havde nemlig ikke drukket noget alkohol hele aftenen, da jeg skal være moster igen..... Næste morgen blev vi hentet igen kl. 9 for at rydde op og spise morgenmad med alle de andre, der havde sovet i kredshuset.

Nu er det så hverdag igen, og Carsten er startet på arbejde. Isabell og jeg går derfor herhjemme selv hele dagen. Vi har skullet bruge et par dage til, ligesom at finde en rytme, og jeg har skullet vænne mig til at være selv med Isabell. Der er fuld fart på hende døgnet rundt, så der er virkelig liv i huset. Når Carsten så kommer hjem fra arbejde, ja, så er det dejligt for mig at få lidt aflastning. Isabell nyder også, når far kommer hjem, og hvis de skal ud at køre bil ja så er lykken da gjort. Hun elsker at køre bil... 

I forhold til det sproglige går det også rigtig godt. Hun forstår alt, hvad vi siger, og bruger da også selv det danske sprog mere og mere. Der kommer dagligt nye ord til, men vi oplever også dagligt, at hun er meget ivrig efter at fortælle os noget, men simpelthen ikke kan finde ordene på, hverken dansk eller spansk. Det er tydeligt, at det irriterer hende, at det spanske sprog næsten er væk, og at det danske sprog stadigvæk er mangelfuldt for hende. Der sker dog samtidig den udvikling, at hun sætter ordene sammen i sætninger, i stedet for at sige ordene enkeltvis.

Det går også meget bedre med at sove. Det tager nu max. 30 minutter fra vi ligger hende i seng, til hun sover og vi kan gå fra hende. Hun vågner dog stadigvæk efter ca. 40-70 minutter, hvor vi så må op og ligge hos hende, til hun sover igen. Sådan forløber hele aftenen, indtil vi kommer i seng. Da sover hun indtil midt på natten i sin egen seng, inden hun kravler op til os. Selvom det ind i imellem er hårdt ikke at kunne slappe lidt af om aftenen sammen, ja, så er det vist, hvad vi kan forvente ovenpå den omvæltning, der er sket i hendes liv. Til middagsluren sover hun fortsat max. en time, hvor hun i Colombia let kunne sove 1½-2 timer. Nogle gange sover hun så lidt videre nede på sofaen hos mig, andre gange er hun bare i gang igen med det samme. Derfor er det også svært at få tid til sådan noget som at opdatere denne hjemmeside. Jeg vil dog prøve at bestræbe mig på, at få opdateret ca. en gang om måneden - men i må bære over med mig, hvis det ikke lykkedes !?!

I dag har Isabell været med i kirke for første gang, nemlig til nytårs gudstjeneste med FDF. Hun havde fået en ny blå uniform på, ligesom alle de andre børn og voksne. Hun var meget optaget af kirken, og klarede flot at sidde stille under gudstjenesten. Nu ved hun da lidt om, hvad der foregår i kirken, når vi om et par måneder skal have barnedåb.

Så skal de sidste julesmåkager lige bages...

Ja, at danse om juletræet det er nu for skørt, så jeg vil hellere sidde på oldefars skød.

Så er mit nye køkken samlet af far og farfar...

Mathilde og Isabell hjælper mormor i køkkenet.

Isabell og Mathilde leger !!

Farfar er bare dejlig synes både Isabell og Siv...

Far og Isabell på "løb" nytårsaften...

Camilla leger med Isabell nytårsaften.

I "play and fun" med moster og Mathilde - det var bare sååå sjovt for os alle....

  

Søndag den 18. december 2005

Ugen der gik....

Ja, så er der gået endnu en uge i vores nye liv. Tiden går utrolig hurtigt, og det varer snart ikke længe før det er jul !!! Vi nyder virkelig dagene her hjemme, og vi kan mærke dag for dag, at Isabell bliver mere og mere tryg og sikker på os og hendes nye hjem. Hun nyder at gå rundt i huset og stille og roligt se det hele efter i krogene. Hun åbner skuffer og skabe og kigger nysgerrigt på tingene. Nogle gange kommer hun løbende for at vise os, hvad hun har set eller fundet og andre gange lukker hun bare skuffen, når det viser sig ikke at være særligt interessant.

Sprogligt går det også rigtig flot. Hun "efter-aber" alt, hvad vi siger og gør, så man skal ind i mellem tænke sig lidt om... F.eks. stod jeg i går og lavede kaffe på kaffemaskinen. Isabell stod på sin lille trappestige ved køkkenvasken og blev ved med at lege med opvaskebørsten og karkluden. Jeg sagde nej mange gange, og til sidst blev jeg lidt irriteret på hende, og sagde "nej, sagde jeg!" Ganske få sekunder efter lød det lige så klart fra hende "nej, sagde jeg!". Så er det svært ikke at grine... Hun tager mange nye ord til sig hver dag, men der er dog også en del spanske der stadig sidder fast. F.eks. siger hun fortsat "jugo" om juice og "aqua" om vand, samt jeg er stadigvæk Mama eller Mammie, mens Carsten kun er far eller "par" som hun siger....Hun forstår også næsten alt, hvad vi siger, og hører det også selvom hun leger. F.eks. sad hun sidste dag og legede samtidig med, at jeg talte i telefon med min mor. Jeg fortalte så, hvordan hun bare accepterede, at det indkøbte legetøj i køkkenet var julegaver til kusine Mathilde, selvom det egentlig var til hende. Inden længe stod hun inde i stuen med gaverne !!!

Vi kan også mærke, at hun er mere tryg på, at hun nu prøver grænser af hele tiden igen !?! Der har ligesom været en periode, hvor vi ikke har haft nær så mange konflikter, som vi havde i Colombia, men nu er hun tilbage. Hun står og griner smørret samtidig med, at hun gør noget som vi lige har sagt, hun ikke skal gøre.. Hvis jeg f.eks. beder hende om at stoppe med at tromme på tallerkenen med skeen, ja så gør hun det, lige indtil jeg vender mig om eller begynder at snakke med Carsten. Så begynder hun igen. Når jeg så kigger på hende igen, stopper hun og griner - og det kan vi så gøre 5-6 gange eller indtil vi fjerner tallerkenen. Ikke fordi det er de store problemer, men det er bare helt tydeligt, at hun prøver os lidt af og ønsker en reaktion fra vores side. Nogen gange griner man lidt og ignorerer det, men andre gange bliver man irriteret og reagerer !?!   

I ugen der er gået, har vi haft besøg af Henrik og Janne med lille Amalie søndag formiddag. En rigtig hyggelig formiddag som vores tapet endnu er mærket af. Isabell gled nemlig på sin lille stol så kaffekoppen fløj en tur, inden den ramte gulvet og kaffen sprøjtede rundt i stuen ! Ja, det er spændende at have børn i huset... En tur over grænsen blev det også til søndag, efter lidt juleslik, så vores lille prinsesse har snart været i mange lande... Colombia, Frankrig, Danmark og Tyskland !!!! Da vi kom hjem hang der sørme en pakke på døren til Isabell fra Thorben og Marianne - ærgerligt at vi ikke var hjemme da I var forbi... men vi ses nytårsaften ikk' ?

Mandag hyggede Isabell og far sig om formiddagen, mens jeg kørte op til min mor og fik formiddagskaffe. Pludselig trængte jeg til 1½ time uden hende, men så savnede jeg hende altså også bare så meget... Da jeg kom hjem var både Isabell og far godt røde i kinderne af at lege - formentlig lidt vildt !?! Om eftermiddagen gik vi en tur ned i byen. Mormor kom lige forbi, så hun gik med. Vi gik ned til Slotssøen og fodrede ænder. Svanerne ville også have noget at spise og var ret nærgående, og det blev både mor og Isabell lidt utrygge ved... Da brødet var delt ud til ænderne og svanerne, var det hele lige pludselig ikke så sjovt, for så ville Isabell egentlig godt selv have haft det !?! Vi gik via havnen hjem og da blev Isabell nærmest mundlam !?! Alt det vand... Hun sad bare i sin klapvogn og sagde "agua - mucho agua " og drejede hovedet fra side til side ! Hun har vel højst set en stor vandpyt eller lidt af floden i Cali i sit liv, og nu pludselig var der bare et helt "hav" !?!

Tirsdag hyggede Isabell og jeg os et par timer sammen om formiddagen, da far skulle til begravelse. Om eftermiddagen kom Henrik og Annette samt Camilla og Casper forbi til kaffe og æbleskiver. Til at starte med måtte Camilla og Casper slet ikke lege med legetøjet, men efterhånden fik Casper da lov til at lege lidt med togbanen eller Noahs ark. Selvfølgelig skal hun lære at dele sit legetøj med andre, men det er samtidig rart at se, at hun føler ejerfornemmelse overfor sine ting og tør sige fra!!

Onsdag havde vi besluttet os for den årlige juletur for at købe julegaver. I år i Kolding Storcenter. Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor Isabell virkelig hyggede sig - i sær når vi ikke var inden i nogle butikker... Det var ikke fordi vi fik købt så mange julegaver, for det er lidt svært at tænke og snakke om tingene, når man har en lille pige siddende i klapvognen, som også vil have opmærksomhed. Men vi fik kigget på en masse ting, og kom da også lidt mere i julehumør, når man gik rundt i de fint pyntede butikker. Dagens store oplevelse var dog julemanden !?! Han var på scenen kl. 12 og vi gik op for at Isabell kunne se ham. Børnene kunne skiftevis komme op til ham og fortælle, hvad de hed og hvad de ønskede sig. Vi spurgte Isabell om hun skulle op på scenen til julemanden, og det skulle hun !! Hun havde næsten ikke tålmodighed til at vente på, at det blev hendes tur. Hun ville dog ikke sidde hos ham, men stod og holdte ham i hånden. Ret hurtigt rakte hun dog hånden frem for at få en håndfuld pebernødder. Da grinte julemanden også og sagde "nååh du går direkte til forhandlingerne, hva` ?!" At julemanden er et stort hit, ja det vidste vi godt, men at han er så populær, at hun ville op til ham, kom lidt bag på os. For ellers har hun ikke været den, der er alt for frembrusende, når der er nye ting der skal ses eller prøves - men julemanden er jo også den samme over hele kloden, ikk' ?

Torsdag var så dagen, hvor vi skulle til læge med Isabell. Vi prøvede så godt, vi kunne at forklare, hvad der skulle ske. Hun var da heller ikke det mindste bange, men mere nysgerrig over, hvad der var på lægens kontor. I sær den mandarin som vores læge havde liggende var interessant. Hun synes også, at Isabell var rigtig dejlig og virkede meget tryg og nysgerrig. Hun blev målt og vejet og vi aftalte lidt om, hvad vi skulle have taget af blodprøver, røntgenbilleder og andre prøver samt hvordan vi kommer i gang med vaccinationsprogrammet. Isabell er vokset 6,5 cm siden Colombia !! I september i Colombia er hun målt til 85 cm og nu er hun 91,5 cm høj !! Mon de måler ens !?! Til gengæld har hun tabt 700 gram !! Ikke at vi kan bruge det til så meget, men nu har vi da noget at starte på...

Fredag fik vi gjort lidt rent !!! Det er utrolig den forskel, der er på at bo to mand i huset, og nu to mand og et barn. Puha, hvor vi støver... Isabell synes ikke det var ret sjovt at gøre rent, og var i hvert fald ikke til meget hjælp når der skulle støvsuges... Sjovt at alt legetøjet lige skulle ud på gulvet, når støvsugerne var på vej !?! Om eftermiddagen kom morfar og Mai-britt på besøg. Som sædvanlig, vil jeg næsten sige, havde Isabell ikke tid til at gå ind i stuen med pakken, men den blev åbnet lige inden for hoveddøren !?! Hun er snart vant ti,l at når der kommer folk på besøg, ja så kommer der også gaver !?! Hvor længe mon det holder stik!?! Morfar og Mai-briit var også helt betaget af Isabell, så vi måtte da lige en tur ned og besøge dem på campingpladsen lørdag formiddag, inden de igen tog hjem.

Lørdag eftermiddag havde vi besøg af Hans og Charlotte og lille Amalie. Det var rigtig dejligt at se de to skønne verdensbørn lege sammen eller nærmere ved siden af hinanden. Isabell var dog helt klart på hjemmebane, og var ikke meget for at dele sit legetøj med Amalie. Det er også svært når man nu har fået så meget dejligt legetøj som man er glad for !?! 

Søndag var vi hos Henrik og Annette til julekomsammen og planlægning af nytårsaften sammen med hele "kliken" - i alt 16 voksne og 15 børn !! Vi var noget spændte på, hvordan Isabell ville tage det at skulle være et helt nyt sted samt så mange voksne og børn. Den første time skulle vi være lige i nærheden hele tiden, men så begyndte hun at lege lidt ved siden af hos, eller i nærheden mens vi sad ved kaffebordet. Vi gik en tur ned langs vandet og op til Alnor Strandpark og Sofia og Therese kæmpede næsten om at gå med hende i hånden samt lege med hende på legepladsen. Isabell nød at de store piger(6 år) gad at lege med hende, og da vi kom hjem fra gåturen var hun meget mere fri til at lege med de andre børn. I sær Anne Louise legede længe med hende og tog hende også med ned for at se Bamses julerejse, da det var tid til det. Vi blev endda og spiste aftensmad sammen med alle de andre, selvom vi inden tiden havde snakket om, at vi nok tog hjem. Isabell hyggede sig og nød helt klart, at de store piger gad at lege med hende, og viste hende så stor opmærksomhed. En rigtig hyggelig eftermiddag, der bestemt gør, at vi nu ser endnu mere frem til at fejre nytåret sammen med jer alle, uden at være bekymret for, hvordan Isabell vil tage det hele...

I morgen er sidste dag Carsten er hjemme på barsel. Tirsdag starter han igen på arbejde, hvilket han ser frem til. Vi kommer dog til at savne ham her hjemme. Vi har jo nu været sammen døgnets 24 timer i over 6 uger, så det bliver noget tomt for både Isabell og jeg. Godt det i første omgang kun er 4 dage, inden det så er jul og dermed nogle helligdage !?!

 

Isabell og far leger med togbanen.

Mor ville gerne tage et julebillede, men jeg ville altså ikke have nissehue på, og dukken skulle selvfølgelig også med på billedet...

Søndagsbesøg af Henrik og Janne - inden kaffen røg gennem luften !?!

Jeg kan altså godt lide at gå rundt i fars store sko...

Isabell læser med Camilla, Henrik og Annette. Casper havde vist endelig lidt tid til at lege med legetøjet uden Isabell blandede sig...

Morfar og Mai-briit kunne slet ikke få øjnene fra Isabell...

Amalie og Isabell hygger sig i sofaen...

Sofia og Terese ville begge holde Isabell i hånden, men Isabell ville også helst have mor i hånden...

Ja man kan jo rutsche i en lang række...

Lørdag den 10. december

Hvilken herlig nat og morgen..... Isabell har sovet hele natten og stort set slet ikke været vågen. Kun klynket et par gange, hvor jeg blot lagde armen om hende, og sagde vi var hos hende, og hun faldt straks i søvn igen. Hun vågnede glad og smilende af sig selv, lige inden vækkeuret ringede.

I formiddags gik vi en tur i skoven. Simpelthen for at komme lidt ud og nyde den rene luft, men også for at komme ud at gå med Isabell. Det gik så fint med at gå i skoven. Hun så virkelig ud til at nyde at gå rundt, uden vi hele tiden skulle passe på, hvor hun gik, for ikke at blive kørt ned af bilerne, som i Colombia. Det gik også fint med at gå uden at blive båret, hvis vi da lige kunne finde på noget at aflede hende med, når hun ind i mellem kom i tanke om, at hun heller vil bæres. Så er det godt med en mandarin i lommen....

Bagefter gik vi lige forbi moster Helle og Thomas for at hente computeren, der havde været til service. Vi troede den måske havde fået en virus, for den gjorde ikke det, vi synes den skulle gøre. Det viste sig dog ikke at være virus, men forkert betjening !!! Desværre sov Mathilde da vi kom, men Isabell lånte hendes sandkasse, mens vi stod og snakkede.

Vi var godt beskidte efter turen i skoven (eller mosters have ?) så vi tog hurtigt hjem igen for at spise frokost. I dag var der ingen problemer med at spise rugbrød. En hel skive med leverpostej og smøreost samt drikkeyoghurt til. Eftermiddagen er foregået her hjemme med at lege med dukken, Noahs ark og DVD hylstre !!  

Se hvor højt jeg er oppe...

Vi følgeskab af en kat, men den var Isabell nu ikke så vild med !!

 

Fredag den 9. december 2005

Igen i aftes/nat var Isabell vågen 3½ time inden hun faldt i søvn igen. Det virker som om, hun slet ikke er træt eller måske holder hun sig bare vågen, fordi hun er bange for at sove. Vi ved ikke, hvad det er, der gør hun ikke sover, men det er hårdt for både hende og os...

Vi havde besluttet fra morgenstunden, at i dag ville vi bare blive hjemme hele dagen, og det gjorde vi. Carsten var godt nok ude at handle og købe juletræ, men Isabell og jeg blev hjemme hele dagen. Formiddagen gik med at lege i haven. I sær sandkassen var et stort hit !! "Julemanden" havde været med en skovl og en spand, og far gik på "rov" i kusine Mathildes sandkasse efter et par sandforme, så der blev bagt den ene sandkage efter den anden !?! Gyngen blev ikke værdiget mange blikke og den nye rutschebane som far kom hjem med, skulle også lige ses lidt an....

Til frokost havde vi en lille konfrontation omkring, hvad der skulle spises. Jeg havde smurt rugbrød til Isabell, men hun ikke så meget som kigge eller smage på det ville. Hun stak i et stort vræl over det ikke var franskbrød. Jeg satte hende simpelthen ned på gulvet, og da der ikke kom andet på bordet (i hvert fald ikke før hun havde smagt på maden, men det viste hun jo ikke ...) ja så satte hun sig op igen, og begyndte at spise !! Hun spiste ½ stykke rugbrød med leverpostej og herefter en banan.

Egentlig havde vi aftalt, at vi skulle prøve at undvære middagssøvnen i dag, for at gøre hende godt træt til aftenen, men hun var så træt, at hun alligevel fik ½ times lur på sofaen. Inden vi igen om eftermiddagen var ude i sandkassen. Far var væk ca. 1 time, da han blandt andet skulle til frisør, men også fordi vi ville se, hvad hun sagde til han ikke var der hele tiden. Det varer jo ikke længe før han skal til at arbejde igen, så det er godt nok stille og roligt at vænne hende til, han er væk, men kommer igen.

Onkel Jesper kom på besøg lige inden aftensmaden og havde en flot Adidas træningsdragt med. Isabell var dog ikke så begejstret, da det var en blød pakke, men det var hendes forældre nu !! Jesper blev og spiste med og dagens menu var risengrød. Det er nemlig et problem at få Isabell til at spise/drikke mælkeprodukter. Selv i Colombia var det kun ganske lidt yoghurt, hun ville spise og slet ingen mælk. Derfor havde vi tænkt, at vi kunne forsøge med risengrød - det er da ris "gemt" i mælk !!  Vi havde dog samme tur som fra i middags, hvor hun først slet ikke vil smage, men da hun først havde smagt, spiste hun en god portion og så ud til at kunne lide det !?!

Vi har talt meget hele dagen om, hvad vi skal gøre for at få hende til at få en god nattesøvn. I dag valgte vi så at ligge hende til at sove i vores seng fra starten af. Måske føler hun sig utryg i den lille seng eller ensom, så det er endnu et forsøg....

 

Onkel Jesper og Isabell deler en mandarin til dessert.

Jeg hjælper lige med at vaske op...

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 8. december 2005

I morges havde vi stilet vækkeuret til kl. 8 for at komme op og spise morgenmad tidligt og dermed få en rigtig døgnrytme. Isabell så noget forvirret ud da vækkeuret ringede, men op det skulle vi. Efter morgenmaden kørte vi til Sønderborg for at få nye sko, og lige se om den flyverdragt vi havde købt inden udrejsen var for stor. Det var den ikke, selvom hun næsten ligner en "Michelin mand" !! Der skal være plads til at vokse i... Så nu kan vi ordentlig komme ud at lege i haven i eftermiddag.

Isabell synes ikke, det er så sjovt at shoppe, men det var nødvendigt med nogle nye bukser som ikke hele tiden falder ned om numsen. Det er heller ikke spor sjovt at gå på gågaden i Sønderborg. Men mor og far holdt fast i, at hun selv skulle gå, og ikke bæres, og det var der mange i Sønderborg, der i dag også oplevede. For det var Isabell ikke enige i !! Hun skreg - af arrigskab, men vi holdte fast i, at hun skulle gå. Der var mange, der smilte og gav en bemærkning med til hende og os, men det er altså noget nemmere at forklare på dansk, at det ikke er fordi hun er ked af det, men på grund af stædighed.... Det var så hårdt for Isabell, at hun faldt i søvn i bilen inden vi var ude at Sønderborg bymidte.

Rent sprogligt går det også utrolig godt. Isabell forstår efterhånden alt, hvad vi siger til hende, det føler vi i hvert fald !?! Hun siger også mange danske ord. Nok flere end vi egentlig ligger mærke til. Det kan vi se, når vi har besøg og de studser over alle de ord, hun siger. I dag har hun også lært at sige julemand !! Der kommer stadig spanske ord, og vi bruger også stadig de spanske ord for nogle ting. Der er nogle ting, hvor hun de fleste gange siger det danske ord f.eks. bolde, men lige pludselig så vil hun kun sige "umbra" og siger "no, umbra", hvis vi siger det hedder bolde. Så bliver hun bare ved og ved med at sige umbra, som om hun vil lærer os spansk !!

I eftermiddag kom farmor forbi med et par juledekorationer, så julen begynder også at indfinde sig hos os. Isabell fik dog den ide, at hun skulle en tur ud på gyngestativet. Så hun blev iklædt flyverdragt, hue og støvler og bevægede sig langsomt ned mod gyngen. Men så var det slet ikke så sjovt. Formentlig på grund af hele det rumudstyr hun skulle have på. Det må også være svært at vænne sig til denne indpakning i forhold til shorts og T-shirt !! Så vi var kun ude ca. 3 minutter og derefter ind og tegne med farmor...

 

Jeg tro lige jeg læser lidt...

Jeg gider altså ikke lege, mor, når jeg skal have alt det her tøj på...

Så er det meget bedre at tegne med farmor...

Onsdag den 7. december 2005

Tidsforskellen !?!

Sikke en nat vi har haft !! Isabell faldt godt nok hurtigt i søvn, men vågnede ca. kl. 23 og kunne ikke finde os. Vi trøstede hende selvfølgelig, og prøvede at få hende til at sove igen. Men det virkede dog ikke, som om hun var spor træt. Hun vente og drejede sig mange gange i sengen og først efter 3½ time og alverdens forsøg fra vores side faldt hun i søvn. Da var vi, hendes forældre, også godt brugte !! Måske hun blot følte, at hun havde sovet til middag og derfor skulle op og lege !?! Den tidsforskel er ikke helt at komme over for nogen af os...

Derfor kom vi heller ikke op ret tidligt i dag. Først kl. 11 sad vi og fik morgenmad !! Herefter tog vi ud for at købe nye vinterstøvler. Det er lidt koldt for tæerne at gå rundt i sandaler i december måned. Så kunne vi jo også komme en tur rundt i havn og se det hele lidt an. Gyngen skulle prøves og klatrestativet også. Det hele blev kigget godt efter, selv kælderen skulle hun lige se, hvad var. Dejligt at se hun er så nysgerrig og ser sit nye hjem an...

En tur på kommunen for at få Isabell registreret og for at få et personnummer til hende kom vi også. Hun står nu til at være rejst alene ind i landet (som en anden flygtning!) og som plejebarn hos os indtil Statsamtet har endelig godkendt adoptionen !! Sker formentlig i løbet af et par uger...

En tur ned forbi farmor og farfar i butikken kom vi også. Og selvfølgelig, som forventet, var Isabell ikke sen til at spotte alle de "søde" sager. Egentlig utroligt, at selvom hun ikke kender tingene, ved hun godt, hvad det er, der er usundt og godt !! Også julepynten blev studeret inde vi igen kørte hjem.

Efter middagsluren kom mormor og oldemor forbi med endnu flere gaver. "Bamses julerejse" i bogform samt bamse som stofdyr. Fra oldemor var der en sparebøsse med penge og fra Familien i Charlottenlund var der en "kørende mariehøne". Tusinde tak !! Aftensmaden stod for Isabell' vedkommende på ris med ketchup og pølser !! Ikke specielt nærende med så fik hun da noget at spise....

Igen i aften faldt hun hurtigt i søvn, men vågnede efter 1½ time og græd. Hun er jo vant til, at vi også er på værelset, når hun sover, for der var ikke så mange andre steder vi kunne være, da vi var  Colombia. Nu er vi jo nede i stuen med babyalarmen tændt, men så kan hun ikke finde os, når hun vågner. Igen i nat tog det 3½ time at få hende til at sove igen. Vi prøvede alt fra vores seng til hendes seng og til sidst gik vi begge i seng kl. 22.30, men alligevel var den 0.30 før hun sov.

 

Eftermiddagskaffe med mormor og oldemor

Mormor og Isabell leger med Bamse' julekalender... (eller er det kun mormor !?!)

 

Tirsdag den 6. december 2005

De to skrappe kusiner...

Da Isabell endelig faldt i søvn, sov hun rigtig godt og længe. Klokken 12.30 vågnede Carsten og jeg, og blev enige om det vist var på tide at stå op !! Isabell vågnede også og ville have vand... Vi havde troet vi stille og rolig skulle spise "morgenmad" i nattøjet, men Isabell kunne slet ikke falde til ro, før hun fik sit nattøj af og nyt tøj på. Carsten hentede et friskbagt franskbrød (uhmm... hvor var det bare godt !!) og kom hjem med en gave til Isabell fra Pia. Et stoftegnebræt til vandtusser - svært at beskrive, men ret fantastisk og en stor succes, Tak. Udenfor døren lå der også en fin gave fra vores naboer i nr. 24 - en meget flot fleecetrøje, Tak.

Isabell var også vild med franskbrød med kærgården på, ja en rigtig smørtyv, og i hvert fald fars pige ! Vi legede med det nye legetøj og gik ellers på opdagelse her i huset. Skabe og skuffer blev åbnet og lukket. Opvaskemaskinen blev kigget grundig efter og lyttet til længe, da den blev startet. I sær den nye dukke legede vi med i dag. Den skulle både vaskes, mades og sidde på potte. Vi prøvede også at tage tøjet af og på, men det skal der vist lidt mere øvelse i...

Sidst på eftermiddagen kom moster Helle, kusine Mathilde og Onkel Thomas på besøg, og igen var der gaver. Heldigvis en til begge de to piger, nemlig en "my littel pony". Også en gave fra Thomas' forældre, Hans og Ruth. Et helt fantastisk legetæppe, hjemmelavet og med Isabells navn på. Tusinde tak !!

De to kusiner er to skrappe piger. Mathilde føler sig - endnu, nok lidt på hjemmebane her hos os. Men kom hun for tæt på noget af Isabells legetøj, skulle hun nok få det at vide. På et tidspunkt legede de vist legen "hvem kan råbe højest "Nej" legen"... De legede ikke sammen, men ved siden af hinanden, som børn i den alder nu engang gør... Isabell var lidt genert og stille til at starte med, men inden længe tumlede de piger sammen med de to fædre. Vi to mødre fik varmet lidt mad, og vi spiste alle sammen i køkkenet. Det var en fornøjelse af opleve huset summe af liv og have ris i hele køkkenet !! Stuen flød af legetøj, kaffekopper  og kiksekrummer, men samtidig kunne man høre to piger der grinede !!

Isabell var så træt da de var kørt, at hun næsten faldt i søvn, mens vi børstede tænder !! Nu er der roligt i huset. Carsten sidder og ser fjernsyn, og jeg sidder og genoplever de sidst to døgn, så de kan blive skrevet ned. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det ville/kunne gå så "let". Det er tydeligt for os, at selvom de fire uger i Colombia ind i mellem kunne være meget lange og trælse, har de været guld værd for os tre. Isabell er fuldstændig trygge ved os, og er helt klar over, at det er hos os hun høre hjemme. Hun er nysgerrig og fuld af liv, men er samtidig også meget stædig, selvstændig og ved, hvad hun vil og ikke vil. Dejligt at se, at hun ikke er bange for at tage konflikter, men lige frem nogle gange selv ligger op til dem !! Vi er nu endelig den familie vi så længe har drømt om...

 

Den er altså bare god den her knallert !!

Juhu... en til os hver...

Jeg vil altså ikke af med den Colombiabus..

De to kusiner !!

Det var bare så sjovt det her....

Det flotte tæppe !!!