Rejsedagbog

 

Mandag den 5. december 2005

Hjemrejsen...

Endelig hjemme igen.... Hvor er det fantastisk at sidde her hjemme i sin egne sofa og skrive dagbogen. Jeg vil i det følgende prøve at beskrive de sidste to døgn, der er gået siden vi forlod Bogota...

Freddie hentede os kl. 15 og kørte os til lufthavnen. Der var ret meget trafik ved lufthavnen, så han satte os af ved indgangen, mens han parkerede bilen. En drager førte os og al vores bagage ind til køen ved Air France. Freddie kom også ind til os i køen ganske hurtigt, og fandt nogle kuffertmærker til os. Herefter forsvandt han med Isabells pas og kom hurtigt tilbage med det igen. Der var vist ikke nogen af os, der helt fandt ud af, hvad han gjorde med det !?! Tilbage i køen blev vores bagage scannet, og Freddie sagde farvel. Ved skranken til Air France gik det hurtigt, så efter max. 30 minutter var vi på vej op på 1. sal til DAS, emigrationsskranken. Her viste vi Isabells to pas, sentenciaen og hendes nye fødselsregistrering. Også her arbejdede de hurtigt og effektivt, til trods for at det var en, der var under oplæring, og efter 10 minutter kunne vi gå ind i butiksområdet. Herinde var der dejligt roligt i forhold til det område før. Her var mange fine butikker med diverse souvenir, hvis man skulle have glemt at købe noget !?! Vi brugt de sidste pesos og dollars på en fin lille smaragd til Isabell. Vi forestiller os, at vi får lavet et lille smykke til hende, når hun bliver lidt større, til minde om denne tur....

På vej ud til gaten blev vores håndbagage igen scannet, og igen gik det hurtigt og effektivt. Intet af vores bagage blev åbnet eller tjekket yderligere. Isabell klarede alt dette så fint. Vi havde en lille juice i taske, som hun fik i køen til DAS, og da vi først kom ind i det rolige butiksområde, kunne hun løbe frit rundt. I gaten løb hun også rundt og legede og brugte lang tid på at studere flyet og at det blev læsset. Vi kom ind i flyet som nogle af de første, så vi havde godt tid til at komme på plads på vores tre sæder. Heldigvis var flyet ikke fyldt op, så de tre sæder foran os var ledige samt vi sad bagerst i den sektion af flyet, så der var heller ikke nogen bag os.

Isabell fik en lille taske med legetøj af Air France. Den hyggede hun sig meget med, så det legetøj vi selv havde købt til at "bestikke" hende lidt med blev slet ikke aktuelt. Da maden blev serveret, var der en hel del turbulens, så vi skulle spise hurtigt for den blev meget hurtigt samlet ind igen. Det gjorde også, at man ikke måtte rejse sig for at gå på toilettet. De var meget strikse, men det er altså svært at forklare en lille pige på 2½ år, at hun ikke kan komme ud at tisse. I ca. 1 time måtte vi gentagende gange sige nej, inden vi endelig kunne komme på toilettet, men Isabell klarede det med tørre bukser.

Lyset i flyet blev slukket kl. 21, og så var det også tid for Isabell at sove. Men det var svært. Hun kunne ikke komme til at ligge godt på de to sæder, der ligesom hang sammen. Selvom jeg flyttede mig til sæderne foran, kunne hun slet ikke finde ro. Hun sov ca. 10-15 minutter af gangen, så vågnede hun og rodede rundt. Ikke specielt grædende bare meget træt. I alt sov hun vel 2-3 timer under hele vores hjemrejse... Så det var en lang tur for både hende og os, hendes forældre, der heller ikke fik sovet !!

I Paris havde vi ca. 3½ time inden flyet til Danmark. Vi fik lidt at spise, og da var Isabell godt træt og utilfreds. Der var ikke meget der duede, og spise ville hun heller ikke. Endelig var klokken 14 og vi kunne begynde at boarde. Hvor var det dejligt at sidde i en flyver, hvor alle snakkede dansk. Isabell fik sig også ordentlig charmeret ind ved de søde danske stewardesser, der slet ikke kunne stå for hende. Vi fik alle tre sovet ½ time, inden vi gjorde klar til landing. Isabell fik tilmed lidt rent og varmt tøj på. Carsten og jeg var begge meget bevæget over, at nu var vi bare så tæt på alle jer herhjemme !!

Vi havde så travlt med at komme ud af flyet, at vi glemte Isabells fleecetrøje i flyet, men stewardesserne var ikke i tvivl om, hvis det var, så vi fik den ved skranken i lufthavnen. I gennem ruden ud til ankomst hallen kunne vi se de danske og colombianske flag i masse tal. Først skulle vi dog have vores bagage, og alt var heldigvis med og i god stand.

Udenfor stod en STOR flok og viftede med flagene. Det var så fantastisk at komme ud til at det slet ikke kan beskrives. Vi havde begge tårer i øjnene, da vi sammen med Isabell kom ud til jer. Isabell kiggede nysgerrigt med fra vognen med bagage, inden hun kom op på mors arm. Så var det ellers turen rundt til jer alle sammen. Ikke på noget tidspunkt græd hun. Hun kiggede nøje på alle og var tryg på mors arm. Vores familie havde dækket op i et hjørne med dug på bordene, champagne i glassene og kage, kaffe, pølsehorn, juice og sodavand. Det var så fantastisk. Isabell fik fine gaver. Et flot lyserødt sjal fra Morten, Birgit, Peter og Anders - perfekt til en rigtig lille pige som Isabell. Moster Helle, Thomas og Mathilde havde et flot bordflag med dannebrog med. En buket blomster lå der fra Morfar og Mai-britt samt en mobiltelefon med "billigt abonnement !" fra Amalie, Hans og Charlotte. Oldemor og oldefar havde en stor sød bamse med, som hun først blev lidt bange for, men på vej hjem i bilen fik den ordentlig skoene af og på mange gange !!

Efter ca. ½ time på mors arm var Isabell klar til at komme ned på gulvet til de andre børn. Der blev kigget godt på alle. Det er tydeligt, at hun er meget interesseret i andre børn og gerne vil lege. I sær onkel Jesper var interessant. Hun gav ham hurtigt sin hånd og inden længe ville hun over på hans arm. Her sad hun og kiggede på det hele, men ville dog også hele tiden vide, hvor mor og far var. Vi fik tid til at komme lidt rundt og snakke med jer alle sammen inden vi efter ca. 1½ time gjorde klar til at kører hjem. Mormor havde haft vinterjakken og huen med, så Isabell ikke skulle fryse på vejen hjem.

Vi havde været meget spændt på, hvad hun sagde til, at være spændt fast i autostolen. I Colombia er det kun dem på forsædet, der skal være spændt fast, så al kørsel er foregået ved, at Isabell skiftevis har siddet og gået rundt på bagsædet. Det var dog ikke noget problem at blive spændt fast. Jeg satte mig ind på bagsædet og så gik turen hjem til Gråsten ca. 1½ time !!

Sikke et synd der mødte os da vi kom hjem. I haven stod der to flyvere. En fra mormor, onkel Jesper og moster Helle med familie samt en fra Iben og Jette - Tusinde tak !! Der var pyntet med flag langs stakittet og huset var oplyst. Indenfor stod der en mor-og-barn buket fra mormor og onkel Jesper samt buketter fra farfar og farmor. Farmor havde lavet en flot kurv til trappen og en dørranke ala Colombia i entreen. Huset var gjort rent og der var både en pakkekalender fra mormor og moster samt farfar og farmor.

Isabell gik med os rundt i huset og kiggede nysgerrigt. Det var tydeligt, at hun følte sig godt tilpas og kunne genkende huset fra de billeder i hendes album. Knagerne i entreen, hvor jakken hang, så hun med det samme samt sengen på hendes værelse. Hun så straks den lille knallert med anhænger på værelset og fik den med neden under. Inden længe kom farfar, farmor og mormor med  varm mad.

Dejligt med varm dansk mad efter 4 uger med Colombiansk mad. Isabell virkede glad og tryg. Hun nød at lege med sit nye legetøj, og nød den opmærksomhed, hun fik fra os alle. Både farmor, farfar og mormor nød også, at hun var så tryg, at hun gerne ville lege og de lærte hende lidt at kende. Selvfølgelig var der også mange gaver da vi kom hjem. Farmor og farfar havde været ude at købe det fineste tøj samt et billede og kasser til legetøj. Mormor havde også købt et billede til væggen i børneværelset med Isabell' navn på samt en new born dukke med hjemmestrikket dukketøj. Også en flot ny uldsweater havde mormor strikket. Fra Familien i Hvidovre var der en lille bamsekuffert med en dejlig bamse samt sangbogen "De små synger" i. Fra Tina, Jesper og Mikkel var der en flot plakat fra Uniceff med alverdens børn - tusinde tak.

Mens vi så billeder fra Colombia på fjernsynet trissede Isabell lidt rundt blandt os og så det hele lidt an samtidig med hun, dog også fulgte lidt med på skærmen. Hun delte pebernødder rundt til os alle og var ikke bange for at være tæt på, hverken mormor, farmor eller farfar.

Ved midnatstid kom hun i seng i sin nye seng, inden i vores soveværelse. Hun faldt hurtigt i søvn og vi kunne gå i gang med at får kufferterne tømt. Selvom vi havde været oppe i over et døgn uden ret meget søvn, var vi ikke rigtig trætte. Men da klokken var to om natten var vi også klar til at gå i seng. Vi var kun lige kommet under dynen da Isabell vågnede, grædende. Herefter gik den næste time med at få hende til at falde i søvn igen. Hun blev ved med at være urolig og klynkede lidt. Formentlig har hun skulle bearbejde alt det, der de sidste døgn er sket i hendes liv. Det var det samme vi oplevede efter turen fra Cali til Bogota i Colombia.

 

Det sidste billede af os tre på Las Palmas

"Vores" flyver

Den fine taske fra Air France

Velkomstkomiteen !!

Så er der serveret i Billund Lufthavn

Min nye dukke...

 

 

øndag den 4. december 2005

Rejsedag...

Efter en aften med fyrværkeri og senere skyderi i byen, sov Isabell meget uroligt igen i nat. vi tror hun drømte for han klynkede utrolig mange gange i nat.

Efter morgenmaden gik vi sammen Søren, Bettina og Maria en tur i Bogota. Det er jo søndag og der er den ene vejbane afspærret til gående, cyklister m.m. Derfor var der ikke meget trafik og dermed heller ikke meget bilos. Dagens mål var en tur i Park 93.

Park 93er en stor park med en rigtig god legeplads, hvor de to piger rigtig hyggede sig med at rutsche, gynge og klatre på klatrestativet. Isabell var noget modigere end vi før har set hende, og prøvede på hængebroen og tunnelen. Der var masser af mennesker i Park 93, men også 5-6 vagtfolk. arken var rigtig pyntet til jul. Med stort krybbespil, juletræ og både aber og papegøjer i træerne. Selvfølgelig var det hele indrammet af lyskæder, så det må være flot om aftenen.

Der var ca. 30 minutters gåtur til parken, så det var dejligt at komme ud at gå med klapvognen. Vi sluttede formiddagen af med en tur på kaffebar. En rigtig international stemning på cafen og god kaffe samt pandekager med frisk frugt.

Efter frokosten her på hotellet, fik,  Isabell et bad, mens Carsten pakkede alle vores ting sammen i kufferten. Lige nu ligger Isabell og sover Carsten er næsten færdige med kufferterne og derfor er der lige tid til en hurtig opdatering.

Vi glæder os helt fantastisk til sart at være hjemme. Nu er der ikke ret længe til.... Måske ses vi i Billund lufthavn !?!

Til sidst vil vi endnu engang sige jer alle mange tak for alle jeres hilsner i både gæstebogen og på mail. Det har været en stor hjælp i de dage, hvor man var ved at få kuller af italiener elle hotelstemning. Vi ved slet ikke hvordan vi skulle have klaret det, hvis vi ikke havde hørt såå meget fra jer !!!

Juhu.... vi er blevet onkel og tante igen til en lille nevø.... tillykke, tillykke, tillykke !!!!

 

Krybbespil i Park 93

Maria og Isabell på rutschebanen

Lørdag den 3. december 2005

Andres Carne de Res !

26 timer til flyet letter......

Vi var igen til morgen de sidste til morgenmaden. Vi kan simpelthen ikke finde ud af at skynde os om morgenen. Det bliver hårdt når vi kommer hjem og Carsten skal til at gå på arbejde igen. Heldigvis varer det længe inden Isabell og jeg også skal være færdige om morgenen og ud af døren...

vi havde en aftale med det danske og det norske par om en tur ud til nogle små landsbyer i dag. Vores chauffør, Freddie, hentede os kl. 10 og vi brugte lidt tid på at få tre klapvogne, 6 voksne og 3 børn til at være i en minibus. Det lykkes til sidst og vi drog af sted. Der var lidt trafik ud af byen, men jo længere vi kom ud af denne millionby, jo mere grønt og frodigt blev det. Der var utrolig mange butikker, centre, spisesteder og forlystelsessteder undervejs ud af hovedvejen. Efterhånden blev det dog mere små landsbyer.

Ja små og små. Den by vi gjorde holdt i, Tabuu !?, havde 42000 indbyggere, altså på størrelse med Slagelse. Gråsten er jo bare som et gadekær med sine 7000 indbyggere !! Det var en rigtig hyggelig by, og meget landsby agtig i forhold til de millionbyer vi har været i de sidste uger. Der var søndagsskole i byens katolske kirke hvor børnene var ved at lære at synge en sang. Vi kiggede ind og fik lov at tage et par billeder. Herefter gik vi videre rundt i byen. Der var flere små hyggelige butikker med kunsthåndværk af en lidt anden slags end dem vi ellers har set. Vi fik købt en meget sød uldko til Isabell.

Vi fortsatte op mod en gammel kirke, som nu blev brugt i forbindelse med begravelser. Oppe fra denne kirke var der en fantastisk udsigt til de flotte bjerge, hvor husene lå spredt. Der var også en flot udsigt ned over byen, som nu pludselig summede af liv, da søndagsskolen i kirken var slut. Der var masser af børn og forældre i byen, som kiggede meget nysgerrigt på os. På det ene hjørne lå den lokale slagter, som var ved at patere en ko i butikken. Det blev ikke gjort i baglokalet, nej lige inden for den åbenstående dør, og hvor de vilde hunde holdte til lige ved siden af !!!

Vi gjorde også stop ved en lille butik som var kendt for deres gode desserter. Det var egentlig meningen vi skulle have en dessert men da vi så kagerne, ja så var det nu mere interessant med en pose tørre kiks....

Vi fortsatte op til endnu en lille landsby, hvor vi dog ikke holdte stop, men blot nød den smukke udsigt der var op i bjergene af de snoede og dårlige veje. Herefter kørte vi af sted mod vores frokostspisested. Vi blev sat af udenfor et mærkeligt larmende sted. Der stod et orkester og spillede foran indgangen og der var fuldt af folk. Sammen med vores chauffør blev vi ledt ind bag i restauranten, som var fyldt med gammelt skrammel af især metal. Alt var lavet af gammel jern/metal der var bukket og svejset sammen til brugbare ting. Væggene var beklædt med gamle ølkapsler, der hang bøjler i loftet og selv på toilettet, var der pyntet og lavet vandhane af gammelt skrammel.

Restauranten der hedder ANDRES CARNE DE RES. er 25 år gammel og den eneste af sin slags i Colombia. Om aftenen omdannes den til et diskotek og bar. Vi bestilte på Freddies anbefaling en ret med flere forskellige slags kød. Det kom ind på en varm stenplade der var sat ned i en anordning bygget op omkring en gammeldags kødhakker ! Ja det er meget svært at beskrive hvor anderledes og egentlig fantastisk det var. Restauranten var bygget op i små hyggelige kroge, hvor man sad og spiste, den var så snørklet og underlig at vi faktisk ikke selv kunne finde ud igen....

Herefter gik turen videre tilbage til Bogota. Isabell havde sovet ½ time i bilen, men vi synes det var lidt for sent at sove igen, hvorfor vi gik en tur i Pomona supermarkedet.  Vi synes Isabell skulle ud og røre sig lidt, så vi gik uden klapvognen, da der her i Bogota er gode fortove i forhold til Cali. Det var hun bestemt ikke enig i. Hun skreg og blev ret hysterisk. Vi gav os dog ikke og til sidst kom vi da også op til supermarkedet. På tilbage vejen ligger der en park med en legeplads hvor vi gjorde holdt. Isabell fik en tur på karrusellen og det var en stor succes. Hun grinede højt af grin og ville bare blive ved og ved. Pludselig blev hun dog ret stille og øjnene trillede rundt i hendes hoved. Man kan altså også godt blive ret bleg selvom man er sort i huden !?!

Det blev dog ret koldt og vi havde ikke nok tøj på så vi gik hjem på hotellet og legede og så fjernsyn på værelset. Det har været en dejlig dag, hvor vi har været ude at opleve lidt af omgivelserne omkring Bogota. Dejligt at være sammen med Søren og Bettina og deres datter Maria, samt Tronje og Dag og deres søn Johan. Tiden er også gået hurtigt og nu er vi snar på vej hjem. Freddie henter os i morgen kl. 15 og kører os til lufthavnen. Vi skal nemlig være i lufthavnen tre timer før afgang. Vi regner med lige at lave en lille opdatering i morgen inden afrejse og ellers tales vi jo ved i Billund eller når vi er kommet hjem....

 

Børn synger i søndagsskolen.

Santa Barbara kirken fra da ruder konge var knægt....

 

Hundene hjælper til under slagtningen, hos slagteren ??!!

Til bords i Andres Carne De Res.

Her er endnu et billede derfra.

Isabell er vist lidt svimmel, efter mange ture på karrusellen!!

Så gik det bedre med gyngerne.

Fredag den 2. december 2005

Maku...

Sikke en nat vi har haft... Denne gang ikke på grund af larm fra vores naboer, men på grund af kulde !! Vi er jo slet ikke vant til temperaturer under 20-25 grader, men det var der i hvert fald i nat, her i Bogota. Isabell var vågen mange gange, hun små græd flere gange, måske på grund af lidt utryghed ved rejsen, men også på grund af kulde. Hun var iskold til morgen, selvom hun sov i pyjamas og med dyne....

Morgenmaden var en stor nydelse for os, nemlig brød !! Endda en form for trekornsbrød med ost på !! Godt ovenpå næsten 4 uger med æg, pandekager, butterdejsruller og andre mærkelig ting...

Klokken 9.30 kom vores chauffør, Freddie, og hentede os. Vi kørte så hen efter vores tolk, Nora, og videre til det colombianske paskontor. Her fungerede alt virkeligt. Først hen for at betale, så skulle papirerne til passet udfyldes, og da de var kontrolleret af Nora, blev passet printet med det samme. Herefter blev det hejst op på første sal, hvor billede og pas blev presset, og hermed et styk pas !!! Hvorfor går det ikke ligeså hurtigt derhjemme !?! I alt ca. 45 minutter

Herefter videre til det danske konsulat. Vi fik at vide, at det godt kunne tage op til én time, men efter 25 minutter var også dette pas færdigt !! En sød dansk konsul, der dog snart skal pensioneres. Vi var tilbage på Las Palmas til frokost,  som bestod af ris og en form for chili con carne, men hvor bønner og sovs var i en skål for sig, og oksekødet for sig.

Da Isabell faldt i søvn her til middag, lånte vi Bettina og Sørens headset og ringede hjem til Danmark via computeren. Det var bare så dejligt at snakke med jer der hjemme. Dejligt at høre jeres stemmer og undskyld jeg vækkede dig, Helle....

Efter middagsluren legede vi lidt med legetøjet her på Las Palmas, og fik lidt frugt og kaffe. Her er nu to amerikanske familier, en tysk, en norsk og så os to danske familier. I alt 12 voksne og 8 børn. Vi har fået det værelse, som man næsten kan betegne som et udhus. Der er ikke som sådan noget galt med værelset, men det ligger ikke som de andre på 1. sal, men ude bagved vaskerummet. Her virker dog en smule mere koldt og fugtigt, end på de andre værelser. Vi skal jo heller ikke være her så længe...

Helena de Boelke kom også lige forbi her til eftermiddag, for at tjekke at alle papirer er som de skal være, og det er de! Hun viste os, hvad vi skulle aflevere, hvor i lufthavnen og ønskede os en god rejse, samt håbede, at se os igen om et par år. Isabell fik lov at lege lidt med hendes mobiltelefon, mens vi gennemgik papirerne, og ville næsten ikke aflevere den igen. Da vi kom tilbage efter vores tur til pengeautomaten og Maku, havde hun været med en lille plastic mobiltelefon til Isabell. Det var bare så sødt af hende...

Vi gik nemlig en tur i Maku her til eftermiddag. En stor souvenir butik i tre etager, med alt inden for souvenir. Der er alt fra de berømte Colombiabusser, til træ arbejde, hængekøjer, smykker, keramik og de fineste applikerede vægtæpper. Vi fik købt lidt, så nu er kufferten også ved at være godt fyldt.

Her er meget hyggeligt på Las Palmas. De voksne snakker sammen og børnene er mere alderssvarende. Men det vigtigste for os er nu roen. Selvom der er dobbelt så mange mennesker her som på La Arboleda, så virker her meget roligt. En del er akustikken, men også de mennesker der bor her.... 

Vi har nu vores endelig rejseplan. Vi mailede direkte til FDM i Viborg, som så ombookede vores billetter. Rejseplan lyder som følgende. Vi flyver fra Bogota søndag den 4. december kl. 18.30 colombiansk tid. Er så i Paris mandag den 5 december kl. 11, dansk tid. Flyver videre til Billund kl. 14.45 og forventet ankomst tidspunkt er så mandag den 5. december kl. 16.25 i Billund.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen igen. Det vil være dejligt at se jer i lufthavnen i Billund, hvis I har tid og mulighed for det, men vi har fuld forståelighed for, hvis det ikke er muligt. Vi glæder os også til at se jer alle sammen, når vi først er kommet hjem til os selv. De første dage har Isabell nok brug for at se det hele lidt an, men vi skal nok give besked, når vi føler os klar til at modtage besøg. Vi vil jo også gerne se jer alle igen samt vise jer, hvilken pragtfuld datter vi har fået.

Vi glæder os også over, at vi er hjemme i så god tid før jul, at vi kan nå at julehygge med Isabell, og allerede i år starte nogle juletraditioner op. Vi tror Isabell er vild med julen, men det bliver nok også meget anderledes end hun er vant til.

 

Sjov gyngetur i haven på Las Palmas.

Isabell og far ser fjernsyn...

Hygge i legekrogen på Las Palmas.

 

Torsdag den 1. december 2005

Farvel Cali...

Ja, så blev det endelig rejsedag. Vi tager i dag første step mod Danmark. Dagen startede stille og roligt. Vi havde planer om en tur til Unicentro her til formiddag, efter de sidste ting vi synes vi burde have med hjem til Danmark.

Arljendro sagde dog, at det var bedre at blive, for vi skulle hente papirerne hos advokaten i løbet af formiddagen. Kl. 10 kom han dog, at sagde, at han sammen med den italienske far, skulle ud på en lang udflugt, så han ikke var hjemme før efter vi var rejst. Han havde dog aftalt med advokaten, at hun kom herud inden middag med alle de mange kopier. Vi fik taget afsked med Arljendro, og sagt tak for hjælpen, og fik da også lige et billede af ham og Isabell.

Carsten fik pakket alle vores ting sammen, og de fylder faktisk godt, selvom vi egentlig ikke synes, det er det store vi har købt !! Isabell var endnu mere forvirret i dag, men synes dog, det var sjovt at hoppe rundt på kufferterne. Vi fandt også mange gode ting i skabene, som hun lige skulle smage...

Klokken 11.30 ringede Andrea, en af kontaktpersonerne fra kontoret i Bogota. Hun havde lavet aftaler om, at få lavet både det colombiansk og danske pas i morgen. Så vi bliver hentet kl. 9.30 i morgen tidlig. Til middag i morgen skulle alle papirer så være klar, så vi kan komme hjem. Der er desværre vist ikke plads på flyet fredag aften, men først søndag. Pludselig går det hele meget hurtigt, og snart er vi hjemme igen !?! Mere om det i morgen, når vi har alle papirer, pas og billetter....

Vores meget søde advokat Elena kom med alle de rigtige dokumenter, og i de rigtige antal lige inden middag. Hun var endnu engang meget betaget af Isabell, som dog i dag var endnu mere genert end ellers. Hun ville slet ikke give Elena et kys eller knus, men pressede sig bare endnu mere ind til mig. Vi fik også taget godt afsked med Elena, og hun sagde, hun håbede at se os her i Cali om et par år igen !?! Det gør vi bestemt også... Vi ville også gerne have et billede af Isabell og Elena, men det ville Isabell kun være med til, hvis mor holdte hende !!

Efter frokosten tog vi en taxi til Unicentro, for at få de ting, vi ikke synes, vi kan undvære !?! Nemlig en gave til onkel Jesper, et par sko til Carsten, som de desværre ikke havde, samt en "barselsgave" til moderen !! De fineste små grønne smaragder....

Isabell og Carsten ligger lige nu og tager en middagslur, inden vi skal ud på vores generalprøve, nemlig at se, hvad Isabell siger til at flyve. Det tager i dag kun ca. 1 time til Bogota, hvor vi bliver hentet af en chauffør.

Ja, så er vi ankommet til Bogota. Da Isabell vågnede efter middagsluren, fik hun et bad og rent tøj på. Da der er lidt koldere i Bogota end i Cali, fik hun en langærmet T-shirt på, og det kunne hun ikke helt finde ud af. Hvad skulle de lange ærmer !?! Hun hev lidt i dem, inden hun til sidst accepterede dem.

Vi fik sagt farvel til alle de andre på hotellet. Spaniolerne kom lige hjem fra en tur til Monte Cristus, og den italienske mor og børn var også hjemme. Den italienske far var ude for at underskrive sentencia, samt få nye fødselsattester. Det var med lidt tårer i øjnene, vi fik sagt farvel til de to søde og dejlige køkkenpiger. De har virkelig været enestående. De fik også hver en lille gave fra os, servietter og en broche.

Livando hentede os, og kørte os til lufthavnen. Vi havde forstået på Arljendro, at han ville guide os igennem check-in, men han sagde bare pænt farvel, og væk var han... En drager hjalp os pænt ind til den rigtige skranke, og i løbet af 5 minutter var alt vores bagage checket ind. Isabell tog det hele SÅ flot. Hun kiggede meget interesseret på alt, hvad der skete, men var ikke på noget tidspunkt ked af det eller bange. Selv start og landing med flyet gik helt uden problemer. Hun accepterede fint at have sikkerhedsbælte på, og vi havde faktisk slet ikke noget legetøj oppe af tasken, for hun hyggede sig bare.

I Bogota stod vores chauffør fra sidste gang, Freddie, klar til at køre os til Las Palmas. Her sidder vi nu og klokken er 22. Vi fik lidt at spise og drikke, da vi kom til hotellet. Så blev Isabell puttet, og vi kunne gå i gang med dagbogen. Det er dejligt at være tilbage i Bogota, og det der slår os mest, er den ro her er... I forhold til La Arboleda, er det helt fantastisk.

Dagens vejr : I Cali strålende solskin og 30 grader, i Bogota koldt og fugtigt !!

 

Isabell og Arljendro.

Isabell og vores advokat Elena

Endelig er alle papirerne i hus...

Her er de så, i en masse eksemplarer...

Farvel alle på Hotel La Arboleda...

Isabell og far kigger på vores flyvemaskine...

Onsdag den 30. november 2005

En lang dag....

Ja det er ikke fordi vi har de store oplevelser at berette i dag. Vi synes det har været en frygtelig lang dag, men jeg tror Isabell har hygget sig her hjemme på hotellet.

Først vil vi dog starte med at takke jer alle sammen for alle jeres mail og hilsner. Det var fantastisk i dag at gå op til computeren og læse så mange mails. Det er dejligt for os at vide at I også savner os og glæder jer til vi kommer hjem.....

Tilbage til den lange dag..... Vi havde en aftale med Arljendro om, at han til morgen ville ringe til vores advokat for at hører om vi kunne rejse til Bogota i dag. Hele formiddagen gik med at vente. Arljendro var i kontakt med vores advokat mange gange og vi fornemmede hele tiden at de arbejdede på højtryk for at få alle papirerne klar så vi kunne rejse her til aften. Derfor gik vi også i gang med at rydde op i vores skabe og begynde at pakke. Isabell var lidt forvirret over alt det der blev hevet ud at skabene og lagt i kufferterne, men hun hyggede sig vist samtidig.

Ved frokost tid havde vi endnu intet hørt så vi spiste frokost og lagde Isabell til at sove. Kl. 14.15 kom Arljendro så og sagde at advokaten havde sagt det var bedre at vente til i morgen med at rejse, da vi ikke kunne være sikre på at have alle papirer klar til kl. 15.30, hvor vi skulle køre mod lufthavnen. Det er selvfølgelig lidt skuffende, men vi havde jo nok en anelse om at det kunne blive lidt presset....

Arljendro fik derfor vores flybilletter og ville sørge for at få dem ændret. Først ændrede han dem til kl. 10.35, men da vi kom tilbage efter at have været i pengeautomaten her til aften havde han desværre ændret dem igen til kl. 19:00 colombiansk tid, da advokaten ikke kunne have papirerne klar til i morgen tidlig alligevel !! Øv, øv, øv..... Vi er nok derfor først på vej hjem engang først/midt i næste uge. I sær Carsten synes det er rigtig hårdt at tænke på og længes meget hjem, til ens eget. Det gør jeg selvfølgelig også, men på den anden side så får vi et par dage i Bogota, og mulighed for også at opleve den by. Og vi er jo nu endelig på vej hjem...

Det bliver rart at rejse til Bogota og Las Palmas i morgen, men også lidt vemodigt. Vi har haft det dejligt her i Cali. Her er utrolig smukt og frodigt, selvom det er en stor millionby. Folk er utrolig venlige og smilende. Vi har på intet tidspunkt følt os utilpas eller bange. Selvfølgelig har vi taget de forholdsregler man vel altid skal tage med ikke at gå rundt og udstille sine kronjuveler eller store kameraer. Men vi har også oplevet i diverse storcentre at folk hernede er ret afslappede omkring deres tasker og punge. De står f.eks. åbenlyst og tæller samt ligger pengene i pungen efter at have hævet i pengeautomater eller lader tasken stå på bordet når de går op efter deres mad på caférne!! 

Det er også lidt vemodigt at skulle rejse fra hotellet. Selvom vi til tider har været MEGET trætte af både italienerne og spaniolerne her på hotellet, har de to køkken-/stuepiger været helt fantastiske. Altid smilende og  selvom de ikke kan engelsk og vi kun få ord spansk har vi alligevel ofte kunnet finde ud af det. Her er pænt, rent og hyggeligt. Når vasketøjskurven er ved at være fuld har de taget den med ned og et par timer senere kommer den så retur med nyvasket og sammenlagt tøj. Og det ikke kun de to gange om ugen som hotellet ellers lover.... Isabell er lidt kræsen om morgenen og det har været svært at finde på noget hun kan lide og vil spise. Men de har forsøgt med mange ting.... Dem kommer vi til at savne. Selvom der ind i mellem har været noget vi ikke har brudt os om, har frokosten og aftensmaden ellers været rigtig lækkert. Det har ikke været mange gentagelser i menuen og vi har jo trods alt været her i 3 uger....

Eftermiddagen brugte vi også her på hotellet, men vi valgte at gå ned til de andre ved poolen. Desværre ligger poolen i skyggen her om eftermiddagen, og da Isabell virker en smule forkølet valgte vi ikke at gå i poolen når hun nu ikke selv spurgte efter det. Børnene legede ved siden af hinanden og det er tydeligt Isabell rigtig gerne vil lege med, men alligevel er hun lidt tilbageholdende. Lidt en betragter....

 

God leg fra morgenstunden, hvor mor skulle lege hun sov !!

Isabell pakkede selv legetøj i sin rygsæk, men kom så lige forbi et blad...

Det kræver altså stadigvæk koncentration at drikke en juice...

Far og Isabell hygger sig med yoghurt og kaffe ved poolen i eftermiddags, ja mor var selvfølgelig også dernede...

 

Tirsdag den 29. november 2005

Sentencia....

Denne gang kan vi skrive om en rigtig god aften i går, til en forveksling !! Vi valgte i går at tegne et skilt med et sovende barn og ordene sleeping/dormir. Da Carsten var klar til at ligge Isabell i seng, gik jeg som sædvanlig ud. Jeg mødte så lille Louis og hans mor udenfor døren, og fik dem forklaret med tegnsprog, at Isabell sov. Hun var meget forstående og tyssede lidt på Isabell. De var også meget stille hele aftenen. Godt nok gik de alle i bad omkring kl.21, men de var meget stille. Carsten var helt bange for, at de havde taget det lille badekar med ind i stuen, så stille var de....

Vi havde i dag planlagt en lang gå tur. Godt nok er fortovene ikke særlig gode her nede, hvis de overhovedet er her.  Og taxierne er ekstremt billige. Men vi trængte efterhånden til at komme ud, og røre os lidt. Overfor Unicentro ligger der en stor legetøjs/isenkramsbutik, og den var målet for i dag. Der er vel omkring 2½-3 km hver vej, så det er ikke fordi, der så langt.

Efter morgenmaden legede vi lidt på værelset inden vi pakkede tasken med vand, kamera og lidt formiddags snack til Isabell. Det var dejligt at komme ud at gå, i hvert fald for os. Om Isabell nød den rystetur, skal hun selv svare på, for rystede det gjorde det. De steder der var fortov, var der store niveauforskelle eller ligefrem store huller. Andre steder måtte vi gå på vejen for der var ingen fortove.

Vi kom dog sikkert til denne butik. Der var legetøj i massevis. Isabell var helt vild og gik længe og kiggede på alle tingene. Vi købte dog kun lidt "skrammel" legetøj, som er tænkt som bestikkelse i flyet på vejen hjem til Danmark. Vi fandt også lidt til juletræet derhjemme. Da vi havde betalt og var på vej ud var der pludselig kommet politi i butikken. Op foran butikken kørte en pengetransporter. Ud steg først en mand med skudsikker vest og stor forkromet pumpgun og ekstra patroner i vesten. Han sonderede lige området og stillede sig så op foran butiksdøren. Ud kom endnu en mand med en pistol og gik ind i butikken. Det virkede ret voldsomt på os begge. Sådan se folk med ladte våben og ekstra patroner i bæltet lige foran os. Det er dog daglig dag og en nødvendighed hernede.

Ved siden af denne butik lå endnu et stort center med butikker, Trade Center. Vi har været der en gang før da vi sammen med Arljendro skulle til Notaren, og snakkede om at skulle der ind igen en dag. Det blev så i dag. Der var meget fuldt da der også var mange boder, hvor folk solgte alt fra trævarer til slik og andre hjemme lavede ting. Vi købte en rigtig flot håndbroderet T-shirt med Colombia motiv.

Vel hjemme igen trængte vi alle til en god middagssøvn efter frokosten. Vi havde planlagt en tur til Ventolini her til eftermiddag, men den blev heldigvis aflyst....

Da vi kom ned for at få porten åbnet kaldte Arljendro på os. Han havde talt med advokaten og vi har fået Sentencia !!!! Juhu... Det betyder dommeren har godkendt og underskrevet sagen. Isabell er nu vores for altid - fantastisk (vi giver hende nu heller aldrig fra os igen !!) Carsten skulle derfor ud til advokaten og underskrive adoptionskendelsen. Så han måtte op og tage et par rene bukser og en skjorte på og så af sted.

I mens hyggede Isabell og jeg os her på værelset. Da Carsten kom tilbage efter 2 timer var jeg godt spændt på hvad han havde lavet. Han havde været ude i retsbygningen, som bestemt ikke ligger i et af de pænere kvarter her i Cali. Sammen med chaufføren Livandro som ikke kan mange ord engelsk kom de 15 minutter for sent. Der var ingen tolk men vores søde advokat kunne lidt mere engelsk end først antaget. Carsten fik skrevet papirerne under, dog skal der rettes lidt i Isabell's navn inden også fødselsattesten er klar. Fødselsattesten skal stå med os som Isabell' forældre. Advokaten lovede Carsten at alle papirer var klar i morgen. Hun ville lige ringe til Helena de Boehlke i Bogota for at høre om det colombiansk pas også kan laves i Bogota, som også det danske pas skal. Selvfølgelig vil vi meget gerne af sted mod Bogota, så hurtigt som muligt, men kun hvis det kan lade sig gøre.

Vores flybilletter fra Cali til Bogota er til i morgen kl. 17.25 colombiansk tid, så det ville jo passe fint at rejse i morgen. Hvor hurtigt vi kan få lavet de to pas, ved vi endnu ikke helt, men vi er da i hvert fald hjemme igen inden for den næste uge.... Vi håber selv på weekenden !!!

Det er helt vildt at tænke på vi nu endelig er på vej hjem ad. Selvom der er mange ting vi stadig mangler at have helt på plads, føler vi, at vi er på vej hjem...... Vi glæder os sådan til at se og snakke med jer alle sammen, men selvfølgelig også til at vise jer hvilken en fantastisk datter vi har fået. Det er der også andre der synes, har vi lige fundet ud af i dag. Vores advokat Elena er også advokat for det spanske par her på hotellet og de havde sagt at Isabell var lige sådan en pige de gerne ville have haft..... (dejligt at høre, men lidt mærkeligt af spaniolerne at sige !!)

Vi håber Isabell falder ligeså hurtigt i søvn i aften som i går. Så skal vi nemlig fejre Sentencia'en med to Smirnoff Ice og en pose matador mix !! Matador mix'en fik vi af familien Nielsen/Johansen inde udrejsen og vi har passet godt på den, og gemt den til en særlig aften !!!

Ha' det nu rigtig godt til vi snart ses.... mojn !! 

P.S. Dagens vejr her kl. 18:00  26 grader.

 

Er jeg ikke bare dejlig !!

Pas på du ikke får et palmeblad i hovedet !!

Mens far var ved advokaten, legede Isabell og mor frisør. Mor fik vasket hår med legoklodser !!

Far er klar til at tage ud og få sentencia'en underskrevet og lavet fødselsattesten...

Mandag den 28. november 2005

Endnu et shoppingcenter !!

Ja endnu en frygtelig aften, hvor vores naboer, spaniolerne, igen larmede så meget, at Isabell først faldt i søvn kl. 22, selvom vi begyndte "putningen"  allerede kl. 19.45 !! Hun var så træt, men hver gang hun næsten sov, skulle en af dem lige i bad eller råbe efter den lille Louis. Vi er bare så trætte af dem..... Til sidst faldt hun grædende i søvn, i mine arme....

Efter morgenmaden fik Carsten vores tolk og vært, Arljendro, til at ringe til vores advokat. Hun kunne fortælle, at det ikke var domstol  nr. 10, men domstol nr. 3, vi havde fået. Og det er en lidt langsom domstol !!! Øv, øv, øv. Hun sagde dog også til Arljendro, at sagen nok skulle blive afsluttet i løbet af denne uge, men som Arljendro sagde, så var det kun noget hun sagde, og hvor meget indflydelse har hun reelt på, hvor hurtigt dommeren arbejder !?! Jeg forstod på Arljendro, at nogen fra hendes kontor, skulle op til dommeren i morgen, og at derfor måske var nyt i morgen. Carsten synes dog ikke, han hørte Arljendro sige det, så måske var det kun ønsketækning fra min side!!! De sidste tre par der har været på hotellet, har haft en sagsbehandlingstid, fra modtagelse af barnet til sentencia, på 10-17 dag, vores har i dag taget 20 dage....

Lidt slukøret over denne meddelelse, valgte vi at være væk fra hotellet hele dagen. Forleden dag, da vi skulle ud i Country klubben, kom vi forbi et stort shopping center, som vi endnu ikke havde besøgt. Det var målet for dagens tur. La Palmetto Plaza hedder det. Et ret nyt center med mange butikker, også butikker vi ikke har set i de to andre centre...

Arljendro skulle alligevel køre spaniolerne ud til en fotograf?, så vi kunne blive sat af på vejen. Vi var i centeret kl. 10, og det var på det tidspunkt de fleste butikker stod til at åbne. Det gjorde de bare ikke. Nogen var åbne, andre åbnede løbende den næste time. Man tager åbenbart ikke klokkeslæt så højtideligt i butiksbranchen... Butikkerne har ellers åbent, i følge skiltene fra kl. 10 til 20 på hverdage, og fra kl. 11 til kl. 21 lørdag og søndag - glem alt om lukkelov !!!

Det gjorde nu ikke så meget, at butikkerne ikke havde åben, for så var der heller ikke så mange mennesker på gangene. Isabell løb nogle lange ture rundt på gangene. Ingen biler eller fodgænger at tage hensyn til, så hun kunne bare spæne der ud af... Der var også rulletrapper i dette center, og det var et hit! Vi har ikke tal på, hvor mange gange vi er kørt op og ned med disse i dag. Ligesom glas-elevatorerne er blevet prøvet flittigt. I det hele taget en dag, hvor vi mest har kigget på vinduer end været i butikker, dog er det blevet til et par nye sko til Louise og en lille gave til vores lille snart kommende fætter !!

Vi sad længe og ventede på vores frokost, og lige pludselig gav det en ordentlig larm. Det var en stor regnskylle. Selvom vi har været her i 3 uger, bliver vi lige forbavset, hver gang det giver sådan en regnskylle. Det kommer helt uventet og med forudgående strålende solskin og kort derefter skinnede solen igen varmt. Ca. 28 grader i dag. Centeret var bygget op så butikker og spisesteder lå overdækket, men i midten var der åbent og fyldt med barer. Disse åbnede dog først efter kl. 14. Isabell faldt efter mange anstrengelser i søvn i klapvognen, og sov én time. Herefter vågnede hun frisk og udhvilet, og klar til en udskåret mango !!

Isabell kan charmere alle. Lige fra vagtmanden til rengøringsdamen på toiletterne. Når vi sidder og spiser får hun kontakt til folk omkring ved de andre borde. Når der en sjælden gang er nogen, der ikke lige kigger eller smiler til hende, bliver hun helt overrasket over, de ikke gider at smile !! Langt de fleste smiler da også, og selvfølgelig vækker vi også opsigt, men generelt er colombianerne et utrolig venligt og smilende folkefærd.

Vi får efterhånden set en del af Cali, på alle vores ture rundt i taxi. Ikke alle chauffører kan dog finde vej til hotellet, og må ringe til centralen eller stoppe en anden taxi, og spørge om vej. Ikke at sige til, for Cali er også en meget stor by på ca. 50 km2. Det veksler utrolig meget mellem forholdsvis velhavende og meget fattigt. Nogen steder, f.eks. i dag kommer man forbi store broer, hvor de hjemløse ligger og sover, og andre steder, huse der ser pæne og rene ud, og med flot gitter for vinduer og døre. Dog har vi ikke her i Cali, som i Bogota, set mødre eller fædre gå rundt på gaderne og tigge med deres små børn på armene. Men selvfølgelig findes de også her....

Der er stor arbejdsløshed her i Colombia. Befolkningen flytter fra landområderne til byerne, både på grund af guerillaen, der stadig hærger rundt i landdistrikterne, men også med håb om job og dermed bedre livs forhold. Det er dog langt fra, altid lykken. Egentlig utroligt når man tænker på alle de folk, der arbejder i f.eks. sådan et center, som vi var i, i dag. Der var mindst 40-50 folk, der gik og gjorde rent. Bare fire kvinder gik og tømte borde og gjorde rent ved spisestederne. På toilettet gik den samme kvinde rundt og gjorde rent, alle de gange vi var der ude - og det var vi mange gange. Der var altså kun ti toiletter...

Vej hjemme på hotellet var det tid til et bad. Om eftermiddagen har vi nemlig god tid til dette, og eftermiddagene er tit lidt lange, hvis vi ikke lige er ude at gå en tur. Om morgenen sover hun helt indtil 7.30, og nogle morgener er morgenmaden allerede klar kl. 8-8.10. Så er der altså ikke tid til tre der skal i bad, hvis Isabell også skal hygge sig lidt i badekarret, og det gør hun nemlig !!!

 

Jeg er bare så god til at bygge med lego !

Endnu en tur på rulletrappen....

Udkig over centeret. Bemærk "loftet" - lyskæder...

Eftermiddags snack i La Palmetto Plaza - selvfølgelig mango !!

 

Søndag den 27. november 2005

1. søndag i advent

Efter endnu en nat med høj musik fra naboen, er vi nok kommet til den konklusion, at der næppe er tale om en privat bolig, men nærmere en klub eller lignende. Ingen mennesker uanset penge og status kan da holde fire store fester med live musik på under tre uger !?!

Ja, i dag er det jo 1. søndag i advent. Hjemme er det jo dagen, hvor det første lys i adventskransen bliver tændt, den første julepynt bliver sat frem, der begynder at dufte af gran i huset, måske bages de første julesmåkager eller der klippes lidt julepynt. Der skrues op for varmen, sættes lidt julemusik på, æbleskiver bliver bagt og de levende lys bliver tændt. Måske får man den første gave i adventskalenderen, juletræet bliver hentet hjem i haven, og det varer ikke længe før selve december begynder.

Hernede stiger temperaturen til 31 grader kl. 10.30, soltoppen bliver lagt frem fra morgenstunden, der smøres godt med solcreme på de lyse arme og ben, bare tæer i sandalerne,  kølige drikke fra morgenstunden, gaderne strømmer af folk på cykeltur - det er jo søndag, og masser af frisk frugt !!

Ja, det er noget af en forskel, der er på de to verdensdeles fejring af 1. søndag i advent. Det startede ellers så godt. Morgenmaden kom på bordet - selvfølgelig en tallerken med frisk frugt til os hver, og ind kom hun med de fineste æbleskiver. Juhu tænkte vi, så bliver det alligevel 1. søndag i advent for os her i Colombia. Men nej, desværre. Det viste sig at være en mellemting, mellem en muffin og en tør bolle med majsmel !!

Efter morgenmaden tog vi klapvognen, og gik en tur i Carrefour. Der var mærkbart mindre trafik i dag end på hverdage, men til gengæld vrimlede det med cyklister. De kører på mange forskellige cykler.  Lige fra mountinbikes og BMX cykler til de fineste racercykler.

I Carrefour fik Isabell, i dagens anledning, lov til at køre rundt i en kundevogn, der var udformet som en bil. Det var en stor succes. Godt nok sad hun ikke som så mange andre ville sidde, i ret lang tid. Nej, hun hang ud af den ene bildør, eller kravlede rundt på vognen !! Men hun hyggede sig, og vi fik tid til at gå rundt og snuse lidt. Ja, egentlig skulle vi bare have vand, sæbe og lidt voksenslik til når Isabell sover, men vi endte, som så mange gange før, med at komme ud med mange flere ting !!!

Det var nok at se, at det er søndag i dag. Carrefour var fyldt af familier, der var ude at handle. I dag havde de også, som de andre weekender, en specialitet til salg udenfor butikken. En ægte, men selvfølgelig død gris !, den var fyldt med en form for kold risotto.  Man køber så et bæger med 200g ris og en luns af den røgede gris !! De piger der stod og ekspederede, havde alle handsker og mundbind på, så der må have været en fæl lugt !!! Vi havde ikke lyst til at smage, men et billede fik vi da af det !

Eftermiddagen har vi tilbragt på værelset. Isabell fik en mango og var lige så skør, som de andre gange hun har fået sådan en. Der sælges ellers mangofrugter på alle gadehjørner, enten hele eller udskåret, så det kan ikke være fordi, det har været en sjældenhed, men jeg tror, hun bare er helt vild med den smag. Carsten kan slet ikke klare lugten, hvorfor det er mig der må sørge for udskæringen og assistance. De er mega saftige og meget farveægte, så hun er godt pakket ind, når hun sidder på gulvet og spiser.

Ellers er eftermiddagen blevet brugt til at se billeder på computeren. Vi har alle vores billeder liggende, så vi har nydt at se jer alle sammen igen. Isabell kiggede også meget interesseret med og kunne sige mormor, moster, Jesper og farfar, men hun havde lidt svært ved at forstå, hvorfor mor græd lidt.......

Håber I alle der hjemme, har haft en hyggelig 1. søndag i advent, og måske tænkt lidt på os. Vi kan mærke, det trækker rigtig meget i os, for at komme hjem, nu hvor julemåneden nærmer sig. Godt nok er her dejligt i Cali, og vi nyder at være sammen 24 timer i døgnet, men det føles lidt forkert at tænke på julen med 30 graders varme. Weekenden er også lidt hård, for da ved vi, at der ingenting sker i vores sag. Vi kan kun håbe, at næste uge bliver ugen, hvor vores sag bliver behandlet.....

 

 

Isabell på indkøbstur.

Her ser I en gris fyldt med en form for risotto...velbekomme !!

Endnu en mango til Isabell

Lørdag den 26. november 2005

Så er julen kommet til Hotel La Arboleda

I går aftes gik vi som sædvanligt ned i spisestuen kl. 18.30, for at spise aftensmad. Bordet var dækket, og vi kunne høre, de andre også var dernede. Isabell er altid meget sulten og utålmodig, så de har efterhånden lært, at give os mad først. I går var der dog ingen mad. Køkkenet var tomt for gryder og køkkenpiger. Carsten mente, jeg også var kommet til at afbestille aftensmaden, da jeg sagde, vi var ude til frokosten.

Klokken blev 19 og pludselig ringede det på porten, og køkkenpigen kom løbende. Lidt efter kom hun ind med flere bakker med mad. Vi fik simpelthen kina-mad fra "Burger-Kaj"..... Een gang "lykkelig familie", stegte ris og indbagt kylling !!! Hvilken dejlig overraskelse. Carsten var ekstra glad, for Isabell var også vild med kina-mad !!!

I dag har vi dovnet formiddagen væk på værelset/altanen. Mor har taget solbad på altanen, og far har taget solbad på værelset - i skyggen. Isabell har gået lidt frem og tilbage mellem os og leget. Det har været MEGET varmt i dag, hvor mange grader ved jeg ikke, men det har vist været den varmeste dag, vi har haft hernede !!!

Vi har været alene på hotellet hele formiddagen, de andre har vist været i et vandland ! Efter middagsluren havde vi besluttet os for en tur på vores cafe. Da vi kom ned var Arljendro, hans kæreste og den ene af pigerne i fuld gang med at pynte op til jul. Der hænger diverse grandekorationer på væggene, en stor krans over døren, granguirlander og selvfølgelig et plasticjuletræ med blinkende lyskæde. Vi er efterhånden nok ved at vende os til deres form for julepynt, for faktisk er det meget pænt, i forhold til så meget andet vi har set. De har vel også brugt omkring 5-6 timer på at pynte op !!

Nå, men vi kom af sted mod vores cafe. På vejen var vi inde i en dejlig butik, hvor vi fandt nogle fine gaver til vores huspassere - mormor, farmor og farfar !! En dejlig butik med en masse fint keramik - hvis bare vi kunne transportere det med hjem !! Da vi kom ud gav det en ordentlig regnskylle, så vi måtte løbe det sidste stykke til cafeen. Det syntes Isabell bare var så sjovt, for hun grinte hele vejen.

Der var en frygtelig larm ved cafeen i dag. For det første regnede det, og for det andet var to unge drenge (15-16 år) i gang med at klippe græs ved legepladsen. Det foregik ikke med en græsslåmaskine, men med en buskrydder. I det hele taget er det vist store "gå i haven dagen i dag". Gennem hele rigmandskvarteret kunne vi se den ene havemand efter den anden ordne have. Som Carsten siger, så skal haven nok være i orden til julen. Godt vi ikke har det problem der hjemme !!

Vi havde en hyggelig eftermiddag på cafeen, hvorefter vi gik ind i den dejligste børneudstyrs butik . Der var så mange flotte og ret dyre ting til børn og børneværelser. Alt håndlavet/malet i Colombia. Isabell fik et flot håndmalet billede til sit prinsesseværelse. Hun var så glad for det, at hun selv ville bære det ud af butikken. Det var dog kommet i en stor papirpose, der nærmest var lige så stor som hende, så det så ret sjovt ud !!

Det var nok to ret dyre butikker, i colombiansk målestok, vi var inde i i dag. Priserne var nok svarende til, hvad varerne ville have kostet i Danmark. Generelt er priserne ellers noget under, hvad tingene koster hjemme. I hvert fald, hvis man køber colombiansk varer. De importerede varer er næsten samme priser som derhjemme. I følge Carsten koster f.eks. en Snickers ca. 6 kr., eller en dåse Coca-Cola 3-4 kr. Hvor imod f.eks. 1 L mælk koster 3 kr. eller 30 æg koster ca. 9 kr. Det er priserne i de store supermarkeder, der ligger her i rigmandskvarteret, men måske er de noget billigere, hvis man kommer væk fra vores kvarter !?

I dag var Carsten nede for at snakke med Arljendro, om de flybilletter, vi har fra Cali til Bogota. De er forud bestilt til den 30. november, og vi var lidt usikre på, om vi skulle udskyde dem, for ikke at miste dem. Han sagde dog, at det ikke var nødvendigt. Hvis man ikke bruger dem den 30. november, ja så kan de jo se, de ikke brugt, og man kan bare få en ny dato !?! Det virkede lidt mærkeligt, og det kunne han nok se på Carsten, for han ville da gerne ringe, og lave dem om for os. De aftalte dog, at han først ringer til advokaten på mandag, for at hører, om der noget nyt i vores sag, og derefter til flyselskabet. Ja, det har vi det også bedst med. Det er nok mere efter vores mentalitet.

Isabell har været fuld af spilopper i dag. Hun har løbet rundt på værelset. I det hele taget har hun været lidt tosset i dag. Hun er vild med det, når far leger "vilde" lege med hende. Så griner og klukker hun helt. I dag er hun også i klædt Colombia tøj fra top til tå. Blusen er købt i zoologisk have, bukserne fra Carrefour og nogle sko som moren nok har fortrudt hun har købt !! Men Isabell synes de er så fine, moren synes de er såå Colombianske !!!

Den daglige beretning om italienerne, hører jo også nærmest med i dagbogsnotatet. I går aftes og i dag, i hvert fald den tid de har været hjemme, har de været forholdsvis rolige. Det drejer sig nok også om, en blanding af nogle børn som har MANGE ting med i "bagagen" og nogle forældre, der ikke er helt klar over, hvilken stor opgave det er, at adoptere tre store børn. De virker i hvert fald på os, til ikke helt at takle problemerne optimalt ! Men man kan jo altid være bedrevidende, når man ikke selv står i problemerne. I næste uge skal de starte deres adoptionsproces forfra med interview hos forsvareren for mindreårige. Arljendro siger dog, at de er hjemme inden jul, for han vil ikke have dem boende så længe !!

Til aftensmaden i dag stod det på ægte colombianske specialiteter. Et fad med stegte bananer, pølse, en pølse der lignede græske dolmades, men som bestemt ikke smagte sådan, noget fedt røget skinke og noget oksekød, der enten var røget, tørret, saltet eller andet, men altså med en smag som, hverken vi eller Isabell brød sig om... Godt vi havde ris med ketchup !!!

Mor og Isabell "lørdag-formiddag-dovner"...

Den dejlige børneudstyrsbutik !!Ekspedienten talte engelsk, så vi fik en god snak !!!

mm.. is....

Sådan klippes der græs....

Så har julen også fundet frem til Hotel La Arboleda !

 

Fredag den 25. november 2005

Sur, sur, sur lille bi omkring....

Ja endnu en aften med frygtelig larm her på hotellet. Vi er snart trætte af at berette det her i dagbogen, men det fylder ret meget i vores liv lige nu. Vi har nogle dejlige dage, men aftner her på hotellet er frygtelige. Børnene kommer meget sent i seng, synes vi. Isabell er træt kl. 19.30 og vi gør klar til at komme i seng. De andre børn her på hotellet inkl. den lille Louis på samme alder som Isabell kommer tidligst i seng kl. 21.00. I går aftes ville de have ham i badekar kl. 21.15, og det ville han i hvert fald ikke. Han skreg og skreg. Det tog Isabell 1½ time at falde i søvn på grund af larm !!! Det var tydeligt at hun var såå træt. Hun vendte og drejede sig i sengen, men kunne simpelthen ikke finde ro. Det hjælper ikke spor at sige det til dem. Måske to minutter, men så larmer og råber børnene igen, og forældrene lader som ingenting. I går råbte jeg MEGET højt indefra vores værelse, at nu måtte de holde kæft og smækkede med badeværelsesdøren, men lige lidt hjalp det !!!

Vi har hver gang Isabell har skreget eller råbt enten tysset på hende eller lukket vores døre, men det gør vi IKKE mere. Der tages ikke hensyn til hinanden på hotellet, så det gør vi heller ikke længere.... Det var lidt brok over de andre og nu til alt det dejlige og positive.... For der sker bare så meget positivt med Isabell disse dage.

I dag valgte vi igen at tage væk fra hotellet, vi tog i Unicentro. Egentlig utroligt vi kan få tiden til at gå i det center som vi efterhånden kender så godt. Vi ved lige hvor de forskellige butikker ligger (korrektur af Carsten : Louise ved hvor butikkerne er...) og går faktisk den samme rute rundt hver gang. Det er ikke fordi vi køber så mange ting, men lidt bliver det jo til hver gang.

Vi har efterhånden også nogle ritualer, nemlig frugt på torvet ved Exito (et supermarked), kaffe eller cola ved en lille isbod, og frokosten på torvet hvor alle fast food restauranterne ligger. Det er sjovt at se, at Isabell også har sine ritualer i Unicentro. Der er f.eks. et niveauforskel, hvor der er trapper og ramper ned på begge sider. Her leger vi hver gang den samme leg i mindst 10 minutter. Nemlig at løbe op af den ene rampe og ned af den anden samtidig med en af os skal løbe efter for at fange hende. Hun griner over hele hovedet - højt, så folk vender sig om og smiler. Hun bliver ofte så forpustet og får ondt i maven, formentlig af "sidestik"....

I det hele taget smiler og snakker folk meget til os og hende. Folk ligger virkelig mærke til lyshårede Carsten og mørke Isabell. Mange både unge og ældre kommer hen og snakker med os. Desværre forstår vi ikke hvad de siger. I dag lovede vi os selv at inden vi skal af sted næste gang !?, skal vi kunne spansk !!! Vi kan se, og hører at folk virkelig gerne vil snakke med os, men vi kan ikke spansk og de kan ikke engelsk.

Det er dog som sagt ikke fordi det er så meget vi får købt hernede. Børnetøjet er ret pyntet og i nogle lidt specielle farver. Desuden er det meget syntetisk. I dag fik Carsten dog købt et par sko. Her er utrolig mange flotte herresko, mens dameskoene også er flotte, men for det første er de med høje hæle og for det andet også ret pyntet. I det hele taget er alt ret pyntet med guld og glimmer. Måske pænt hernede, men jeg  tror det bliver ret for meget derhjemme....

I dag var vi også på jagt efter en julesok til Isabell. Vi kom jo til at tænke på at Isabell selvfølgelig også skal aflevere sin julesok i Brugsen, ligesom de andre børn. Vi fandt en rigtig flot en med julemanden og et skilt der sagde "Feliz Navidad" (glædelig Jul). Hun vidste bestemt godt hvad den var til for hun gik rundt med den i hånden gennem hele butikken og ville knap aflevere den til ekspedienten, da den skulle betales og pakkes i pose. Hernede er det nemlig sådan at alt pakkes i pose og enten bindes der knuder på eller de klippes sammen. Ved udgangen viser du så din bon, og får et stempel eller en streg over !! Hvorfor ved vi ikke.

Vi nyder hende virkelig nu, og vi kan mærke at hun også er glad. Der bliver færre og færre konflikter, og hun efteraber alt hvad vi siger og gør. I dag i Exito gik vi rundt og sagde "hvor er far" og "far hvor er du". Hvis vi ligger på sengen med hovedet hvilene på armen ja så gør hun det også.

Et nyt fremskridt er også at vi må synge. De første mange dage, råbte hun højt, hver gang vi begyndte at synge og blev gal. Nu går hun jo en del rundt og synger selv, og vi har ikke sunget den sidste 1½ uge. I dag ude på altanen begyndte vi så på "lille Peter edderkop" og lavede fagter til. Det syntes hun var smaddersjovt og prøvede også selv at gøre lidt med. Hun hentede på et tidspunkt sangbogen, og da vi sang "sur, sur, sur lille bi omkring", sang hun sur, sur....

Det er en utrolig glad og kærlig pige vi har fået. Hun vil meget gerne nusses og krammes, og kommer også tit lige hen og giver os et knus eller kys, midt i hendes leg. Hun har lært at sende et fingerkys, og det gør hun når hun siger Ciao...  Når hun skal sove vil hun gerne have at vi ligger helt tæt på hende, så hun kan mærke vi er der.

Desværre er der heller ikke noget nyt i vores sag i dag. Det ender nok med det bliver til 6 uger i Colombia inden vi kommer hjem !?! (bemærkning af Carsten : Det håber jeg ikke.)

Vejret i dag har været strålende solskin og 31 grader. Selv i Unicentro får  man lidt sol, for det hele ligger egentlig under åben himmel, med kun afskærmning, over butikkerne.

 

Formiddag kl. 10 - i Colombia !!

Så kan man jo heller ikke se, at træet er af plastik !

Jeg har lige fået en julesok...

 

Jeg er altså lige ved at spise noget klisteret slik, mor...

Far og jeg ser lige mig på video...

 

Torsdag den 24. november 2005

Country Club

I går skrev vi lidt om hvordan italienernes datter Natalie skreg efter frokosten, men det var ingenting i forhold til det der ventede os senere på aftenen. Omkring kl. 18, i hvert flad et stykke tid inden aftensmaden skulle serveres begyndte et nyt barn at skrige meget højt og arrigt. Denne gang var det Bryan på 6 år fra samme familie. Han skreg og skreg. Under hele aftensmaden skreg han og kastede sig rundt på gulvet i sofastuen. Det var ikke nogen særlig hyggelig middag vi fik i går. Den italienske far råbte så højt og vredt at spaniolernes søn José på 8 år begyndte at græde meget voldsomt og måtte med sin far helt ud på den anden side af porten. De to andre italienske børn gik bare rundt og smågrinte lidt. Alle vi andre var ret påvirket af det. Spaniolerne tog de to andre børn til sig, og vi kunne se de syntes det er så synd og frygteligt for familien. Det synes vi bestemt også, men nu har det stået på mere eller mindre i  to en halv uge, så vi er nok også ved at være lidt trætte af det og dem. De fylder så utrolig meget her på hotellet både fysisk og psykisk.

Dreng skreg uafbrudt i over 2 timer, og det er altså ikke løgn. Der blev ringet rigtig mange gange og til sidst kom der en kontaktperson til familien. Jeg så hende komme ud fra deres værelse med noget der lignede en medicinflaske, så jeg ved ikke om der blev givet noget beroligende !?!

Det var så slemt at Arljendro også blev tilkaldt. Han kom op til os i computerrummet for at høre hvordan vi har det med al den uro. Vi lagde ikke skjul på at vi synes det er synd for familien, men også at vi er ved at have fået nok!! Vi snakkede faktisk i går, om vi skulle finde et andet hotel, men på den anden side er vi jo glade nok for hotellet og vi håber jo også snart vi kan rejse herfra. Vi fik en rigtig god snak, og han spurgte så om vi havde lyst til en tur i en country Club i dag, hvis vejret var fint. Det ville vi jo mægtig gerne.....

Lige efter morgenmaden kl. 9 kørte han os så ud i Country Club'en. En stor privat Club for de bedre stillede her i Cali. Her er alt !! Fitness, massage, kosmetolog, tennis, konference/møde faciliteter samt et stort og flot pool område. Der var også et rigtigt stort og flot område for børn. Med gynger og rutschebane samt et fantastisk børne-pool område. Alt hernede er bygget i beton og så beklædt med forskellige ting. De store drager og skildpadder i poolen var beklædt med mosaik i forskellige farver. Virkelig et flot syn. Den store drage var endda forsynet med en vandrutschebane. Det gode ved betonen i poolen og området er at det ikke er glat som fliserne ellers tit er i pool områder. Det dårlige er det gør meget ondt at falde på og at det hurtigt forfalder. Og forfalder det gør meget her i Colombia. De bygger utrolig mange flotte bygninger og  f.eks. legeområder men vedligeholder dem ikke. Heller ikke her i Country Club´en. Da vi kom til morgen gik der mindst 15 mand rundt og fejede og rensede poolen, men ingen vedligeholder tingene før de er styrtet fuldstændig sammen. Synd når man bruger så mange ressourcer på at bygge op. I den store pool med 2,5m og 5 m vippe var der store huller i bunden af bassinet !!!

Men selvom det var lidt slidt var det bare så dejligt. Vi nød at være sammen om at lege og bade hele dagen. Der var ikke ret mange andre gæster og dem der var gik ud på de 7 tennisbaner eller over i bygningen med fitness m.m. Der var ikke andre børn i børneområdet så vi havde det hele for os selv. Isabell nød at være i poolen, hvor hun kunne bunde og derfor selv kunne gå lidt rundt, selvfølgelig med sine svømme vinger på. Vi nød at se hende og os selv så glade og afslappede. Der var liggestole, hvor vi kunne lege med plasticdyrene fra zoologisk have og så var der jo legeredskaberne. Især vippen var et hit i dag, men også rutschebanen der var som et lille rør var sjov. I det hele taget er hun klar til lidt flere udfordringer og vil gerne prøve når blot mor og far er lige i nærheden.

Vi spiste middag i Club´en. Filet Mignon til mor og far, og en stor portion spagetti med parmesan ost til Isabell.. Kl. 14.30 kom vores chauffør, Livandro, og kørte os tilbage til hotellet. I morges tog det ca. 20 minutter at køre ud til Country Club´en, men i eftermiddags tog det næsten 50 minutter at komme hjem, så meget trafik var der !!!

At Isabell er mere og mere tryg ved os oplever vi på mange måder, men en af dem er at hun snakker. Hun snakker og snakker hele tiden. Vi forstår ikke altid hvad det er hun siger, men munden står ikke stille på hende. Alt bliver kommenteret. Selv når hun går og leger med sig selv, snakker hun. Det er så hyggeligt at høre på. Det bliver vist ikke et stille år vi skal have Isabell og jeg derhjemme. Men det er jo heller ikke meningen. Carsten mener jeg må få mit behov for at snakke stillet, imens han er på arbejde !!!

 

Jeg se mig lige lidt rundt, mor.

Far og mig leger i poolen.

Vi skal lige have pustet svømmevingerne op...

Det er altså vildt sjovt det her rør...

 

Onsdag den 23 november 2005

Reggaeton...

En dag fuld af sjov og latter, ja sådan vil jeg beskrive dagen i dag.... Vi vågnede sent, dvs. kl. 7.25 så der var ikke tid til morgen bad, for Isabells vedkommende. Morgenmaden bestod af tørt toast og spejlæg !!

Så gik turen til computeren for at  læse de daglige mail. Det er altid en opgave, vi næsten slås om, men vi er dog kommet til en fordeling. Hver anden dag læser Carsten først, og jeg leger, og hver anden dag er det så mig, der kommer først til computeren. Er det ikke utroligt, man sådan "slås" om at komme op og læse mail......

Her efter var vi igen nogle meget dårlige forældre !!! Tænk, vi har haft Isabell i 15 dage, og vi har ikke renset øre.... Vi fandt nogle babyvatpinde i vores kuffert, og Isabell vidste straks, hvad sådan en skulle, nemlig ind i øret. Og så blev vi vist begge røde i hovedet som tomater !! De var SÅ beskidte... der måtte tre, ja tre vatpinde til før de var rene...... ups godt vi ikke skal tjekkes af myndighederne hernede igen !?!

Formiddagen gik med at gå i Homecenter, et stort byggecenter a la Bauhaus. Det ligger lige ved siden af Carrefour, så vi gik ind for at se, hvad der var derinde. Der var ALT... blomster campingudstyr, lamper, maling o.s.v. En stor del af butikken var også fyldt med julepynt. En KÆMPE afdeling var fyldt med julekæder af forskellige slags. De findes i alle former og farver hernede. Jo mere lys og jo mere de kan blinke jo bedre. Der er julemænd og snemænd med lys i, ja selv sukkeslik, der blinker. Det sjoveste var dog et stort fint træskilt med billede af en snemand, og med teksten "Let it snow." Vi fik købt en enkelt julemand, men det meste var noget være glimmer og plastic !!

Her efter i Carrefour... Vi skulle have en CD med colombiansk børnemusik. Vi fandt en med musik fra et børneprogram, vi også har set hernede på fjernsynet. Faktisk fandt vi også en CD med reggaeton musik. Reggaeton er en form for rapmusik på spansk. I rapporten fra ICBF stod der, at hun var meget glad for musik og især reggaeton. Da vi satte den på computeren her i eftermiddag, lavede hun også straks dansebevægelser. Men også børnemusikken var et hit. Mange af sangene var faktisk lavet på melodier, som vi også kender hjemmefra!

Isabell var godt træt til frokosten, så det var ikke meget hun fik at spise - hun var simpelthen for træt. Carsten fik hende til at sove ret hurtigt, og det var meget heldigt. For kl. 13 brød hele huset ud i skrig. Denne lille Louis skreg, han er vist også træt. Kom først i seng kl. 21.30 og i morges hørte jeg ham i bad kl. 6.30. Han holdte dog hurtigt op, men det gjorde Natalie ikke (italienernes lille pige på 5 år). Hun skreg uafbrudt og meget højt i 35 minutter. Et held at Isabell ikke vågnede, for resten af huset var i hvert fald ret påvirket af det.

Det er ellers gået så fint med den italienske familie de sidste dage. De har alle været fulde af smil og latter. Selvfølgelig har der været konflikter, men ikke mere, end man nok kan forvente med børn på 5 og 6 år. I dag er Jimmie også kommet tilbage. Vi var lige kommet hjem fra vores tur til Carrefour, da moderen glad kom hen til mig, og fortalte mig, at Jimmie var her. Han skal vist være her i 8 dage og så evt. overgå til ICBF ?  Jeg forstod ikke helt, hvad de mente, men de sagde i hvert fald 8 dage og ICBF... Han var tydeligvis også glad for at være tilbage, og kom hen og gav mig et knus.

Eftermiddagen gik med en tur rundt i området og en is hos mimo's. Isabell har bare været så glad i dag. Hun har grinte og fundet på skører ting. Hun siger også flere ting på dansk igen. Det er også tydeligt, at hun forstår mange af de ting, vi siger til hende. Når vi spørger, om hun er færdig ved bordet, svarer hun "si" eller "no" og reagere herefter. Når vi beder hende gå ud i skraldespanden med noget, gør hun det også bare o.s.v.

Vi havde ikke tid til en tur i badekaret i morges, men efter middagsluren gik hun ud i badeværelset og pegede på badekarret. Jeg spurgte så, om hun skulle i badekar og hun svarede ja... badekar !!! Hun kom i badekar med masser af skum i. Det var helt klart en succes. Bare at se hende spekulere over, og finde ud af, at skummet lå på toppen, og at der var vand under skummet, var herligt !! Hele badeværelset svømmer bagefter i vand, men hvad søren pigen hyggede sig jo !?!

I går aftes talte vi kort varigt med vores tolk Arljendro om vores sag. Han havde ikke som sådan noget nyt, men kunne dog fortælle, at vi havde fået tildelt ret nr. 10, som vist i følge advokaten skulle være en okay ret !!! Vi ved ikke helt, hvad vi skal bruge den oplysning til, men så er der, da lidt nyt !?!

 

Skumbad er bare skønt...

En byggeplads i Cali. Alt mørtel blandes i hånden...

Mimo's is er bare gode...

Isabell siger hola mor...

 

   

 

Tirsdag den 22 november 2005

Ny legekammerat.

Ja, vi må altså starte med en tilståelse. Vi forstår ikke så godt italiensk og spansk som vi troede. I går fortalte vi, at det spanske par var ude for at hente deres lille datter. Det viste sig at være en dreng !! En sød lille dreng på 2 år og 4 måneder, altså ca. 1 måned yngre end Isabell. Forældrene og storebroren er forståeligt nok meget glade for ham. Vi synes han ligner Will Smith, I ved ham fra Men in Black.... som lille dreng !!!

Efter morgenmaden legede Isabell og Louis Alfonso, som han hedder i legerummet. Det var tydeligt at se, at Isabell føler sig på hjemmebane her. Det var hende, der førte an i legene. Hvis Louis tog noget af Lego'et blev hun sur, eller hvis han kastede med boldene, løb hun hen og tog dem. Han var også ret forsigtig, og lod hende fører.

Han havde sit eget legetøj med ned i legerummet, og det ville Isabell gerne have fat i. Louis var også sød at give hende sine biler, men da han ville have dem tilbage, sagde hun "mio" (min). Hvis Carsten lavede et tårn af lego, og gav det til Louis, blev hun jaloux.

Den første time gik det godt med at lege sammen, eller rettere ved siden af hinanden. Men efterhånden blev det ikke så sjovt for os. Louis far kan jo kommunikere med hende på spansk, og så var han altså meget mere interessant. Det var lige meget, hvad vi gjorde for at fange hendes opmærksomhed, så vendte hun os bare ryggen - bogstavligt talt. Vi klovnede og kastede med boldene, men det var kun Louis, der syntes det var sjovt.... Louis's far var heller ikke så god til at holde lidt igen, eller sende hende over til os !?! Efter ca. 1½ time fik vi hende lokket med op på værelset, og så var vi igen interessante.

Det gjorde ondt på os begge, at hun på den måde ignorere os til fordel for en vildt fremmede. Selvfølgelig kan vi udmærket forstå hende, i forhold til det sproglige, for vi trænger efterhånden også til at tale dansk med nogen andre end os selv, eller i det mindste engelsk. Men alligevel gør det ondt. Det er også derfor, vi trænger til at komme væk fra miljøet her. De første dage gik det stærkt fremad med de danske ord, men de sidste dage har hun ikke sagt mange danske ord. Ordene  "par", "spiise" og bolde sidder fast, men ellers snakker hun faktisk kun spansk.....

Vi holder os derfor en del for os selv på hotellet, men det er jo også svært, når de andre stort set ikke kan tale engelsk. I går kunne den spanske far ikke forstå, da jeg spurgte om navet på deres lille nye søn. Jeg sagde "name", men han forstod ikke ! Vi synes ellers ikke, vi er super gode til engelsk, men de mest brugt/simple gloser, toede vi at folk kunne. Har man slet ikke engelsk i skolen i Italien eller Spanien ??

Da vi gik ned igen til frokost, var de andre børn og forældre samlet på terrassen og legede. Louis forældre ville så have de to små til at spille bold sammen, men da blev Isabell genert, og kravlede helt ind mellem mine ben....

Efter en middagslur på to timer, for både Isabell og hende forældre, gik vi ned på vores stam cafe. El cafe del sol. Vi fik lidt kaffe og et stykke brownie. Vi sad i næsten 1½ time og hyggede os. Ja, selv Isabell så ud til at hygge sig med at tegne ved bordet. Vi sad også så længe fordi det REGNEDE.... Vi tænkte flere gange, at nu måtte det da holde op, men nej. Det regnede og regnede, og til sidst måtte vi bestilt en taxi hjem til hotellet, selvom det kun tager 5 minutter at gå. Når det regner hernede, så regner det altså. Hvis det var derhjemme, ville vi været gået ned i kælderen, for at tjekke den for vand - mange gange !!!!

I dag er det 14 dage siden vi fik Isabell med hjem på hotellet. Det har været 14 helt fantastiske dage, men også meget udfordrende. Der er mange ting, vi har skullet lærer undervejs, men sådan er det vist, at være forældre !?! Vi snakker en del om, hvordan det mon bliver at komme hjem. Hvad mon hun siger til vores kolde vejr, vores hus og  hele familien og vennerne. Ja, der sker mange nye ting for hende de næste måneder.

Vi glæder os til i år at skulle holde en rigtig "børnejul". Det er helt klart at hun godt ved, hvem julemanden er. Når vi ser på julepynt, peger hun på ham og smiler til os !!! Mon ikke godt hun ved at i år giver det vist en hel del gaver flere .....

 

 

Mig og min nye legekammerat Louis.

Mor i legerummet på Hotel La Arboleda.

Far og Isabell ser Rasmus Klump på computeren.

Mandag den 21 november 2005

I dag er det fars fødselsdag, hurra, hurra, hurra....

Dagen startede meget stille og rolig, for Isabell sov rigtig længe. Ja, faktisk var både fødselaren og jeg for længst vågnet, inden vores lille prinsesse begyndte at rører på sig. Jeg begyndte at skramle lidt, og  finde flag og gaver frem, før hun gjorde tegn til at være vågen. Det var ikke meget hjælp, jeg fik til at synge fødselsdagssang, så den måtte jeg klare selv !!! Isabell sagde lidt "ra", i stedet for hurra, og Carsten fik sine gaver. En DVD film fra sin mor og far, som jeg havde smuglet med i kufferten til ham, samt to jubilæumsmønter fra 1972 og 1968, fra Isabell og jeg. Jeg havde inden udrejse været på nettet, for at købe disse to mønter, uden at have den store forstand på disse. Men i følge Carsten er det de rigtige....

Der var også en lille gave til Isabell fra Farfar og Farmor, i form at klistermærker, som kan tages af og på mange gange. Man skulle tro Farfar og Farmor har kendt Isabell før os, for klistermærker er et hit !!!

Herefter fik vi lidt travlt, for morgenmaden var allerede klar kl. 8 her til morgen, og da stod jeg i badet, og Carsten var ved at vaske og klæde Isabell på. Det går fint, at far vasker og giver tøj på, men at sætte hår, det må han ikke !!!

Efter morgenmaden gik far til computeren for at læse mail, mens Isabell og jeg legede med Lego i legeværelset. Der er dog kun de små legoklodser, så vi skal hele tiden holde øje med, at hun ikke putter dem i munden, selvom jeg nu tror, hun godt ved, at det må hun ikke. Hun er rigtig god til at sætte de små firkanter ovenpå hinanden, og kan få lang tid til at gå med det.

Pludselig kan vi hører Happy Birthday to you, happy birthday to you....  fra computeren, og Isabell og jeg må op til far og computeren. Der var bare kommet så mange mail og hilsner i gæstebogen, så det var helt vildt. Carsten, og også jeg, blev meget rørt for alle de hilsner, I havde sendt i dag og i går aftes. Det kan ikke siges for mange gange, hvor meget det varmer, at I tænker på os hernede....

Vi bestilte en taxi til at kører os i Unicentro, da vi trængte til at komme lidt væk fra hotellet. Den familie, der ankom i går aftes, er en spansk familie, med en søn på 8 år og som skal have en lille pige på 2 år og 4 måneder i dag. De er meget søde, men også meget sydlandske, og dermed ret højtråbende....

Vi gik rundt i Unicentro et par timer, og så butikker og løb rundt på gaderne og trapperne. Isabell fik ordentlig brugt noget energi, og blev da også så træt, at hun faldt i søvn i klapvognen. Hun sov dog kun ca. 30 minutter, og vågnede op sur og tvær. Alt var galt, og det var lige meget, hvad vi gjorde, så var det ikke det rigtige. Det blev derfor til et par hurtige stykker pizza, inden turen gik hjem på hotellet til en middagssøvn.

Det var Isabell dog ikke enig i. Efter godt og vel en times forsøg, hvor både mor og far havde forsøgt, at få hende til at sove, kom hun op igen. Vi havde nemlig købt en lagkage i Unicentro, som vi skulle dele med de andre her på hotellet kl. 15.

Der kom røde og hvide lys i kagen samt selvfølgelig danske flag. Desværre var den spanske familie ikke til stede, da de var ude for at hente deres datter. Men vi andre hyggede os, med en meget lækker lagkage og kaffe. Også køkkenpigerne var med på terrassen. Der blev sunget fødselsdagsang på spansk og Carsten pustede lysene ud. Det var meget hyggeligt, selvom vi ikke forstod ret meget af, hvad hinanden sagde.

Nu leger vi lidt på værelset. Mor skriver dagbog og far og Isabell leger med dyrene fra zoologisk have, samtidig med de øver navnene på dyrene. Isabell prøver virkelig at sige efter far, men hun har ret svært ved, at udtale ordene rigtigt. I det hele taget virker det som om, hun har lidt svært ved at tale rent. Selv køkkenpigerne forstår ikke altid, hvad hun siger, så hun taler nok babysprog endnu. Det var jo også, hvad der stod i rapporterne, at hun ikke taler helt svarende til alderen. Men mon ikke hun får det indhentet på det næste år, inden hun skal i børnehave ?! Hun vil i hvert flad gerne....

Vi har opdaget at dagbogen var ret træls at læse, da den var alt for bred. Nu har vi prøvet at indskrænke formatet lidt, for at se om det bliver bedre af det. Men da vi jo ikke kan gå på nettet fra egen computer, kan det godt være, der går et par dage før det rigtige format er der.....

Dagens vejr er sol og varme, måske lidt torden i baggrunden her sidst på eftermiddagen, ca. 28 grader....

 

 

 

Jeg er lige vågnet i mit nattøj, som jeg helst vi have på HELE tiden...

Far læser fødselsdagskort fra farfar og farmor.

Her sidder jeg i unicentro på cafe...

Fødselsdagskaffe på terrassen. Far 32 år.

Isabell har fået øje på nogle fugle, men mor kan ikke se dem endnu. Isabell ser alle fugle og siger pip,pip

Far har lige opdaget at vores kamera kan tage sort/hvid billeder....

Søndag den 20. november 2005

Mango go crazy....

Efter endnu en lørdag nat med høj musik og deraf dårlig søvn, startede dagen faktisk godt. Lige som i går aftes var der dækket op til aftensmad på terrassen. I går aftes havde vi hotellet helt for os selv, da den italienske familie og de to børn var ude at spise pizza !

Isabell faldt hurtigt i søvn, på under 20 minutter, så vi gik til computeren sammen for at sende dagbogen på nettet samt skrive lidt mails. Pludselig kunne vi høre et mægtigt skrig og vi løb hurtigt ind på værelset. Der sad vores stakkels lille pige oppe i vores seng og skreg helt vildt. Hun er simpelthen vågnet og har ikke kunnet finde os. Hun klamrede sig til mig og græd. Vi lagde os sammen med hende og der gik endda et stykke tid før hun faldt i søvn. Sikke nogle dårlige forældre....

Formiddagen brugte vi ved poolen, hvor vi slæbte alt legetøjet ned for vi havde igen hotellet for os selv, da italienerne i dag skulle ud for at se den sukkerrørsplantage vi så sidste weekend. Vi hyggede os selvom Isabell ind i mellem forsvandt ud i køkkenet. Det er en utrolig sød køkkenpige vi har, og hun er meget glad for Isabell. Men det er svært at få hende væk fra køkkenet når hun først er kommet derud. Så snakker de jo spansk sammen og vi kan høre hun fortæller hende nogle ting, som vi ikke ved hvad er. Selvfølgelig kan vi godt forstå at hun gerne vil tale med nogle der taler hendes sprog, men det er ikke ligefrem fremmende for vores kommunikation. Når vi lærer hende at det hedder at spise, eller mor og far, og de så siger mesa, mamma og pappa.

Endnu engang oplevede vi at Isabell er ret glad for vandet. Det var som om hun havde vænnet sig lidt til det, for i dag var hun meget mere fri og prøvede nogle flere ting. Blandt andet plaskede hun gevaldigt i vandet. Frokosten blev også indtaget ved poolkanten, men det var lidt af en prøvelse. Hun var meget træt og det blev lidt en kamp om at få noget i munden og ikke det hele ned på terrassen. Det går ellers ret godt med at spise efterhånden. I starten ville hun kun spise ris og pasta samt frugt, men nu vil hun gerne smage på det meste, både kød og grøntsager bliver der smagt på. Vi tolker det som om at hun føler sig mere sikker og tryg. Som den ene dansker der var her først på ugen sagde, så var det måske det at hun kunne kontrollere denne situation, altså hvad og hvor meget hun ville spise...

Efter 1½ times middagssøvn for os alle tre, besluttede vi os for at gå i Carrefour - igen igen. Det var der også andre der havde bestemt sig for. Der var fuld af mennesker, og da man i Colombia ikke tænker så meget over akustikken når man bygger varehus, var der næsten ikke til at holde ud at være for støj. Vi fik dog det vi kom efter, nemlig vand, ketchup, kæmpe avocadoer til forældrene samt en mango til Isabell. Hele vejen gennem butikken sagde Isabell mango og var et stort smil !! Vi var nemlig i formiddags kommet i tanke om at der i papirerne stod at hun var vild med mangofrugter.

Vi gjorde dog lige et stop hos Ventolini på vejen hjem fra Carrefour. Ventolini er endnu en isbar, som dog også sælger kaffe og frokost sandwicher. Carsten fik en iskaffe, jeg fik en cafe látte (ikke så god som hos kafferiet, men i mangel af bedre...) og et stykke iskage samt vi bestilte en is der var udsmykket som en bamse til Isabell. I alt 21.600 pesos, dvs. ca. 60 kr. Det var dog ikke nogen succes for Isabells vedkommende. Kun den sukker slik der var på isen var okay. I det hele taget er Isabell ikke helt vild med is, men med slik. Her nede i Colombia er man vist ikke helt så tilbage holdende med at give børn for meget slik. Man ser mange børn med slik i hånden eller munden. Selv da vi var ude på børnehjemmet i tirsdags var der børn der gik rundt med en slikkepind i munden. Til morgen kunne den italienske mor også fortælle os at for de penge som Isabell går rundt med i lommen, 250 pesos, ville hun gerne købe vingummi for....

Efter Ventolini gik vi en lidt længere vej hjem, men dog en vej uden så meget trafik. Vi øver nemlig at gå.... Ja det lyder lidt skørt med en pige på næsten 2½ år, men det er ikke desto mindre sandt. Isabell vil helst sidde i klapvognen eller bæres. Hun er dog for tung at gå rundt med på armen og egentlig også stor nok til selv at gå. Vi har ind imellem et par uoverensstemmelser om dette, og vi er blevet bedre til at stå fast ved vores standpunkt selvom det giver os opmærksomhed. Og opmærksomhed det får vi jo generelt. Selv Isabell har nu opdaget at folk kigger på os og hende. Nogle gange smiler hun tilbage og charmerer sig ind, men andre gange, og det vel nærmest mere og mere, bliver hun genert og kigger ned i jorden, eller går om bag vores ben. En god og sund reaktion lige nu, men det er jo noget hun skal vænne sig til resten af sit liv, at folk lægger mærke til os tre sammen.....

Vel hjemme på hotellet, fik vi endelig den dejlige mango.... Isabell var helt skør og vild med den. Hun grinede og fjollede rundt, så det var helt fantastisk at se på. Tænk sådan en mango kan gøre så meget lykke.....

Nu er vi i gang med den daglige ulvetime, hvor vi er trætte og sultne og klokken er kun 17.50, altså ca. 35 min. til aftensmaden. Det bliver spændende at se til maden, hvem der er flyttet ind i værelset ved siden af, det lyder dog som nogle spanioler eller italienere.... Dem er vi ikke så glade for, de snakker jo ikke dansk, og det savner vi ærligtalt lidt.....

 

 

Jeg prøver lige at få ballonen pustet op.

Juhu... mere mor...

Mange bolde hos Ventolini.

Så er vi på vej hjem, og jeg gik hele vejen...

Må vi godt komme ind ??

Lørdag den 19. november 2005

Jesus Kristus

I går aftes aftalte vi, at selv hvis Arljendro ikke kom her til morgen ville vi af sted på tur. Efter morgenmaden og den daglige tjek af mail kom den ene stuepige og bankede på vores dør for at høre om vi var hjemme til frokost ! Vi sagde nej, og tog bogen om Cali frem. Der havde vi set et billede af en statue der forestiller Jesus og som står på et bjerg med udsigt over Cali. Det var her vi ville op i dag !! Jesus Kristus står og holder øje med hele byen og velsigner dens indbygger. Vi aftalte så at gå sammen ned til pigerne med ordbogen og bogen om Cali under armen for at få dem til at bestille en taxi. Da vi kom ned var Arljendro kommet, heldigt for os!!

Vi spurgte så ham hvad han ville foreslå os at se i dag. Efter ½ time kom der så en taxi med vores chauffør Livandro, ham vi snart har kørt med hver gang. Vi kørte af sted mod den nordlige del af byen. Første stop var en gammel kirke fra 1747, lille og ret gammel af se på. Der lå en dejlig park nedenfor, som de hjemløse vist også nød at sove i.

Herefter gik turen op af. Vi kørte godt op i bjergene. Først gennem et forholdsvis rigt kvarter med høje skyskrabere, herefter mindre men pæne hus for til sidst inden toppen ret fattige huse, bygget af bambus rør. Da vi kom op på bjerget til Jesus Kristus figuren, var der kun en anden bil med turister, men til gengæld 5 soldater til at passe på området ! Der var en fantastisk udsigt ud over Cali by. Så langt øjet rækker kunne man se huse, i hvert fald til den ene side. Den anden side havde man den flotteste udsigt ud over bjergene. Cali er en millionby. I 2004 var der registrerede 2.1 millioner mennesker, men spørgsmålet er så selvfølgelig hvor mange der lever i Cali uden at være registreret. Byen ligger ca. 1000 m over havet overflade. Det var flot men også noget diset at se ud over byen. Vi kunne bare ikke helt lade være med at tænke over om det mon var på grund af vejret eller "smog" fra byen !!

Herefter gik turen ned af bjerget igen. Ned til en statue af Sebastian de Belalcãzar, der grundlagde byen Santiago de Cali i 1536. Også her var der en fantastisk flot udsigt. I det hele taget er der meget smukt i byen Cali. Der er mange smukke parker og grønne områder, selvfølgelig mest i de rige områder. Egentlig kan man undres lidt over dette, når nu der ellers er så meget forurening i byen og miljøpolitik bestemt ikke ser ud til at vægtes særligt højt !!

Næste stop var La Ermita, en kirke som blev opført fra 1926-1942. En kirke som hjemme ville have været mindst et par hundrede år gammel, men som her kun er knap 80 år gammel. Det var også her vi så noget af det mest specielle julepynt vi længe har set. At colombianerne er vilde med lyskæder i alle afskygninger er efterhånden gået op for os, men det her overgår ALT. Langs floden som løber gennem Cali var der ved at blive hængt julepynt med lys op. Det var palmer i skrig grønne farver, engle og diverse store farvestrålende plastik figurer samt fugle og både. Alt selvfølgelig med lys i. Det var så frygteligt, at det var komisk. Nogle af jer har spurgt hvordan julepynten hernede ser ud og nu ved i det !! Ikke alt er dog så overdrevet, men generelt er de glade for farver og lys/mekanik. Vi har fundet enkelte ting som vi vil tage med hjem. Blandt andet en lille julekrybbe, som var meget flot lavet. I det hele taget er det meget de religiøse figurer, der bliver brugt i pynten, men også julemanden, grantræet ja og selv snemanden er en del af julepynten i butikkerne. Meget af det minder lidt om det man kan købe i Danmark fra f.eks. firmaet "Sia".

Nå et lille sidespring fra vores tur. Herefter gik turen til en lille souvenirbutik, hvor vi fik købt lidt. Men det var egentlig ikke nogen særlig spændende butik. Vi fik dog købt en uundværlig colombiabus, samt lidt andet. Jeg tror dog vi begge håber at Makú i Bogota har lidt mere at vælge mellem. Isabell var lige faldet i søvn i bilen, da vi kom til den butik, men Carsten kunne tage hende på armen uden hun vågnede og gå rundt i butikken med hende. Herefter gik turen til en STORT indkøbscenter, Chippichappi, hvor vi skulle have frokost. Vi sendte chaufføren af sted og bad ham komme igen efter 2½ time. Isabell sov ca. 20 minutter mere i klapvognen inden hun vågnede og var sulten.

Vi fandt en restaurant som hed El Corral.  Allerede i Bogota havde vi fået anbefalet dette spisested så nu skulle det prøves. Det er egentlig en burger restaurant, lidt a´la Mc Donalds bare meget bedre. Vi fik nogle gode italienske burger, og så skulle der leges.... Midt i centeret er der en stor åben plads med masser af aktiviteter for børn. Der var karruseller, tramboliner samt en bane med små biler og cykler. Det var bare sjovt.... Især alle de små cykler og biler der skal skubbes frem med fødderne var sjove. Isabell skulle prøve dem alle. Det er bare sådan med vores lille pige at ligeså snart kameraet kommer frem så forsvinder hendes smil. Hun er ikke meget for at smile til kameraet. Så det er altså ikke fordi hun aldrig smiler og griner for det gør hun efterhånden det meste af dagen, men når vi tager kameraet frem så bliver hun lidt alvorlig og ret optaget af dette.

Inden i centeret fandt vi også en fotograf, hvor vi fik taget nogle billeder af Isabell til passet, når den tid kommer. De havde et tilbud med 6 billeder og en frygtelig Barbie-rygsæk. Vi prøvede at forklare at vi bare ville have billederne, men ikke rygsækken, men det kunne hun vist ikke forstå. Derfor kom vi ud af butikken med 6 gode pasfotos samt en rygsæk som Isabell selvfølgelig synes er helt fantastisk !!!

Klokken 15.30 kom vores chauffør igen og hentede os. Turen gik nu gennem byen hjem mod hotellet. Undervejs kom vi som altid gennem flere forskellige kvarterer her i Cali. Selvom vi har set det før og vi også har beskrevet det før så gør det stort indtryk hver gang. I dag fik jeg et billede af noget der ligner et folkekøkken, under åben himmel midt i det fattige område. Det der dog gjorde mest indtryk i dag var dog den mor med to små børn (vel 2 og 4 år) der stod og prøvede at sælge noget samtidig med at den gamle bedstemor lå på fortovet med et beskidt tæppe over sig. Da var jeg lige ved at tude.... selv nu hvor jeg skriver dette gør det stort indtryk på mig. I Danmark er der folk der er fattige, men vist næppe som hernede......

Det har bare været en fantastisk dag i dag. Vi har nydt at se noget af Cali og vores datters oprindelige land, og jeg tror hun har hygget sig. I hvert fald har hun været utrolig dejlig og smilende i dag. Nu kan vi vist godt klare et par dage mere her på hotellet !!!    

 

Er jeg ikke bare dejlig - igen i dag.....

San Antonia kirke fra  år 1747

Jesus Kristus eller på colombiansk Monte Cristus.

Far og Isabell på udsigtsbjerget med Jesus Kristus figuren.

Dette var altså min favorit bil i Chippichappi centeret !

Udsigt til fattigdom fra Jesus Kristus ....

Fredag den 18. november 2005

Supermarked redder dagen...

Morgen startede egentlig godt hvis man ser bort fra at Isabell er utrolig sulten om morgenen, og også ret morgensur før hun har fået noget at spise. De andre morgner har hun fået lidt kiks eller en yoghurt oppe på værelset, men så spiser hun heller ikke ret meget til morgenmaden. Derfor prøvede vi til morgen at lade være med at give hende noget på værelset så hun spiste lidt mere til morgenmaden. Det gik også fint. Hun spiste et helt spejlæg, lidt melon og en stor portion yoghurt, men hold op hvor var hun sur de 45 minutter fra hun vågnede til vi skulle spise !!!

Efter morgenmad tjekkede vi mail, og Isabell legede på skift med mor og far. Da klokken var 10 var vi ved at få kuller af det her værelse, så vi besluttede, at da Arljendro ikke har været her, og vi derfor ikke har kunnet gøre os forståelig, at vi gerne ville på tur, ja så måtte vi en tur  Carrefour !!

Tænk en tur i et supermarked kan redde en hel dag !! Carrefour er vel som et Bilka derhjemme. Her er alt inden for madvarer, toiletartikler, tøj og sko, legetøj, radio og Tv samt værktøj til hus og bil. Sågar bildæk står på hylderne lige til at putte i vognen. Vi valgte i dag ikke at tage en vogn, men blot en kurv. De sidste to gange har vi haft store diskussioner inden i butikken, om hun skulle/ville sidde i vognen eller klapvognen. Når hun sidder i vognen, sidder hun blandt alle varerne, og vil have alt åbent. Når hun sidder i klapvognen, vil hun heller sidde i indkøbsvognen !?! I dag havde vi kun klapvognen og en kurv, og det gik så godt ! Dog ville hun helst bærer kurven selv, og den blev jo tungere og tungere jo mere der kom i, men hjælpe dette måtte vi ikke. Derfor tog det også ret lang tid at komme i gennem butikken. Sådan en varekurv er ret stor, når man kun er 2½ år !!! Men vi havde jo tid nok... Den ene gik sammen med hende, og den anden kunne gå ud i butikken efter varerne. Det vil sige det var vist mest Carsten, der måtte rundt, og hente det vi manglede, da mor helst ikke skal være uden for synsvinkel ret længe !!!

Lige indenfor Carrefour er der forskellige små "restauranter", hvor man kan få lidt at spise og drikke. Vi købte lidt cola til os alle tre, og sad og så på alle de forskellige mennesker, der kommer i sådan et varehus. Isabell var dog mest optaget af, at smile og charmere sig ind hos tjeneren. Hun smiler og de smiler tilbage. Ja, faktisk synes far, det er lidt tidligt at skulle til at holde fyrene fra døren.... Han skal nok få sin sag for !!!

Vi fik købt en ekstra kuffert til hjemrejsen. Carsten mener nu nok, at vi kan få det hele til at være i de kufferter, vi har med, men han ved jo heller ikke, hvor meget vi skal købe endnu ?!?! Isabell fik også lidt nyt legetøj, da hendes mor og far trænger til lidt nye lege. Et kasse apparat, med varebånd, købmandsvarer og dankort automat. Det skal nok blive et hit.

Faktisk er hun også begyndt at lege med sin bamse. Den første dag, vi kom hjem med hende, sad bamsen i hendes seng, og hun blev helt bange for den. Vi prøvede at flytte den lidt væk, men næste dag måtte vi simpelthen putte den i kufferten, for hun var bange for den. Nu har den været fremme et par dage. I starten kiggede hun bare på den, men nu sidder den i sengen og får både noget at spise og drikke når dukken også gør. Den må have været skrammende eller mindede hende om noget de første dage.

Her er meget roligt på hotellet i dag. De italienske forældre er ude på tur alene, og børnene passes af de to stuepiger. Lige nu hjælper de inden ved siden af, med at gøre værelset rent. Man kan hører de griner og pjatter. Frokosten forløb også meget roligt, men den store dreng er stadigvæk ikke kommet tilbage ?!

Vi blev vækket af middagsluren, af et mægtigt tordenskrald, og dertil hørende regnvejr. Det tordner og regner virkelig hernede. I dag kunne vi hører en generator gå i gang kort efter det første tordenskrald. Egentlig var det meningen, at vi skulle være hjemme på hotellet i eftermiddag, men kl. 16, var Carsten ved at gå "chokolade kold", efter et par dage uden chokolade, så vi måtte simpelthen ned i supermarkedet efter noget til i aften, når Isabell sover.

Turen gik til to små supermarkeder, inden Carsten fandt det rigtige !! Ved parkeringspladserne uden for butikkerne står folk og hjælper bilisterne ind og ud af parkeringspladsen. Ved det ene supermarked stod jeg og betragtede en lille dreng på 8-10 år, mens Carsten var inde og handle. Drengen skulle dirigere en bilist ud på vejen igen. Han kigger sig for og går så ud på kørebanen med en lille rød klud, som han vifter med. Bilerne kører i to spor , hver vej, og de kører stærkt, og der er meget trafik. Bilerne fortsætter med at kører forbi ham i det yderste spor, og de tager ikke farten ret meget af. Han får så den holdende bil ud på kørebanen, men bliver stående ved siden af førerens vindue, for at vente på penge. Han får vel 1000 pesos, hvilket er ca. 2,5 kr. Jeg synes virkelig han satte livet på spil, men det er jo nok nødvendigt for at tjene lidt. Vi er noget nervøse ind imellem, når vi går med klapvogne på vejen. Her er ingen fortov, og de steder, hvor man kan gå i rabatten eller det der minder om et fortov, er de i så dårlig stand, at det ikke er til at gå med klapvognen, hvorfor vi ofte også går ude på vejen. De første dage holdte Isabell sig tit for øjnene, når vi gik på vejen !!!

Vi kom lige forbi Mimos på vejen hjem, en lille isbar meget tæt på hotellet, der fristede os med en is. 4 softice måtte vi have. Ja, far blev nød til at have to, den sidste med chokolade. Det ville Isabell så også have. Ja, vi skal vende os til, at hvad vi spiser, vil hun også have. Vi kan ikke bestille vand/juice til hende og cola til os !!! Ja, der er meget nyt man skal tænke over, når man bliver forældre....

 

Nyder cola i Carrefour.

Nyt legetøj. Far er blevet god til at betale med Visa....

Sådan ser jeg altså ud når jeg er sur....

Far og Isabell er lige vågnet til et ordentligt tordenvejr...

Jeg tjekker lige om den nye kuffert er stor nok !!

 

Torsdag den 17. november 2005

Klumsedag

Dagen startede med Isabell skvattede ud af sengen, dernæst væltede hun i badeværelset, for så at blive trøstet af mor igen, som var lige ved at tabe hende.......

Det var lidt af et forsøg, i dag. Vi ville nemlig prøve at få Isabell i poolen, vi var ikke sikker på hun nogensinde, havde prøvet det. Vi havde i Unicentro i går købt svømmevinger med Peter Plys på, og var samtidig spændt på om hun ville hav e dem på. Så snart vi var ved hotellets pool, og pakkede svømmevingerne frem, begyndte hun med det samme at puste dem op, og ville have dem på armene...... Det var vist ikke første gang hun havde prøvet sådanne nogle.

Efter en ½ times tid i poolen, hvor mor var blevet underafkølet, far havde fyldt kamerakortet og Isabell havde slugt halvdelen af bassinet, tog vi alle tre en times pause i hotellets liggestole.  Da jeg ville hente en fodbold op fra et tomt boblebad, havde jeg ikke set at Isabell var i hælene på mig, og inden jeg fik set mig om var isabell ved at flyve på hovedet derned, jeg nåede dog at gribe hende..... vi spillede derefter fodbold, det resulterede i en ordentlig "skvatning" men far skal huske at man ikke må løbe ved poolen i bare tæer!!!??? Det var godt at vi havde Anders And plaster med til fars tæer.......

Middagsmaden var i dag grøntsags suppe med pasta, tørre stykker oksekød, pomfritter der var lavet af butterdej, grøntsags ufo og ris samt den sædvanlige friskpressede juice, som vi efterhånden har fået i mange varianter, dog uden at vi endnu har kunnet beslutte hvad dagens juice var lavet af.

Vi var også i dag ude at hæve de sidste penge til vores hotel regning, det kostede tre gange med Mastercard, men nu har vi også betalt, til og med mandag. Da håber vi så at kunne tage tilbage til Bogota, hvis vi får Sentencia Fredag ?

Isabell har haft en lidt mærkelig dag, hun har været helt oppe at ringe i den gode ende, men 5 min. efter har hun klynket, og ikke noget af det vi gjorde kunne få hende i bedre humør, vi snakkede om, at det måske var vores egen skyld, da vi de første par dage bare havde givet hende ALT hvad hun pegede på. Nu begynder vi pludselig at sætte grænser, og det skal vi vist alle tre lige vænne os til......Efter middag lå Louise og jeg og hvilede os på sengen, alt imens gik Isabell rundt og hyggede sig med alt hendes legetøj, som hun efterhånden har slæbt sammen..... det er vist nødvendigt med en ekstra kuffert til Danmark.

Isabell har også i dag lært flere nye ord bla.  mor og far der bliver til "moarr" og "pa" hvilket passer mor godt....Lige nu ligger vi og venter på aftens madden der bliver serveret ca. 18:30 det har lugtet godt i køkkenet i dag, så vi glæder os. Maden er efterhånden blevet dagens højdepunkt. Men i morgen tidlig vil vi spørge Arljendro, om han har nogen forslag til en tur vi kan tage på. Tiden bliver hurtigt lang hvis man ikke skal noget andet end bare vente, idet vores sag er sendt videre til dommeren, vi har dog endnu ikke fået at vide hvilken retssal sagen skal behandles i, så nu er det bare at vente.......

Indtil middag havde vi hotellet helt for os selv, da den italienske familie har været ude at gå en tur, med to af deres børn, det sidste barn er tilbage på  børnehjemmet, det opdagede vi til morgenmaden, hvor der var dækket op til en mindre end der plejer at være, Louise spurgte da hvorfor, og faderen sagde at den store dreng på 8 år var taget tilbage til børnehjemmet, mere fik vi ikke at vide, og vi spurgte heller ikke mere.....Vi aner ikke om drengen kommer tilbage eller hvad der skal ske? Familien har i de sidste 3 dage haft krisebesøg af mange forskellig personer, som vi tror har tilknytning til børnehjemmet. De har siddet her fra morgenstunden til sent om aftenen, der har nemlig aldrig været problemer før børnene skulle i seng, men så er det også gået fuldstændig galt. Louise frygtede en aften for sit liv i computerrummet, da den ældste smed rundt med alle ting, og faderen var magtesløs, vi fik da om morgenen at vide fra den anden danske familie, at sønnen havde kaldt faderen en søn af en luder, noget af det værste man kan kaldes. Det er meget svært for os ikke at blive involveret i denne tragedie, for det er kun os to par, tilbage på hotellet. Men vi er samtidig også kede af, at vi ikke kan opholde os i sofagruppen, hvor der er blevet holdt møder de sidste par dage. Vi er bare så kede af det på deres vegne, for vi synes deres børn er meget søde og kærlige, specielt overfor Isabell.

Dagbogen er i dag skrevet af Carsten, idet mor har været uundværlig til at lege og pjatte med....

Dagens vejr har jeg dog fået at vide skulle indgå. Det startede med solskin og skyfri himmel, da vi lå ved poolen kom der dog nogle store skyer, men det fortsatte med at være meget varmt. Her til aften er der skyfrit igen, og vel omkring 24 grader.

En lille hilsen til Thomas : tak for de fine rimfrost billeder af vores hus, de varmede virkelig, selvom det så lidt koldt ud.....

 

 

Morgenbadet går bedre og bedre.

Mor og datter i poolen sammen for første gang.

Vores altan, med udsigt til poolen og haven.

Isabell giver far lægehjælp efter at far er skvattet på de våde fliser, under fodboldkampen.

3.000.000 Pesos fylder alligevel en ordentlig stak. 20.000 Pesos er deres største seddel....

 

 

 

Onsdag den 16. november 2005

3.000.000 fattigere

Efter en hyggelig aften i går, hvor vi sad på terrassen og snakkede med de danskere der også bor her, ja så vågnede vi op til en dejlig morgen. Godt nok regnede det fra morgenstunden, men jeg tror vi alle har sovet rigtig godt. I hvert fald var vi alle i et super humør og morgenen startede bare så godt... Det var dog godt vi havde givet Isabell bleen på, for den var godt våd her til morgen.

Desværre måtte vi her til morgen tage afsked med vores danske venner. De fløj op til en badeby der hedder Santa Marta, på Colombias Nordkyst. Efter Sanne havde mødt sin biologiske familie, ønskede de at se lidt mere af landet og få lidt sol.

Formiddagen brugte vi i Unicentro, hvor vi fik købt lidt ting. Blandt andet en meget flot bog om Cali, lidt julepynt (selvfølgelig med batterier i - det er ret så amerikansk julepynt hernede !!) samt lidt gaver... Vi havde nogle dejlige timer nede i centeret, hvor både mor og far samt Isabell hyggede sig. Vi tog også ned i centeret for at få lidt andet at spise. Generelt er maden god her på hotellet, men morgenmaden er bare ikke noget at råbe hurra for. Lidt frugt, juice samt enten pandekager der er meget fede eller tørt toast. Det er i hvert fald ikke noget vi kan blive mætte af....

Derfor var denne tur også ret vigtig for os. Vi havde nemlig set der var en Mc Donalds i centeret !!! Nu vil nogen af jer sikkert tænke ja men det er da ikke bedre mad... men jo i dag var det i hvert fald lige det vi trængte til.... To gange quarterpounder menu samt en happy meal til Isabell. Det var ikke kun mor og far der nød dette, Isabell synes også det var godt - der var jo ketchup !!! Nu er vores lille pige også introduceret til Mc Donalds... så er hun ved at være klar til det danske samfund.... Og til alle dem der følger lidt med i Big Mac indekset ligger det hernede på 6.500 Pesos hvilket er ca. 16 kr.

Vi tog en taxi op til centeret. Vi var noget spændte på hvad det kostede for sidste gang betalte vi 42.000 Pesos for turen ( dvs. ca. 120 kr.) og synes, efter vi kom ind på hotellet, at det var lige lovligt meget !! Denne gang kostede det 4600 Pesos (Ca. 14 kr.) så der er nogle der er blevet godt snydt sidste gang, og en taxi chauffør der kunne holde fri i tre dage !!??

Arljendro kom mens Isabell sov til middag med regningen for den uge vi har været her samt til og med på mandag i næste uge. Den lød på 3.000.000 Pesos inkl. turen til zoologisk have og turen til ICBF kontoret. Carsten tog med ham i banken for at hæve pengene, men de ville ikke udbetale penge, hverken på Visa eller Mastercard !!! De sagde der ikke er dækning, hvilket vi dog ved der er !!! Arljendro sagde dog at det ikke var første gang han havde været udsat for det, men at vi lige skulle maile til vores bank... De tog derefter ud i diverse automater og fik da også hævet 2.000.000 Pesos..... Det er træls når man ekstra har dækket sig med både Visa og Mastercard, at de ikke kan/vil udbetale. Der er ellers ingen problemer i butikkerne. Vi betaler med kortene i butikkerne, siger credito og uno og sætter en underskrift. Nogle gange vil de se dokumentation i form af pas eller kørekort. Dejligt ikke at skulle gå rundt med så mange penge på sig....

Ellers har vi det godt her i Cali. Vi føler vi er ved at være lidt kendte hernede. Alle er søde og smilende. Vi har ikke på noget tidspunkt været udsat for noget ubehageligt, MEN... Vi savner Danmark og det at få en normal hverdag. Vi kan begge mærke at det begynder at trække i os, for at komme hjem. Vi synes vi har det godt sammen og nyder tiden med ikke at lave mad, vaske tøj og gøre rent men alligevel trænger vi også til at lave noget. Vi glæder os hver morgen efter morgenmaden til at gå op og åbne mailboksen og gæstebogen. Hver en nyhed hjemmefra er guld værd....

Sprogligt går det også stille og roligt fremad. Hun forstår flere og flere ord på dansk. Nu siger vi ikke "chi-chi", men tisse. Eller vand i stedet for "agua" samt færdig i stedet for "fin". Hun siger dog også mange ting til os på spansk som vi ikke forstår. Nogle gange må vi trække på skulderen eller lade hende vise os hvad det er hun vil. Men når jeg tænker på hvor meget vi spekulerede på hvordan hun ville klare det, kan jeg kun sige at vi tog sorgerne på forskud. Man kan sige mange ting med tegn- og fingersprog samt tonefaldene i stemmen. Hun forstår i hvert fald godt ordene ja og nej !!!

Som den opmærksomme læser sikkert har bemærket, skriver vi også mest Isabell i stedet for Isabell Mariana. Det er simpelthen fordi det er det vi efterhånden bruger mest. Vi siger stadigvæk Mariana i sær når vi er i spisestuen på hotellet for det er det de andre på hotellet kalder hende. Men når vi er selv er det Isabell vi bruger. Hun reagerer lige godt - eller lige dårligt, når der er noget hun ikke vil !! Når vi ser billeder på computeren af hende og os, siger vi Isabell om hende og hun siger selv "bell" om sig selv.... Om hun forstår, at det er hendes navn eller blot kælenavn er dog svært at vide, men hun ved i hvert fald godt det er hende vi snakker om/til.

I Colombia er det tegn på fattigdom, hvis ikke man har strømper, men i sær sko på. Vores lille pige vil ikke gå i bare tæer. Hun vil have sine sandaler på lige så snart hun står op og tager dem IKKE af før hun skal sove. Enkelte aftener har Carsten kunnet lokke hende til at få strømper på i stedet for skoene, men helst vil hun have sine sølvsandaler på....

Vejret i dag har været lidt blandet. I morges regnede det, så kom solen og det blev meget varmt og nu sidst på eftermiddagen er det overskyet, men varmt... Vist typisk vejr for Cali.

Lige til sidst en fødselsdags hilsen til min moster, Anne Lene. Vi tænker på dig i morgen og ønsker dig en god dag.  

 

 

Gyngestol i computerrummet.

Familien Dühr og Isabell ved aftensmaden.

Nøjjj.. Mc Donalds.

Isabell kunne bedst lide ketchuppen....

Tirsdag den 15. november 2005

Papirdag....

Så er der ved at være styr på det med at gå i bad. Det var rigtig sjovt og hun satte sig selv ned i badekarret og legede med vandet. I dag fik hun også vasket håret, og dette var heller ikke noget større problem. I hvert fald ikke større end hos andre danske børn, tror jeg...

Ellers gik formiddagen her på hotellet. Vi var begge meget nervøse for hvordan dagen skulle gå. Hvad ville Isabell sige til mødet med det kontor, hvor hendes "tia" gav hende væk til os. Kunne hun huske stedet og personerne og forbandt hun det med noget dårligt ? Vi talte meget om det hele formiddagen, og jeg tror det også har smittet af på Isabell Mariana. I hvert fald var hun meget sur og irriteret hele dagen. Alt var galt. Så måtte hun ikke lege med vand i vores seng, så var puslespillet ikke interessant og fik en tur hen af gulvet osv. Det var kun mor, der duede, så jeg var også godt træt. Kl. 10.15 gik vi op i seng igen, og hun fik en formiddags lur. Det var vist også godt nok, for vi skulle køre kl. 13.50 til ICBF kontoret, altså lige midt i den normale middagslur. Da hun vågnede igen, var hun en helt anden pige igen. Glad og fuld af liv og spillopper...

Efter frokosten fik vi det fine tøj på. Det var varmt. Især for Carsten med slips i denne varme. Vi kom ind i Arljendros lille bus og af sted det gik mod ICBF kontoret. Efter at have kørt ca. 15 min skulle Isabell tisse. Vi måtte stoppe ved en LILLE snusket restaurant, og spørge om et "banõs". Her er colombianerne jo utrolig søde og smilende og vi blev vist ind på et lille beskidt toilet. Men Isabell Mariana fik tisset og turen kunne fortsætte.

Vi ankom til ICBF kontoret og gik op af trappen uden problemer. Vi blev vist ind på forkontoret, hvor der hænger mange billeder af børn der er blevet bortadopteret. Her gik vi rundt og kiggede på billederne og efter et par minutter kom vores søde advokat, Elena, ud og hilste på os. Der var dog en del ventetid inden det blev vores tur, da der var et andet par som skulle adoptere et lille barn... Isabell Mariana var så sød, men lidt betuttet. Hun smilte dog lidt generet til de andre der ventede, når de sagde noget til hende. Der sad en mor og en datter på ca. 13-14 år og ventede. De så bestemt ikke ud til at have for mange penge, men da de gik, gav de os hånden og sagde en masse på spansk som vi ikke forstod andet end "gracia"...men vi tror det var noget med, et stort hjerte og sådan noget.

Ud kom så Rosita, lederen af ICBF kontoret, og hilste på os. Vi gik ind på det lille kontor, hvor vi underskrev papirerne i sidste uge. De spurgte Isabell om hun havde det godt. Hvor far var og hvor mor var, og om hvor og med hvem hun sov. Hun svarede såå fint på alle spørgsmålene. Igen spurgte de om der var noget vi ville spørge om. Vi synes det var uhøfligt ikke at spørge om noget, men det skulle vi vist hellere have gjort. Vi troede de måske vidste lidt mere om plejemoderen end der stod i papirerne, men de så helt vilde ud i blikket og rodede rundt i papirerne. De sagde dog de ville undersøge det....

Ellers skrev de et resume over hvordan det var gået den sidste uge. De spurgte om hun spiste og sov, og om hun virkede rask. Alt dette kunne vi bare svare bekræftende på.

Isabell klarede bare mødet så flot. Ingen gråd eller vredesudbrud. Hun var sød og kærlig og meget charmerende. Det virkede i hvert fald ikke som om hun forbandt det kontor med noget negativt. Så det var bare hendes forældre der var nervøse uden grund !!!

Herefter var vi færdige på kontoret og vi afleverede de gaver vi havde med. En H.C. Andersen bog på spansk og en æske chokolade til plejefamilien. En H.C. Andersen kalender for 2006 og to uroer til ICBF kontoret, og en H.C. Andersen bog og kalender til vores advokat. De takkede meget for gaverne og lederen af ICBF kontoret så meget glad ud for uroerne. Carsten fik dog senere af vide af Arljendro at bogen og chokoladen til plejefamilien formentlig aldrig kommer derud, men ender på børnehjemmene.

Efter turen til ICBF kontoret gik turen ud på et offentligt børnehjem, hvor vi skulle aflevere nogle pakker. Vi blev vist rundt på børnehjemmet af lederen. En sød dame, med et meget varmt forhold til børnene. Vi blev vist rundt på børnehjemmet, der for tiden rummer 32 børn. Der var tre stuer. En til spædbørnene og to til de lidt større. Børnene var i alder fra 2 mdr. til 5 år. Dog boede der to ældre drenge. De var ud af en søskende flok på 3 smukke drenge. De kom fra en familie med problemer, men pludselig kom moderen ikke længere og besøgte dem, så nu ventede de lidt på, hvad der så skulle ske med dem. I det hele taget var det nogle meget søde børn, der boede på børnehjemmet, og selv om der ikke var mange midler til at drive det for, kunne man mærke en varme hos alle plejerne.

Herefter gik turen tilbage mod vores kvarter, hvor vi skulle til notaren og have stemplet vores papirer. Det tog ikke ret lang tid, for det var et meget effektiv kontor. Vi fik et hav af stempler, sat en masse underskrifter og vores fingeraftryk...

Aftalen er så, at vores advokat i morgen ringer, for at give besked om, hvilken ret vi har fået, og så må vi bare håbe på, det er en ret, der arbejder hurtigt. Det spanske par, der rejste i forgår, havde samme advokat, og sagde, at hun er hurtig og effektiv, så vi må håbe det også smitter af på dommeren !!!

Vi var hjemme på hotellet igen kl. 16.45 og fik lige leget et par timer inden aftensmaden og sengetid. I aften har vi valgt at give Isabell Mariana ble på fra starten. Vi har nu oplevet et par gange, at hun tisser i seng når hun sover, både til middag og om natten. Det er så, hvad det er, men det værste er, at hun ikke vågner og siger til. Hun sover bare videre, og det er så om morgen, at vi oplever, at hun har indtørret tis i underbukserne og på lagnet. Det er nu synd, så derfor gav vi til aften bleen på fra starten. Det virkede egentlig, som om hun synes, det var helt ok. Et par aftner har vi gjort det, når hun var faldet i søvn, og da sagde hun heller ikke noget til det om morgenen.

Dagens vejr har været super dejlig, med solskin og temperaturer over 30 grader. I morgen skal vi vist prøve poolen !!!

 

 

 

Isabel har fået et kamera i dag, desværre larmede det lidt mere end hendes forældre havde troet.

Hovedindgangen til ICBF´s kontor i Cali.

Legestuen på børnehjemmet.

Beton legeplads på børnehjemmet.

 

Mandag den 14. november 2005

Sukkersød !!

Hvilken dejlig rolig nat og en skøn morgenstund. Vores skønne lille prinsesse vågnede først kl. 07.20, efter en hel nat i sin egen seng og uden uheld i sengen... Herefter var det tid til dagens bad. Vi havde aftalt endnu en ny strategi, nemlig at det skal være sjovt at gå i bad. Derfor skulle der heller ikke vaskes hår i dag. Først var Isabell ikke glad for det, og gjorde lidt modstand, men uden skrig og skrål. Hun kom ned at sidde i badekaret, og så var det faktisk ret sjovt. Især den lille sæl, der kan spytte vand ud af munden gjorde lykke( - tak Amalie, Hans og Charlotte). Vi holdte os næsten til planen, håret blev bare gjort vådt med vaskekluden. En ren fornøjelse både for hende og os !!

Under morgenmaden snakkede vi med den danske pige og hendes forældre. De havde i går mødt pigens biologiske mor og dennes nye familie. Det havde været en god, men også speciel oplevelse. Vi snakkede lidt om ønsket om at finde sine biologiske rødder, og hvordan hun havde grebet det an. Den biologiske familie kom til hotellet i dag, og vi nåede da også lige at få et glimt af dem.

Arljendro kom nemlig til morgen, for at høre om, vi havde lyst til en tur ud af byen til en sukkerplantage. Det ville vi gerne !! Vi blev hentet af vores chauffør kl. 10, som var den samme som hentede os i lufthaven, den dag vi kom til Cali. En sød sort mand, som ikke kan mange ord engelsk. Vi kørte i ca. 1 time, halvdelen af tiden gik med at komme ud af Cali. Til trods for, det er helligdag igen i dag, var der rigtig meget trafik. I dag fejrer colombianerne uafhængigheden af Cartagena, vist nok i følge Arljendro...

Vi kom ud af Cali, og kørte i gennem et par små byer, inden vi kom helt ud på landet. Helt ud på en grusvej, som førte os ud til en gammel sukkerplantage. Vi kom lidt efter en rundvisning var gået i gang, men vores chauffør gik med os ud til de andre gæster. Isabell Mariana ville til at starte kun sidde på hans arm, og var ligeglad med os og klapvognen. På et tidspunkt tog Carsten hende simpelthen ned fra hans arm, og over på hans arm, under protester. Vi mener dog, det er vigtigt, at hun forstår, det er hos os hun hører hjemme, og ikke hos, hvilken som helst voksen, der gider bærer hende og snakke med hende.

 Der var utrolig smukt i haven og rundt omkring stod forskellige huse/hytter og maskiner. Vi forstod ikke en pind af hvad der blev sagt, da alt foregik på spansk... Undervejs spurgte en af de andre gæster vist vores chauffør, hvem vi var. De spurgte om vi var fra Frankrig, men da vi sagde Dinamarca, spurgte de om vi forstod engelsk. Det gjorde vi jo og inden vi fik set os om kom en af de andre gæster og fortalte os hvad det var vi så. Vi synes da også det var lidt mærkeligt at vise så mange forskellige hytter sukkerpresser, som egentlig lignede hinanden ret meget.

 Det viste sig så at det var fra forskellige steder i Colombia. Nogle steder var det vigtigt at bygge hytterne på pæle og med sovepladserne højt oppe på grund af slanger. Andre steder var det mere kulden man skulle undgå så derfor var hytterne bygget kraftigere og med tegltage og ovn. Sukkerpresserne viste udviklingen gennem tiderne. Fra simple træpresser, til presser af jern, der brugte vand som drivkraft. Det der nok gjorde mest indtryk på os var en træpresse fra 1800 tallet, hvor to mand skulle gå rundt i ring for at presse sukkerrørene. Det der var specielt ved denne frem for de andre fra denne tid, var at denne var konstrueret på en sådan måde at selve taget på sukkerpresseren også kørte med rundt. Simpelthen på grund af at formanden, så kunne se om slaverne arbejdede !!

Selve hovedbygningen stod som for 300 år siden. Med de samme møbler, gulve og Jesus/Maria figurer. Det var meget flot og viste virkelig den forskel der har været på rig og fattig/slaver.

Undervejs smagte vi lidt friskpresset rørsukkersaft (Guarango). Det var frygteligt sødt, så selv vores søde lille pige, der elsker sødt ikke brød sig om det. Nu ved vi da hvordan det smager, for på mange gadehjørner sælger de denne saft. I det hele taget sælger de alt ved lyskrydsene hernede. Alt fra juice, frugt skåret i stykker, slik og is til tandpasta, paraplyer og fejekoste !!! Det er både børn og voksne der går rundt i lyskrydsene med deres varer, og de står der hver dag kan vi se. Det er utroligt at de får solgt noget, men det må også være med livet som indsats indimellem for der køres ret stærkt og hasarderet hernede. Lidt som vi kender det fra syden, bare måske en tand være....

Vi var tilbage på hotellet kl. 14.30 efter en lang men god tur. Isabell faldt i søvn på vejen hjem, og lige nu leger hun her på værelset. Carsten sidder og læser Midtjyllands Avis, som vi fik af de andre danskere og jeg skriver dagbog. Det har bare været en super god dag. Både fordi det var en god dag ude på sukkerplantagen, men også fordi vores lille prinsesse har været super glad i dag. Hun har grinet og smilet det meste af dagen. Selvfølgelig har hun også været stædig og sur ind i mellem, men ikke mere end man vist kan forvente med børn. Det er så især i de situationer hvor vi har sagt nej !! Det ord kan hun bestemt ikke lide....

I morgen når vi snakkes ved her på siden, har vi haft vores prinsesse i en uge, og hvilken uge. Den bedste i vores fælles liv !!!

 

 

 

Vores søde stuepige, på Hotel Arboleda.

Den slavebetjente sukkerrør presse, med drejelig top.

Vi glæder os til vores eget gyngestativ, i stedet for det på sukkerplantagen.

Far og datter spiller poker på værelset.

 

Søndag den 13. november 2005.

Hyggedag på hotellet.

Ja, endnu en nat, hvor vi ikke fik sovet ret meget. Vi brugte næsten en time på, at få Isabell Mariana til at falde i søvn. Til sidst måtte jeg gå ud af værelset, for det virkede som om, hun hele tiden skulle vende sig fra side til side, for at se om vi begge var der. Det hjalp, for i løbet af 10 minutter faldt hun i søvn... Denne strategi brugt vi også her til middagsluren, hvor Carsten gik ud, og i løbet af 7 minutter sov hun. Lige nu prøver vi så igen, at far ligger i seng og så må vi se om det virker... Juhu det gjorde det ca. 30 minutter....

Men grunden til, vi ikke fik sovet ret meget i går, var simpelthen høj musik. En musiker sang og spillede hele natten indtil kl. 3. Vi troede det var fra en klub eller lignende, men det viste sig, at det var fra naboen. I dag, da vi var ude at gå tur, her i rigmandskvarteret, kunne vi se og hører, der var fødselsdagsparty igen. Det var et rigtig "amerikansk" party, med masser af balloner, tryllekunster og masser af tjenere. Vi håber, de er færdige med at fejre denne fødselar nu....

Dagen i dag er ellers brugt her på hotellet. Vi har leget på værelset, tegnet og leget med modellervoks. Det går faktisk så fint, når vi er oppe på vores værelse. Så hygger hun sig. Er glad og fuld af grin og sjov. Men når vi går neden under, for at få lidt luft, bliver hun hurtig irriteret og gal. Hun går ud i køkkenet hele tiden, for at snakke med de søde piger derude. Det er også hyggeligt for hende, at der er nogen, der forstår, hvad hun siger. Men det er ærgerligt, når det går ud over vores forhold. Det er ikke fordi, de opmuntre hende til at komme derud. Og vi kan hører, de siger mammi og papa i næsten alle sætninger, så de prøver også at få hende til at forstå, at vi er hendes mor og far.

Det italienske par og deres børn vil hun også gerne være sammen med. De taler italiensk til hende, men hun forstår mere af, hvad de siger, end hvad vi siger. I sær den store dreng, Jimmie på 8 år, er utrolig glad for hende. Han kommer tit og giver hende et knus, og løfter hende lidt rundt. I morges havde de været ude at købe nogle boller, og han kom og gav en til hende, og sagde hun skulle passe på, for den var varm !! Isabell Mariana vil så gerne kysse ham, men der sætter han nu grænsen, og vender kinden til !!! Han gik rundt med faderens kamera og tog mange billeder af hende og os, som han så sødt viste os og hende. Ja faktisk viste han hende, hvordan man tager et billede. Hun er også meget interesseret i vores kamera, og tror det er legetøj!! Vi har dog et legetøjs kamera i skabet til hende, som stadigvæk ikke er fundet frem !!

Det er ikke meget, vores lille pige, har spist først på dagen. Når det bliver for sent med maden, bliver hun sur og irriteret, og vil så slet ikke spise. Vi har haft et lille lager af yoghurt og frugt på værelset, til at supplere med i dag, men da vi kom til aften var hun MEGET sulten. Hun blev ved med at gå ud til pigerne i køkkenet, og til sidst havde de da også noget ris klar til hende. Hun spiste så fire store portioner ris med ketchup...

Der er ellers kommet nye folk her på hotellet. Et dansk par og deres datter på 20 år. De er kommet til Cali for at besøge datterens biologiske mor. Hun blev adopteret som 4 mdr fra Los Pissingos i Bogota. Det er hyggeligt med lidt dansk besøg. De rejser vist desværre allerede hjem igen på onsdag, men indtil da må vi nyde at tale dansk med andre end os selv.

I morgen er det nok også en dag her på hotellet, inden vi på tirsdag skal til møde med forsvarenen for mindreårige og vores advokat oppe på ICBF kontoret. Det frygter vi lidt for, eller rettere sagt, nok mest jeg for. Carsten mener, hun er så vant til og trygge ved os, at det skal hun nok klare, mens jeg er mere nervøs. Jeg synes ikke rigtigt, jeg kan tænke længere frem end tirsdag kl. 14.30. Først derefter tro jeg igen, vi kan tænke på at komme ud, at opleve noget mere af dette smukke land.

Vejret i dag startede med smuk solskin og ca. 30 grader, men lige før frokost gav det et ordentligt torden vejr og en stor regnskylle. Til eftermiddag klarede det så lidt op igen, og vi kunne komme ud at gå en tur her blandt de store vilaer, mange med private sikkerhedsvagter udenfor.

 

 

 

Mor lav lige noget af det her modellervoks !!

Jeg er MEGET renlig - alt skal være i orden.

Far og datter øver navne i familiealbummet.

Mor og datter brugt ca. 10 min. på at pille blade af træet..

Lørdag den 12. november 2005

Zoologico de Cali

Sovet fantastisk begge to. Været vågen en enkelt gang, da jeg ikke kunne forstå, hvorfor vi endnu ikke havde hørt fra Isabell Mariana. Hun kom først over til os kl. 6.15. Desværre har hun haft et lille uheld i sengen i nat, uden at hun har vækket os, eller selv vågnet ved det. Vi lod bare som ingenting, i morges. Hun er ellers så dygtigt til at sige til når hun skal tisse. Nogle gange er det vist også fordi, det er sjovt af skulle vaske hænder bagefter.... godt at lære det tidligt ikk´ ??

Vi havde i går aftes lagt en ny strategi om, hvordan vi skulle klare at blive badet i dag. Det gik lidt bedre, uden helt så meget skrig og skrål, men nyder det gør hun bestemt ikke. Hun vil slet ikke lege i badekarret, så det er bare om at få det overstået....

Morgenmaden bestod i dag af pandekager og bananer. To pandekager til os hver. Isabell Mariana ville ikke have. Vi havde også givet hende nogle kiks oppe på værelset til morgen. Hun er ligesom sin mor ( og mormor) utrolig sulten om morgenen, og skal helst have noget at spise straks hun vågner...

Vi havde i går aftes talt om, at tage i zoologisk have, hvis det var godt vejr. Efter morgenmaden kom vores husvært, Arljendro, og Carsten spurgte, om han kunne arrangere en transport dertil. Ja det kunne han - om 10 minutter.... Vi fik lidt travlt, med at få børstet tænder og pakket lidt sammen. Det italienske par, med de tre børn ville også gerne med, så vi kørte samlet af sted i hotellets lille bus.

Vi var begge lidt spændte på, hvad Isabell Mariana ville sige til at køre i den igen, da det var i denne, vi kørte hjem fra ICBF kontoret i tirsdags. Vi skulle også samme vej, så vi var lidt nervøse. Heldigvis virkede hun ikke påvirket af det.

Det var en dejlig dag i zoologisk have, dog er vores lille datter mere en betragter af verden... Hun vil ikke gå, men helst bæres. Hvis vi sætter hende i klapvognen, falder hun let hen i staver, og deltager slet ikke i det der foregår omkring hende. Når vi bærer hende rundt på armen, vil hun gerne snakke til dyrene og se på dem, men ikke komme for tæt på indhegningerne. Vi tror dog, hun nød turen ligeså meget som vi gjorde. Der var  fantastisk smukt og frodigt. Der går en stor flod lige i gennem haven og bjergene ligger rundt om. Der er mange forskellige dyr, men især de flotte papegøjer betog Isabell Mariana.

Vi tror, at det, at hun ser det hele lidt an, simpelthen skyldes der sker så meget nyt omkring hende. For når vi er hjemme på hotellet, kan hun godt være med til at prøve nye ting, og er fuld af smil og latter.

Vi har i dag også gjort os den erfaring, som forældre, at det nok er for meget både at tage ud om formiddagen og om eftermiddagen. Eftermiddagen gik til Carrefour for at handle, og hun skreg det meste af tiden. Først var det fordi hun sad i klapvognen, og ikke i indkøbsvognen. Så var det fordi, vi ikke ville købe de bukser, hun synes om, og  fordi vi ikke måtte spise de rosiner, vi havde i indkøbsvognen, inden de var betalt. I det hele taget bliver hun vred og sur, når vi siger nej eller no!! De første dage var vi meget forsigtige med at sige nej, og gøre hende ked af det, men nu tager vi de konflikter, som vi synes er nødvendige... Det er dog ikke så rart, når hun nede i supermarkedet skriger HØJT, for i forvejen kigger alle på os. Os to lyse mennesker med vores lille mørke pige....

Det italienske par har dog også deres konflikter med deres tre børn, så ind i mellem er der et være skrigen på hotellet. Det spanske par er rejst her til middag, så nu er der kun os to par, samt en colombiansk mand. Stakkels ham ind i mellem.

Vejret i dag har været med let sol og ca. 30 grader.

 

Uhm.. den dufter godt.

Så er der ved at være styr på det med sugerør...

Klappe klappe kage....på spansk !

Vi har alle faet Zoo-dyr.

 

Fredag den 11. november 2005

Regnvejrsdag i Cali

Ja, natten i nat gik ikke helt som de andre nætter. Vi var næsten kun lige faldet i søvn, da Isabell Mariana grædende stod op i sin seng, og var på vej over til os. Hun faldt hurtigt i søvn igen, men hvor hun de andre nætter har sovet meget roligt, ja nærmet i samme stilling hele natten, har hun været utrolig urolig i nat. Hun har "moslet" rundt i sengen hos os. Ligget på kryds og tværs. Så vi har begge været vågen rigtig mange gange.

Det regnede hel aftenen i går, og natten med, samt hele formiddagen. Og det regner ret meget. Vi har hverken regnslag eller paraplyer med, så vi har været indenfor hele formiddagen. Det var godt, vi havde noget nyt legetøj i skabet, som endnu ikke var afprøvet !!! Hun har nu ellers også leget med, hvad der nu er på værelset. Vi leger mange "kuk-kuk" lege (gemmelege), vasketøjskurven er blevet skubbet rundt på værelset samtidig med hun sagde "kuongoo" eller brugt som hest. På et tidspunkt tog hun en tube creme op til øret, og gik ud på badeværelset for at tale i telefon. Hun sagde "hola tia" (hej tante) og vi kunne forstå ordene "mama", "papa", og "Pablo" (hendes plejebror). Hun græd ikke og lød heller ikke ked af det. Nærmest som om, hun skulle fortælle dem, at hun legede med "mama og Papa". Desværre havde vi ikke lige videokameraet parat på tidspunkt, men vi har ellers fået optaget lidt af hendes leg i dag. Det er tydeligt, at hun føler sig mere tryg og sikker. Hun snakker mere og mere, mens hun leger - altså på spansk. De første dage var det mest "si" og "no" hun sagde under legene, men nu er det længere sætninger. Hun siger også nogle gange noget til os, og slutter med "si" eller "no", og forventer så, at vi siger "si" eller "no" til det. Nogle gange ved vi dog ikke helt, om vi tør sige ja eller nej, når vi ikke ved, hvad det er hun mener.....

Vi trænger til at komme lidt udenfor i dag. Det er svært at blive ved med, at finde på noget at lege på små 40 m2. Vi trænger i hvert fald, til at komme lidt ud. Lige nu ligger far og datter og tager sig en middagslur, og da det efterhånden er holdt op med at regne, og kun ser lidt gråt ud, tror jeg vi tager en tur over på legepladsen igen i eftermiddag. Det var en god kop kaffe, vi fik og super betjening.

Maden her på hotellet er ikke noget at "skrive hjem om". Den smager godt -  og så alligevel. Til morgen fik vi ananas til at starte med, samt røræg med skinke, og  dertil toast til Carsten og jeg. Isabell Mariana kunne i dag ikke lide ananas, det kunne hun ellers i går!, og hendes æg måtte vi vente længe på.... Da det så kom, var det et blødkogt æg, der var rørt ud i en skål. Det ville hun bestemt ikke have, så vi måtte dele vores med hende!! Vi får suppe og en ret med ris og kød til frokost, og der er vores lille pige også så kræsen, at hun kun vil spise lidt suppe og ris, uden noget til. Vi får igen varm mad til aften, og med friskpresset frugtjuice til alle måltiderne. Dejligt med alt denne juice, men jeg synes, der mangler lidt mælkeprodukter, især til børnene. I går morges, måtte vi bede om lidt cornflakes til Isabell Mariana, for der ville hun ikke have de toast, der var til morgenmad. Kun skinken der var i. Vi har lidt frugt på værelset til mellemmåltiderne, samt lidt kiks til "ulvetimen". Vi spiser som sagt kl. ca. 8.30, 12.30 0g 18.30, og det er faktisk lige sent nok for Isabell Mariana. Den sidste time inden maden er svær. Hun er ved at være træt, og vi skal holde hende gevaldig beskæftiget for, at hun ikke falder i søvn. Nu skal det ikke , lyde så negativt, for de er utrolig søde alle sammen, og de taler så pænt til os og børnene. De er meget hjertelig og smilende, og vi er glade for at være her, men....

Eftermiddagen gik med en tur på "El cafe del sol" og dermed også  legepladsen. Først ville hun slet ikke ud på legepladsen, men efterhånden tøede hun lidt op. Det virkede dog ikke som om hun nogensinde havde siddet på en gynge før. Hun kunne ikke helt finde ud af at holde fast samt holde balancen på gyngen. Da hun først havde forstået ideen var hun dog meget glad for det. Det samme gjorde sig gældende med rutschebanen. Hun vil kun rutsch, hvis hun har fat i en af os, og at kravle rundt på resten af klatrestativet ville hun ikke i dag. Håber det hjælper dag for dag.

Håber vejret er lidt bedre i morgen, så vi kan komme lidt mere ud. Vi trænger til luft og lidt sol. Håber I alle derhjemme får en god lørdag, og tillykke med fødselsdagen til Bedstemor i Tumbøl. Vi sender dig en kærlig tanke helt hernede fra Colombia....

 

 

El cafe del sol

Far lærer mig lige hvordan man gynger...

Palmepark tæt på hotellet.

Det er god med kiks...

 

Torsdag den 10. november 2005

Fars dag i dag...

Fantastisk som nybagte forældre at få 7 timers søvn i træk, kun afbrudt engang i nat af vores lille datter. Klokken fem græd hun lidt, og vi løftede hende straks over i vores seng. Her sov hun endnu et par timer, inden hun begyndte at røre på sig. Men hun er en LANGSOM vågner. Mindst 30 minutter før hun begynder at gøre tegn til, at ville lege eller snakke. Det er i hvert fald så længe, at hendes forældre begynder at blive lidt stresset over, om vi nu når at blive færdige til morgenmaden kl. ca. 8.30. Det er med tiderne på måltiderne, som med alt andet her i Colombia, kun ca. tider... Til morgen bankede de på døren allerede kl. 7.55 !!!

Nå men vi havde besluttet, at Isabell Mariana skulle i bad i dag.... Først var det okay,  men da det kom til stykket ville hun ikke!! Vi havde dog besluttet, at det skulle hun, så det blev med skrig og skrål, og jeg måtte smide alt tøjet igen, og gå med derind. Det er heller ikke let at vaske hår, uden at få vand og sæbe i øjnene, når man kun har brusere, der sidder fast på væggen, og som sprøjter ud over det hele... Det lykkes, men var ikke nogen succes....

I dag var der ingen problemer med tøjet, men det var vist også et af de sidste rene par shorts, som hun kan passe vi har med !!! De andre er ALT for store. Når man er lille og spinkel, og ikke bruger ble, så er det svært at få bukserne til at blive oppe, hvor de skal !!! (- gid vi andre havde det problem...) Så størrelse 86 er alt for store... i bukser i hvert fald.

Gennem hele morgenen på værelset, og til morgenmaden var det kun far, der duede... Hun vendte mig ryggen flere gange, eller lod som om hun ikke hørte mig. Det er selvfølgelig ikke så rart for mig, men meget dejligt for Carsten - han nyder dagen. På den anden side, kan jeg heller ikke lade være med at grine lidt af det, i det skjulte - selvfølgelig. Tænk at have så meget viljestyrke og temperament, når man blot er 2 år, og lige blevet revet op fra alt, hvad der er trygt og velkendt. Det er da fantastisk !! Jeg tror bare, jeg havde tilpasset mig, men Isabell Mariana holder fast...

Efter morgenmaden kørte vores vært og tolk, Arljendro, os ned til Unicentro, et stort shopping center. Ikke så stort som i Bogota, men med mange butikker. Vi havde forskellige ting, vi bare skulle have, bl.a. shorts til Isabell Mariana. Vi fik også flere forskellige og en lille top, der passede til. Det hun blev mest glad for, var faktisk nogle hår elastikker med Mickey Mouse på....Vi købte også lidt frugt, som var udskåret og vakuumpakket, som vi sad og nød i centeret. Der var mange folk, der kiggede på os. De fleste smilte venligt til os, og nogen snakkede ligefrem til os, og især hende. Så bliver hun helt genert!! Vi ved jo ikke, hvad de siger til hende, men de virker venlige. Vi har flere gange snakket om, at bare hun ikke møder nogen hun kender fra sit "tidligere liv." Det er svært at vide, men vi tror ikke, ud fra de billeder vi har af plejemor og plejebror, at de kommer de steder, hvor vi færdes!

Igen i Unicentro og her hjemme til frokosten, er far den vigtigste. Er han bare ude af syne et øjeblik, leder hun efter ham !! Ikke engang det at gå på toilettet, kan for Carsten ske for lukkede døre i dag. Det skal han vist lige vænne sig til...

Efter en middagslur på 1½ time, skulle Isabell Mariana på toilettet gentagende gange. Hver gang skulle hun "chi-chi", og måske kom der også luft, men ikke rigtige "pølser". Vi forsøgt med ordbog og diverse ord, men hun forstod i hvert fald ikke, at vi mente, at hun da snart skulle "lave pølser"... Vi gik ned til stuepigerne, men de forstod heller ikke, hvad vi mente, og troede vi skulle have fat i et apotek... Efter hjælp fra diverse folk her på hotellet - på spansk, italiensk, dansk og engelsk fandt vi ud af, at det hed "poo-poo", og ganske rigtigt kort efter kom der sørme en ordentlig "poo-poo"....

Det italienske par har for to uger siden, adopteret 3 søskende på 8, 6 og 5 år. Dejlige børn, og især de to store drenge virker til, at være faldet godt til. Det spanske par har adopteret en pige på 7 år, og har netop i går fået sentencia, efter blot 15 dage. Vi har samme advokat !! De rejser på lørdag til Bogota, for at få spanske pas, og for at besøge moderens familie. Hun er nemlig selv adopteret fra Colombia...

Eftermiddagen gik med besøg på en dejlig cafe, med tilhørende legeplads. Tjeneren kunne tale rigtig godt engelsk efter 1½ år som au-pair i London. Hun fortalte en masse, og var meget interesseret i os og Danmark. Hun fortalte, om det andet danske par, der lige havde været der med to skønne drenge... Det kan vist kun være Peter og Bonnie, som vi havde håbet at møde hernede! Besøget blev dog hurtigt afsluttet, da et tropisk regnvejr kom ind over os, men vi vender bestemt tilbage...

Dagens vejr startede ellers med en varm formiddag. 27 grader kl. 9.45, men endte med regn, lyn og torden.

At falde i søvn til aften var ikke let for Isabell Mariana. Hun græd meget og længe. Det var tydeligt at hun manglede noget eller nogen fra  sit "tidligere liv". Det gør så ondt at hører hende græde, men vi kan kun vise hende, at det er i orden, og at vi er der begge to...

Vi kan ikke takke jer nok, for jeres hilsner, i så vel gæstebog som pr. mail. Som vi kan høre på jer, ser I frem til dagens kapitel fra os, ligesom vi ser frem til en hilsen fra jer... Vi savner Danmark, og at dele vores store oplevelse med jer, der er tæt på os, men vi ved jo samtidig godt, at denne tid er guld værd for vores lille familie og vi nyder også hvert øjeblik....

 

 

 

 

Med mor i Unicentro

Er jeg ikke dejlig ?

Legestue med far...

Jordbær milkshake, uhm...

Voksentid.

 

Onsdag den 9. november 2005

Den første dag i vores nye liv...

Det var en følelsesladet hård dag i går, men hvilken fantastisk dag det har været i dag. Også følelsesladet, men med masser af glæde....

Isabell Mariana faldt som sagt hurtigt i søvn, og da jeg gik i seng kl. 23, løftede jeg hende over i hendes egen lille seng her på hotellet, uden at hun vågnede. Omkring kl. 3 i nat klynkede hun nogle gange, hvor jeg var ovre for at ligge tæppet over hende. Sidste gang græd hun lidt mere, og vi tog hende med over i vores seng. Hun lagde sig straks til at sove igen, men det kunne moderen selvfølgelig ikke... Jeg lå længe og kiggede på de to mennesker, jeg elsker højest her i verden, inden jeg  til sidst også måtte overgive mig til søvnen. Carsten og jeg vågnede så igen kl. 6.45, og lå og snakkede lidt uden, at Isabell Mariana vågnede. Til sidst måtte jeg faktisk tage hende op i mine arme, og stille roligt aede hende vågen....Tænk at få to syvsover i familien, det skal nok blive sjovt !!!

Hun åbnede så øjnene, og kiggede sig lidt omkring, inden hun smilte til os begge, sådan lidt forsigtigt. Vi gik begge i bad, på skift, men Isabell Mariana ville i hvert fald ikke i bad i dag !!! Det er en meget bestemt dame vi har fået... Da jeg havde fundet en T-shirt og shorts frem, for at give hende det på, blev hun meget vred !! Hun måtte med ud i skabet og finde, hvad hun så ville have på. Hun så straks de sølvfarvede Bundgaard sandaler jeg havde købt, og dem ville hun have på. Heldigvis passede de, og vi måtte forhandle os til et par andre shorts!?!

Morgenmad spiste hun lystigt af. Ja, faktisk har hun en fantastisk appetit, synes vi begge. I morges bestod morgenmaden af en lille skål frugt samt røræg og tørre boller uden smør eller lignende. Hertil, som sædvanligt til alle måltider, friskpresset juice af forskellige frugter.

Vi legede et par timer i hotellets legerum samt udenfor, inden vi besluttede os til, at gå ned i det lokale indkøbscenter Carrefour. Vi havde bestemt os for, at skulle købe en klapvogn, og der er vist godt for Isabell Mariana ville ikke gå. Carsten måtte bære hende hele vejen derned, ca. 15 min. At shoppe er vist heller ikke noget vores lille prinsesse gider, desværre, men hun skal nok få det lært....Vi fik købt en fin klapvogn for ca. 500 kr. samt lidt nyt legetøj til Isabell Mariana. Vi kan se hun godt kan lide ting, hvor man skal "gøre noget" puslespil, skære franskbrød, give dukken tøj på etc.

At vores datter har temperament det har vi hurtigt fundet ud af. Når der er noget hun vil, og som vi ikke vil, feks. at åbne en juice, inden den er betalt i et colombiansk supermarked, så bliver hun meget vred og gal og skriger, eller hvis ikke brikkerne til puslespillet falder i "hak" med det samme, ja så bliver hun også gal, og siger gloser på spansk der ikke lyder helt artigt....

Sprogmæssigt er det utroligt så godt vi kan kommunikere uden at tale det samme sprog !!! Vi snakker dansk og hun svare på spansk !! Hun efteraber mange ting og siger nu selv "skål og "dygtiig" samt bold og Jesper. Vi har et lille fotoalbum med som er fyldt med billeder af familien, venner og huset. Vi snakker flere gange om dagen om albummet, og det er tydeligt det især er børnene hun kigger på. Men også Zitta, min mors hund, er interessant og så lige Jesper....

I eftermiddags gik vi en tur ned til de nærmeste butikker, hvor vi fik en is hos Ventolinie. Det var nu ikke så meget isen, som det legeland, der lå i cafeen, som Isabell Mariana syntes var interessant.

I aften var det lidt svære, at få hende til at sove. Hun kaldte et par gange på "Tia", som hun også gjorde i går. Det gør ondt i vores hjerter, når hun græder på hende, som har været hendes "mor" de første to år af hendes liv.... Vi tror, hun oveni var meget træt, - og det er hendes forældre også.... De er ikke vant til at være "på" dagen lang. Det er mange år siden, vi har leget så meget, for hun vil underholdes hele dagen...... Men vi elsker det.... Sov godt derhjemme....

 

 

Sovetryner.

Hun har jo hår......

Mig og min far.

Kuk kuk hvor er Isabell Mariana?

Jeg gider ikke gå mere.

 

 

Tirsdag den 8. november 2005

Den bedste og den hårdeste dag i vores liv !!!

Dagen startede som sædvanligt tidligt for mig. Allerede klokken 3 var jeg vågen første gang. Klokken 6 var Carsten også vågen, og vi lå og snakkede om den store dag, vi skulle i gang med. Klokken 8.20 ringede telefonen, og der var morgenmad. Hvilken morgenmad !! 2 små pølser og et rullet brød, der vist var friturebagt og dertil friskpresset juice og 1 granadinefrugt (vist nok !).....

Klokken 9 var vi oppe ved computeren for at tjekke mail's - og tak for alle dem. Jeres søde og varme hilsner, betyder utrolig meget især i denne tid, men vi kan ikke love at besvare dem alle....

Formiddagen var utrolig lang, ja faktisk føltes den som en hel dag. Vi fik dejlig frokost kl. 12.30, men der var vist ingen af os der var særlige sulten. Det er sådan på dette hotel, at man sidder ved små familieborde, og så bliver der ellers sat forskellige skåle ind til hvert bord. Derfor er det også svært slet ikke at spise noget, selvom vi begge vist havde lyst til dette. I sær Carsten var helt ude af den, og måtte lade suppen stå, da han ikke kunne styre skeen, sådan rystede han på hånden !!!

Endelig kl. 13.10 kørte vi igennem Cali for at komme til ICBF's kontor. Vi kører gennem flere kvarterer, der ændre sig fra fattig til arbejderkvarterer og rigmandskvarterer. ICBF's kontorer ligger bestemt ikke i rigmandskvarterene, men nærmere en blanding af fattig og arbejderkvarterer. Vi kører ind på parkeringspladsen kl. 13.45 ligesom vores tolk og chaufførs mobiltelefon ringer. Det er vores advokat, der ringer for at sige, at overdragelsen først sker kl. 16 !!!! Altså må vi kører hele den lange vej tilbage til Hotel La Arboleda, ca. 35 min.....

Tilbage på hotellet sidder vi en god time, og snakker og læser alle hendes papirer igennem igen, inden Arljendro henter os kl. 15.30. Vi kan nu kende turen og ankommer til ICBF's kontorer og hilser på vores advokat, lederen af kontoret, lægen der har skrevet rapporten, psykologen der har undersøgt Isabell samt to andre vi ikke helt ved hvem var.

Vi bliver vist ind på et kontor, som var fyldt med billeder af børn, der var blevet bortadopteret. Endelig kommer vi ind på kontoret, hvor lederen spørger, om vi har nogle spørgsmål, som vi jo havde. Vi kunne dog hurtigt mærke, at de ikke havde andre oplysninger, end dem der står i vores papirer, men vi fik spurgt, og fik da også nogle svar vi kunne bruge. Blandt andet, at hun ikke får vælling tre gange om dagen, som vi havde læst i rapporterne....

Vores tolk gennemgik herefter de papirer med os, som vi skulle underskrive, og vi satte herefter vores livs vigtigste underskrift. Vi kunne nu hører barnegråd i nærheden, og fik at vide, at vi lige skulle vente lidt inden vi måtte komme ind til hende. Arljendro gik, sammen med nogle af de andre ind til hende, og tog vores kamera med. Det er vi dybt taknemmelig for, for han fik nemlig et par gode billeder af Isabells plejemor og dennes søn. Da vi endelig kom ind til hende, var de selvfølgelig gået, og lokalet var fyldt med folk. Vi snakkede lidt til hende, og viste hende vores medbragte rygsæk med legetøj. Vi fik at vide, at nu skulle vi tage hende, selvom hun skreg. Og det gjorde hun.....hun skreg og kæmpede. Efter et par minutter, gik alle ud og vi fik lidt tid alene. Vi forsøgt med alt legetøjet, men det var først, da Carsten fandt sæbeboblerne frem, at hun holdt op med at græde. Dem var hun meget betaget af, og da jeg på et tidspunkt løftede hendes hånd op imod en af dem, fik vi da også et LILLE smil...

Nu kom Arljendro ind igen, og sagde at vi skulle af sted. Vi skulle gå direkte til bilen, og ikke lade os mærke af, at plejefamilien nok stod i nærheden. Da vi gik ud mod bilen skreg Isabell hjerteskærende og med et angstfuldt blik i øjnene. Da jeg næsten er ved bilen, ser jeg i øjenkrogen en ung mand komme løbende i mod os. Vi er inde i bilen, inden han når os, men Carsten ser ham give vores tolk en lap papir....

Hele vejen hjem i bilen græder Isabell, og vi er vist også lige ved det, for hun var så bange og hendes øjne lyste langt væk af skræk. 5 minutter før vi når hotellet er hun lige ved at være faldet i søvn. Da vi stiger ud af bilen, ser hun sig meget nysgerrigt og lidt beklemt  om. Vi går staks ind på hotellet, og de to køkkenpiger kommer og hilser på hende og os. Vi stopper ved vandkøleren, og skal alle have noget at drikke oven på den hårde tur. Da vi tager glasset siger vi skål til hende, og hun siger også skål....

Oppe på værelset finder vi igen rygsækken frem, og hun åbner den nysgerrigt. Især det plastik franskbrød med kniv og pålæg vi havde med vakte lykke. Vi legede den næste time og som I kan se på billedet fik vi masser af grin og smil....

Så ringer telefonen, og det er tid til aftensmad. Spagetti med kødsovs. Og det kan hun lide. Hun spiser fint fra sin høje stol, og vi føler os som en hel familie. De andre familier er også henne for, at hilse på hende og hun charmere vist os alle. Køkkenpigerne står næsten under hele måltidet inde i spisestuen, og kigger på os. De næste timer går med at lege på værelset, inden vi alle tre ligger os i vores seng. Isabell falder i søvn efter ca. 15 minutter, og vi sidder nu og hvisker...

Hvilken fantastisk følelse det er at være forældre. Inden Isabell, eller Mariana, som vi kalder hende de første dage, faldt i søvn, lå hun og aede Carsten på kinden og armen. Hun sutter kraftig på sin langfinger og ringefinger, og benene går - som på hendes far. Hun er så fantastisk og vi er så lykkelige!!! Selvom det var en hård tur hjem i bilen, hvor hun var så ulykkelig og bange og kaldte på "tia", så ved vi jo også godt, at det er en sund reaktion fra hendes side, men det var hårdt at se på....

Vi vil slutte nu for i dag, og glæde os til en ny dag i morgen. Desværre er der ingen billeder i fotoalbummet endnu, for vi kan ikke lige få det til at virke nu, hvor vi ikke har mulighed for trådløst netværk !!

 
 

Inden afgang til ICBF's kontor

Vores livs vigtigste underskrift

Vores første møde med Isabell Mariana

Nyt legetøj er så spændende at man godt kan grine sammen med mor

Så er vi en familie, og spagetti og kødsovs er bare guf...

 

Mandag den 7. november 2005

Dagen før DAGEN !!!

Dagen startede som sædvanlig med morgenmad kl. 8. Herefter gik vi op på værelset, for at pakke alle vores ting sammen i kufferterne. Det tog egentlig ikke ret lang tid, og så var det ellers bare at vente og vente.... kl. 11 skulle vores chauffør, Freddie, komme for at køre os til lufthavnen. Vi havde derfor et par timer sammen med de andre danskere på hotellet. Vi fik her installeret "Skype", som gør det muligt, at ringe hjem til Danmark fra vores computer for kun 20 øre i minuttet. Vi prøvede også at ringe hjem, til både min mor og min søster. Men af en eller anden grund, kunne de ikke høre, hvad jeg sagde!?

Klokken 11 gik turen så til lufthavnen med Freddie. Vi fik en snak om Bogota, hvor han bla. fortalte, hvorfor vi så, så mange cyklister i byen. På søndage og helligdag lukker man det ene gadespor fra kl. 7 om morgenen til kl. 14 om eftermiddagen, så det kun er åbent for cyklister, fodgænger og folk på rulleskøjter. Det gør, at der ikke er så meget trafik i byen på søn- og helligdage, som det f. eks er i dag. Vi spurte, hvilken helligdag det så er i dag, og han mente det var allehelgensdag, men var ikke helt sikker. "Der er så mange, og vi colombianer fejre alt muligt!!"

Han kørte os til lufthavnen, og hjalp os med, at check-in det rigtige sted, og viste os, hvilken gate vi skulle gå til, inden han forlod os 60.000 pesos fattigere. Flyveturen gik meget hurtigt. Vi var nærmest lige kommet i luften og fik serveret lidt kolde drikkevarer, inden vi begyndte indflyvningen til Cali.

I Cali stod en chauffør klar til at kører os i taxi til Hotel Arboleda. Det var en tur, der gjorde stort indtryk på os begge. Jeg vil starte med, at fortælle, hvor smukt her er. Meget grønt og frodigt. Store flotte palmer, grønne marker og flotte blomster. I baggrunden stadigvæk bjergene, men ellers også meget fladt. virkelig meget smukt og anderledes end Bogota, hvor vi selvfølgelig kun har set selve byen.

Det, der gjorde så stort indtryk, var den fattigdom, der mødte os. I starten af vores køretur var det, det flotte landskab, der betog os, men langsomt blev det afløst af stor fattigdom, og vi mener STOR fattigdom. Vi synes, vi havde set fattigdom, da vi var i Costa Rica, men dette var helt ekstremt. Vi sad begge med en klump i halsen, når vi kom til at tænke på, at det formentlig er fra denne store fattigdom, Isabell's biologiske mor kommer fra. Det var så trist. Husene lyste langt væk af tristhed, mangel på simple ting som mad og drikke og fremtidsudsigter.....

Langsom blev vejen afløst af bedre forhold, og dermed også mere sikkerhed i form af  militær og private vagtværn. Vi kom til en stor port, og blev i bilen lukket herind. Vi blev modtaget af en sød og smilende husholderske, som viste os op på vores værelse. Vi havde af danskerne på Las Palmas hørt, at det var meget fine forhold i forhold til Las Palmas. Her er også meget mere lyst og værelserne er rummelige, men jeg tror, at vi begge var lidt skuffede, da vi ankom....

Den søde husholderske kom med et koldt glas limonade og bød os velkommen, selvom hun ikke forstod ret mange ord engelsk. Hun forstod dog, at det var i morgen, vi skal hente Isabell, og da hu fik at vide hun var to år, klappede hun hænderne sammen af glæde....

Efter ca. 20 minutter kom vores tolk Alejandro, og bød os velkommen. Han fortalte også samtidig, at det er ham, der skal kører os i morgen, når vi skal have Isabell overdraget. Samtidig kunne han fortælle, at vi kun skal være på dette værelse indtil på onsdag. Der flytter vi nemlig over på et bedre værelse med køleskab og aircondition. Aircondition er vist også en nødvendighed her i Cali. Her er meget varmt, i følge vores chauffør Freddie fra Bogota, er her dobbelt så varmt, som i Bogota. Måske er det at overdrive lidt, men her er varmt... så solcremen skal i hvert fald på dagligt!!!!

På hotellet bor her i forvejen et spansk par, et italiensk og et australsk par og så os. Vi håber ikke, det er det australske par der rejser hjem onsdag, hvor vi skal flytte værelse!! Vi har ikke rigtigt hilst på nogen af dem endnu, men kun set 3 af børnene i poolen, og de så alle ud til at være over 4-5 år !?!

Desværre kan vi ikke få det trådløs netværk til at virke, så vores gode intentioner om, at kunne ringe hjem via "Skype" er nok ikke realistisk. Vi prøver dog lige, at høre vores fantastiske og undværlige webmaster til råds endnu engang. For resten endnu engang tillykke med fødselsdagen i dag Thomas....

 

 

Kufferterne pakkes igen....

Gadearbejdere i Bogota er ved at lave en ny vej....

 

Søndag den 6. november 2005

Klokken lød fra køkkenet kl. 8 i morges, og så var det ellers tid til morgenmad. Vi kan godt mærke, at vi endnu ingen barn har, for da kl. var 8.25 var alle færdige med at spise og havde rejst sig fra bordet. Kun os to par uden børn sad tilbage...

De to danske par, der boede her i forvejen, skulle på en tur til en "guldsø". og blev hentet kl. 9 af deres chauffør. Vi, og det danske par, vi fulgtes med herned, Søren og Bettina, valgte at gå en tur rundt i byen. Vi skulle også finde nogle automater, hvor vi kunne hæve penge i, for en af køkkenpigerne kom i morges ved morgenmaden med vores flybilletter til Cali. I dag er det, som sagt søndag og i morgen er her helligdag, så bankerne holder lukket. Det er derfor godt, at vi har både Visa og Mastercard med begge. Vi skal betale 1.800.000 pesos for disse flybilletter, det vil sige ca. 5400  danske kr. Max beløb i automaterne er 300.000 pesos, så vi har været efter det nogle gange....

Vi gik en dejlig tur rundt her i Bogota med kurs mod Unicentro. Unicentro er et kæmpe indkøbscenter, med masser af butikker. Der står vagter og lukker biler og fodgænger ind på selve parkeringspladsen, og inden i centeret går der også vagter rundt over det hele. En hel del butikker havde lukket, da det er søndag, men nogle åbnede kl. 10 og andre kl. 11. Vi fik købt en ny batterioplader, da vores ikke kan oplade vores batterier med kun 110 V i stikkontakterne. Denne er dog med Colombianske stik, så den duer kun herned, men hva'....vi kommer vel igen engang....

Vi købte os en kop kaffe her i centeret, men troede vi fik bestilt 3 kopper sort kaffe og én med mælk, men fik i stedet én sort kaffe og tre med mælk.....ja spansk er ikke helt let....

Frokosten fik vi herhjemme på hotellet - kylling med ris og blomkål samt en frugt der lignede melon men smagte af jordbær !!!!

Eftermiddagen gik med endnu en tur rundt i Bogota, og nu var der helt klart kommet flere biler på gaderne, og dermed meget mere bilos... Vi fik faktisk helt ondt i halsen af alt den "smog". Vi kan godt forstå, at de siger, at børnene meget ofte er syge hernede, og at det hjælper, lige så snart de kommer hjem i den danske rene luft !!

Det er utrolig flot, når man går rundt her i Bogota og se bjergene rundt om byen. Det moderne bybillede med store glasbygninger, masser af biler og så de flotte bjerge bagved - noget kontrastfyldt....Ja faktisk så vi også en hestevogn midt i bybilledet til morgen ?!?

Den norske ejer af hotellet kom lige forbi her i eftermiddags. Han er gift med Helena, der er AC's kontaktperson her i Colombia og bor fast hernede.

Vi glæder  os til, i morgen at rejse videre til Cali, fordi så er vi også lidt tættere på målet med denne rejse, nemlig vores lille pige. Men vi kommer til at savne, de andre danskere der er her på hotellet. Vi håber blot der er nogle vi kan snakke med i Cali, og ikke nogen der, som de italiener der lige er rejst fra Las Palmas til middag, kun kan tale italiensk eller spansk...

 

Lørdag den 5. november 2005

Vi stod op i morges kl. 4, dansk tid og nu er kl. 02.40 dansk tid og vi ligger nu i vores seng her på Las Palmas i Bogota, Colombia. Her er kl. nu 20.40 lokal tid. Det vil sige, vi nu snart har været oppe i 24 timer. Vi er ved at være godt trætte og trænger til en god nats søvn....

Først vil vi dog lige berette lidt om dette begivenhedsrige døgn vi har haft.

Godt ankommet til Billund lufthavn, fløj vi i morges kl. 7.40 til Paris. I Paris havde vi 1½ time til at nå ud til flyet til Bogota. Det lyder umiddelbart som god tid, men inden vi var igennem de lange lufthavsgange, og endnu engang tjek af vores håndbagage var klokken 10, og ved gaten F52 kunne vi se at boarding begyndte kl. 10.05, så det var faktisk bare at stille op i køen !!

Så begyndte den lange flyvetur ellers, og den var lang....Små 10000 km hen over Atlanterhavet. Der var en fin service om bord, med fri drikkevarer, to måltider mad og individuelle fjernsyn med både film, spil, rejseinfo m.m. Da vi havde fløjet ca. 6 timer, havde jeg faktisk fået nok !!! Herefter var tiden lang....Det var svært at koncentrer sig om film og spil, men på en eller anden måde gik tiden jo...

Klokken 16, lokal tid, ankom vi så til Bogota, og efter en tur igennem tolden m.m. kom vi ud til et stort menneskemylder foran lufthavnen. Vi fik dog hurtigt spottet en chauffør med et skilt, hvorpå der stod familien Jacobsen og det andet danske par, som vi mødte i Paris. Paulo som vores chauffør hedder, kørte os her til Las Palmas gennem Bogota. Byen ligger nede i en dal med bjerge omkring. Det var et rigtig flot syn, at se bjergene rejse sig om byen. Vi kørte til et bedre kvarter, hvor Las Palmas ligger. Her blev vi mødt at to andre danske par som også er i Colombia for at hente dejlige børn.

kl. 18 lød klokken fra køkkenet, og maden stod på bordet. Pasta med en form for frikadeller og salat samt dessert. Det var dog ikke den store sult vi havde, da det sidste måltid i flyet blev serveret 1½ timer før landing....Efter et par timer sagde vi godnat - godt udmattede.....

Vi har fået brev fra Helena, AC's kontaktperson her i Colombia, hvor hun oplyser, at vi mandag kl. 11 bliver afhentet af en chauffør, og kørt til lufthavnen for at flyve til Cali. Vi får så vores skønne datter, Isabell, tirsdag kl. 14. Tænk nu sker det snart.....vi er snart nogle meget glade og lykkelige forældre..... 

 

Udenfor Hotel Las Palmas

Cafe i Unicentro med Søren og Bettina

Bogota med bjergene i baggrunden

Hestevogn i Bogotas gader

 

 

Klar til check-in i Billund