Barn i forslag

Fredag den 4. november 2005

Så er det sidste aften herhjemme bare os to. Tænk, at næste gang vi er herhjemme en fredag aften, er vi ikke bare to, men tre. Så skal der sikkert ses DisneyShow !!!! Det er en dejlig tanke, men også stadigvæk en noget uvirkelig tanke. Det er jo ikke bare en ferierejse, vi tager på denne gang, nej denne gang tager vi ud på vores livs rejse....

Vi føler faktisk også, at vi er helt klar til at tage ud på vores livs rejse...Vi fik i går flyttet lidt rundt på alt vores bagage - et par gange, før vi fik det hele til at gå op !! Ja, egentlig er det ikke fordi, vi har får meget bagage med. Faktisk har vi næsten 10 kg bagage mindre med end det vi må!!!

De sidste to dage, er der mange af jer, der enten har været forbi eller ringet, for at ønske os god tur. Det har været helt fantastisk, og meget rørende den store glæde og opmærksomhed, som I har vist os her inden vores store rejse. Tusinde tak....

Carstens forældre kom forbi her til aften med varm mad og X-mas. Rigtig dejligt at få et godt måltid mad, her inden vi skal ud på den lange rejse. Tak for det....

Ellers har det været mærkelig, at skulle sige farvel på vores arbejdspladser i dag. For Carsten's vedkommende i op til ca. 8 uger, og  for mit vedkommende i næsten ét år. Meget uvirkeligt !! Selvfølgelig kommer jeg da forbi, og viser vores skønne pige frem, men jeg er der jo ikke i hverdagen. Vi ses vel til julefrokosten !!!!

Vi sidder nu, og ser lidt fjernsyn, inden vi skal se, om vi kan få lidt søvn. Vi skal op kl. 4 i morgen tidlig, for at være i Billund inden kl. 7. Der skal jo være tid til en punktering uden at flyet flyver fra os !!!!

Når vi kommer til Colombia, vil vi fortsætte vores beretninger under Rejsedagbog. Vi snakkes ved her på siden....

Torsdag den 3. november 2005

Tænk, at det allerede er en hel uge siden, jeg sidst har skrevet her på siden. På den ene side er den gået meget hurtigt, og på den anden side meget langsomt. Langsomt, fordi vi så gerne vil af sted efter vores smukke pige, men også hurtigt, fordi vi har haft nok at lave. I weekenden fik vi ordnet det sidste på Isabell's værelse, vasket og strøget alt hendes og vores tøj, samt en masse andre småting, som egentlig ikke burde tage så lang tid, men som af en eller anden grund alligevel gjorde det !!!!

Flybilletterne kom med posten i lørdags, og i går kom så vores pas retur med fine visum-påtegnelser i. Vi rejser på lørdag den 5. november fra Billund kl. 7.40 med kurs mod først Paris og herefter Bogota. I Bogota bliver vi indkvarteret på Las Palmas. Vi ved endnu ikke, om vi rejser videre mod Cali søndag eller mandag, og dermed ved vi heller ikke, hvilken dag vi får Isabell. Vi håber på, at vi allerede får hende mandag, men det får vi først endelig at vide når vi kommer til Colombia.

Vi har i dag også fået det originale foto, af vores lille pige, og hun er bare endnu smukkere, end på det lidt grynrede billede, som vi tidligere har fået, og lagt her ud på siden. Hun er så fin og smuk i huden og alle hendes træk er bare så fine..... Og jo det er altså en ørering, et lille guld hjerte, hun har i højre øre !!!

Vi er ved at have kufferterne pakket, vi mangler faktisk kun undertøjet, og så selvfølgelig alt det, som vi først kan pakke i sidste øjeblik, som feks toiletsager.

Vi håber, at de billeder vi har taget til Isabell album er blevet fremkaldt, så vi i aften kan få albummet gjort færdigt.

Nå, jeg må nok heller gøre mig færdig til at kører på arbejde. To dage endnu.....Jeg har bare som sædvanlig, i hvert fald siden vi fik vores datter, været vågen allerede ved fem-tiden....

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 26. oktober 2005

De sidste dage har jeg ligget herhjemme godt forkølet, men heldigvis er det nu på retur. Godt, at det er i denne uge forkølelsen sprang ud, og ikke først i næste uge. Nu kan den nå at være helt væk inden vi rejser....

Jeg har brugt dagene herhjemme på sofaen, til at ordne diverse ting via computeren, at opdatere adresselister, betale 3.rate til AC og jeg har da også fået vasket alt Isabell's  nye tøj.

Flybilletterne er nu også bestilt. Vi flyver fra Billund lørdag den 5. november kl. 7.40 og lander i Bogota kl. 16.15 - også den 5. november. Dette på grund af tidsforskellen på ca. 7 timer.

Vi har i dag hørt, fra et dansk par, der i starten af året var i Cali, efter en skøn lille dreng. De kunne give en helt fantastisk beskrivelse af den herlige millionby vi skal på i. De gjorde det så malende, at vi næsten ikke kan vente med at komme af sted.....

Vi har de sidste dage gået og fotograferet vores hjem. Det er næsten, som da vi skulle sende ansøgningen til Colombia, hvor vi også gik og tog billeder af hinanden i huset og haven. De var slet ikke opstillede !?!

Denne gang er det dog ikke til de offentlige myndigheder i Colombia, men til vores lille prinsesse, vi tager billeder. Vi har valgt, at lave et lille album til hende, med billeder af vores familie, venner og huset og haven. Vi håber, at det gør det lidt mere trygt for hende, når hun kommer hjem, at hun har set alle de vigtigste ting før - på billeder.... På en del af billederne har vi "gemt" billedet af hende - så vi kan lege "find Holger-leg".......

Ellers er diverse attester ved at være på plads. Vi har modtaget brev fra Amtet, om at vi skal kontakte dem ved hjemkomst, med henblik på et besøg, vi har modtaget plejetilladelse fra Gråsten Kommune, som gælder indtil den endelig adoption er gået igennem efter hjemkomsten og ansøgningen om udrejseorlov er afsendt. Vi venter dog fortsat på, at få vores pas med visumpåtegnelser tilbage fra Det colombianske Konsulat i Sverige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 24. oktober 2005

Efter en dejlig weekend, der er stået i fødselsdagenes tegn, er det igen blevet mandag.  I dag er det én uge siden vi fik Isabell i forslag, og hvilken dejlig uge. Det har været en fantastisk oplevelse at blive forældre, sådan på papiret, så hvordan bliver det så ikke i virkeligheden ?!? Vi føler os utrolige heldige, at have fået en så smuk og levende lille pige, og glemt er allerede den lange og seje ventetid.

Vi er nu ved, at have fået købt godt ind til vores lille prinsesse, så vi i løbet af denne uge kan få vasket og strøget alt det nye tøj. Børneværelset er også ved at være klar. Bare det at der komme lidt lyserødt islæt, gør at værelset bliver helt "piget". Jeg tror også, at denne uge skal bruges til at få styr på alt det praktiske inden udrejsen.

Vi har nu fået bekræftet, at vi rejser ud på vores livs rejse lørdag den 5. november 2005. Vi skal i Cali bo på hotel La Arboleda, hvor der i øjeblikket også bor en anden dansk familie, der er nede for at hente en dejlig lillebror til deres i forvejen skønne dreng. Vi glæder os til at møde dem. De kender området og hotellet godt. De var sidste sommer ligeledes i Cali efter en søn, der nu er ca. 3 år. Så forhåbentlig kan de lære os lidt om byen og området og vores børn kan lege sammen. Måske trænger de også til lidt voksen kontakt på dansk igen......

Jeg vedlægger lige et link til vores hotel www.arboleda.2ya.com

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 20. oktober 2005

Ja, så kan I sikkert kende os igen. I aften har vi lavet diverse lange lister !!! Vi har lavet lister over, hvad vi skal købe, låne, pakke og ordne inden udrejsen. Det blev til nogle lange lister.....

Har i dag købt lidt lyserødt til børneværelset, så det kan blive et rigtigt pigeværelse, i stedet for de hvide og sandfarvede ting, der indtil nu stod i værelset.

I weekenden skal vi vist have hentet lidt sand til sandkassen og købt lidt mere tøj til vores lille prinsesse....samt til 2 x Michael's fødselsdage.....

Onsdag den 19. oktober 2005

Så er Dankortet kørt i stilling !! Endelig var det min tur til at gå amok i børnetøj....

Efter arbejde kørte jeg ned i HM for at se om de havde lidt sommertøj. Og der var faktisk en del T-shirt og sommerbukser vi kunne bruge til Isabell. Har i dag hørt, at der er ca. 30 grader i Cali, så det er sommertøjet der skal findes frem.

Var også inde i en skobutik for at se på sandaler, selvom udvalget ikke er så stort på denne tid. Købte to par sandaler i to forskellige størrelser og fik lavet en aftale om, at jeg må returnere dem indtil 31/12, hvis de ikke passer.

Det er svært at vide om hun har store eller små fødder. Det er lidt lettere med tøjet, hvor vi ved at hun er 85 cm høj, den 27 september i år !!!

Er dog langt fra færdig, selvom Carsten vist synes, at det må kunne klares på en time og så er alt købt !?! Jeg nyder at gå og kigge på tøjet, og vide at det er til vores eget barn, og ikke til gave.

Tak for alle jeres søde hilsner i gæstebogen, det varmer meget......

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

Tirsdag den 18. oktober 2005

Ja så har vi "haft"/kendt Isabell i et døgn og vi er mindst ligeså forelskede i dag som i går. Det har været en skøn dag, at skulle dele vores glæde med alle jer andre. Det er strømmet ind med lykønskninger pr mail og telefon i dag. Det har også været dejligt, at dele glæden med vores arbejdskolleger, selvom vi nok begge har været lidt distræte i dag !!!

Det var vi vist også i går ! Det vil den opmærksomme læser sikkert også have opfattet. Nemlig, at vi havde skrevet september i stedet for oktober !!!

I dag har vi ellers haft travlt med at indhente diverse papirer, så de kan blive sendt til Århus. Vi har fået underskrevet nye helbredsattester, nye straffeattester - på spansk, samt udfyldt ansøgning om visum til Colombia. Alt er nu sendt til AC i Århus, men det er lidt svært at nå det hele, når offentlig instanser lukker, inden vi har fri !! Tak for hjælpen farmor og farfar !!!

Egentlig skulle vi nok i gang med at skrive lister !?! og planlægge lidt, men vi er godt brugte og kan ikke rigtig samle os. Vi svæver nok lidt oppe i skyerne endnu, så det må blive i morgen !!!

Vi venter også på en tilbagemelding fra AC og ICBF i Colombia om, hvornår vi kan rejse ud. Efter aftale med AC satser vi på lørdag den 5. november !!!

Mandag den 17. oktober 2005

Min kollega kommer midt under en undersøgelse ind, for at fortælle, at Carsten er i telefonen. Han har lige talt med Pia fra AC, og vi er blevet forældre.........Lægen har nu vurderet vores lille pige til at være helt sund og rask, og derfor er hun nu vores. Pia sagde hun ville gøre alle papirer klar og sende dem med posten i dag. Men nej, det kan vi altså ikke vente på. Vi kører da selv til Århus. Tænk at vente helt til i morgen med at få alle papirerne på hende og ikke mindst billedet !!!!

Vi kommer til Århus kl. 14.30, og bliver vist ind i et lille mødelokale, hvor både det danske og det colombianske flag var stillet frem samt en stor tyk kuvert!!! Pia kom ind og sagde tillykke og så gik vi ellers i krig med kuverten. Vi læste alle papirerne igennem, inden vi til sidst kom til billedet. Og så var vi solgt!!!!

Hun er bare så dejlig. Store brune øjne. Glade og udtryksfulde øjne. Fine ansigtstræk. Smil på læben. Ja, i det hele taget en skøn lille fræk pige. Hun ser virkelig sund og rask ud. Rapporten beskriver hende også til at være en lille frisk pige med et stort aktivitetsniveau.

Lige nu sidder vi her hjemme med hele familien samlet med champagne og kage....

.

 

Lørdag den 15. oktober 2005

Brev fra AC i dag - tænker først "er det allerede tid til kvartalsbrev igen?", men nej Pia skriver, at vi straks skal have udfyld nye helbredserklæringer og straffeattester på grund af vores forestående adoption ........Nu tror vi snart på det.....

Fredag den 14. oktober 2005

Puha... det har været en lang uge, at gå og vente på besked fra AC, om hun er vores lille pige......Ringer til Pia fra AC sidst på formiddagen, men papirerne er først i går sendt til børnelægen, så hun har først en vurdering af hende klar på mandag. Øv... havde lige regnet med, at det skulle være denne weekend, at der skulle drømmes glade lyserøde drømme, og hvor dankortet skulle bruges flittigt, men nu bliver det altså først på mandag.....

Så er der heller ingen problemer med, at nå at komme med ned på rådhuset kl. 16, hvor vores venner bliver gift. Vi har hejst flaget, netop fordi de skal giftes, men pludselig står Frost ved hoveddøren, og spørger om, man må sige tillykke med barnet, men nej desværre er det i dag på grund af Henrik og Jannes bryllup.....

Fredag den 7. oktober 2005

Ringer igen til Pia hos AC, for at hører om der er nyt i sagen - og ja endnu engang er der lidt nyt. Hun har nu alle papirerne på hende, og de er klar til at blive sendt til oversættelse i dag. Hun regner med, at dette er gjort i løbet af weekenden, og at børnelægen, så har lavet en vurdering af hende i løbet af ugen, så vi kan få hende i forslag sidst i næste uge....Er det ikke bare fantastisk ?!? Hvert et lille step er et godt step denne gang....

Har været ude at kigge på små kjoler og pige-legetøj, men vi har aftalt, at denne gang køber vi ingen ting, før vi er helt sikre....denne gang skal det bare lykkes....

Vi snakker selvfølgelig pigenavne, men har meget svært ved, at finde et vi kan blive enige om, men tror også først det helt rigtige kommer, når vi ser et billede af hende.

Fredag den 30. september 2005

Ringer til AC i dag, for at hører, hvordan fremtiden for den lille dreng vi "næsten" fik i forslag vil tegne sig, men selvfølgelig også, for at hører, om der er noget nyt i vores sag. Og det var der.....Hun sad med billedet af en rigtig dejlig pige på godt 2 år og som var udvalgt til os !!!

Jeg blev super glad og overrasket, for det er kun 14 dage siden, de trak den lille dreng tilbage med mistanke om autisme, så vi har bestemt ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt, at få et nyt barn. Pia, ved AC, har dog ikke andre oplysninger, end et billede og hendes alder, så hun regner med, at der vil gå et par uger, før vi får hende i forslag. Lang tid.... men vi er ved at være rigtig gode til at vente!!!

Ringer straks til Carsten, der selvfølgelig også bliver helt vildt glad, men også siger "jamen skulle vi ikke have en dreng" !!! Ringer  til min mor og mormor, og herefter resten af familien straks efter arbejdstid. Sidste gang sendte vi en jubelmail rundt til familie og venner, men denne gang venter vi lige til vi er helt sikre på at hun er vores....

Min mor kommer sidst på eftermiddagen  med en sød børnebog og min søster kommer med en "højdemåler" hun selv har syet til vores lille datter...